Unlock DGI i ørerne podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from DGI i ørerne podcast
Trænerteamet: Den Gode Velkomst - Afsnit 3
2026/01/30
Forestil dig situationen:
Et nyt barn møder op til træning for første gang. Tasken er pakket, men maven er fuld af sommerfugle.
Bliver der sagt hej til? Hvem tager imod? For nogle er det bare endnu en træning.
For andre er det måske afgørende for, om de har lyst til at komme igen.
I DGI Midtjylland er vi klar med afsnit 3 af vores podcastserie Trænerteamet.
Denne gang sætter vi fokus på et dilemma, der kan lyde simpelt, men som i praksis er helt afgørende for fastholdelsen i idrætten: Den gode velkomst.
For velkomst handler ikke kun om nye medlemmer.
Det handler om den måde, vi tager imod hinanden på – hver gang.
Til træning. Til kamp. I omklædningsrummet. På sidelinjen.
Ifølge DGI er det ikke aktiviteten alene, der fastholder mennesker i idræt, det er fællesskabet. Velkomsten er ikke bare noget, vi gør. Det er en kultur, vi skaber.
Hvordan arbejder man bevidst med velkomst i en travl hverdag som træner eller frivillig?
Hvad betyder små handlinger – og hvem har egentlig ansvaret?
I dette afsnit deler Nicki Birch sine erfaringer og perspektiver på, hvordan den gode velkomst kan gøre en reel forskel i foreningslivet. Nicki Birch er konsulent i DGI, og har i flere år beskæftiget sig med den gode velkomst.
Theodor Grønbæk er vært og guider samtalen sikkert gennem både refleksioner og konkrete eksempler.
Lyt med og få inspiration til, hvordan du kan være med til at skabe et fællesskab, som man har lyst til at være en del af – også næste uge.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig!
Hvilke dilemmaer eller udfordringer møder du ude i foreningslivet? Del dem med os – dine input betyder meget.
📩 Skriv til os på [email protected]
Ønsker du yderligere information, kan du altid finde oplysninger, kontaktpersoner og læse mere om DGI på dgi.dk.
Vært: Theodor Grønbæk
Gæst: Nicki Birch
Redaktion, teknik og lyddesign: Theodor Grønbæk
Trænerteamet: Niveauinddeling - Afsnit 2
2025/12/19
Forestil dig situationen: Du er træner for et hold, hvor niveauforskellen bliver tydeligere for hver uge. De forældre, hvis børn klarer sig bedst, spørger om ikke deres barn skulle spille på højere niveau, mens der på den anden side står forældre, som er bekymret for, at en niveauinddeling vil skabe a og b følelse og ødelægge fællesskabet.
I DGI Midtjylland er vi klar med afsnit 2 af vores podcastserie Trænerteamet.
Denne gang tager vi fat på et af de mest omdiskuterede dilemmaer i idrætten: niveauinddeling.
Hvordan balancerer du hensynet til både dem, der flyver frem, og dem der har brug for mere tid? Hvornår giver niveauinddeling mening, og hvordan forklarer du dine valg til forældre, uden at det ender i lange mails og tunge samtaler på sidelinjen?
I dette afsnit diskuterer Camilla Bakbøl, Mikkel Holm og Jens Møller dilemmaet med både faglighed og erfaring. De er alle trænere og arbejder i DGI.
Theodor Grønbæk er vært og styrer samtalen sikkert i mål.
Lyt med og få konkrete perspektiver og overvejelser, der kan hjælpe dig, når niveauerne trækker i hver sin retning.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig! Hvilke dilemmaer eller udfordringer møder du ude i foreningslivet? Del dem med os – dine input betyder meget.
Skriv til os på [email protected]
Ønsker du yderligere information, kan du altid finde oplysninger, kontaktpersoner og læse mere om DGI på dgi.dk.
Vært: Theodor Grønbæk
Gæster: Camilla Bakbøl, Mikkel Holm og Jens Møller
Redaktion, teknik og lyddesign: Theodor Grønbæk
Trænerteamet: Forældretrænerrollen - Afsnit 1
2025/11/28
Forestil dig situationen: Du står som forældre-træner på det hold dit barn spiller. Kampen er slut, pulsen falder, men det gør en anden forælders ikke.
