1204743167
Supertanker

Advertise on podcast: Supertanker

Rating
★★★★★
5
from
3 reviews
This podcast has
22 episodes
Language
Danish
Publisher
DR
Explicit
No
Date created
2017/02/10
Latest episode
2026/10/26
Average duration
57 min.
Release period
11 days

Description

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann. Hør alle afsnit i DR Lyd.

Unlock Supertanker podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Supertanker podcast


Fornuftens mørke tvilling
2026/10/26
Et spøgelse kradser på ruden. En skabning bliver syet sammen af døde kroppe. Og en gammel greve nægter at blive i sin grav og lever af unge menneskers blod. Det gotiske bliver ved med at vende tilbage - men hvorfor opsøger vi det, der skræmmer os? Fra hjemsøgte borge og Verdi-operaer til biografens monstre undersøger Supertanker den fryd, vi finder i rædslen. Er gotikken fornuftens mørke tvilling - alt det, vi troede, vi havde ryddet af vejen, som banker på igen? Og hvorfor får vi i dag lyst til at tage monsterets parti? Medvirkende: Cæcilie Iburg Printzlau, DR P2 vært og filosof ogTue Andersen Nexø, lektor i litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. [email protected]
Er tryghed blevet for trygt?
2026/10/19
Psykologisk tryghed på arbejdspladsen lyder som noget blødt og rart. Som noget med rundkreds, følelser og god stemning. Men måske er det netop misforståelsen. For tryghed handler ikke om, at alle skal tale hele tiden - men om, at vi tør sige det nødvendige, opdage det, vi mangler, og gøre noget ved det. Hvad sker der med arbejdet, når tvivl, fejl og uenighed ikke bliver tegn på svaghed, men en vej til at blive dygtigere sammen? Medvirkende: Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter. Lill Palmblad, erhvervspsykolog og autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. Skriv til: [email protected].
Hvad mister vi, når sprog dør?
2026/10/12
Ingen ved præcis, hvordan oldgræsk lød, men vi taler det alligevel lidt hver dag. Fx når noget er alfa og omega, når vi længes hjem og kalder det nostalgi, eller når lægen foretager en autopsi. Måske er oldgræsk mere end en fjern rest fra nogens skoletid. Måske er det et genialt sprog; et spejl, der viser os, hvad vores eget sprog har glemt at kunne - og hvad vi mister, når vi holder op med at lære sprog? Medvirkende: Ditlev Tamm, professor emeritus i retshistorie, forfatter, oversætter, debattør. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. Skriv til: [email protected].
Dansk uddannelses deroute
2026/10/05
På landets uddannelsesinstitutioner måler, tester og styrer vi som aldrig før. Men er det overhovedet en god idé jævnfør de seneste PISA-resultater? Ugens gæst i Supertanker har med voksende bekymring fulgt og beskrevet universiteternes udvikling indefra de seneste ti år. Han frygter, at vores uddannelsesinstitutioner er ved at miste deres funktion som offentlige rum for dannelse. I stedet for at "effektivisere" institutionerne yderligere, opfordrer han til at befri dem fra den markedslogik, der har overtaget dem. Medvirkende: Henrik Jøker Bjerre, lektor i anvendt filosofi på Aalborg Universitet og forfatter til Det postakademiske universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. I redaktionen: Nellie Hauge.
Ud i verden og hjem i sig selv
2026/09/28
Masser af unge danskere rejser hvert år ud i verden på udvekslingsophold. Ikke som turister, men som fremmede i nye familier, skoler, sprog og hverdage. Hvad gør fremmedhed og kulturchok - dannelsesrejsen - ved dem? Hvordan er det at komme hjem igen? Og hvad sker der med et menneske, når verden bliver større - mens man selv bliver mindre sikker på, hvem man er? Medvirkende: Lisbeth Westergaard Hansen, dokumentarinstruktør, DR's tv-serie "Ud i verden" om danske udvekslingsstudenter. Finn Thorbjørn Hansen, professor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. Skriv til: [email protected].
Hvem taler for floden?
2026/09/21
Skal floder, skove og bjergkæder have egne rettigheder? Og hvem taler i givet fald på deres vegne? Vores gamle natursyn er udfordret af klima- og biodiversitetskriserne, af oprindelige folks viden og af nye forsøg på at give naturen juridisk stemme. Hvad mister vi, hvis kun den vestlige videnskab får lov at afgøre, hvad naturen er - og hvem der ved noget om den? Medvirkende: Ida Katinka Ploug, idéhistoriker og ph.d.-studerende ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Rithma Kreie Engelbreth, ph.d. i idéhistorie fra Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. [email protected]
Rovdyragtige verdensledere
2026/09/14
De leder deres nationer som aktieselskaber, og deres primære formål er at berige sig selv. De har udnyttet folkets vrede mod det etablerede system til at blive valgt, og nu kvitterer de med styreformer, der nærmer sig fascisme. Sådan lyder den krasse kritik af flere kendte og kontroversielle verdensledere. Hvem kommer kritikken fra? Og er der noget om snakken? Medvirkende: Mikkel Blaabjerg, forfatter, journalist, tidl. politisk rådgiver. Nicolai von Eggers, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. [email protected]
