Advertise on podcast: Du lytter til Politiken

Hvem er den minister, nogle er begyndt at kalde ICE-Barbie? Hun hedder Kristi Norm og er minister for håndhævelse af immigrationslovene i USA. Hun hjælper altså Donald Trump med at indfri et af hans vigtigste valgløfter - nemlig at fange og deportere tusindvis af indvandrere. Men på kort tid har hendes berygtede ICE-korps dræbt to civile amerikanske statsborgere, som i manges øjne ikke udgjorde nogen alvorlig trussel. Derfor vakte opsigt, da hun samme dag, som ICE-agenter havde skudt og dræbt den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti på gaden i Minneapolis, stillede sig op foran pressen og erklærede, at Alex Pretti var en terrorist, der ville angribe agenterne, som dræbte ham i rent selvforsvar. Så hvordan er Kristi Noem endt i Trumps loyale inderkreds? Og hvad siger det om det hold, præsidenten denne her gang omgiver sig med i Det Hvide Hus? Det svarer Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang på i dagens afsnit.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad var det egentlig, den amerikanske rigmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein kunne? Hvad var det, der satte ham i stand til ikke bare at manipulere helt unge piger til at tjene som en slags sexslaver for ham og hans rige, berømte og magtfulde omgangskreds? Og hvad fik præsidenter, milliardærer og kongelige til at sænke paraderne og betragte ham som en ven? Det er spørgsmålene, som presser sig på, efter en række kendte navne er dukket op i den seneste bunke af Epstein-filer, som det amerikanske justitsministerium har offentliggjort. Et af navnene er Mette-Marit. Den norske kronprinsesse, som har skrevet en stribe varme, nærmest flirtende e-mails til Jeffrey Epstein. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor hun vidste, at han var en dømt seksualforbryder. Og det har kastet det i forvejen ramponerede norske kongehus ud i sin måske alvorligste krise. Men hvad ville Epstein egentlig med sine berømte venner? Og hvad ville de med ham? Det spørger 'Du lytter til Politiken', forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien Lone Theils om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske du har mærket det: at der er sket noget med de sociale medier. Eller nærmere at der er sket noget med dig og hvordan du selv har det med den tid, du bruger på Facebook, Instagram, Tiktok og Snapchat. Rigtig mange siger, at de gerne vil forlade de sociale medier. Og nogen mener ligefrem, at de sociale medier, som vi kender dem, ligger for døden. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' tager vi med Politikens Camilla Stockmann på en tidsrejse tilbage til 2007. Til dengang Facebook blev allemandseje og videre op gennem de sociale mediers nu 18 år lange, omskiftelige liv. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi taler helst ikke om selvmord. Hverken når man mister til det eller har tanker om det. Men faktisk kan det være med til at redde liv at tale om selvmordsforsøg, de bliver fortrudt. Og det var netop det, der skete for Wilfred Poulsen, da han en junimorgen i 2022 gik ud på en bro, fast besluttet på at tage sit eget liv. For ham blev et tilfældigt møde med to brødre forskellen på hans liv og død. Tre år senere tog journalist på Politiken Line Vaaben sammen med Wilfred ud for at møde de mennesker, der reddede hans liv den dag i 2022. Hør deres møde her. Produceret af Peter-Emil Hornemann See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ditte Giese døde i mandags efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 48 år gammel og efterlader sig sønnen Alfred på 15 år. Hun var en kvinde, mange følte, de kendte. Følelsen var dog ikke kun forbeholdt hendes kollegaer, venner og bekendte. Ditte var debattør på en måde, der gjorde, at alle, der læste hendes tekster – eller hørte hendes podcasts eller så hende optræde i medierne – lærte hende at kende. For hun brugte sig selv. Uden filter. Råt for usødet. Hun gjorde det private politisk, som hun havde lært af sin mor, den store rødstrømpe Suzanne Giese.  I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner vi et portræt af et menneske, der levede og arbejdede med alle skuffer åbne. Det gør vi sammen med Dittes ven, kollega og tidligere chef – Politikens Mads Zacho. Vi spørger ham: Hvad betyder det for den offentlige samtale, at der er debattører, der har modet til at åbne alle skuffer? See omnystudio.com/listener for privacy information.

The Beckhams var det perfekte par. Victoria fra Spice Girls mødte fodboldhelten David fra Manchester United. De blev gift, fik børn, og alle kunne følge med, når familien solgte sig selv til medierne. Men nu er børnene blevet store, og den ældste af dem, Brooklyn, har revet glansbilledet midt over og meldt sig ud af familien, da han overførte familiefejden til Instagram. Politikens kulturjournalist Lars Eriksen har fulgt fortællingen om den offentlige familie - fra dengang han arbejdede i Storbritannien, og da Victoria mødte David. I dagens afsnit fortæller han om deres søn, Brooklyns oprør, der bliver set som Instagram-babyernes opgør med de forældre, der har solgt deres børn på sociale medier. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hele verden har set billederne af den amerikanske sygeplejerske Alex Pretti, der ligger på et fortov i Minneapolis og bliver skudt 10 gange i ryggen af maskerede ICE-agenter. Løftet om et opgør med illegal indvandring var afgørende, da Trump vandt valget, men mange amerikanere - også hans støtter - synes han og ICE er gået for langt. Og et år inde i Trumps præsidentperiode er en række af hans vindersager blevet til nederlag. Dagens gæst Anders Tornsø Jørgensen har fulgt den seneste udvikling i amerikansk politik tæt. Han forklarer, hvordan Trump-vælgerne føler sig svigtet, og hvad det kan betyde, når der senere i år igen er valg i USA.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