Han kommer hen til dig og siger: "Mit barn mister lysten, hvis hun ikke får mere spilletid."
Så står du der. For du forstår jo godt pointen – men du skal også få et helt hold til at fungere.
I DGI Midtjylland har vi startet vores nye podcastserie Trænerteamet.
I første omgang tager vi fat på et klassisk dilemma: forældre-trænerrollen.
Hvordan balancerer man forældreønsker, børns motivation og holdets fællesskab uden at lave benspænd for nogen? Og hvordan forklarer du overhovedet spilletid uden at starte en mindre borgerkrig? Skal man forklare, imødekomme, stå fast – eller alt sammen på én gang?
I dette afsnit diskuterer de tre kloge hoveder Camilla Bakbøl, Mikkel Holm og Jens Møller dilemmaet og tager det helt ind i hjertekulen. De er alle forældretrænere og arbejder i DGI. Theodor Grønbæk er vært, og er klar til at styre slagets gang.
Lyt med og få konkrete tips og overvejelser, der kan hjælpe dig i hverdagen.
Episoderne er kortere end køen i cafeteriet mandag aften: under 30 minutter. Perfekt til gåturen, bilen eller mens du leder efter de kegler, du var sikker på, du lagde i redskabsrummet.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig! Hvilke dilemmaer eller udfordringer møder du som træner eller frivillig? Del dem med os – dine input betyder meget.
Skriv til os på [email protected]
Ønsker du yderligere information, kan du altid finde oplysninger, kontaktpersoner og læse mere om DGI på dgi.dk.
Vært: Theodor Grønbæk
Gæster: Camilla Bakbøl, Mikkel Holm og Jens Møller
Redaktion, teknik og lyddesign: Theodor Grønbæk
Motiverende Idrætsmiljøer
2025/11/12
Idræt giver fællesskab, læring og glæde, men den kan også være hård. For nogle børn bliver forventninger, konkurrence og manglende forståelse en barriere for at blive i idrætten.
Theodor Grønbæk sætter sammen med Christina Stücker, børn- og ungekonsulent i DGI, fokus på, hvordan vi kan skabe motiverende idrætsmiljøer, der favner alle børn uanset forudsætninger og niveau.
De undersøger, hvordan vi skaber idrætsmiljøer, der motiverer, rummer og inspirerer børn til at blive ved med at bevæge sig og lyst til at komme igen.
Ønsker du yderligere information, kan du finde kontaktpersoner og læse mere om motiverende idrætsmiljøer på dgi.dk
Vært: Theodor Grønbæk
Gæst: Christina Stücker
Redaktion, teknik og lyddesign: Theodor Grønbæk
Find ind til motivationen: Sådan styrker du din egen motivation
2021/02/03
De fleste oplever, at motivationen til at løse foreningsopgaver svinger. Nogle gange er
man fuld af energi og gåpåmod, andre gange er man flad.
Men hvad har egentlig betydning for, om motivationen bliver høj? Eller lav? Og kan man
selv skrue på nogle knapper?
Det kan du blive klogere på i denne podcast fra DGI.
Hop med i bilen, når journalisterne Jonna Toft og Søren Prehn tager på tur til Marstrup syd for Haderslev, hvor de besøger Hoptrup-Marstrup IF’s mountainbikeafdeling.
MTB-klubben rummer både voksne begyndere, ihærdige motionister og eliteryttere, og
sidste år modtog den prisen som Årets Klub ved cykelkåringen Danish Bike Award,
nomineret af DGI. Klubben står midt i en solid vækst: Medlemstallet er på et år vokset fra
180 til ca. 270, og dertil kommer en fordobling af børnemedlemmerne, så der nu er godt
80.
Hør, hvordan den forholdsvis nye mountainbikeformand Signe Marie Plenge og den
erfarne hovedforeningsformand Karin Sand Hansen arbejder med at sikre god motivation
hos sig selv og hos de frivillige. Og lyt til, hvad der driver de to mtb-instruktører Linda
Jepsen og Morten Frederiksen.
