Advertise on podcast: Naturfag i ørerne

Et tungt net trækkes hen over havbunden ud for Ghanas kyst. Nettet fanger alt, hvad der er af fisk, og smadrer samtidig alt på sin vej hen over bunden. Metoden hedder bundtrawl og er ulovlig i Ghana. De udenlandske trawlere har ikke tilladelse til at fiske langs Ghanas kyst. Derfor kommer fiskene på frost og sælges fra båden til lokale fiskere, som videresælger dem på de lokale markeder. Fiskemetoden er endnu en grund til, at fiskebestanden ud fra Ghanas kyst kollapser.

Vi befinder os i en båd på havet ud for Ghanas kyst. En dynamitstang tændes og kastes på det helt rigtige tidspunkt. Kort efter lyder et brag – efter lidt tid ligger døde fisk i havoverfladen klar til at blive samlet op. Dynamitfiskeri er ulovligt, men metoden er blevet en måde at skaffe fisk på i en meget svær tid. Andre ulovlige metoder anvendes også. Det kan være brug af DDT – som er et giftstof, der hældes direkte ned i vandet – eller fiskeri med meget fintmaskede net. Metoderne smadrer økosystemet, men er samtidig fiskernes desperate forsøg på at fange de sidste fisk i havet.  

Havtemperaturen omkring Ghana stiger – 32 grader viser termometeret. De høje temperaturer stresser de levende organismer. Fødekæderne kollapser, og det forstærker den negative spiral med iltsvind og arter, der forsvinder eller uddør. Samtidig tilføres havmiljøet giftstoffer, spildevand og nærings-ioner. I kombination med de høje havtemperaturer presses økosystemerne og truer livsgrundlaget for alle de mennesker, som er afhængige af fiskeri.

Dybt inde i Ghanas regnskov foregår der noget, som påvirker mennesker og vandmiljøet i Ghana og endda sætter spor i hele verdenen. Der er guld i regnskoven, og det har sat gang i ulovlig guldminedrift. Der bruges kviksølv til at udvinde guldet. Kviksølv er et giftigt tungmetal, som i udvindingsprocessen udvaskes til vandmiljøet. Det forurener området og påvirker de lokale menneskers helbred. Men kviksølv er ikke kun et problem lokalt. For kviksølvet føres med floderne mod havet! Det lagres i mudderet i bunden af floden, optages af levende organismer og ophobes i fødekæderne. Men det stopper ikke her - for kviksølvet findes efterhånden også i det meste af Ghanas drikkevand.

I Ghana står 17 mennesker og trækker i et net for at hive de fisk op, som skal mætte deres familier. Men mængden af fisk i havene bliver mindre og mindre – og det gør det efterhånden umuligt at skaffe mad til alle. Men hvorfor forsvinder fiskene i Guineabugten, og hvilken betydning har manglen på fisk for strandfiskerne? Til at afdække problemet har universitet i Ghana fået hjælp fra danske forskere, der forsøger at finde løsninger gennem forsøg på danske vandlopper.

Her i Danmark er Jordens overflade rolig. Her er der ingen vulkaner, der går i udbrud. Men andre steder på kloden – fx i Island – ser det helt anderledes ud. Lyt med og hør,  hvorfor der fx er vulkaner på Island, men ikke i Danmark?  Foto: Toni Palermo/Getty Images Skrevet af: Ina Fischer Andersen Indledende spørgsmål indtalt af: Emil Arnfeldt Nordlunde Indtalt af: Torben Olander og Ann-Sofie Grarup/Gyldend

Klimaforandringer får vandet i verdenshavene til at stige. Det kan have store konsekvenser for alt liv. På Salomonøerne mærker de det allerede, for med havvandsstigningerne forsvinder øerne i havet. Der, hvor der engang var land, er der nu hav. Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth.

Vejret på Salomonøerne er blevet mere voldsomt. Det skyldes cykloner, som kommer oftere og er kraftigere, end de plejer. Men hvordan kan det være, at det voldsomme vejr opstår, og hvad har det med klimaforandringer at gøre? Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth

Klimaforandringer giver kraftigere storme og voldsom nedbør. Beboerne på mange af Salomonøerne er selvforsynende. Derfor rammer det vilde vejr dem ekstra hårdt, for hvis afgrøderne ødelægges, hvordan skal de så brødføde deres familie? Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth.

Livet på Salomonøerne er helt anderledes end livet i Danmark. Her er der ikke brug for penge for at leve et sundt liv. I stedet deler man maden med hinanden. Enten det, man dyrker, eller de fisk, man fanger. Men muligheden for at leve et så simpelt liv er under pres, og det skyldes klimaforandringer. Bliv klogere på, hvorfor livet på Salomonøerne påvirkes så massivt af klimaforandringerne. Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth.

Salomonøerne er vulkanske atoller med et meget rigt dyreliv. Tidligere var havet omkring Salomonøerne fyldt med fisk, og det var nemt at skaffe nok mad til øernes beboere. Men de stigende havtemperaturer, forårsaget af klimaforandringer, påvirker korallerne, så de dør - og det får store konsekvenser for fødekæderne i havet. Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth.

Har du hørt om klimaforandringer? og kan du også godt blive lidt bange for dem? Så er du ikke alene... men du skal ikke være bange, for der er noget vi kan gøre for at passe på denne her dejlige klode - og det er fx grøn omstilling. Lyt med og hør, hvordan grøn omstilling kan være en af løsningerne på Verdens klimaforandringer. Foto: Kyoshino/Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Mattis Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal

Hvis du kigger op mod nattehimlen, kan du nogle gange se en lille rødlig prik - det er planeten Mars. Men kan man bo deroppe på den røde planet? Prøv at lytte med, og hør, hvordan det bliver, når man på et tidspunkt sender mennesker til Mars.Foto: RichVintage/ GettyImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Emil Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/GyldendalLydklip fra: NASA

Prøv at forestille dig, det er en dejlig sommerdag, og du bader ved havet. Men hvad er nu det, det er en gammel plastikpose, der rammer dine ben. Hvordan er den mon endt her? Hvor kommer al den plastik, der er i havene fra? Her burde være fuld af liv, men mange steder er der mere plastik, end der er planter og dyr. Der må gøres noget! Lyt til historien om Boyan Slat, som har en genial idé til at fjerne plastik i havene.Foto: richcarey / Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Mattis Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal

Vi mennesker føler os ofte som noget helt særligt - og slet ikke som dyr. Men vi er faktisk dyr... ligesom de 1,5 millioner andre arter af dyr, der lever her på kloden. Hvordan det hænger sammen, får du svar på nu i Naturfag i ørerne - mini.Foto: DEA PICTURE LIBRARY /Contributor / Getty Images Skrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Emil Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal Medie Redigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen