Advertise on podcast: Velfærdsprofeten

Digitalisering er en integreret del af velfærdssektoren - men teknologier gør mere end at understøtte og effektivisere arbejdet. De former også de opgaver, vi udfører. I denne episode af Velfærdsprofeten er vores gæst Anja Svejgaard Pors, docent ved Københavns Professionshøjskole, til en samtale om hvad det betyder, når teknologierne bliver så allestedsnærværende, at vi næsten ikke længere bemærker dem. Samtalen kredser om spørgsmål som: Hvordan forandrer digitale teknologier mødet mellem borger og den fagprofessionelle?Hvilke nye opgaver kalder teknologierne frem?Hvad sker der med vores faglig dømmekraft, når data og digitale løsninger får en stadig større rolle?Hvordan skaber vi plads til refleksion, tvivl og professionelt skøn i et stadig mere teknologiintensivt arbejdsliv?Hvis du vil vide mere, kan du også læse bogen 'Borgeren i den digitale velfærdsstat' (2026) af Anja Svejgaard Pors, Irina Papazu og Hjelholt som omtales i udsendelsen.  Medvirkende Anja Svejgaard Pors (gæst) Stine Rahr Bruzelius (vært)Laurits Starostka Jakobsen (klip og redigering)

Hvordan opdager man vold, der ikke kan ses? Og hvordan tager man den svære samtale? I anden del af Velfærdsprofetens miniserie om vold i nære relationer dykker vi ned i den fagprofessionelles rolle. Vi ser nærmere på opsporing, den svære samtale og det lange seje træk med at skabe sprækker i den normalisering, som parterne ofte bygger op omkring volden. Med i studiet er Ida Devald, underviser på Socialrådgiveruddannelsen og tidligere ansat i Dannerhuset, samt Ellen Bonde-Pedersen, leder af sundhedsplejen i Hvidovre Kommune. Denne episode er anden del af en serie på to udsendelser, hvor du i første udsendelse kan høre mere om forståelser og perspektiver på vold i nære relationer. Hvis du selv er vidne til eller involveret i vold i nære relationer, kan du altid ringe 1888 og få gratis, anonym og døgnåben rådgivning. Vært: Stine Rahr Bruzelius

I denne episode af Velfærdsprofeten dykker vi ned i, hvordan forståelsen af vold i nære relationer har udviklet sig – historisk, begrebsmæssigt og fagligt. Vold i nære relationer er i dag anerkendt som et komplekst samfundsproblem, der påvirker både voksne og børn. Men vores forståelse af, hvad vold er, hvem den rammer – og hvordan vi arbejder med den – har ændret sig markant over tid. I episoden taler vi om: hvordan begrebet vold i nære relationer har udviklet sighvorfor vold ikke kun handler om fysisk overgreb, men også om magt og kontrolhvad det betyder at arbejde med både voldsudsatte, udøvere og familier som helhedog hvordan vi i dag forstår børn som berørte – også når de ikke er direkte udsatMedvirkende:Marie Bagger, udviklings- og videnskonsulent hos LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre)Kristoffer Gorm Sejersgaard, spykolog hos Dialog mod Vold. Denne episode er første del af en serie på to, hvor vi først ser på forståelser og perspektiver – og i næste del går tættere på praksis: opsporing, den svære samtale og tværprofessionelt samarbejde.

Hvad vil det sige at arbejde fagligt refleksivt – og hvorfor er det afgørende i professioner, hvor der sjældent findes ét rigtigt svar? I denne episode af Velfærdsprofeten taler vært Stine Rahr Bruzelius med Iben Lykkebo og Inger-Lise Petersen, begge lektorer ved Københavns Professionshøjskole, om refleksiv praksis som et centralt fagligt greb i arbejdet med mennesker.  Samtalen kredser om tvivl, forforståelser, u-videndeling og perspektiver på, hvordan refleksion kan styrke både kvalitet, fagligt sprog og arbejdsglæde. Du får: viden om hvad refleksiv praksis erkonkrete perspektiver på refleksion og misforståelser om at refleksion tager tidtre centrale spørgsmål, du kan bruge til at reflektere over din egen praksisVil du vide mere? Temaerne i udsendelsen udfoldes bl.a. i bogen Professionel vejledning, som er redigeret af Inger-Lise Petersen og Bo Klindt Poulsen.

Hvad vil det sige at arbejde med tilknytningsteori i praksis – i forbindelse med indkøring i vuggestuen, i samarbejdet med forældre eller i forbindelse med vurderinger af børns behov? - Og hvad overser vi, når vi alene kigger på barnets adfærd? I denne episode tager vi fat på nogle sejlivede myter om tilknytning og udfolder disse med et systemisk og praksisnært blik på relationerne omkring barnet. Med os i studiet er adjunkt v. Socialrådgiveruddannelsen Martina Andersson Søe, der arbejder med at forstå tilknytning som noget, der skabes i netværk – mellem barn, forældre, pædagoger og de rammer, vi tilbyder. Martina er psykolog og ph.d. i udviklingspsykologi. Du får indblik i: Hvorfor tilknytning er meget mere end voksen‑barn-relationenHvordan voksnes indbyrdes samarbejde og tillid påvirker barnets tryghedHvorfor barnets adfærd ikke altid fortæller hele historienLyt med og få inspiration til, hvordan et systemisk perspektiv kan understøtte både faglighed, refleksion og samarbejde. Velfærdsprofeten er udgivet fra Københavns Professionshøjskole.

I denne episode af Velfærdsprofeten går værten Stine Rahr Bruzelius tæt på sundhedsplejens særlige faglighed – det sundhedsfaglige blik på barnet, som både kan forebygge, opdage og skabe sammenhæng i barnets liv fra første leveår og videre gennem dagtilbud og skole.  Vi undersøger misforståelserne omkring faget, om hvorfor det sundhedsfaglige ståsted er helt centralt. Gæsterne er:Anne Aggerholm Jønsson, sundhedsplejerske og ph.d.-studerende ved Center for Bedre Børneliv. Hendes projekt “Early links – stronger start” undersøger, hvordan sundhedsplejersker og pædagoger sammen kan sikre børn en bedre overgang fra hjem til dagtilbud. Læs mere om hendes arbejde her: Nyt projekt skal sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud - Center for Bedre Børneliv Gitte Kaarina Jørgensen, sundhedsplejerske, ph.d. og underviser på sundhedsplejerskeuddannelsen på KP. Hun har forsket i sundhedsplejerskers faglige selvforståelse i ph.d.-afhandlingen “Ingen andre har forstået os, har forstået hvor vigtige vi er – en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser”. Lyt med, og få et skarpt indblik i den sundhedsfaglige kerne, der gør sundhedsplejen uundværlig – og til de dilemmaer og muligheder, der præger faget i dag

Hvad sker der, når økonomiske hensyn påvirker juridiske afgørelser i sociale sager – også dér, hvor de ikke må? I denne episode af Velfærdsprofeten taler vi med forfatter og juridisk konsulent Britt Vonger om krydspresset mellem jura, faglighed og kommunale budgetter. Vi ser på: Hvordan økonomi “sniger sig ind ad bagdøren” i afgørelser.Hvorfor visitationsudvalg kan skabe en “black box” i beslutningsprocessen.Hvad sagsbehandlere kan gøre, når lovens intention kolliderer med økonomiske rammer.“Det er ikke tvivlen, der er problemet. Det er hvis vi lukker ned for den.” – Britt VongerPodcasten er produceret af Københavns Professionshøjskole

Hvordan kan et måltid være nøglen til livskvalitet, fællesskab og selvbestemmelse i ældreplejen? Det handler ikke kun om kalorier og kostplaner – det handler om identitet, sanselighed og relationer. I den nyeste episode af Velfærdsprofeten dykker vi ned i, hvordan mad og måltider kan blive en aktiv del af hverdagslivet frem for en passiv service. Sammen med eksperterne Lise Justesen og Gry Segoli undersøger vi, hvordan måltidet kan bruges som rehabiliterende aktivitet, skabe sociale bånd og give ældre en stemme i deres egen hverdag. Du får indblik i: Hvorfor måltidet er så vigtigt for livskvalitet.Hvordan små skridt – som at dække bord eller vælge menu – kan styrke selvbestemmelse.Hvorfor sanselige oplevelser og værtskabsroller kan modvirke ensomhed.Konkrete erfaringer fra projektet Rehabilitering 2.0 – Mad og måltider i syv danske kommuner.Hvis du arbejder med ældrepleje, eller bare er nysgerrig på, hvordan vi kan skabe mere værdige og meningsfulde måltider, så er denne episode et must. Velfærdsprofeten udgives i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

