Advertise on podcast: Brainstorm

I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat. I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud. I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse på Rigshospitalet i 1935. Sammen med en medicinhistoriker, der har nærlæst over 250 sager fra arkiverne, dykker vi ned i historierne om de børn, der blev udredt, diagnosticeret og behandlet i en tid præget af helt andre forklaringer på psykisk sygdom. Du får indblik i nogle af de mest opsigtsvækkende diagnoser, datidens psykiatere stillede - og i de behandlingsformer og tankesæt, der formede synet på børn med psykiske lidelser. Og sidst, men ikke mindst: Du bliver klogere på, hvordan fortidens fejltrin, blinde vinkler og ‘synder’ stadig kaster lange skygger - og kan være med til at forklare, hvorfor børnepsykiatrien ser ud, som den gør i dag. _Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. _ Medvirkende Jennie Sejr Junghans, postdoc, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk UniversitetRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Sundhedsstyrelsens tal på psykiatrisk behandling blandt børn og unge SDU’s opgørelse over psykofarmaka-brug blandt børn og unge Jennie Junghans’ undersøgelse af Rigshospitalets børnepsykiatriske klinik Andre ting Jennies bog ‘Da børnesindet blev sygt’ om tiden fra den første børnepsykiatriske klinik til i dag Psykiatrifondens overblik over mental mistrivsel blandt børn og unge Du kan læse hele August Wimmers bog om degeneration her Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk.  Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.  Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger. Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør. Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten. Du kan også høre om: Hvordan et kontroversielt forsøg fra 1972 fik katapulteret det særlige hjerneområde ind i forskningsverdenens skammekrog. Hvordan forskerne kan måle, om musene er glade eller triste.  Hvilke symptomer deprimerede mus har til fælles med deprimerede mennesker. Medvirkende: Anna Klawonn, lektor ved Dandrite og leder af Klawonn Gruppen på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.    Anna Klawonn tager stærk afstand til de uetiske forsøg som Robert G. Heath lavede med henblik på at kurere homoseksualitet. Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaRelevante artikler og studier: Videnskab.dk-artikel, som Anna har skrevet om sin forskning i kommunikationen mellem immunsystemet og hjernen  Dansk studie baseret på data fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen om inflammation og risikoen for depression    Studie om optogenetik og epilepsi Forsøgene med at give blinde synet tilbage ved hjælp af algeprotein kan du læse om her Hvis du vil læse mere om kliniske studier, hvor forskerne bruger virus som ‘leveringssystem’ til at indsætte gener i mennesker ved alvorlige sygdomme, kan du f.eks. se her, her og her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu?  Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig? Ifølge ugens gæst, sorgforsker Allan Køster, sørger vi, når vi mister noget, der rokker ved, hvem vi er, og hvordan vi er i verden. Noget, der rokker ved vores identitet.  I episoden fortæller han om, hvordan vi kan forstå sorg gennem fire akser, som vores fornemmelse af, hvem vi er, hviler på. Og når dele af de akser forsvinder, oplever vi sorg.   Lyt med og bliv klogere på sorgens mangfoldighed - og hvad vi selv kan gøre med sorgen, når vi møder den. Både når vi selv møder den, eller hvis en af vores kære er i sorg.  Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. Medvirkende: Allan Køster, seniorforsker ved Det Nationale SorgcenterRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaRelevante studier: Her kan du læse om Allan Køsters teori om sorgens fire akser … og her om eksistentiel sorg    Studiet fra 2023 om ufrivillig barnløshed og identitet finder du her Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet. Det udløste en heftig debat. For kan man virkelig gøre sorg til en sygdom? Kritikerne advarede mod at sygeliggøre og stigmatisere en af de mest grundlæggende menneskelige erfaringer. Fortalerne sagde det modsatte: At diagnosen er et nødvendigt redskab til at hjælpe en gruppe mennesker, der sidder så fast i sorgen, at de ikke kan leve et almindeligt liv. Hvornår er sorg en smertefuld, men naturlig del af livet - og hvornår bliver den til en lidelse, der kræver behandling? Det spørgsmål undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie går på opdagelse i sorgforskningen. Hun dykker ned i, hvad der kendetegner forlænget sorglidelse, hvordan tilstanden føles indefra, og hvordan den adskiller sig fra en naturlig sorgprocess. For man kan næsten ikke tale om forlænget sorglidelse uden også at tale om sorg. Undervejs får du derfor også et indblik i sorgens natur: hvorfor den kan føles så fysisk, så altopslugende - og er så svær at forstå. Vi ser også nærmere på, hvem der statistisk set er i øget risiko for at udvikle forlænget sorglidelse, og hvor diskussionen om diagnosen egentlig stammer fra. —Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.— Denne episode indeholder omtale af selvmord.  Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.Kontakt din egen læge inden for lægens åbningstid eller ring til lægevagten: Region Hovedstaden: 1813 Region Sjælland: 1818 Region Midtjylland: 7011 3131 Region Nordjylland: 7015 0300 Region Syddanmark: 7011 0707 Henvend dig på en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du er i psykisk krise, og har brug for hurtig hjælp. Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk På www.selvmordsforebyggelse.dk kan du, dine pårørende og fagpersoner finde viden og gode råd. Du skal altid ringe 112, hvis situationen er livstruende._Medvirkende Maja O’Connor, professor i klinisk psykologi, leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Deltidsansat forsker, Videnscenteret, Det Nationale Sorgcenter Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Studie, der peger på, at cirka 3-5 procent får forlænget sorglidelse Studie, der finder 12 risikofaktorer for forlænget sorglidelse Det her kan du også tjekke ud Studie om forlænget sorglidelse hos forældre og børnBrainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende. I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere. Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner? Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg. Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip? –Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. _Medvirkende Laura Skov Illum, ph.d.-studerende, Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Lille studie, der undersøger effekten af sorgbotterAndre kilder Studier, der diskuterer dødsbotternes etik (her og her) Artikel om sorgbotter i tidsskriftet Nature OpenAI’s nyhed om reklamer i ChatGPT Det her kan du også tjekke ud Se Black Mirror-afsnittet om sorgrobotter fra 2013 Læs om Laura Skov Illums ph.d.-projekt Læs dennne Videnskab.dk-artikel, hvor Laura Skov Illum fortæller om sorgbotter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. ___Laura Skov Illum søger deltagere til et forskningsprojekt om sorgbotter. Har du brugt en sorgbot og har du lyst til at deltage i et interview om din oplevelse? Så skriv til Laura på: [email protected]  

Der er ca. 60.000 danskere, der har diagnosen borderline - en personlighedsforstyrrelse, der især påvirker følelseslivet. Og som er omgærdet med misforståelser. I denne episode går vi i kødet på tre af de største myter om borderline. Vi møder Sarah, som fik diagnosen i starten af sine 20’ere. Hun beskriver, hvordan det kan føles at blive kapret af sine følelser, kæmpe med en følelse af tomhed og samtidig forsøge at holde en facade udadtil. Sammen med klinisk professor i psykologi Bo Bach dykker vi ned i, hvad det egentlig vil sige at have borderline, hvorfor diagnosen i dag bliver kritiseret af forskere - og hvordan man i stigende grad ser på personlighedsforstyrrelser som et spektrum, hvor det handler mere om sværhedsgrad end om bestemte labels. —Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer episoden over. Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Du skal altid ringe 1-1-2, hvis situationen er livstruende.Medvirkende Bo Bach, klinisk professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet og i psykiatrien i Region Sjælland Sarah, diagnosticeret med borderline i 2017. Sarah er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.    Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaRelevante studier og undersøgelser Norsk studie om antallet af mænd og kvinder med borderline Review om køn og borderline Svensk studie af mænd i fængsel Marsha M. Linehans biosociale teori  EN AF OS Befolkningsundersøgelse 2017  Undersøgelse fra Psykiatrifonden fra 2025 om diskrimination Vive-undersøgelse fra 2010 om stigma og psykiske lidelser Studie om borderline og stigma fra 2024 Studie, der kritiserer borderline-diagnosen Artikel om borderline og ICD-11 Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her.  Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ?  Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet? I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode.  Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser?  Lyt med og hør forskernes bud.  _Medvirkende Ulrik Gether, professor i neurofarmakologi, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaBrainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for? Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig?  Det dykker vi ned i sammen med professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk i denne uges Brainstorm-episode, hvor vi undersøger, hvorfor vores hukommelse nogle gange svigter, og vi glemmer at gøre ting.  Hvorfor husker vi nogle ting og glemmer andet - også mere vigtige ting som mødet med chefen eller at aflevere biblioteksbogen, før der vanker en bøde? Og er der noget, vi kan gøre for rent faktisk at huske, hvad det nu var, vi skulle derude i køkkenet? Det får du et konkret bud på i podcasten, hvor du også kan høre om, hvordan vores hukommelse fungerer lidt på samme måde som et hestevæddeløb.  Medvirkende Søren Kyllingsbæk, professor i kognitionspsykologi på Københavns Universitet og en af lederne i forskningscentret Cognition, Intention and Action (CoInAct), hvor de blandt andet undersøger de psykologiske mekanismer bag vores handlinger Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Eksperimentet med de studerende, der skulle huske at lave en opgave henover juleferien Studie, der peger på, at døråbningseffekten ofte sker, når vores hjerner er travlt beskæftigede Peter Gollwitzers artikel om implementation intentions Studie om implementation intentions og  vælgeradfærd at følge en sund diæt at styre sin frygt for edderkopper  Søren Kyllingbæks studier af hestevæddeløbet mellem vores intentioner kan du læse her og her. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Måske går du rundt med en sexfantasi, som du har gemt væk i den allermest hemmelige skuffe i din hjerne. En fantasi, du tænker, at de færreste deler - og som du måske endda skammer dig over. Men hvad nu, hvis din fantasi slet ikke er så sjælden endda? I denne episode går Anne Sophie på jagt i store datasæt og psykologisk forskning for at finde ud af, hvor vores sexfantasier egentlig kommer fra. Og her dukker et overraskende mønster op:  Forskere har identificeret syv grundlæggende temaer, de mener, går igen i langt de fleste menneskers fantasier. Episoden dykker også ned i forbindelsen mellem personlighed og sexfantasier. Noget tyder nemlig på, at dine personlighedstræk og dit tilknytningsmønster kan forme, hvad du fantaserer om - og hvorfor. Den forsker, der guider os gennem det hele, er en af verdens førende på området: socialpsykologen Justin Lehmiller, der har skrevet flere bøger og en lang række videnskabelige artikler og står bag en podcast og en blog om sexfantasier. Sidst men ikke mindst får du svar på, om fantasier bør deles eller blive i hovedet - og hvorfor sexfantasier stadig er så tæt forbundet med skam, selvom de fleste går rundt med dem. Dette er andet og sidste afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Første afsnit hedder ‘Hvor kommer dine sexfantasier fra?’