Advertise on podcast: Bevidst Introvert

I denne tredje og sidste episode med Rikke Winckler fra Forældresparring svarer vi på spørgsmål fra jer, der lytter med. Vi taler blandt andet om børn, der helst vil være hjemme, ikke efterspørger legeaftaler eller trækker sig fra de andre børn i vuggestuen eller børnehaven. For hvordan skelner man mellem introverthed og mistrivsel – og hvilke tegn skal man være opmærksom på? Vi kommer blandt andet omkring:hvordan man kan se, om et barn trivesbørn, der foretrækker at lege alenehvornår man bør inddrage pædagoger og andre fagpersonerom en privat- eller folkeskole er det bedste valg for et særligt sensitivt barnhvad man gør, når introverthed bliver til ængstelighedforskellen på introverthed, generthed og bekymringhvordan familiens samlede belastning kan påvirke et barns trivselom man også kan komme til at skærme et barn for megethvordan man som introvert forælder kan støtte et mere udadvendt barnRikke introducerer undervejs billedet med de ti guldmønter: Vi har ikke nødvendigvis færre ressourcer end andre, men vi bruger dem forskelligt. Hvis skoledagen allerede har kostet seks guldmønter, er der ikke ret mange tilbage til legeaftaler, fritidsaktiviteter og resten af familiens program.

Når den introverte forælder også skal have pladsSom forælder vil man gerne give sit barn mulighed for legeaftaler, fritidsaktiviteter og fællesskaber. Men hvad gør man, når man selv har brug for stilhed, pauser og et hjem uden gæster for at trives? I anden del af samtalen med Rikke Winkler fra Forældresparring taler vi om den introverte forælder. Vi taler om kunsten at tage sig selv med i ligningen. For selvom det hører med til forældrerollen at tilsidesætte sine egne behov, skal man ikke blive ved med at gøre det. Børn har ikke brug for at være familiens omdrejningspunkt hele tiden. De har brug for at være en del af en familie, hvor alles behov tæller. Vi taler blandt andet om:hvordan man sætter rammer for legeaftaler og sociale aktiviteterhvorfor børns trivsel hænger sammen med forældrenes trivselhvordan behovet for stilhed og en tom kalender også er et reelt behovhvorfor det gør en forskel at eje og ære sit eget tempohvordan man som introvert forælder kan forebygge at brænde udDette er andet af tre afsnit med Rikke Winkler. I næste episode besvarer vi lytternes spørgsmål om introverte børn og forældre.

Hvornår skal vi skubbe vores børn lidt ud af deres comfortzone – og hvornår skal vi give dem lov til at blive stående og kigge på? I denne episode af Bevidst Introvert taler jeg med Rikke Winckler fra Forældresparring om det introverte og stille barn. Det er noget af det, jeg får mange spørgsmål til, når jeg er ude at holde foredrag. Hvornår er det et barn, der trækker sig af lyst, hvornår er det mistrivsel, og hvornår skal man skubbe dem lidt ud? Rikke Winckler er blandt andet uddannet pædagog og psykoterapeut og arbejder med relationskompetence, følelsesmæssig intelligens, anerkendende opdragelse og det nye børnesyn.  Vi kommer blandt andet omkring: forskellen på at støtte et barn og presse barnethvordan vores egen historie kan påvirke den måde, vi ser vores børn påbørn, der helst vil se tingene an, før de deltagerlejrskoler, fritidsaktiviteter og andre situationer, hvor man som forælder kan være i tvivl: Skal jeg holde fast eller give mit barn en vej ud?hvad man kan sige, når familie og andre kommenterer på ens stille barnog hvordan vi kan lære børn at mærke og respektere deres egne grænser.Episoden er første del af tre samtaler med Rikke Winckler. I næste episode vender vi blikket mod den introverte forælder.

I fjerde og sidste del af samtalen med Vickie Isabella Westen samler vi trådene fra hele serien. Vi taler om stereotype threat, og hvordan vores præstationer kan blive påvirket af de forventninger, vi tror, andre har til os. Hvad betyder det for eksempel at gå til en jobsamtale med følelsen af, at man allerede skal modbevise forestillingen om den "stille introverte"? Vi taler også om afslag, vedholdenhed og om at skabe nye erfaringer, der udfordrer de historier, vi fortæller os selv. Undervejs deler Vickie blandt andet historien om de 17 afslag på sin bog og om at stille sig ud i København for at sælge sit foredrag ansigt til ansigt. Personlig udvikling handler måske i sidste ende ikke om at blive en anden, men om at opdage, hvad man faktisk er i stand til.

Vi får ofte at vide, at vi skal ud af vores comfortzone. Det er jo der udviklingen ligger, ikke? Men hvad nu, hvis det slet ikke er den bedste vej til udvikling? I tredje del af samtalen med Vickie Isabella Westen dykker vi ned i Kaizen-metoden. Det er en tilgang, hvor små, næsten umærkelige handlinger kan føre til store forandringer over tid. Vi taler om, hvorfor "just do it" langt fra altid er et godt råd, hvordan vores hjerne reagerer på for store udfordringer, og hvorfor succesoplevelser i miniatureformat ofte er langt mere værdifulde end de store modige spring. Undervejs deler vi vores egne erfaringer med fra netværk, foredrag, gratis croissanter og eksperimenter, der kan gøre det lettere at udfordre sig selv uden at overvælde nervesystemet.