Hvad er leg? Det spørgsmål giver mange svar – afhængigt af, hvem man spørger. Når vi taler om, hvad leg er eller bør være i en pædagogisk kontekst, har svaret betydning. For fagpersoners forståelse af leg former børns muligheder for at lege, udtrykke sig – og for at indgå i fællesskaber. Det gælder i alle pædagogiske kontekster.   I denne udsendelse af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på legens logik – og undersøger, hvad der sker i børnefællesskaber og i barn-voksen-relationer i en specialpædagogisk kontekst, når legen får lov at være målet. Når børn leger, deltager de i noget fællesskabende – også selvom legen ser anderledes ud, er stille, gentagende eller sensorisk. Legen skaber et rum, hvor børn kan mødes på egne præmisser, og hvor forskellighed ikke nødvendigvis er en barriere, men en del af legen. Retten til leg indgår i Børnekonventionen, og har siden 2013 været omdiskuteret ift. deltagelse, institutionelle rammer og menneskesyn. Alle børn har ret til leg. Alligevel er der børn, som alt for ofte står uden for legen, som ikke har adgang til legefællesskaber. Hvordan ser legens vilkår egentlig ud i specialpædagogiske miljøer? Og hvordan kan vi skabe plads til leg, der ikke skal føre til noget bestemt – men som har værdi i sig selv?  Gæsterne er Gitte Lyng Rasmussen, lektor og ph.d. ved Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Magdalena Teresa Majer, pædagog i institutionen Eventyrlandet, hvor hun arbejder i en basisgruppe for børn med autisme. Lyt med og få nye perspektiver på hvordan og hvorfor leg (også) er afgørende i en specialpædagogisk praksis. Få mere viden om leg og specialpædagogik her:Månegaard, Zanitha Hamilton, ph.d. projekt 2024-2027, Play for Diversity Flere måder at være i verden på | Designskolen Kolding Jeg vil gerne være med - Playful Learning

I denne episode af Velfærdsprofeten undersøger Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius, hvordan fagprofessionelle bedst kan møde mennesker i sorg. Sammen med Line Engel Clasen, ph.d. og psykolog ved Det Nationale Sorgcenter samt Ester Holte Kofod, ph.d. og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, dykker vi ned i sorgens mange facetter og ser på, hvordan vi kan støtte uden at overskride den sørgendes grænser.   Når vi som professionelle møder børn, unge eller voksne i sorg, kan det vække stærke følelser og usikkerhed. Vi vil gerne hjælpe – men hvordan? Der ligger ofte en forventning om, at vi skal kunne sige eller gøre noget, der lindrer. Det kan føre til urimelige krav til os selv, påpeger Ester Holte Kofod, der har forsket i projektet ’Sorgens kultur’ ved Aalborg Universitet.   Sorg er ikke en lineær proces. Den almene forståelse, beskrevet i tosporsmodellen af Stroebe og Shut, ser sorg som en bevægelse mellem to spor: sorgen over tabet og genopbygningen af livet. Nogle dage fylder sorgen alt, andre dage er der håb og måske endda smil. Men ønsket om at "fixe" sorgen kan stå i vejen for reel støtte. I iveren efter at vise omsorg, risikerer vi at ignorere den sørgendes behov – eller vi kan ende med at gøre ingenting af frygt for at gøre det værre.   Udsendelsen giver ikke færdige råd – men den åbner for refleksion: Hvordan kan vi som fagprofessionelle være til stede, uden at tage over? Hvordan kan vi støtte, uden at overskride?   Lyt med, og få nye perspektiver på, hvordan vi møder sorg – både som mennesker og som professionelle. Tekster om sorg og sorgprocesser:Clasen, Line Engel og Ditte Lottrup, Børns Sorg, Månedsskrift for Almen Praksis 2025Kofod, E. H. (2023). Hvad indebærer ICD-11’s nye sorgdiagnose? Månedsskrift for Almen Praksis, 4(2023), p. 14-19.  Kofod, E. H. (2021). Sorg i historisk perspektiv: Hundrede års sorgteoretiske udviklingslinjer. I Petersen, A. & Brinkmann, S. (Red.), Menneskets sorg: Om et vilkår i forandring, p. 23-44.  Aarhus: Klim.  Kofod, E. H. & Brinkmann, S. (2021). Sorgens normativitet: At sørge i en lykkekultur. I Petersen, A. & Brinkmann, S. (Red.), Menneskets sorg: Om et vilkår i forandring, p. 93-114. Aarhus: Klim. Stroebe, M., & Schut, H. (2010). The Dual Process Model of Coping with Bereavement: A Decade on. OMEGA - Journal of Death and Dying, 61(4), 273-289. https://doi.org/10.2190/OM.61.4.b (Original work published 2010)

