Advertise on podcast: Moviebox

Vi troede, vi skulle lave en sjov live-episode om katastrofefilm. I stedet lavede vi en katastrofe for åben scene. Med publikum. I Grand. Perfekt. Allerede fra start var noget off: lydproblemer, dårlige varsler og en fornemmelse af, at noget havde inviteret sig selv indenfor. En episode, der skulle handle om film, hvor alt går galt, valgte konsekvent selv at gå galt. Læn dig tilbage og hør katastrofen udspille sig foran et live publikum, der tappert bliver siddende, mens humøret, håbet og viljen til at leve langsomt siver ud af salen. Og vi må lige understrege, at vi fandt på episodens titel INDEN vi optog den... Ask vælter første dominobrik med 'When the Wind Blows' (1986). En animeret feelgood-film om atomkrig til folk, der hader glæde. Et ældre britisk ægtepar følger statens gode råd, mens verden stille og roligt går under omkring dem. Stemningen dør, men publikum overlever med nød og næppe. Dette ser Niels og tænker: "Det kan jeg gøre bedre... jeg mener, værre!" og prompte hiver han 'Threads' (1984) frem. BBC's nådesløse undersøgelse af, hvad der sker hvis alle dør og ingen lærer noget, sætter virkelig gang i festen. Trøstesløs realisme, forkullede fremtidsudsigter og kollektiv dødsangst. For at redde aftenen (og sig selv) smider Mr. Sunshine (!) derefter 'The Fantastic Four' (1994) på bordet: Roger Corman, en million dollars, og en Marvel-film så katastrofal, at den aldrig udkom. Sonny prøver tappert at være den voksne på scenen med 'Rollercoaster' (1977). Rutsjebaner, terrorisme og tv-stemning. Der er sådan set ikke meget galt med filmen - passer godt til Moviebox - men ér det overhovedet en katastrofefilm? Bedøm selv. Til alle jer i salen (og jer der lytter med derhjemme) tak fordi I blev siddende. Tak fordi I ikke rejste jer og forlod Grand i tavs protest, hvilket ellers tydeligvis var den mest fornuftige ting at gøre. Vi lover (måske), at vi aldrig laver en katastrofefilmaften igen. Vi lover (helt sikkert), at vi ikke lærer noget af det. Men lige meget hvad, så HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt. Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Tidsmaskinen er indstillet til året 1979, hvor verden viser sig at vakle mellem drømmelogik, eksistentiel panik og virkelig dårlige overskæg. Det er nemlig blevet tid til en af de episoder, hvor vi smider al sund fornuft over bord og beslutter os for at elske ét filmår helt uden sikkerhedsnet. Det går præcis, som du forventer. Ask lægger ud med 'Time After Time', hvor H.G. Wells opfinder tidsrejser, Jack the Ripper stjæler maskinen, og San Francisco bliver mål for victoriansk seriemorder-turisme. En genial præmis, en lettere bedaget udførsel og en film, der føles som om den insisterer på at være ældre, end den egentlig er. Sonny fortsætter med 'Hardcore', Paul Schraders onde tur ned i Los Angeles' porno-underverden. George C. Scott spiller gudsfrygtig familiefar på selvtægtskurs, og stemningen er så ubehagelig, alvorlig og menneskelig, at det er utroligt svært at grine af. TURN IT OFF!!! Niels lukker og slukker med 'Phantasm' alias 'Dus med døden'. En gyserklassiker, der ikke forklarer sig, ikke undskylder og ikke helt giver mening, men som til gengæld giver dig en ægte VHS-feberdrøm, der kun bliver bedre, jo værre din tracking er. En ægte kultklassiker. Vi må også huske at takke jer, der støtter os i Klub Moviebox på Patreon. I holder os kørende, mens vi roder rundt i filmhistorien uden hjelm og bremser. Og HUSK det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Der findes mange måder at forklare udlændinge, hvad Danmark er for et land. Man kan nævne velfærdsstaten, hygge og cykler. Eller man kan gøre det rigtige og afspille denne episode for dem, hvor dansk kultur kolliderer frontalt med Hollywood og efterlader et krater fyldt med Technicolor-eventyr, rumskrot og folkekomedie. Sonny leverer den officielle, statsautoriserede eksportvare med 'Hans Christian Andersen' (1952): en amerikansk musical, hvor Danny Kaye spiller en fiktiv, A.D.H.D.H.C. Andersen i et plastik-pænt "Kopenhaagen". Bliv ikke bange, hvis du oplever hyletoner eller hvinen i tænderne undervejs. Det er helt normalt. Ask tager den diametralt modsatte vej og finder Danmark nede i bunden af VHS-gitteret på Esso-tanken med 'Critters 4' (1992). Anders Hove dukker op i et træt