Snak med en død filosof
2026/09/07
Hvad ville du spørge Sokrates om, hvis han pludselig sad i den anden ende af chatten? På et dansk website kan du nu skrive med nogle af filosofihistoriens store tænkere som Sokrates, Kant og Foucault. Svarene bygger på deres egne tekster. Men er det en samtale, eller bare en meget raffineret efterligning? Og kan en kunstig intelligens hjælpe os med at tænke selv, hvis den ikke giver svar, men i stedet begynder at stille spørgsmål? Medvirkende: Karsten Holt, medstifter af wisethinking.ai. Christiane Vejlø, digital trendanalytiker, Electronista, forfatter, medlem af Dataetisk Råd. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. [email protected]
Hvad vil maskulinismen?
2026/08/31
Feminismen er gået for vidt, og mænd er blevet kørt ud på et sidespor. Det er kvinder også, når de vil girlbosse sig til karrierer. Måske skal de hellere gå hjemme og holde hus og passe børn? Feminismen har fået en moderne modbevægelse i "maskulinismen". Hvor kommer den fra? Hvad kan den føre til? Og skal forslag om at afskaffe ligestilling og stemmeret til kvinder overhovedet tages alvorligt? Medvirkende: Tone Dandanell, filosof og højskolelærer og Andreas Beyer Gregersen, post.doc & phd, forsker i politisk aktivisme og sociale bevægelser, Aalborg Universitet, lex.dk-skribent bl.a. om maskulinisme. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Kan man øve sig i at tale sammen?
2026/08/24
Samtalen er basis for enhver relation mellem mennesker - og for demokratiet, som vi gerne vil værne om og styrke. Hvornår og hvordan opnår vi den gode samtale, som parterne går berigede fra? Kan vi øve os på samtale, eller skal den helst opstå spontant? Medvirkende: Pernille Bandholm Jakobsen, konsulent, facilitator og forfatter. Søren Peter Hansen, direktør og programleder for etik og værdibaseret udvikling i Tænketanken Prospekt. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.
Hvad er danskhed?
2026/08/10
Er det sproget? Det rødbedefarvede pas? At være født i Danmark? At stå i kø på en særlig måde? Eller ligger det i generne? Vi taler ofte, længe og ophedet om, hvad der er dansk, og hvem der må kalde sig dansk. Men er der overhovedet nogen der ved, hvad danskhed er? Medvirkende: Kristoffer Bayer; ph.d.-stipendiat i idéhistorie, Aarhus Universitet. Alberte Bové Rud; post.doc ved Det Danske Institut i Rom og gæsteforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.
Hvad er Mor?
2026/08/03
Livmoder, mælk, vasketøj, skrabeknæ og omsorg. Moderskab er en af de mest almindelige erfaringer i verden, men samtidig en af de sværeste at finde sprog for. Mor er krop, stemme, arbejde og myte. Og et fænomen som litteraturen har forsøgt at skrive sig ind i. To kvinder med hvert deres "mor-kontor" men med en universel erfaring, giver deres bud på år de fødte og opfostrede børn. Medvirkende: Marianne Verge,; forfatter og mor. Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, litteraturkritiker ved dagbladet Politiken og mor. Natalie Mealand, førstegangsmor. Carsten Ortmann ; tilrettelægger, vært og far.
Hvad kunstnere kan lære af sportsstjerner
2026/06/22
Elitesporten har i årtier udviklet sprog, træningsmetoder og miljøer, så stjernerne præsterer bedst muligt under pres. Kunsten har omvendt romantiseret den ensomme og lidende udøver, som nærmest ud af det blå laver sine unikke værker - og somme tider bukker under for presset. Men kan kunstens stjerner tage ved lære af elitesportens helte, selv om det erklærede mål ikke er at blive bedst og vinde medaljer? Det mener en musikentreprenør, som taler for et Team Danmark for musik. Medvirkende: Jakob Sørensen musikentreprenør, forperson i Danske Uafhængige Pladeselskaber, medstifter af Copenhagen Records og The Bank og Kristoffer Henriksen professor i sportspsykologi ved Syddansk Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Verden ifølge Hartmut Rosa
2026/06/15
Den tyske sociolog Hartmut Rosa er det tætteste, vi kommer på en nulevende rockstjerne inden for filosofien. Hans tanker om de menneskelige omkostninger ved det moderne livs høje tempo har vundet verdensomspændende udbredelse. Men hvad stiller vi op med afmagten, når vi pisker afsted i hamsterhjulet? Det giver Rosa et bud på i en ny samfundskritisk bog. Medvirkende: Hartmut Rosa sociolog, politolog, Universiteterne i Jena og Erfurt. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Carsten Ortmann.
Hvad har vi at skulle have sagt?
2026/06/08
Er demokratiet truet? Bestemmer snedige og stærke tyranner over os? Påvirker techverdenens SoMe-algoritmer og AI vores holdninger? Forskere er i fuld gang med den store Magtudredning 2.0, som kortlægger hvem der egentlig bestemmer hvad i Danmark. De er blevet mere bekymrede, siden den første magtudredning kom i 2003... Medvirkende: Michael Bang Petersen professor i Statskundskab, Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Podcast reviews

Read Supertanker podcast reviews


5 out of 5
3 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Supertanker relevant audience podcasts


What do you want to promote?