Advertise on podcast: Brinkmanns briks

Uvished er ofte værre end en klar afvisning. Nej er fx bedre end måske, når jeg spørger min kone, om vi skal gå til dans. Hvis hun siger nej, kan jeg i stedet gå til badminton med en ven. Dagens gæst har undersøgt, hvad der sker med os, når vi som borgere i velfærdsstaten bliver holdt ud i strakt arm. Når vores barn ikke vil i skole, når vores forældre skal på plejehjem, når vi skal tilbage fra en sygemelding, eller når vi vil have byggetilladelse til en carport. Så får vi ikke et svar, vi får et måske. Men "midlertidighedens regime" risikerer at fjerne vores tillid til, at vi kan få hjælp. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Niels Åkerstrøm, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School og medforfatter til bogen "Vi hører, hvad du siger". Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I dag vil min gæst og jeg aflive ideen om, at generationer kan forklare, hvordan man er og opfører sig. Jeg kan afsløre, at vi begge tror, at den påstand er problematisk og kan være skadelig. Mine forældre blev født under krigen, jeg blev født i 1970'erne og mine børn er fra 00'erne. Tre forskellige generationer med forskellige værdier, drømme og opfattelser af alt fra kost, opdragelse, arbejde, mental trivsel, venskaber, penge, det gode liv, politik og helt sikkert forskellige vaner i forbrug af sociale medier. Så der er vel forskel generationerne imellem? Njah. For det første er det stærkt usandsynligt, at alle mennesker født indenfor enormt lange tidsperioder vil have fælles udgangspunkt i deres opførsel, tanker og vaner på grund af den dag de er født. Der er virkelig mange steder at anskue det ud fra såsom geografi, biologi, opdragelse, økonomi, klasse, seksuel orientering osv. Og det kan i øvrigt også være meget stigmatiserende at bruge den form for kassetænkning. For det andet er det moralsk anstødeligt at tro, at mennesker er på én bestemt måde, fordi de tilhører en kategori. Havde det været race, havde det været ulovligt. Lad os se på generationsmyten: Generation Alpha (2011-2024) kan ikke kende forskel på deres forældre og en skærm! Generation z (2000-2010) er mentalt skrøbelige! Millenials (født 1985-1999) vil kun have work life balance og skifter job hele tiden! Generation x (1965-1979) er kun glade, hvis de får en høj løn! Boomere (1946-1964) er kun interesserede i at flyve til Lanzarote efter at have arbejdet hårdt hele livet. Den stille generation (1928-1945) er de eneste kirkegængere og ingen går op i om de levende eller døde mere. Selvom det er vinklet satirisk, så håber jeg, du kan se, hvor snæver en ramme det er at anskue mennesker ud fra. Så lyt med og hør nuancerne. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Er jeg fuldstændig uenig i. Og jeg mener, der er noget meget problematisk i, at politikere forsøger at bedømme, hvem af os, arbejdere, der gør det rigtigt eller forkert. Det må og skal være vores egen sag om vi vil arbejde 10, 20 eller 100 timer om ugen. I dag vil jeg prøve at hoppe i helikopteren og se på menneskets forhold til arbejde, dovenskab, fællesskaber og vores egne behov. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Gæst: Mikkel Thorup Professor i idehistorie ved Aarhus Universitet.

Bliver man et dårligere menneske af at gå efter de store og krævende mål? Hvis alt handler om dig, din krop, dine tanker, dine resultater, hvordan kan man så nogensinde få et almindeligt liv igen, når du har nået det ypperste? Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Kasper Andersson og Christoffer Heide Høyer. Gæst: Tidligere verdensmester og OL-medaljetager i kano og coach Arne Nielsson.

Folk har det dårligere i byerne. Noget tyder på kuren er at flytte på landet. Men der sker ikke en skid i provinsen, tænker du, og ja, det er netop derfor, du skal flytte derud. Sælg lejligheden og køb lykken i provinsen. En hel del tyder nemlig på, at det simple liv også det gode liv. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Kasper Støvring ph.d. i litteratur- og kulturstudier, forfatter til en stribe bøger om bl.a. sammenhængskraft og det gode liv og foredragsholder. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 10. januar).

I foråret 2022 døde min ven Anders Petersen. Han tog sit eget liv. I dag taler jeg med hans kone Susanne Sehested Petersen om, hvad der skete for Anders. For det efterlader én med mange spørgsmål, når en mand, der har forsket i og har enorm viden om depression og sorg, kan ende sit liv på den måde. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Susanne Sehested Petersen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Vi taler ikke udelukkende om kriser. Gæster: professor ved Københavns Universitet og leder af center for information og boblestudier Vincent Hendricks og chefredaktør for netmediet Zetland og formand for Danmarks medie og journalisthøjskole Lea Korsgaard. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Er det sværere at være menneske i dag end nogensinde? Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Forfatter Theis Ørntoft. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 20. december).

Måske skal vi begynde ved, hvem man bliver forelsket i, hvad man bygger sin kærlighed på og hvordan man håndterer, at relationen forandrer sig. Og er Svend det skilsmisseresistente menneske? Gæst: Gert Martin Hald, professor i medicinsk psykologi ved Københavns Universitet. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Faren flyttede fra strikdesigner Lærke Bagger og kom aldrig hjem igen. Først da han blev alvorligt syg forsøgte de at forsone sig. Det var aldrig let og lykkedes kun til dels. Som opfølger på vores program om, at strik kan hjælpe dig gennem livets store og små udfordringer, spørger vi i dag, kan man strikke sig gennem sorgen over sin fars død? Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Strikdesigner Lærke Bagger. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Vi tester nye ideer. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jeg taler med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om, hvad planen er for den danske folkeskole, for jeg er bekymret for om regeringen har tænkt udspillet til en ny folkeskole godt nok igennem. Historiefaget står overfor at kunne reduceres og når jeg læser socialdemokratiets ministres indlæg i debatten, skulle man tro, at hvis børnene lærer at arbejde, så skal det nok gå. Kan det passe? Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

En dag, som vi meget sjældent taler om, skal du tørres bagi af en fremmed, du bliver afhængig af gangstativ og kan ikke læse på skærmen længere. Det sker for de fleste, om vi vil det eller ej. I dag løfter jeg sløret for det lange, gamle liv. Alderdommen er der ingen, der kommer styrket ud af, men måske er den noget værd alligevel. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Bente Martinsen, sygeplejerforsker og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Fotograf og tidligere gidsel hos Islamisk Stat Daniel Rye blev fri og kom hjem til Danmark, men traumet forfulgte ham. Indtil den dag han opsøgte en af gidseltagerne. Gæst: Foredragsholder, fotograf og forfatter til Nærmest Fri Daniel Rye. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Gode råd flyver om ørene på os. Især hos småbørnsforældre. Men hvordan kan vi vide om rådene er gode eller dårlige? To udviklingspsykologer har gennemgået de mest hårdnakkede påstande om børn, og dem har jeg inviteret i studiet. Gæster: Trine Sonne og Toril Sveistrup Jensen udviklingspsykologer og forfattere til Fakta og Myter om børns udvikling. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.