rumlaboratorium, hvor små pelsede dræberkugler igen terroriserer et cast, der spiller som om deres agent har ghostet dem. Det er straight-to-video-space-spas på laveste blus, og et godt bud på "Danmark i Hollywood". Niels sørger for en delle-lun og sikker afslutning med den hjemlige Hollywood-rejse i 'Walter og Carlo i Amerika' (1989): Tynd spionsuppe, O.G. far-jokes og Tony Curtis på autopilot. Du får hele pakken og kan med ro i maven slumre hen i en lidt sløv, dansk 80'er-fis. Godnat. Samlet er denne aften en tour de VHS i dansk storhedsvanvid og mindreværd på én gang: Hollywoods høflige misforståelser af os og vores egne misforståelser af Hollywood. Det er rodet, nostalgisk, pinligt, virkelig sjovt… og på en eller anden måde også lidt rørende, fordi Danmark åbenbart altid insisterer på at være med i legen, selv når vi kommer for sent og har taget de forkerte sko på. I øvrigt, vil du støtte vores fortsatte, uansvarlige kulturformidling (og finansiere VHS-rens, chips og mental selvopretholdelse), så kig forbi Klub Moviebox på Patreon: https://www.patreon.com/moviebox. Og hvis du allerede støtter, så er du en af dem, der sørger for, at Danmark fortsat får den filmpodcast, det fortjener... Rigtig god fornøjelse og HUSK: Pas, penge og spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper  

Hvis du leder efter den perfekte Moviebox-episode til at dele med andre, så stopper din søgen her. "Liderlige lig" er episoden, du naturligvis bør spille højt i stuen, i bilen på vej til sommerhus, på kontoret fredag eftermiddag, til julefrokosten, i SFO'en og meget, meget gerne til næste forældremøde. Her får du endelig en aften, hvor nekrofili, sex med døde, zombiekærlighed og bedemandskælder-ritualer bliver diskuteret så passioneret som public service. Og læg lige mærke til, hvor hurtigt det føles heeelt normalt, at vi sidder og vender liderlige lig som om det var en helt almindelig filmgenre på linje med romantiske komedier. Niels lægger ud med filmen, du selvfølgelig bør sætte på til familiefesten: Michele Soavis 'Dellamorte Dellamore' aka 'Cemetery Man' (1994), hvor Rupert Everett spiller opsynsmand på en kirkegård, hvor de døde er kåde og ikke bliver liggende. En lille, varm og meget mærkelig blanding af kærlighed, zombier og sammenbrud, perfekt til at dræbe enhver form for god stemning. Sonny tager os derefter til Canada med 'Kissed' (1996), hvor Sandra arbejder hos en bedemand og udvikler et stille, meget alvorligt forhold til de balsamerede kroppe efter fyraften. En kølig, poetisk og dybt seriøs film om kærlighed, død og grænser, hvilket selvfølgelig gør den oplagt at leje til den næste børnefødselsdag. Ask runder aftenen af med 'Love Me Deadly' (1972), hvor en pæn overklassefrue bruger sin fritid på at gå til fremmede menneskers begravelser og kysse lig, og snart ryger med ned i en nekrofil kult i bedemandens kælder. Det er grindhouse, kult-ritualer og ægteskabelige hemmeligheder i skøn forening, så ha' den nonchalant kørende i stuen næste gang svigerfamilien kommer på besøg. Samlet set bliver det en episode, der med største alvor og mindst mulig skamfølelse får nekrofili præsenteret som noget, man lige så godt kan tale åbent om som pensionsopsparing og streamingabonnementer. Det er forstyrrende, trist, tankevækkende, ulækkert, overraskende rørende og selvfølgelig virkelig sjovt, fordi det foregår i Moviebox og ikke i din virkelighed… forhåbentlig. Så ja: Dette er episoden, du i en perfekt verden spillede for alle, men la' vær'. Tag hovedtelefonerne på i stedet, sænk blikket, og benægt alt, hvis nogen spørger, hvad du lytter til. Rigtig god fornøjelse og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper  