Hvor meget betyder én enkelt oplevelse egentlig for den måde, vi ser os selv på? I anden del af samtalen med Vickie Isabella Westen dykker vi ned i narrativ identitetsteori – altså idéen om, at de historier, vi fortæller om os selv, er med til at forme vores fremtidige handlinger. Vi taler om, hvordan én hård kommentar kan sætte sig fast i årevis, om hvorfor anerkendelse nogle gange kan ændre et helt livsforløb, og om begrebet agenthed – vores evne til at udfordre de negative fortællinger og skrive nye kapitler. Undervejs deler vi personlige historier om stand-up, foredrag, kollegieliv og de mennesker, der ofte uden selv at vide det har været med til at ændre vores selvfortælling. For hvis du igen og igen fortæller dig selv, at du ikke kan, hvad sker der så? Og hvad sker der, hvis du begynder at fortælle en mere nuanceret historie?

Er personlig udvikling altid en god idé? Det spørgsmål stiller jeg Vickie Isabella Westen i første del af vores samtale om personlig udvikling. Hvordan mærker jeg, hvornår noget er en præference, og hvornår noget er en frygt? Hvornår skal jeg lære at mestre det, jeg frygter? Og hvornår må jeg bare undgå de ting, jeg ikke har lyst til? Første episode handler om indre og ydre motivation og rejser spørgsmålet om, hvorvidt man altid skal lære det, når man møder noget i livet, man ikke mestrer.    De næste episoder handler om narrativ identitetsteori, kaizen-metoden og stereotype threats. Det handler om, hvorfor det ikke altid er en god idé at sige "Just do it" eller "what doesn't kill you makes you stronger" - for det er ikke altid, man bliver stærkere af at komme galt afsted.

Denne episode er en af dem, der blev hængende hos mig længe efter, mikrofonerne var slukket. Forfatter Malou Slott er gæst i Bevidst Introvert, og samtalen bevæger sig gennem nogle af de temaer, jeg igen og igen møder hos introverte mennesker: følelsen af ikke helt at passe ind, længslen efter at høre til, behovet for at være sig selv – og modet til at tage sin egen plads i verden. Malou Slott fortæller om en opvækst præget af uro og følelsen af ikke at være ønsket, om at gå i ét med tapetet som barn og samtidig længes efter at fylde mere i sit eget liv. Hun rejser til USA for at udleve den amerikanske drøm om at blive til noget stort.  Det blev en lang samtale. Heldigvis. Malou Slott har en sjælden evne til både at tale om de svære ting med alvor – og få os til at grine af dem undervejs. Hvis du nogensinde har følt dig som den, der stod lidt udenfor og kiggede ind, er der en god chance for, at du vil kunne genkende noget af dig selv i denne episode.

I denne episode taler jeg med Anja Winchler, som har 15 års erfaring som leder og i dag coacher ledere. Hun deler sine erfaringer med at navigere i ledelsesrollen som introvert, og hvorfor hun mener, at arbejdspladser har brug for langt flere introverte ledere. Vi taler blandt andet om: • Hvorfor introverte ledere ofte bliver presset til at være noget, de ikke er • Fordele og udfordringer ved at lede som introvert • Det "ekstroverte bias" på arbejdspladserne • Hvorfor storrumskontorer, sociale arrangementer og konstant synlighed kan være særligt krævende • Hjemmearbejde, tillid og erfaringerne fra coronatiden • Det nye ledelsesideal – fra "den hårde oberst" til den mere menneskelige leder • Hvordan man finder sin egen ledelsesstil uden at brænde ud • Hvorfor flere introverte bør søge lederstillinger Anja Winchler fortæller også åbent om selv at være gået ned med stress efter mange år, hvor hun forsøgte at leve op til andres forventninger til, hvordan en leder skulle være. Samtalen handler i virkeligheden ikke kun om ledelse, men om autenticitet, arbejdsliv og modet til at være den, man er.

I denne episode møder du Kenneth Hansen, der er økonomisk ekspert i Luksusfælden. Manden, der i dag står foran kameraer, holder foredrag for tusindvis af mennesker og er blevet et kendt ansigt i Danmark. Men sådan havde han aldrig forestillet sig sit liv. For som barn var han stille. Genert. Ham, der helst ville hjem efter skole og være alene lidt, før han skulle til fodbold.  Kenneth Hansen fortæller om forskellen på at kunne noget – og at det falder én naturligt. Og om at lære at stå på en scene, selvom det engang føltes angstprovokerende at lave fremlæggelser foran klassen. Vi taler blandt andet om: – hvorfor han sagde ja til Luksusfælden som en personlig udfordring – hvordan han har lært at være foran kameraet – følelsen af at skulle leve op til samfundets idé om succes – og hvordan økonomi, identitet og selvværd ofte hænger tættere sammen, end vi tror Undervejs kommer vi også ind på noget, jeg tror mange vil kunne genkende: At det er utrolig nemt at komme til at leve et liv, der ser rigtigt ud udefra – men som ikke nødvendigvis føles rigtigt indeni.

Har introverte egentlig lavere selvværd end ekstroverte? Det er en af de mest sejlivede forestillinger om introversion – og også en af dem, der dukker oftest op i brevkassen. Men passer det overhovedet? I denne episode dykker vi ned i sammenhængen mellem personlighed og selvværd sammen med selvværdscoach Maria Gammelgaard. Vi taler om forskellen på selvværd og selvtillid, hvorfor de to begreber ofte bliver blandet sammen – og hvordan et ekstrovert samfund kan få introverte til at føle sig “forkerte”. For nej: Introversion er ikke det samme som lavt selvværd. Men hvis du igen og igen får at vide, at du burde være anderledes, kan det sætte spor. Vi taler også om:hvorfor lavt selvværd ikke har ét bestemt “udseende”hvordan både introverte og ekstroverte kan kompensere på hver deres mådeog hvad du helt konkret kan gøre, hvis du vil styrke dit selvværd

“Jeg kan ikke lade være – jeg bliver nødt til at snakke med folk” I denne episode møder du Christoffer Søe. Han er min tidligere chef. Og et af de mest ekstroverte mennesker, jeg kender. På godt og ondt, som han selv siger. Vi taler blandt andet om: – hvorfor han altid stopper op og taler med folk på sin vej – hvordan han som leder arbejder med både stille og talende medarbejdere – hvorfor stilhed kan være svært – og hvordan han selv prøver at finde ro i et hoved, der sjældent står stille Undervejs deler han også nogle ret vilde historier. Blandt andet om at padle ud til et fyr i kajak med basser og en avis – bare for at møde mennesker og få nye oplevelser.

I denne episode møder du Cathrine Norström.Hun er leder, elsker at arbejde med mennesker og beskriver sig selv som ekstrovert. Umiddelbart.  Hun er typen, der hilser på alle, mærker stemningen i rummet og helt naturligt får andre med. Men samtalen tager nogle interessante drejninger. For Cathrine fortæller også om behovet for at trække sig tilbage og lade op og om at være så opmærksom på andres energi, at det faktisk kan være drænende. Vi taler blandt andet om: hvordan hun som leder arbejder bevidst med at få stille stemmer i spilhvorfor hun aldrig peger folk ud i møder – men tager dialogen bagefterforskellen på at skabe rammer og skabe stemningog hvordan hun helt konkret sørger for, at mennesker føler sig set og velkomne Undervejs bliver det tydeligt, hvor meget vores forskellighed betyder i praksis. For hvor nogle af os planlægger, strukturerer og løser opgaven – så er der andre, der mærker, forbinder og skaber energi i rummet. Og begge dele er nødvendige. Måske handler det i virkeligheden ikke om at være det ene eller det andet. Men om at forstå hinanden lidt bedre.

I denne episode taler jeg med Nicklas Flenø Mikaelsen, som du måske kender fra seneste sæson af Bachelor. Da han sagde højt i programmet, at han er introvert, var der flere, der ikke troede på ham. For han er jo god med mennesker. Taler foran store forsamlinger. Og har selv meldt sig til et realityshow. Vi taler om, hvordan det så ud behind the scenes, når kameraerne slukkede. Og hvad det koster at leve af at være på. Både på scener og på skærmen.  Episoden handler også om: hvorfor introverte ofte bliver misforstået – især når de er dygtige socialthvordan man kan lære at stå på en scene (og stadig være introvert)følelsen af ikke at være “god nok” som barn og unghvorfor mange introverte spiller roller for at passe indog hvordan man finder tilbage til sig selv igenOg så taler vi om noget, jeg selv blev mindet om undervejs: At udvikling ikke er det samme som at blive ekstrovert. Men at man godt må lære nye sider af sig selv – hvis det er noget, man selv vil.

I denne episode handler det om det ekstroverte bias. Hvad er det? Hvilke eksempler ser vi på det?  Jeg tager dig med gennem nogle af de eksempler, jeg selv bruger i mine foredrag: overskrifter fra medier, citater fra bøger, artikler om ledelse og historier fra virkeligheden, der alle viser, hvordan introvert ofte bliver koblet sammen med ord som genert, svag eller uperfekt. Det ekstroverte bias er en tendens i vores kultur til at foretrække og belønne ekstroverte kvaliteter, mens introverte træk ofte bliver fremstillet som noget, der skal forbedres, overvindes eller kompenseres for.  Biaset viser sig i måden, vi taler om personlighed på: Ekstroversion forbindes typisk med ord som stærk, kompetent, social og lederagtig, mens introversion ofte kobles til genert, tilbageholdende, svag eller socialt udfordret. Det betyder ikke nødvendigvis, at nogen bevidst ønsker at nedgøre introverte. Biaset er ofte indbygget i vores sprog, kultur og forventninger – og derfor gentager vi det, selv når intentionen er at fremhæve introverte.