Desuden giver idrætspsykolog Knud Ryom, Aarhus Universitet, et indblik i, hvad der
motiverer os til frivilligt arbejde, og hvordan vi selv hver især kan skrue på nogle knapper,
hvis vi oplever, at motivationen daler.
Find ind til motivationen: Sådan bliver du god til at motivere andre
2021/02/03
Hvordan kan man skabe motivation hos andre til at give en hånd med i foreningen?
Det kan du høre om i denne podcast, som er tredje afsnit i serien ’Find ind til motivationen’.
Tag med journalisterne Jonna Toft og Søren Prehn, når de sætter kurs mod Holbæk og
besøger Tuse IF Fodbold. Klubben er vokset fra 500 til ca. 700 medlemmer, og de ca. 170
frivillige hjælper med alt fra at være holdledere, trænere og hjælpere til at vedligeholde
byens idrætsanlæg.
Foreningen står for driften og vedligeholdelsen af det kommunale idrætsanlæg og får det
beløb for indsatsen, som kommunen ellers skulle have brugt på opgaven. Krumtappen i
dén opgave er Fredagsholdet, som du møder i podcasten: En gruppe ældre herrer med en
upoleret omgangstone og stor teknisk snilde.
Vi er med, da Fredagsholdet ruller maskinerne ud og sørger for, at de 5 græsbaner, 2
kunstgræsbaner, tennisbaner, petanquebaner, idrætslegeplads og meget mere ser pænt
og velholdt ud.
Du kan også høre om, hvordan fodboldklubbens formand Klaus Larsen og medlem af
ungdomsudvalget Rasmus Mortensen arbejder med at skabe motivation hos de mange
frivillige.
Desuden giver Maja Holm, afdelingsleder og adfærdsdesigner i DGI, en række gode råd
om, hvad man skal være opmærksom på, når man gerne vil motivere andre til at påtage
sig en opgave.
Læs de gode råd fra podcasten:
Serien er produceret af Jonna Toft og Søren Prehn, Periskop.
Find ind til motivationen: Sådan skaber I et motiverende miljø
2021/01/28
Hvordan kan man skabe et miljø, der giver ildsjæle den opbakning og det netværk, der
skal til, for at de kan omsætte gode ideer til virkelige tiltag?
Det er der gode erfaringer med i landsbyklyngen Midt i Norddjurs. Her eksperimenterer
man med at bruge andre mødeformer end de traditionelle, og her holdes jævnlige
projektcafeer. På den måde er det lykkedes at få nye frivillige til at indgå i en lang række
initiativer, der blomstrer nedefra.
Et af dem er Det Maritime Hus på Bønnerup Havn, som journalisterne Jonna Toft og
Søren Prehn besøger i denne podcast.
Bag huset står en forening med 350 medlemmer, der kan låne kajakker, joller, SUP-
boards, våddragter og andet grej i huset. Samtidig er huset blevet et samlingssted for
lokalområdet.
I podcasten møder du Ikki Lyng Knudsen, der står i spidsen for landsbyklyngen Midt i
Norddjurs, og Anton Høegh, der er formand for Det Maritime Hus.
Du bliver klogere på, hvordan man organiserer en projektcafe, der samler områdets
ildsjæle, og du får gode råd om, hvordan man kan give luftige ideer et anker ned i
virkeligheden, så de efterhånden kan blive til konkrete projekter.
Dette er andet afsnit i serien ’Find ind til motivationen’
Teaser - Find ind til motivationen
2021/01/28
Lysten til ’at give en hånd med’ er foreningers brændstof. Kom med på en tur ud til 4 foreninger, der giver gode råd om motivation. Undervejs får du også råd og ideer til, hvordan I med enkle midler kan styrke lysten til at give en hånd med.
Podcastserien består af 4 episoder:
1. Sæt mål, der giver mening
2. Sådan skaber I et motiverende miljø
3. Sådan bliver du god til at motivere andre
4. Sådan styrker du din egen motivation
Find ind til motivationen: Sæt mål, der giver mening
2021/01/28
Hvordan styrker man den energi, der får folk til at ville give en hånd med i foreningen?