Ja, vi ved det godt. 'Dyr der dræber' er nu oppe på fjortende kapitel, og vi kan efterhånden ikke helt forklare hvorfor. Men det stopper ikke os (eller jer) fra at grave endnu dybere i kassen med dyredræber-film, som verden har forsøgt at glemme. Denne gang byder vi på en episode spækket med muterede, italienske gummi-fisk, præ-kode-vold og en kernefamilie af hævngerrige kakerlakker i menneskedragter. For selvfølgelig gør vi det. Ask starter showet med den ældste film, vi nogensinde har haft med - 'Murders in the Zoo' (1933), hvor en zoolog dræber folk med eksotiske dyr, fordi hans kone er lidt for løs på tråden. Starter med en mand, der får syet munden sammen og det er faktisk noget af det mere afdæmpede. Sonny har fået hvisket 'Meet the Applegates' (1990) i øret. En 90'er-satire med insekter forklædt som kernefamilie, pornoafhængighed, teen-graviditet, menneske-pupper i kælderen og en aborteret kakerlak-baby, der bliver trampet ihjel. Niels lukker og slukker med det måske mest plankton-forgiftede stykke italienske mutantfiskefilm, verden ikke har bedt om: 'Creatures from the Abyss' aka. 'Plankton' (1994). Vi taler flyvende fisk, dubbet dialog, mutationer under sex og naturligvis rognfødsel i kahyt med nisse-lampe-erektion. Filmen burde afleveres i særskilt miljøcontainer, men Niels serverer den naturligvis med stolthed og kun det fineste tøris. Så sluk for hjernen og lad os tage dig med til endnu et Moviebox Dyrskue, hvor dyrene dræber, intet giver mening, og Niels har købt tysk Blu-ray. Vi siger ikke, at vi er stolte, men vi har det sjovt. Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Vi har været i Jem & Fix for at drage nytte af deres tilbud på plutonium, så tidsmaskinen kan tage os helt tilbage til 13. juli 2017, hvor vi for første gang sad bænket i studiet for at stable vores anden 'Den om VHS'-episode på benene. Den første episode med deciderede filmaftner, som vi senere baserede hele Moviebox-konceptet på. Vi skal specifikt tilbage til episodens ottende filmaften, hvor vi dykkede ned i den kvalitetsbevidste subgenre for film med meget små monstre. Bemærkelsesværdig af den simple årsag, at genren stort set er død, selvom der ganske viste lige er blevet offentliggjort planer om... suk... 'Gremlins 3'. Tag jer ikke af, at vi straks begynder at massere vores tindinger, for nu skal vi jo ikke frem, men tilbage til tre film, der på hver sin måde illustrerer kreativiteten hos 80'ernes mest depraverede filmskabere. Ask starter i det absolut grimmeste hjørne af VHS-reolen med en musical (!) baseret på nogle werid-ass samlerkort. I 'The Garbage Pail Kids Movie' (1987) møder vi et hold småmutanter, der ligner gensplejsede Muppets og opfører sig som stive onkler til en børnefødselsdag. Niels tager os på studietur med nogle meget verbale Ghoulies, der nu i 'Ghoulies III: Ghoulies Go to College' (1990) går på college, laver pranks og generelt opfører sig som frat boys med svampeforgiftning. Og Sonny serverer Larry Cohens mutantbaby-svanesang: 'It's Alive III: Island of the Alive' (1987). En tropisk ø, en flok voksne babyer i eksil og Michael Moriarty, der konstant danser på kanten af jazz. Vi snakker naturligvis også om småmonster-genrens status i 2025, og mindes den dag, Ask købte 'Hobgoblins' på Blu-ray (med vilje) som en gave til Casper. Hvilket minder os om: TAK, KLUB MOVIEBOX! Tak til jer, der støtter os på Patreon og dermed gør det muligt at købe VHS-rens, gaffa-tape og terapi mod Garbage Pail Kids-angst. Og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Danskere er som regel pinligt gode til at dyrke deres nationale selvværd gennem de landsmænd, som formår at skabe sig en karriere i det brændvarme, internationale stjernelys. Af alle danske skuespillere, der har gjort sig godt i filmverdenens højeste luftlag, tænker de fleste nok hurtigt på Mads Mikkelsen, Connie Nielsen eller Viggo "Gu' fa'en er han DANSKER!" Mortensen. Ikke os. Vi tænker nemlig enten på Svend-Ole Thorsen eller - som i nat - på en stanghøj kvinde fra Rødovre ved navn Gitte aka. Brigitte Nielsen aka. Brigitte Stallone aka. Brigitte Nielsen igen! Gazellen fra Vestegnen, der lagde Hollywood for sine fødder, er uden sammenligning en af de største Moviebox-stjerner vores lille, danske land nogensinde har affødt. Det kræver popularitet, storhed og Hollywood glamour, som hun leverede i 'Rocky 4' og 'Beverly Hills Cop 2', men det kræver også støvet bundskrab fra tilbudsgitteret nede på Esso-tanken, som vi skal dyrke i aften. Første Brigitte-film i aften kommer fra Niels, og han tager os med ud i rummet til 'Galaxis' (1995). Hvad er Galaxis? Det spørger alle om, ikke mindst Niels, og han har SET filmen. Ask bringer aftenens nok bedste bud på en kvalitetsfilm, når han tager os med til det barske Conan-univers, hvor Brigitte svinger sværd og stænger som kvindelig barbar i 'Red Sonja' (1985). Og så runder Sonny af med 'Mission of Justice' (1992), hvor Brigitte måske nok spiller en lille rolle, men som stadig fortjener at få sin dag i lyset... og så at blive pakket væk for evigt. Denne episode er optaget live foran et veloplagt publikum i Grand Teatret i august 2025, hvor vi fejrede vores seks års fødselsdag. En episk aften fyldt med fest og farver, som denne episode er et godt eksempel på. Også en aften, hvor vi igen fik lov til at møde alle jer lyttere, og det er altså svært ikke at blive benovet over jeres fortsatte støtte, til vores maniske besættelse af VHS. Især stor tak til vores Patreon-støtter, der som altid får en længere episode end alle andre - 10 minutter, for at være præcis. Og HUSK det nu: Spol båndet tilbage, når du er færdig! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Ask & Sonny

Forrige episode med 'Glemmekassen' var den perfekte start. Det var sikkert, hyggeligt, lunt og rart. Med andre ord absolut ikke særlig Movieboxet. Er sæson 11 overhovedet kommet rigtigt i gang? Nej, ikke endnu, men spænd hjelmen, for denne uges episode folder virkelig sejlene ud på vores hærdede skude HMS Moviebox, der bringer os videre i vores uendelige VHS-odyssé. Og som fire VHS-Odysseus'er møder vi også mange ikoniske video-myter og -monstre på vores vej, men hvordan det er lykkedes os at undgå denne episodes tema er nok det største mysterium af alle: BYTTE-BYTTE KROP! Niels lægger ud på den støvede hylde med Dansk film, hvor han finder den danske sci-fi-thriller 'Farligt Venskab' (1995), hvor den danske Mr. Moviebox him self, Ulf Pilgaard, skal spille en 15-årig teenager. Det er dansk 90'er-uhygge, når det er allermest dansk. I vanlig stil tager Sonny en film med, der er god på 4-stjerner-måden. Han serverer nemlig den trygge og ufarlige Blake Edwards-komedie 'Switch' (1991). En mandschauvinist lærer en hård lektie, da han vågner op i Ellen Barkins krop og nu skal håndtere sin totalt forvirrede bedste ven (TV's Jimmy Smits). En ægte Beverly Hills Club-klassiker. Og netop som vi tror, aftenen er faldet til ro, kører Ask videobussen direkte ud over afgrunden med det ubestridelige mesterværk 'The Thing with Two Heads' (1972). Aldrig har en titel løjet så lidt. En rig, hvid racist får sit hoved transplanteret på kroppen af en sort mand og en lavine af dybt politisk ukorrekt 70'er-galskab følger. Det bliver en aften, du sent vil glemme, uanset hvilken krop du vågner op i i morgen. Det var alle de Pringles-dåser vi havde til jer denne gang, men HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

"We're back, Mortimer!" Sæson 11 er hermed i maskinen, og vi starter et helt nyt sted: Vi åbner nemlig glemmekassen. Det er den der snavsede plastikkasse bagerst i videobutikken (eller på SFO'en), fyldt til randen med alle de film, vi af uforklarlige årsager har glemt at tale om. Det er de åbenlyse klassikere, de personlige hjertebørn og de titler, der egentlig burde ha' været med for længst. Aftenens menu er den perfekte tretrins-raket, der starter pænt, dykker ned i ægte kult og slutter et sted midt imellem med fuld smadder. Ask får æren af at skyde løjerne i gang og tager os med til Toontown med en film, der vitterligt er en del af vores film-DNA: 'Who Framed Roger Rabbit' (1988). Det er Zemeckis i teknisk topform, film noir forklædt som tegnefilm, og et magisk stykke filmhistorie.  Niels følger trop og hiver os væk fra Hollywoods A-liste og direkte ned i atomaffaldet med filmen, der forklarer alt om hans filmsmag: 'The Toxic Avenger' (1984). Hør oprindelseshistorien om, hvordan han så den som 9-årig, troede den var mainstream, og blev formet for livet af Troma-snask. Sonny runder aftenen af og rammer den perfekte balance med 'Ricochet' (1991). Her møder Denzel Washington med en frisk Oscar i baglommen John Lithgow, der har skruet psykopat-knappen op på 11 og knækket den af. Tusind tak til alle jer, der lytter med, og en helt særlig tak til jer i Klub Moviebox, der holder liv i maskineriet og finansierer vores VHS-rens. Tak for støtten! Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