Fiktionens kraft i faglig praksis “Jeg tror virkelig på, at man bliver en bedre fagperson ved at bruge noget æstetisk i arbejdet. Litteraturen åbner et rum, hvor vi kan reflektere over vores praksis, uden at det bliver for tæt på.” -  Lektor, ph.d. Anne Suhr   På velfærdsuddannelserne er faglitteraturen traditionelt den primære kilde til viden og teori. Men i mødet med praksis – som ofte er kompleks, følelsesladet og mangfoldig – kan skønlitteraturen tilbyde noget helt særligt: adgang til det sanselige, det tavse og det følelsesmæssige, som ikke altid lader sig indfange af teori alene. I denne episode af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvordan romaner, noveller og digte kan skabe nye rum for refleksion og erkendelse i undervisningen af velfærdsprofessionelle. Sammen med ph.d. Marie-Elisabeth Lei Pihl, postdoc Købehavns Universitet på Institut for Kommunikation og ph.d. Anne Suhr, lektor på Københavns Professionshøjskole, dykker vi ned i litteraturens potentiale som fagligt redskab.   Hvorfor læse? En pointe, der går igen i samtalen, er, at vi altid har os selv med i arbejdet. Omsorg er aldrig kun teknik eller teori; det er også følelser, værdier og menneskelighed. Skønlitteratur kan hjælpe os med at udforske grænsen mellem det private og det professionelle – og styrke bevidstheden om, hvordan vi kan være personlige uden at miste den faglige ramme. Marie Elisabeth peger på, at litteraturens evne til at skabe genkendelse og anerkendelse kan styrke den faglige refleksion. Hun beskriver litteraturen som et "menneskeligt mikroskop", der giver adgang til følelser, tanker og sociale gestusser, som ellers kan være svære at sætte ord på. Et digt eller en roman kan åbne samtaler, skabe debat og give stemme til erfaringer, der ellers er tavse. Når læseren ser sig selv i en karakter, åbnes der for nye perspektiver og forståelser – også af dem, der er anderledes end én selv. Det kan være med til at bygge bro mellem erfaringer og skabe grobund for empati og faglig udvikling.   Professionel omsorg kræver personlig refleksion Anne Suhr bruger skønlitteratur aktivt i sin undervisning, bl.a. romanen Varme hænder af Stine Askov. Hun oplever, at litteraturen kan skabe et "mulighedsrum", hvor studerende får adgang til egne og andres følelser. Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme. “Vi kan tale om svære dilemmaer og følelser gennem en romanfigur eller en fortælling,  i stedet for at det bliver vores egne børn, borgere eller klienter, der er i centrum.  Det giver en tryg distance, men åbner samtidig for genkendelse og anerkendelse.” Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme.   Litteratur som prøvehandling og professionel udvikling På den måde kan litteraturen fungere som en form for "prøvehandling", hvor man som fagperson kan afprøve dilemmaer, følelser og reaktioner i et sikkert rum. Det giver mulighed for at reflektere over egne grænser, roller og ansvar – og måske handle anderledes i praksis.   Anbefalinger til velfærdsprofessionelle Flere værker nævnes i podcasten som særligt relevante for velfærdsprofessionelle: Aabro, C., & Top-Nørgaard, J. (Red.). (2020). Mælkekassetårn: daginstitutionsnoveller. Akademisk Forlag   Andersen, L. K. (2021). Den inderste kerne: en roman om Inge Lehmann. Gutkind.   Askov, S. (2024). Varme hænder. Gyldendal    Gråbøl, F. (2021). Ungeenheden. Gads Forlag.   Hergel, O. (2023). Jeg husker dagen som lys. Politikens Forlag.   Jungersen, C. (2004). Undtagelsen. Gyldendal.   Kalanithi, Paul (2020): Før jeg forsvinder. Lindhardt og Ringhof   Röst, R. (2019). Grundvold. Gyldendal´   Schulman, Alex (2022): Brænd alle mine breve. Lindhardt og Ringhof   Tiller, C. F (2021). Indkredsningen. Gutkind   Top-Nørgaard, J., & Larsen, M. E. (Red.). (2022). En hummer kan ikke dø: noveller om social- og specialpædagogisk arbejde. Akademisk Forlag.    Yanagihara, Hanya (2016): Et lille liv. Politikens Forlag

Hvordan kan skolen understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn – og hvad står i vejen? Hør Anne Vang Rasmussen fortælle om ekspertgruppen bag de nye anbefalinger til lovgivningen om inklusion og specialundervisning, dilemmaer og håb om ændret praksis   Hvordan skaber vi en skole, hvor alle børn kan deltage, trives og udvikle sig? Et spørgsmål som optager de fleste skoleledere, lærere, pædagoger, forældre, politikere og øvrige aktører. Svaret er ingenlunde enkelt.  Inklusionsreformen fra 2012 skulle nemlig sikre, at flere børn med særlige behov blev en del af almenklassen. Men udviklingen er gået den modsatte vej – og nu skal lovgivningen justeres.   I marts 2024 nedsatte Børne- og undervisningsministeren en ekspertgruppe, der fik til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning, så flere elever kan udvikle sig fagligt, socialt og trives i almenundervisningen.   I denne episode af Velfærdsprofeten gæster Anne Vang Rasmussen studiet. Udover at være rektor for Københavns Professionshøjskolen, er hun også formand for ekspertgruppen bag de nye anbefalinger til lovgivningen om inklusion og specialundervisning.    Anbefalingerne lægger op til et opgør med bureaukrati og individfokus – og i stedet et stærkere blik på læringsmiljøer, fællesskaber og tidlige indsatser. ”Hvis hele lovgivningen ligger op til et individsyn, så er det da ikke så underligt, at de fagprofessionelle anlægger et sådan”, fortæller Anne Vang.   Vi spørger ind til arbejdsgruppens vigtigste drøftelser, og hvilke anbefalinger Anne Vang ser som de mest afgørende. Hun fortæller om behovet for forstærket undervisning, om at ændre rammerne frem for barnet – og om, hvad det kræver, hvis vi skal lykkes med det som de anbefalede lovændringer ligger op til.   Lyt med og få indblik i arbejdet bag anbefalingerne – og i visionen om en skole, hvor flere børn får mulighed for at høre til.

I 2018 indførte Danmark et nyt system for børn ned til 10 år, mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Ungekriminalforsorgen. Men virker det? Og hvad betyder det for børnene, deres familier og de fagprofessionelle? Det undersøger Velfærdsprofetens værter Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i en ny podcast med Ann-Karina Eske Henriksen, docent på Københavns Professionshøjskole og medforfatter til en ny rapport fra VIVE. Rapporten bygger på interviews med 37 børn, deres familier og fagpersoner – og peger på behovet for grundlæggende ændringer. Ungdomskriminalitet som symptom ‍I udsendelsen fortæller Ann-Karina at sanktioner – og frygten for straf - kommer til at dominere i det nye system. Det vanskeliggør samarbejdet om bagvedliggende problematikker, hvor kriminalitet ofte er et udtryk for dybere problemer som svigt, traumer eller psykiske lidelser. Derfor advarer hun mod at reducere indsatsen til kontrol og straf. Tre anbefalinger fra Ann-Karina: ‍Trygge rammer for deltagelseNuværende nævnsbehandlinger foregår i retsbygninger med mange ukendte voksne, hvilket hæmmer børns deltagelse. Der bør skabes mere trygge og børnevenlige rammer, som imødekommer børnenes deltagelsesmuligheder jf. FN Børnekonvention og Barnets Lov.‍‍Fokus på støtte frem for kontrolI stedet for at fremhæve fejl og sanktioner, bør der fokuseres på skolegang, fællesskab og trivsel. Børn skal kunne fejle uden at blive straffet.‍‍Flere og bedre værktøjerSystemet er blevet skærpet i form, men ikke i indhold. Der er behov for nye metoder som konfliktråd og specialiserede behandlingstilbud, inspireret af udlandet.Tid til revision Ann-Karina opfordrer til en gennemgang af hele reformen. Hvis vi vil hjælpe de unge, skal vi møde dem med faglighed, respekt og reel støtte – ikke kun kontrol. ‍ 📄 Læs hele rapporten hos VIVE ‍