._Medvirkende Justin Lehmiller, seniorforsker i socialpsykologi, The Kinsey Institute, Indiana UniversityRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Justin Lehmillers bog 'Tell me what you want'. Her kan du læse om hans spørgeskema-undersøgelser om udbredelsen af sexfantasier og koblingen mellem sexfantasier og personlighedstræk Justin Lehmillers studie fra corona-nedlukningen Andre studier, der har inspireret os Videnskabelig gennemgang af forskning i sexfantasier, hvor Justin Lehmiller er førsteforfatter. Her kommer forskerne frem til, at de færreste sexfantasier lader til at være sjældne og undersøger hvorfor. Studie, der undersøger, hvilke sexfantasier der er sjældne.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Sexfantasier er noget, de fleste har - men som de færreste taler højt om. I denne episode af Brainstorm åbner vi forsigtigt en af hjernens mest private skuffer og spørger: Hvor kommer sexfantasier egentlig fra? Hvorfor fantaserer nogle om gruppesex, magt og forbudte scenarier, mens andre tænder på romantik og intimitet? Med psykoanalysens briller på undersøger vi, hvad der overhovedet tæller som en sexfantasi - og hvad vores fantasier kan afsløre om vores begær, relationer, barndom og indre konflikter. Episoden handler ikke kun om: Hvorfor? Den handler også om: Hvad så?Skal sexfantasier deles med andre? Skal de udleves - eller ligger deres styrke netop i at forblive gemt nede i hjernens hemmelige skuffe? Denne episode er første afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Lyt til episode to i næste uge. _ Medvirkende Jesper Roesgaard Mogensen, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og klinisk sexologi, Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center KøbenhavnRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaAndre kilder, vi har brugt Videnskabelig overbliksartikel, der introducerer psykoanalysenBrainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Der er reklamer overalt, hvor vi bevæger os hen. Med farver, musik og andre psykologiske tricks er de indrettet til én ting: At få os til at købe.   I Storbritannien har de nu indført et forbud, så det er slut med reklamer for slik, sodavand og andre usunde fødevarer. Formålet er især at bekæmpe overvægt hos børn. Men hvor meget påvirker reklamerne egentlig, hvad der ender i indkøbskurven? Og i hvor høj grad er det vores egen frie vilje, der styrer, hvad vi hiver ned fra hylden i supermarkedet?  I den her episode går vi på jagt efter reklamernes usynlige fingeraftryk på vores forbrug. Vi undersøger, hvordan reklamerne forfører vores hjerne - og hvad vi kan gøre for at gennemskue deres ‘scoretricks’.  Episoden er inspireret af denne Videnskab.dk-artikel, som er skrevet af Mathilde Kondrup Rasmussen: Kan man bekæmpe børnefedme ved at forbyde junkfood-reklamer? Medvirkende:  Susanne Pedersen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i forbrugeradfærd- og psykologi med særligt fokus på ændringer af holdninger og adfærd.Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaLinks:  Her kan du læse om det britiske reklame-forbud. Kortlægning af den videnskabelige evidens om effekten af digital markedsføring af fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker på børn og unges fødevarevalg Systematisk review om, hvordan reklamer på sociale medier og i onlinespil påvirker børns diæt  Studie, der peger på, at fødevarereklamer påvirker smagspræferencer og madvaner på langt sigt Studie om eksponering for billeder af mad, som får unge til at tro, at deres venner spiser mere usundt, end de gør   The Persuasion Knowledge Model Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Ho ho hoooo! Glædelig jul! I dagens episode har vi fundet gløggen og det gode humør frem. Brainstorm tager nemlig en god lang juleferie. Vi er først tilbage igen i slutningen af januar, og derfor fejrer vi julens komme - og at vi er nået halvvejs i Brainstorms sjette sæson - ved at se tilbage på året, der gik i podcasten. Lytterundersøgelse Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om podcasten. Derfor vil vi sætte stor pris på, hvis du bruger 2-5 minutter på at besvare vores lille lytterundersøgelse. Svar på spørgeskemaet her. 