Tag med journalisterne Jonna Toft og Søren Prehn på en køretur til Brande og hør om, hvordan de frivillige bag et af landets største skatecentre, Urban Street Zone, arbejder med motivation ved at sætte mål, der giver mening.
I podcasten møder du Rune Lyager, der er formand for Urban Street Zone, og en af de frivillige, Jan Parsberg Madsen. Vi hører også om, hvor meget stedet betyder for nogle af brugerne, nemlig den 19-årige skater Bastian Lyager og de 11-årige rulleskøjteløbere Sebastian Salskov, Tobias Mikkelsen og Nikolas Kousgaard.
Desuden kan du høre idrætspsykolog Knud Ryom fortælle om, hvordan man sætter ’smarte’ mål. Han arbejder bl.a. med motivation hos frivillige på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Dette er første afsnit i serien ’Find ind til motivationen’
Styrk motorikken: Lav en alsidig børnetræning
2020/08/12
Hvordan kommer du omkring labyrintsansen, følesansen, muskel-ledsansen og balancen i træningen? Hør denne podcast og få gode råd.
Uanset hvilken idræt, du er træner i, så skal børnene på dit hold gerne igennem nogle fælles motoriske elementer hver gang, eller i hvert fald næsten hver gang, I mødes til træning.
De tre grundmotoriske sanser, labyrintsansen, følesansen og muskel-ledsansen skal stimuleres, og balance og koordination skal udfordres. Men hvordan gør man, når nu børnene også gerne vil lære noget teknisk, og der skal være plads til et par lege, og det også skal være sjovt?
I podcasten møder du gymnastikinstruktør Jesper Fries Pedersen, der har ca. 30 springpiger på 4-6 år i Svendborg Gymnastikforening. Du kan høre, hvordan han arbejder med at lave en alsidig børnetræning, hvor pigerne i en del af træningen selv bestemmer, hvad de vil lave på motorikbanen. Desuden giver to DGI-konsulenter dig viden og gode råd.
Medvirkende:
Jesper Fries Pedersen, instruktør for Pigespring 4-6 år i Svendborg Gymnastikforening Katja Bødtger, konsulent i DGI Stephan Junggren, idrætskonsulent i gymnastik, DGI.
Balance, syn og sanser: Trådene samles
2020/08/12
I denne podcast kan du høre om sanseintegration, altså hvordan inputs fra sanserne samles i hjernen. Du bliver også klogere på balance, øje-hånd-koordination og rum- og retningsfornemmelse.
Et kæmpestort netværk. Sådan beskrives sanseintegration i denne podcast nr. 5 i DGI’s serie om børns motorik: Balance, syn og sanser: Trådene samles
Netværket består af en masse inputs fra sanserne, ikke blot fra de tre grundmotoriske sanser labyrintsansen, følesansen og muskel-ledsansen, men også fra de øvrige sanser: Synet, hørelsen, smags- og luftesansen.
De mange indtryk samles i hjernen, og på baggrund af erfaringerne bliver de omsat til bevægelser eller reaktioner: Måske flytter du dig for bolden, så du ikke bliver ramt, eller måske sparker du til den eller griber den med hænderne.
Kroppen og hjernen skal hele tiden finde ud af, hvad der er den bedste løsning for dig i situationen, og det skal gå hurtigt. Derfor kræver det masser af erfaringer med at bruge kroppen.
I podcasten møder du blandt andre basketballtræner Peter Kjeldsteen, der har et U15-pigehold i Aalestrup IF Basket. Han har gode erfaringer med at blande gymnastikelementer på airtrack ind i pigernes baskettræning.
I podcasten hører du desuden om balance, øje-hånd-koordination og fornemmelsen for rum og retning. Det er, ligesom al anden bevægelse, resultater af sanseintegration.
Medvirkende:
Peter Kjeldsteen, træner for Aalestrup IF Baskets U15-piger Nanna Stilling, basketballspiller, U15-piger i Aalestrup IF Basket Charlotte Egede Frost, børn- og ungekonsulent i DGI Vestjylland Stephan Junggren, idrætskonsulent i DGI Gymnastik.