🎟 MOVIEBOX LIVE I GRAND – 23. august kl. 21.30 🎟 Drop alt, hvad du har i hænderne (medmindre det er en VHS – så læg den forsigtigt fra dig) og køb billet til årets mest uforudsigelige aftale med skæbnen. Vi lover skøre film, store grin, absolut ingen gæster og mulig risiko for at blive ramt af flyvende VHS-bånd. 👉 Billetter: https://grandteatret.dk/film/moviebox-live-i-grand/ 👉 Event: https://www.facebook.com/events/721847637676283 Døren til lydstudiet sparkes op indefra. Røg vælter ud. Niels halter ud med et stort bidemærke i skulderen og resterne af en VHS-kassette i hånden. Sonny er dækket af plastikedderkopper og gentager manisk: "Det var bare en kanin! Det var bare en kanin!" Ask slæber på en sort sæk, der piber, blinker og lugter af varm plastik. Casper er forsvundet, men hans stemme kan stadig høres inde fra studiet: "Hvad VAR det for en lyd?" Velkommen til afslutningen på sæson 10. En sæson der startede med babyer og slutter med bestialske dyr. Det er for øvrigt 13. gang vi skal besøge verdens farligste Zoo. Dyr der dræber kan ikke stoppes. De vil ikke stoppes. De er Moviebox. Efter et langt kram fra The Commodores kaster Niels os direkte ind i infernoet med 'The Nest' (1988), hvor muterede kakerlakker invaderer en lille kystby og viser, hvad der sker, når man blander dårlig madhygiejne med løssluppen videnskab. Det hele udvikler sig til en gyser med sammenvoksninger, klamme kærlighedsscener og foruroligende stor sympati for kakerlakker. Det er som om, David Cronenberg havde tømmermænd og en deadline. Ask fanger os i sit spind med 'Arachnophobia' (1990). En sydamerikansk dræber-edderkop er taget med hjem i kufferten og har startet familie i en amerikansk flække, hvor Jeff Daniels mest af alt bare vil slappe af og ikke dø. Bare ærgerligt, FOR DØDEN KOMMER PÅ OTTE BEN, JEFF! Det er sjovt, uhyggeligt og pakket ind i Spielberg-light. En klassiker. Sonny sætter kronen på værket med 'Night of the Lepus' (1972), hvor man helt alvorligt forsøger at gøre kaniner til en troværdig trussel. Hvide kæmpe-kaniner tramper i slowmotion på hvad der mest af alt ligner en modeljernbane. Og Janet Leigh er med! Det er en noget nær perfekt afslutning på en perfekt sæson. Og sådan ender sæson 10 - en rejse gennem hævngerrige babyer, pensionister med voldelige tendenser, antologier med attitude, aliens med agendaer, og kødheste med alt for meget olie. Vi har været i Afrika, i fængsel, i shoppingcentre, i skoven og til live shows, hvor Moviebox'en brændte under os og fik os til at danse. Vi har sagt ja til alt det, der lugtede af Moviebox. Og det gav, som altid, pote. Tak til jer i Klub Moviebox, der med jeres støtte har muliggjort endnu en sæson med VHS-kaos, kultfilm og kæledyr med dræberinstinkt. I har holdt strømmen kørende til vores maskinpark af defekte tracking-forstærkere, betalt for juridisk rådgivning efter vores screening af 'Cannibal Ferox' i Matildas 1.-klasse og sikret, at vi fortsat kan betale beskyttelsespenge til Giancarlo - poliziotteschi-pusheren med de store knoer. Vi har ingen plan. I er planen. Er du ikke medlem, men vil gerne være det, så er det her det foregår: https://www.patreon.com/moviebox Husk at spole sæsonen tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Vi har pakket rygsækken, snøret vandrestøvlerne og efterladt al sund fornuft derhjemme. Det er tid til skovtur med Moviebox! ...og vi er ikke alene derude. Mellem grantræer og båndsalat gemmer sig både rumvæsner, råbende rednecks og en sær trædukke, der næsten bliver uhyggelig. Denne episode er dedikeret til de film, der efterlader os ud i skoven uden kort, uden kompas, og helt uden respekt for hverken plot eller publikum. Sonny lægger hårdt ud med 'Without Warning' (1980). En gruppe teenagere tager på tur og møder en alien, der kaster levende skivevæsner i hovedet på folk som en vred frisbee-entusiast. Rundt i skoven vandrer Jack Palance og Martin Landau, begge fanget i hver deres film, ingen af dem gode. Alt virker lidt forkert, som om man har drømt om 'Predator', men vågner i et lokalteater. I Niels' picnic-kurv finder vi 'The Galaxy Invader' (1985). Don Dohlers hjemmebryggede sci-fi-actiondrama fortæller historien om et grønt rumvæsen, der styrter ned i skovene uden for Baltimore og straks bliver omringet af en familie, der løser alle problemer med enten vold eller råben. Det føles mest af alt som et skoleprojekt, der er stukket helt af. Sidst men ikke mindst har Ask lejet en afsondret bjælkehytte til os i 'The Fear' (1995), hvor en flok studerende skal konfrontere deres dybeste frygt. Til det formål har de Morty, en passivt-aggressiv, menneskestor trædukke, der bare sidder og stirrer tomt ud i luften. Ask er ikke helt solgt, men han sælger den videre uden problemer. Tak til alle jer i Klub Moviebox!!! I gør det muligt for os at finde vej gennem det filmiske vildnis uden at blive spist af ulve eller fare vild i Don Dohlers plotlabyrinter. Uden jer måtte vi overnatte i skovbunden og optage episoden ved at råbe den ud gennem et nummer af Fangoria rullet sammen til et rør. Er du ikke medlem, men vil gerne være det, så er det her det foregår: https://www.patreon.com/moviebox Husk at spole episoden tilbage, når du har lyttet færdigt. Og lad Morty være. Nix pille. Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Det er Moviebox LIVE i Grand og vi har ild i røven. Vi taler om flammer. Men ikke sådan romantiske flammer. Ikke kun. Mere den slags, der opstår, når en neandertaler trækker en brændende gren gennem en muddermark, eller når en hævngerrig teenager fyrer op under ventilationssystemet i et butikscenter. Sonny åbner ballet med 'Quest for Fire' (1981). En film hvor ingen siger noget, men alle grynter meget følelsesladet. Tre stenaldermænd drager ud for at genopfinde lighteren, og vi følger dem på en episk rejse gennem mudder, nød, ild og nøgenhed. Rae Dawn Chong taler et sprog opfundet af Anthony Burgess, og Sonny er naturligvis lykkelig. Et sted mellem 'Phantom of the Opera' og 'Fast Times at Ridgemont High' finder du 'Phantom of the Mall: Eric's Revenge' (1989), som Ask byder ind med. Eric, en tidligere high school-hjerteknuser, der formodes død i en brand, gemmer sig nu i væggene på byens nye shoppingcenter og tager hævn med fælder, ild og øjne fulde af teenagevrede. Ask kalder filmen romantisk. Vi kalder det bad-ass VHS-horror med et brændvarmt synthsoundtrack. Niels lukker festen, men ikke før han har brændt hele lortet ned med 'Final Score' (1986). En tidligere elitesoldat bliver rasende over sin kones død og erklærer krig mod alt, hvad der bevæger sig i Thailand. Resultatet? Så mange eksplosioner, at man begynder at mistænke filmen for at være lavet udelukkende som undskyldning for at sprænge ting i luften. Det er det, vi på Moviebox kalder stor, stor filmkunst. Ikke nødvendigvis smagfuldt, men nødvendigt. Tak til jer i Klub Moviebox (https://www.patreon.com/moviebox), der holder flammen i live, ikke bare i vores hjerter, men også i vores elskede VHS-maskine, som kræver daglig oliering med tårevædet nostalgi. Uden jer måtte vi optage episoden over et bål af fugtige Se & Hør-blade, mens rotterne gnaskede på ledningerne, og Niels gnubbede to Men of Action-kassetter sammen i håbet om at få ild og trøst. I gør det muligt, at vi stadig kan tale passioneret om film, hvor folk brænder, springer i luften, eller bare har ild i blikket. Vi elsker jer. Med hele vores smeltede, filmelskende sjæl. Og HUSK: Spol episoden tilbage, når du har lyttet færdig! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Velkommen til episoden, hvor gangstativer bliver til dødsmaskiner, og hvor "hygge" er et dækord for massemord i lavt tempo. En episode med en lille smule flere dødsfald end en gennemsnitlig lørdag på dit lokale plejehjem. Sonny lægger stille ud med 'Going in Style' (1979). En rørende lille røverhistorie om tre gamle gubber, der beslutter sig for at få lidt spænding tilbage i livet ved at røve en bank. En film med varme, vid og velourjakker. Sonny bliver nærmest rørt, og vi mistænker ham for at have indtaget en halv kamillethe for meget. Ask skruer minimalt op for tempoet med 'Homebodies' (1974), hvor pensionisterne ikke nøjes med at brokke sig over byfornyelsen. Nej, de forsvarer deres nedrivningstruede hjem med sav, cement og snedige fælder. Den sorte humor er tør som oldemors Marie-kiks og charmen er mere subtil end overbevisende. "It was fine" siger Ask og det er præcis så begejstret, som han lyder. Niels runder til gengæld af med at uppercutte gebisset direkte ud af kæften på Ask med 'The Granny' (1995). En grotesk, vanvittig og voldsomt underfortalt VHS-basker, hvor en rig bedstemor hævner sig på sin grådige familie med dæmoniske kræfter, vilde oneliners og en energi, der klinger af Full Moon og Troma. Det er gory, grotesk og sjovt... og umiddelbart filmen der redder vores tvivlsomme ære på denne ellers ret stille aften. Hvis du stadig læser med, så burde du overveje at støtte os via Klub Moviebox. Uden donationer ville vi være nødt til at crowdfunde en genindspilning af 'The Golden Girls' optaget med mobiltelefon på et plejehjem i Vanløse. Støt os på patreon.com/moviebox, så lover vi at bruge pengene ansvarligt (dvs. på VHS-rens, gajoler og støttestrømper). Denne episode er i øvrigt næsten 10 minutter længere ovre i Klub Moviebox. Og HUSK: Spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper  