For op mod hver tredje, der får PTSD, bliver traumet en kronisk følgesvend. Og PTSD har vist sig at være en af de psykiske lidelser, der er svær at behandle. Nu har danske forskere fået penge til at undersøge, om stoffet MDMA - også kendt som ecstasy - kan bruges til at behandle PTSD. Resultaterne fra udlandet er lovende, men rejser også vigtige spørgsmål:Hvordan kan et psykedelisk stof som MDMA hjælpe mod PTSD? Hvordan virker det i hjernen? Kan man virkelig løsne op for sine traumer med et psykedelisk trip? Og er det sikkert…? I den her episode taler vi med en af forskerne bag forsøget for at blive klogere på netop det!Medvirkende:  Sidsel Karsberg, lektor, Psykologisk Institut - Center for Rusmiddelforskning, Aarhus UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaSidsel Karsberg og hendes kollegers forsøg med MDMA-terapi mod PTSD: ‘RCT and Mixed-Methods Evaluation of Psychotherapy vs. Music-Assisted Relaxation in MDMA-Facilitated Treatment of Service-Related PTSD’ Målgruppen er veteraner, politi, ambulancereddere og øvrigt beredskab, hvis traumereaktioner gerne skal være opstået inden for de sidste ti år. Er du i målgruppen og interesseret i at deltage i forsøget, kan du finde mere info her: https://redcap.rn.dk/surveys/?s=89M49EALYWAF7CJ7 Relevante studier: Overbliksstudie om de lovende effekter af forsøg i bl.a. USA Sammenhængen mellem MDMA og oxytocin, som forskere peger på, kan have en positiv effekt i forhold til terapien Flere studier om PTSD og MDMA: Første studie med kontrolgruppe fra 2010, som pegede på, at MDMA kunne hjælpe mod behandlingsresistent PTSD Studie fra samme forskningsgruppe om langtidseffekten af MDMA mod PTSD  Studie fra The Lancet fra 2018, der peger på en positiv effekt hos krigsveteraner, brandmænd og politibetjente med PTSD Videnskab.dk-artikler: MDMA-terapi mod PTSD i Danmark: Forskere får knap 6 millioner kroner til stort forsøg MDMA: Hvad er det? Hvad gør det? Hjerneforsker: 2024 kan blive året, hvor MDMA bliver godkendt til terapi-behandling Tilbageslag for MDMA-terapi: Styrelse dumper ansøgning om godkendelse i USA Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Testosteron bliver ofte fremstillet som selve essensen af maskulinitet: styrke, sexlyst, selvtillid, drive. Men forskning peger på, at testosteron også kan have en psykisk skyggeside.For eksempel har mænd, der har brugt anabolske steroider, oftere symptomer på depression og angst.Men hvorfor? Hvad sker der i hjernen, når man udsætter sin krop for høje doser af testosteron? I denne episode dykker vi ned i, hvad der sker i hjernen, når testosteronniveauet skrues helt op - og hvordan det kan påvirke psyken. Vi følger sporene fra 1800-tallets laboratorier til nutidens fitnesscentre og hjernescanninger af norske bodybuildere. Vi runder blandt andet: Verdens måske første ‘testmaxx’er’ og hans særlige testosteron-cocktail brygget på knuste dyretestikler.  Hvad der sker med forbindelserne i hjernen, når man indtager meget testosteron. Hvordan kunstigt testosteron påvirker din naturlige testosteronproduktion. Episoden er del to i vores miniserie om testosteron. Hvis du ikke har hørt del et, kan du lytte til den først - og blive klogere på TikTok-trenden ‘testosteronmaxxing’, og om testosteron virkelig er det mirakelmiddel, videoerne lover. Den hedder ‘Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend?’.Medvirkende:  Jon Jarløv Rasmussen, speciallæge i endokrinologi og postdoc Rigshospitalet og Holbæk Sygehus Astrid Bjørnebekk, seniorforsker ved Oslo Universitetshospital og leder af forskningsprojektet ‘Langvarig bruk av anabole androgene steroider - effekter på hjerne, hjerte og mental helse’ Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i episoden: Norsk studie om forbindelserne i hjernen på brugere af anabolske steroider   Norsk studie om strukturelle forandringer ved langvarig brug af anabolske steroider  Det danske registerstudie om depression og angst Jon Jarløv Rasmussens studie om steroidbrugeres livskvalitet To studier om sammenhæng mellem at tage steroider og at have psykiske problemer eller få ændringer i, hvor godt hjernen fungerer - dette og dette. Harvard-forsøget fra 90’erne om testosteron og aggrresion Brown-Séquards artikel om sit testosteron-eksperiment i 1889 Forskerne, der prøvede at eftergøre hans eksperiment   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét. I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M.  H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt. H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige. Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel. Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på? I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder. _ Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier der er brugt i episoden Brenda Milners første studie af Henry Molaison fra 1957  Studie fra 90’erne, der viser store ødelæggelser af Henrys hjerne Bog om, hvad bl.a. Henry Molaisons hjerne har lært os om hukommelse  Studie, hvor S.M blev udsat for edderkopper, slanger, spøgelseshus og uhyggelige film Studie om S.M.’s frygt for at indånde carbondioxid Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.