Hvorfor er der så få mænd i sygeplejen?  I denne udsendelse af Velfærdsprofeten dykker vi ned i historien, udfordringerne og vejen mod et mere mangfoldigt f*g.    Mænd har historisk spillet en vigtig rolle i pleje af vores syge og sårede, men i dag udgør de kun 4,2 % af sygeplejerskerne i Danmark. Traditionelt har sygepleje da også været opfattet som et kvindeligt kald, hvilket har medført stereotype forestillinger og strukturelle barrierer, som har begrænset mænds adgang og deltagelse i sygeplejen.   I denne episode undersøger Velfærdsprofetens værter Stine Rahr Bruzelius og Lotte, hvad vi kan lære i mødet mellem mændenes historie i sygepleje og nutidens udfordringer med at rekruttere og fastholde mænd i faget:   Hvorfor er andelen af mandlige sygeplejersker stadig så lav, selvom adgangen formelt har været kønsneutral siden 1950'erne?   Til at besvare det spørgsmål har værterne besøg af Ben Farid Røjgaard Nielsen, sygeplejerske, lektor og forfatter til bogen ”Mænd i sygeplejen”. Bogen er en fortælling om mænds rolle i sygeplejefaget i Danmark, om deres motivation, karriereveje og udfordringer. I podcasten deler Ben anekdoter om fagets historie og personlige beretninger om de udfordringer, mænd har mødt.   Podcasten giver inspiration til faglige drøftelser om køn, professionsidentitet og mangfoldighed i sygeplejerskefaget

Dilemmaer og potentialer i det ungdomspædagogiske klubarbejde Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag? Det ungdomspædagogiske klubarbejde i Danmark er i konstant forandring, og klubberne står i dag over for en kompleks opgave: De skal både favne en stor mangfoldighed af unge med vidt forskellige behov og ønsker – og samtidig gøre sig attraktive i en virkelighed, hvor digitale fællesskaber, sociale medier og andre fritidstilbud tiltrækker de unges opmærksomhed.   Formålet med klubber og andre fritidstilbud for større børn og unge er, at de – sammen med de unge selv – skal lave aktiviteter og samvær, der hjælper dem med at udvikle sig, blive mere selvstændige og få en forståelse for, hvad det vil sige at leve i et demokrati og tage ansvar i relationer med andre. Samtidig skal klubberne gøre de unge bekendt med andre muligheder inden for kultur, sport og fritid, så de selv kan finde ud af, hvad de gerne vil lave i deres fritid – også uden for klubben. Til sidst skal klubberne også hjælpe de unge med at finde vej i forhold til uddannelse og jobmuligheder senere i livet. Da klubberne er en del af kommunernes generelle fritidstilbud, kan en kommunalbestyrelse ydermere beslutte, at de også skal kunne støtte børn og unge, som har brug for lidt ekstra hjælp.    I denne episode af Velfærdsproften dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i det mangefacetterede ungdomspædagogiske klubarbejde og undersøger særligt to spørgsmål: Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag?   Til navigation bruger velfærdsprofeterne et ’kompas’ fra den ungdomspædagogiske forskning, der giver nye perspektiver på, hvordan klubber organiseres og opleves. Den består af tre analytiske klubkonfigurationer (udviklet af docent Helene Falkenberg samt lektorerne Lone Bæk Brønsted, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott fra pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole):   AktivismecentretKompetenceværketBeskyttelsesrummet  De tre figurer er ikke billeder på konkrete klubber – men tænkeredskaber, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan pædagogiske medarbejdere orienterer sig i hverdagen, og hvordan forskellige tilgange kan inkludere eller udelukke bestemte former for ungeliv.   I episoden udfoldes klubkonfigurationerne i en samtale med Lone Bæk Brønsted og Katrine Scott – som også kommer forbi samspillet mellem politiske ambitioner, kommunale strategier og pædagogiske idealer.   Sidst i udsendelsen dukker også lektor Lisbeth Madsen fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole op ved mikrofonen. Lisbeth, der blandt andet arbejder med udviklingsprojekter på det fritids- og klubpædagogiske område, giver et indblik i kommunernes arbejde med at udvikle attraktive og relevante klubtilbud for unge. Udover Lone Bæk Brønsted, Helene Falkenberg, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott, har Maj Borggaard Hansen og Jacob Graack-Larsen bidraget til indsamling af den empiri, der ligger til grund for de tre klubfigurer, som du kan læse mere om her: Ungdomspædagogisk klubarbejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge • Dansk pædagogisk Tidsskrift