I Rewind nr. 18 tager vi et kig på lovens lange arm, eller i hvert fald film, hvor den arm fægter lidt i blinde og måske holder en laserpistol. Vi har støvet uniformen af (den fra BR), ladet kniplen hvile tungt ved siden af mikrofonen og kaster os over tre film, der på hver deres skæve måde hylder/håner ordensmagten. Gør jer klar, for politiet kommer! Måske! ...med lidt forsinkelse og tvivlsom teknologi. Niels rykker ud som den første med John Carpenters lavbudget-mesterværk, 'Assault on Precinct 13' (1976). Her er det mest skræmmende ikke de hærgende bander, men den trykkende stilhed før kuglerne begynder at flyve som popcorn i en løbsk mikrobølgeovn. En benhård western forklædt som et urbant mareridt, hvor en politistation belejres. Filmen kickstartede ikke alene Carpenters karriere, men også Sonnys isbil-traume. Efter en vejrtrækningsøvekse følger Sonny op med 'Silent Rage' (1982) (på dansk: 'Dødsmaskinen'). Filmen hvor Chuck Norris med "stoisk ro" (klinisk mangel på udstråling) og karatespark forsøger at nedlægge en trussel, der for længst burde være skvattet ned i et af manuskriptets fantastisk mange plothuller. Det er en bizar cocktail af sci-fi, slasher og martial arts, hvor Norris kæmper mod en nærmest ustoppelig dræber bygget af tvivlsom dialog og brun sovs. En film så aparte, at vi stadig diskuterer, om Chuck overhovedet opdagede, at han var med i den. Ask lukker og slukker med 'R.O.T.O.R.' (1987), filmen, der får 'Robo Vampire' til at fremstå som et Oscarværdigt Bergman-drama. Forestil dig 'RoboCop', hvis plottet var blevet hvisket gennem en dårlig telefonforbindelse af én, der kun havde hørt om originalen. Resultatet er en dræberrobot med et imponerende overskæg og smarte solbriller, der cykler (!) rundt og skyder fartsyndere. Amerikansk B-films-trash med en grad af eksistentiel forvirring, der normalt kræver flere års terapi. 🔴 Til vores afdeling for Interne Affærer ovre på Patreon: Klub Moviebox! Tak fordi I holder os på dydens smalle sti, eller i det mindste sørger for, at vi har råd til at lade som om. Mens vi graver i sager om korrupte robotter og lovløse bander, sikrer jeres støtte, at Moviebox ikke selv ender som 'case closed' på grund af manglende beviser (læs: salt og peber-chips). Tak for at blåstemple vores fortsatte efterforskning! Og HUSK det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

  Uddrag af dagbogen til Oberst C. K. I. Christensen, Fellow ved Royal Society for Vildfarne Filmstudier, nedskrevet under hans ulyksalige ekspedition til det Afrikanske kontinent, sommeren 1898. Genfundet i maven paa en udstoppet hyæne paa Nationalmuseet i Nairobi. Side 2 - Landgang med tweed og tvivl Stormen fik bølgerne til at skrige som smaa børn, og havet bar lugten af forliste drømme. Vores dampskib blev slynget op paa Afrikas kyst som en døddrukken flodhest. Jeg vadede i land iført mit fineste tweed og et blik, der signalerede staalsat inkompetence. Ingen modtog mig. Kun en død ged og et skilt: "VELKOMMEN TIL AFRIKA – VI ANBEFALER HAT OG NERVEMEDICIN."     Første observation: Afrika er uforholdsmæssigt varmt, uigennemskueligt og anerkender mestendels ikke gemen bordskik. Jeg udpegede derfor straks kontinentet som fjendtligt. Fire dage senere, et sted syd for Khartoum, var min hest død af varme og anger. Min sidste daase-pølse var fortæret, og kortet jeg havde købt i Antwerpen viste sig muligvis at være bagsiden af en vinmenu fra Holland-Amerika-linjen. Mit kompas snurrede som en gal tepotte. Jeg begyndte at gaa.     