KULTURMAGASINET

Advertise on podcast: KULTURMAGASINET

Categories
Country
This podcast has
118 episodes
Language
Publisher
Explicit
No
Date created
2020/02/05
Latest episode
2024/02/04
Average duration
51 min.
Release period
6 days

Description

I ”Kulturmagasinet” giver vært Mathias Wissing dig seneste nyt fra kulturens verden. Vi sætter kulturen til debat og giver dig baggrund og perspektiv på de mest interessante kulturhistorier lige nu.   Lyt til programmet mandag, onsdag og fredag fra kl. 14.05.

Unlock KULTURMAGASINET podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Social media

Check KULTURMAGASINET social media presence


Podcast episodes

Check latest episodes from KULTURMAGASINET podcast


Lyt til ’Notesbogen’ på Radio4 – med ny vært Tine Høeg
2024/02/04
En hurtig håndskreven note kan være begyndelsen på en bog, et teaterstykke eller en artikel. Noter er ofte åbne, ufærdige og søgende. I 'Notesbogen' lukker forfatter Tine Høeg, dramatiker Line Knutzon og kulturformidler Torben Sangild lytterne ind deres egne notesbøger og deler deres undren og iagttagelser om den verden, vi lever i. Hver uge taler de med en gæst, der udfordrer deres tanker og observationer og hjælper dem videre i deres research.  'Notesbogen' er et program om samfund, kultur og alt det mellemmenneskelige, de tre værter hver især er optaget af.See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Sådan laver man en afslutning
2024/01/12
Kulturmagasinet på Radio4, tidligere kendt som Kræs, lukker. Dagens udsendelse er dermed den uigenkaldeligt sidste. Og derfor handler programmet om afslutninger. (01:58) Først kigger vi tilbage på O.G.-Kræs-vært Maja Halds personlige højdepunkter, der blandt andet involverer provokunstner Uwe Max Jensens brugte underbukser. (11:08) Dernæst kigger vi på hemmeligheden bag en god afslutning i henholdsvis film og musik - med to faste gæster i programmet, skribent på kino.dk Bjarke Friis Kristensen og Peter Vuust, jazzmusiker, hjerneforsker og leder af Center for Music in the Brain. (30:20) For at undgå unødvendig selvhøjtidelighed balancerer stoikeren Troels Engberg-Pedersen den gode afslutning og giver råd til, hvordan man trækker hovedet ud af røven på sig selv. (41:04) Mette Vibe Utzon, vært på det nye eftermiddagsprogram, Hovedet og halen, kigger forbi og fortæller om fremtidens eftermiddage... (49:33) … før den samlede hob af Kulturmagasinet (Kræs)' godtfolk med hjælp fra Celine Dion siger adieu. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Søren Berggreen Toft og Louise Østerlund See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Kulturmagasinet lukker
2024/01/10
Dagens udsendelse er den næstsidste udgave af Kulturmagasinet i verdenshistorien. Programmet lukker og slukker nemlig på fredag. Men lukningen og den seneste tids nedskæringer på kulturområdet andre steder i mediebranchen har selvfølgelig kastet nogle tanker af sig: Hvad ER kulturjournalistik, hvad SKAL vi med den, og hvordan har den det i det hele taget? Medvirkende: Niels Frid Nielsen, kulturkommentator hos Altinget. Troels Østergaard, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Peter Aalbæk, filmproducent på Zentropa. Sune Lundbye Møller, nyheds- og aktualitetschef på Radio4. Ina-Miriam Rosenbaum, skuespiller, instruktør og producent. Jacob Frische, tidligere journalist, redaktør og vært i DR Nyheder. René Fredensborg, kulturskribent og anmelder hos Ekstra Bladet Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Hologram-koncerter: Et kommercielt skridt frem og et kunstnerisk skridt tilbage
2024/01/08
Godt nyt til dig der elsker Elvis: rundt i verdens hovedstæder kan man nemlig nu opleve Kongen af Rock'n'Roll… som hologram. (02:42) Men hvad ville Elvis sige til at skulle være en kommerciel Hound Dog, nu hvor han fremfører Jailhouse Rock i det uendelige? Og er det befordrende for den kunstneriske udvikling, hvis vi nu i stedet for at opleve nyt musik bare kan tage til koncert med vores gamle helte? Medvirkende: Andreas Hemmeth, sekretariatschef i Autor. (14:49) Om en lille måned har Odense Teater premiere på den russiske dramatiker Anton Tjekhovs mesterværk, Mågen. Premieren kommer kort før 3-års-dagen for Ruslands invasion af Ukraine, hvor der blev opfordret til boykot af kunst og kultur fra det officielle Rusland. Hvilke tanker har Odense Teater gjort sig om potentielt at blive taget til indtægt for russernes informationskrig? Medvirkende: Jacob Schjødt, teaterdirektør Odense Teater. (24:28) Katrine Marie Guldagers sidste bog i trilogien om vrede, midaldrende kvinder, Jeg hører hvad du siger, er netop landet i boghandlen. Bøgerne skriver sig ind i en tendens, som The New Yorker har beskrevet som Coming of Middle Age, som er et opgør med de klassiske helte i fiktionen. Medvirkende: Katrine Marie Guldager, forfatter. (38:40) Følelserne er her, der og alle vegne i mediebilledet, og derfor er det blevet normaliseret at tale og vise sine følelser. Det har ført mange gode ting med sig, men samtidig har det også før en overmonitorering med sig - en slags oversensibilitet i forhold til hvordan, vi går og har det, hvor vi har glemt, hvordan man siger pyt. Derfor skal vi blive bedre til at acceptere dårlige dage, mener en psykologiprofessor. Medvirkende: Henrik Høegh-Olesen, professor på Institut for Psykologi, Aarhus Universitet. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Mickey Mouse som knivmorder