For mange mennesker er året 2016 de gode gamle dage. Derfor er de begyndt at lægge 10 år gamle billeder ud på deres sociale medier. Billeder fra dengang, de fleste af os troede, at Donald Trump var en dårlig vittighed, og at corona var en by i Spanien. Billederne er også dukket op på kulturjournalist Felix Thorsen Katzenelsons telefon. Og har fået ham til at prøve at forstå, hvordan de endte der, og hvorfor det virker som om, at 2016 var et vendepunkt for den vestlige verdens optimisme. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er noget derude. Et eller andet sted i det store verdensrum hænger der en lille rød prik. Den har været der meget længe, men vi har kun lige fået øje på den – og lige siden har vi forsøgt at regne ud, hvad det er, den kan fortælle os. Nu har et hold af forskere fra Niels Bohr-instituttet i København afsløret den røde priks hemmelighed. Og deres opdagelse endte på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor der kun er plads til de allerstørste historier. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, hvad det er, der blinker derude. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikens Pernille Jensen er fulgt i hælene på hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen. Pernille har været med hende på Smukfest, med i øvelokalet og til hest. Og hun har talt med hende om at stå ved en ny vej, der er formet som et spørgsmålstegn. Nu da hun lige er fyldt 70 år. Noget ved Sanne Salomonsen: Hun gider ikke mere pis. Hvorfor kan du høre her. Produceret af Peter-Emil Hornemann         See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis man har penge, kan man købe sig til magt. Det ved alle. Men én ting, Donald Trump i det seneste år i verdens mest magtfulde embede har demonstreret, er, at det regnestykke også gælder den anden vej.   At hvis man har magt, kan man veksle den til næsten ubegribeligt store formuer ved at sælge vennetjenester, indgå studehandler og anlægge retssager. Sådan har Donald Trump skovlet penge – rigtig mange penge – ned i sine egne og sin families lommer.  Men hvordan har han haft held til det? Hvorfor har politi og domstole ikke for længst standset ham? Og er jobbet som amerikansk præsident nu for altid forvandlet til en slags globalt tagselvbord? Det spørger vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ Politikens Jesper Thobo-Carlsen om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark og Grønland er vågnet op til en ny virkelighed, hvor mange måneders trusler om, at USA vil tage Grønland på den ene eller anden måde, pludselig er afløst af diplomatiske vendinger om rammeaftaler og fælles forståelse. Der er ingen amerikanske soldater på vej til Nuuk og ingen straftold til Danmark og vores nærmeste venner. Tror vi nok.  Hvad skete der i Davos, og hvor står vi nu?  Få svarene i vores podcast ’Sådan Er Politik’ med Elisabet Svane og Noa Redington   Vært: Bo Søndergaard Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Inge Høeg Redaktør: Nina Kragh   Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.

Normalt er der mest bare stille i Nuuk – men det sidste år har været anderledes. Nu er der medier på alle hjørner, demonstrationer i gaderne og militærfly i luften over Grønland.  Så hvordan er det at være grønlænder lige nu? Det har Politikens Kirsten Nilsson forsøgt at finde ud af, som er i Nuuk lige nu og gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var en af de nyhedshistorier, man ikke havde lyst til at læse. Og som man ikke kunne glemme igen, når man alligevel havde gjort det.  Kort før jul kastede en 32-årig mand en lille dreng ud fra syvende sal i højhus uden for København. Det to-årige barn døde, og i dagene efter stod det klart, at det var det andet liv, manden havde taget.  For 10 år efter slog han nemlig sin mor ihjel.  Dengang blev han anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, men i 2024 blev han lukket ud.  Drabet på den lille dreng rejste derfor mange spørgsmål, ikke mindst hvorfor manden var på fri fod? Det spørger jeg Anders Legarth Schmidt om, som er gæst i dagen afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Han har skrevet om psykiatrien i en årrække og fortæller om de svære valg, vi træffer, når vi behandler psykisk syge mennesker, der begår alvorlig kriminalitet. Og hvad man kunne gøre for at forhindre tragedier som den før jul. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det føltes virkeligt godt i sidste uge. Efter lille Grønland og næsten lige så lille Danmark havde følt sig alene i kampen mod kæmpestore USA, skete der noget.  De pæne ord fra vores europæiske allierede blev til mere end det – pludselig gik der soldater fra vores nabolande rundt i Grønland som uniformerede symboler på deres støtte til Kongeriget.  Men så hev Donald Trump toldhammeren frem og truede de lande, der havde sendt tropper mod nord. Nu er den amerikanske tågesnak om Grønland blevet til en iskold handelskrig, og Europa skal finde sit svar. Vil de andre lande blive ved vores side, når det kan koste dem dyrt?  Det taler vi med Politikens Europa-korrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' om. See omnystudio.com/listener for privacy information.