Muskel-ledsansen: Brug kræfterne
2020/08/12
I denne podcast er muskel-ledsansen i centrum. Den hjælper os til at lære, hvor mange kræfter vi skal bruge til forskellige bevægelser, og den giver kropsfornemmelse og kropsbevidsthed.
Muskel-ledsansen stimuleres, når vi bevæger os. Den hedder også den kinæstetiske sans eller stillingssansen, fordi den giver hjernen besked om, hvilken stilling kroppen er i. Du kan høre om muskel-ledsansen i denne fjerde podcast i DGI’s serie om børns motorik: Muskel-ledsansen.
Børn har brug for at lave en masse forskellige aktiviteter for at lære, hvor mange kræfter de skal bruge til forskellige bevægelser. Hvor kraftigt skal det lille puf være i en fangeleg, når man ’tager’ en? Hvor meget kraft skal der lægges i et fodboldspark? Hvor hårdt er det at trække kroppen op, når man kravler op i ribben?
Muskel-ledsansen stimuleres især, når børnene bøjer, strækker, skubber, løfter, trækker, hopper, klatrer, kravler og prøver mange forskellige bevægelser. De må gerne bruge kræfter.
I podcasten møder du blandt andre badmintontræner Jeppe Jørgensen fra Slagelse Badmintonklub. Han underviser bl.a. i MiniTon, DGI’s badmintonkoncept for de yngste, og du kan høre, hvordan han skruer træningen sammen, så den stimulerer motorikken alsidigt. Desuden giver to DGI-konsulenter dig viden og gode råd om muskel-ledsansen.
Sammen med labyrintsansen og følesansen er muskel-ledsansen en af de primære sanser. Når de kobles sammen med synet, udgør de grundlaget for vores balance - og dermed for al bevægelse.
Medvirkende:
Jeppe Jørgensen, cheftræner for ungdomsafdelingen, Slagelse Badmintonklub, og medtræner for forældre-barn-holdet. Charlotte Egede Frost, børn- og ungekonsulent i DGI Vestjylland Stephan Junggren, idrætskonsulent i gymnastik, DGI.
Følesansen: Børn skal mærke verden
2020/08/12
I denne podcast kan du høre om, hvordan berøringer på huden stimulerer kropsfornemmelsen og hjælper udviklingen af præcise bevægelser på vej.
Følesansen er en af de tre primære sanser, der danner grundlaget for en god udvikling af bevægelser. Det kan du høre om i denne podcast nr. 3 i DGI’s serie om børns motorik: Følesansen: Børn skal mærke verden.
Følesansen (taktilsansen) hjælper os bl.a. til at forstå de omgivelser, vi færdes i. Når børn får mange forskellige føleindtryk under fodsålerne, lærer de, at forskellige underlag kræver noget forskelligt: En blød madras er f.eks. mere udfordrende for balancen end et trægulv, så kroppen skal være klar til at rette op. En blød bold skal også håndteres anderledes end en hård.
Berøringer fra andre mennesker og fra forskellige materialer hjælper til, at vi udvikler kropsfornemmelse, og at vi kan lave præcise bevægelser. Samtidig er følesansen en af de vigtige grundsten for balancen - og dermed for al bevægelse.
I podcasten møder du blandt andre en gymnastikinstruktør, der laver børnetræning med mange forskellige føleindtryk for sit puslingehold. Desuden giver to DGI-konsulenter dig viden og gode råd om følesansen.
Medvirkende:
Pernille Kjær Conradsen, instruktør på puslingegymnastikholdet Krudtungerne, 4-6 år, Tim Gymnastik- og Idrætsforening Charlotte Egede Frost, børn- og ungekonsulent i DGI Vestjylland Stephan Junggren, idrætskonsulent i gymnastik, DGI.
Labyrintsansen: Snur, vug og drej
2020/08/12
Labyrintsansen fortæller hjernen, hvordan hovedet vender i forhold til kroppen og tyngdekraften. Sansen skal stimuleres hele tiden. Det kan du høre om i denne podcast.