Side 16 - Under paraventen: En gentleman bekender sin angst Paa ottendedagen, et sted mellem et udtørret flodleje og min sidste pibe Capstan Navy Cut, hørte jeg stemmer. Ikke inde i hovedet denne gang – virkelige stemmer. Jeg fandt ham i skyggen af et akacietræ. Han kaldte sig Sonny, og tilbød mig et stykke tørret kød, som jeg senere opdagede var hans dagbog. Han førte mig til en teltlejr, hvor man var i færd med at bygge en jernbane. Jeg bemærkede straks fraværet af enhver form for sikkerhedsprotokol, samt det faktum at lejren havde et foruroligende misforhold mellem levende og døde arbejdere. Brølet kom ved skumring. To skabninger. Løver, ja, men med manér som mordere. De bevægede sig lydløst mellem teltene. Jeg naaede akkurat at høre en jæger, med krop som en whiskyflaske og en stemme af kogt læder, sige: "'The Ghost and the Darkness' (1996)." Jeg flygtede gennem lejren, der stank af imperiel arrogance og løvepis, og gemte mig under en dynge kongolesiske paraventer, der var malet med scener fra et bedre liv. Da jeg kom til mig selv, laa en udstoppet løve ved min side og stirrede anklagende.     Side 29 - Min tid som fodnote i en andens metafor Jeg fandt min næste guide for foden af Spitzkoppe-bjerget i Damaraland, bappende paa et tibetansk bedelys. Eller var det en jernspurv? Jeg antog, det var en slags lokalt inhalationsritual. Det viste sig at være hans frokost. Hr. Ask Hasselbalch – en besnærende type med langt blik og kort lunte, der talte i taager og bar sin tropehjelm paa kunstnerisk sned. Han stirrede ind i solen, som skyldte den ham penge, og hviskede: "Dette er ikke en ørken. Dette er en allegori. Og du er en fodnote." Jeg nikkede høfligt og forsøgte at fremstaa som en mand vant til at blive metaforisk degraderet. Før jeg kunne bede om mere haandgribelig vejledning, begyndte sandet at bevæge sig. En skikkelse formet af støv og sorg gled gennem landskabet med den selvsikkerhed, man normalt kun ser hos folk med eget vaabenskjold. Han samlede blaffere op. Ensomme sjæle. Og de forsvandt. Jeg vaagnede i et forladt tehus. Paa en serviet, mellem en kop dampende rooibos og en flue i koma, stod det skrevet: "'Dust Devil' (1992)". Jeg drak teen. Den smagte af symbolisme… og kardemomme.     Side 77 - På feltfod med Den Glødende Kossak (Notater fra fronten) Til sidst krydsede jeg en grænse (moralsk, forstås) og mødte Lord St. John-Paridon. En mand for hvem sort krudt var et krydderi. Han sagde ikke meget, men duftede svagt af kampvognsolie og propaganda. Uden varsel kastede han mig op i en hestekærre holdt sammen af patronhylstre og patriotisme og satte kursen durk mod flammehavet 'Red Scorpion' (1988), hvor en højrøstet kossak ved navn Dolph Lundgren skinnede som en babyolieret obelisk midt i et opbrust hav af stridende indfødte. Jeg kastede op af respekt ved synet af Zarens glinsende barbar, som han stod der i modlyset fra den dræbende sol med vodka i aarerne og bly i blikket. Han udnævnte mig overraskende til feltpræst, og jeg døbte omgående en bærbar artillerifløjlskanon, mens officererne istemte med salmer, og en uralsk pansersavant forsøgte at forhandle med en hest. Vi passerede gennem kampzoner, hvor lastbiler eksploderede af stolthed og Dolphs anmasende viljestyrke fik selv baobabtræerne til at gribe til vaaben. En tank forsøgte at kapitulere, men blev omgaaende overtalt til at eksplodere i stedet. Jeg red bort paa trykbølgen, ud mod horisonten, som en gentleman paa en galopperende flaske Zanzibar-gin.      Kapitlet uden hvilket intet ville være muligt Jeg maa, med løvernes brøl endnu rungende i kraniet og en mild hjernebetændelse bag brillen, nedfælde min dybeste tak til jer – medlemmer af den hæderkronede Klub Moviebox. Jeres bidrag er som portvinen i mit glas: sød, klinisk nødvendig og til tider eksplosiv. Uden jeres rundhaandede støtte maatte jeg finansiere ekspeditionerne gennem ulovlige visninger af 'Crocodile Dundee II' paa en opsprættet mulepose i det vestlige Zambia, eller bytte The Moviebox Collection-videoer mod myggenet og malaria-piller ved kontinentets mange uforudsigelige grænseposter. Det er jer, der gør det muligt for mig at bære tropehjelm med værdighed, og fortsætte disse svimlende cineastiske odysséer uden kompas, kort eller samvittighed, i jagten paa film, som kun vinden, Peter Peter og muligvis tordenguden Shango kender. Epilog Og saaledes slutter beretningen om vores prøvelser og pinsler paa det Afrikanske kontinent. En rejse med løver, dæmoner og eksploderende lastbiler. Hvad lærte vi? Maaske intet. Maaske alt. Men én ting staar klart: Jeg er vendt hjem med skrammer, visdom og tre nye VHS'er, som alle er dækket af sand og forbandelser. Spol altid episoden tilbage, naar De har lyttet færdigt. Med tropisk hilsen, Kaptajn Ask, Kommandør Sonny, Oberst Niels og Deres ydmyge rejsefører, C. K. I. Christensen, Esq.