Når børn triller, slår kolbøtter og vender og drejer sig, stimulerer de labyrintsansen. Det kan du høre om i denne podcast nr. 2 i DGI’s serie om børns motorik: Labyrintsansen: Snur, vug og drej
Labyrintsansen (vestibulærsansen) udgør sammen med følesansen og muskel-ledsansen de tre primære sanser, der danner fundamentet for udviklingen af bevægelser. Sammen med synet udgør sanserne grundlaget for vores balance. Labyrintsansen hjælper hjernen til at opfatte, hvordan hovedet vender på kroppen. Den opfatter også, om vi har fart på, eller om vi bevæger os langsomt frem, og hvordan vi vender i forhold til tyngdekraften.
Det er vigtigt at stimulere labyrintsansen især hos børn, men også hos unge, voksne og ældre. Hvis ikke den stimuleres tilstrækkeligt, kan man nemlig blive utilpas af at svinge rundt, gynge, trille og dreje - og så lader man være med at udføre disse bevægelser. Det hæmmer den motoriske udvikling hos børn og lysten til bevægelse hos voksne og især ældre.
Og ja - hvis du som voksen får kvalme af at gynge eller prøve rutsjebanen, så ved du nu hvorfor. Heldigvis kan det trænes. I podcasten møder du blandt andre en svømmeinstruktør, der arbejder med tumlingesvømning for 3-5-årige. I vandet kan børnene vende og dreje i alle planer. Desuden giver to DGI-konsulenter dig viden og gode råd om labyrintsansen.
Medvirkende:
Sofie Sønderskov Johansen, svømmeinstruktør for bl.a. Haletudserne på 3-5 år i Lystrup Svømning Charlotte Egede Frost, børn- og ungekonsulent i DGI Vestjylland Stephan Junggren, idrætskonsulent i gymnastik, DGI.
Bevægelsesglæde: Tænd for energien
2020/08/12
Den første podcast i serien om børns motorik gør dig klogere på, hvordan du kan styrke børns bevægelsesglæde. Lyst og energi ved træningen er nemlig afgørende for, at børnene fortsætter med at gå til idræt.
Hvilke knapper kan en træner skrue på for at få bevægelsesglæde og energi til at vokse hos børnene på et foreningshold? Det kan du høre om i denne første podcast i DGI’s serie om børns motorik: Bevægelsesglæde: Tænd for energien.
Bevægelsesglæde er helt afgørende for, at børn får rørt sig nok og fortsætter med at gå til idræt. Som du kan høre i podcasten, så lægger børn vægt på, at de har det sjovt ved træningen, at de indgår i et fællesskab med deres venner, og at de kan mærke, at de bliver dygtigere. De lægger faktisk ikke særlig meget vægt på, om de vinder deres kampe.
I podcasten møder du blandt andre en træner for et nanobaskethold, der lægger stor vægt på, at børnene er med til at bestemme, hvad de gerne vil lave. Vi besøger holdet en dag, hvor de har BoldBanden-træning: En bred, motorisk træning med masser af boldbasis. Her får børnene gode muligheder for at spille mange forskellige slags boldspil senere i livet.
Medvirkende:
Gunnur Johansen, instruktør for nanobasket (U6) i Skovby Sportsklub Katja Bødtger, konsulent i DGI Stephan Junggren, idrætskonsulent i gymnastik, DGI.
Podcast reviews
Read DGI i ørerne podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on DGI i ørerne relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

00181
Mobility Makers with 'JR Morning
Cumulus Media Detroit

0017
Investiert
Diana zur Löwen

00100
MAXstyrka Radio
MAXstyrka

00204
Health From Within
Audacy

0069
CEOs You Should Know Boston
iHeartMedia Boston

0012
The Joe Gaither Show on SpursCentral
MTM Media Group LLC

00121
The Hidden Champion
Johannes Wosilat

0055
Floodcast
Flood Media

0015
BM Official
BM

0090
LetsChatWith...
LetsChatWith