2024/01/05
1. januar løb rettighederne ud til Steamboat Willie, som sejlede forud for det der senere blev Mickey Mouse. Og derfor står en filminstruktør selvfølgelig klar med gyserfilmen "Mickey's Mouse Trap" - til at spolere dine barndomsminder. (01:57) Vi begynder imidlertid i Kongehuset og med forskellen på den afgående dronning og den kommende konge, når det kommer til kultur. Udefra set er Dronning Margrethe kendt for det finkulturelle, mens Kronprins Frederik er mere kendt for sin forkærlighed for rock og sport. Men holder mediernes billede af Kongehusets kulturforskelle? Og hvor meget er forskellene udtryk for generelle generationsforskelle? Medvirkende: Emma Paaske, historiker, arkivar hos Rigsarkivet og vært på "Dronningeriget" på DR. Marianne Levisen, forskningschef i Center for Fremtidsforskning og foredragsholder med indblik i generationsforskelle. (16:28) For tredje år i streg kigger Kulturmagasinet i krystalkuglen for det kommende år, der ifølge vores husfremtidsforsker bliver året hvor vi endelig lærer, at tomrummet inde i os alle sammen ikke skal fyldes op med materielle goder med klimakonsekvenser. Og så bliver vi bedre til at tænke på kunstig intelligens som en teknologi, der hjælper os med vores menneskelighed ved at overtage vores robot-funktioner. Medvirkende: Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker Universel Futurists. (29:16) Salmedigter Jens Rosendal gik bort kort før nytår. Han efterlader en af den danske sangskats største og vigtigste kærlighedssange, som vi dykker ned i med hans nære ven og samarbejdspartner. Medvirkende: Rasmus Skov Borring, pianist, komponist og foredragsholder. (44:59) Vi ender hos Mickey Mouse og tendensen til at lave gyserfilm om nuttede tegnefilmsfigurer. Der er nemlig ikke noget som at ødelægge et barndomsminde, der kan prikke til os dér, hvor det gør ondt - om det så er Mickey, Peter Plys eller Tornerose, det gælder. Medvirkende: Bjarke Friis Kristensen, kino.dk Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Kulturåret der gik
2023/12/22
Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator Weekendavisen, Niels Erling, sceneinstruktør, og Jane Mylenberg, tidl. museumsdirektør Enigma byder hver især ind med deres vigtigste kulturhistorie fra året der gik. Vi taler om kulturpas, Barbie og museumsreform. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Viemoses vulkandigt
2023/12/20
Mandag aften spruttede den endelig, vulkanen i Island, som forfatter Hanne Højgaard Viemose har udsigt til fra sit køkkenvindue. Vi bad hende skrive et vulkandigt. (01:48) Digtet handler blandt andet om paradokset i at blive holdt fanget i en flyver ni kilometer over jordens overflade for at afvente vulkanens aktivitet og ikke mindst, om hvordan et vulkanudbrud samler og splitter de fire elementer på en gang. Medvirkende: Hanne Højgaard Viemose, forfatter bosat i Island. (17:11) Årets sportspersonlighed i England er ifølge BBC kvindefodboldlandsholdsmålmand Mary Earps, der har markeret sig som ikke bare en fabelagtig målmand, men også en bemærkelsesværdig repræsentant for sporten i offentligheden. Britisk kvindefodbold tager i det hele taget stormskridt for tiden. Vi spørger, hvad vi kan lære af naboerne mod vest. Medvirkende: Amalie Bremer, kvindefodboldpodcastvært og medstifter af kvindefodboldlandsholdets fanklub. (26:22) De er over alt hele tiden og endnu mere lige nu: listerne. Over årets bedste film, bøger og plader. Over ting, vi skal nå, ting, vi skal købe og ting, vi ønsker os. Julen er listernes højtid. Men hvad står der på listen over ingredienser til den perfekte liste? Og er vi et listefikseret folk? Ikke-intentionel debat mellem en liste-afficionado og en to-do-liste-fornægter. Medvirkende: Marianne Gammelgaard, organiseringsekspert. Jacob Holst Mouritzen, livstilsekspert. (41:28) Og apropos lister, så strikker Kulturmagasinet sidst i udsendelsen en slags kulturlivets ønskeliste sammen til Jakob Engel Julemand i kulturministeret. Medvirkende: Nikolaj Mineka, teaterchef. Karen Grøn, museumsdirektør. Peter Aalbæk, filmproducent. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Nedsmeltningen på Molslinjen
2023/12/18
På onsdag skal frisøren Dennis Knudsen i retten for at en episode, hvor det slog klik, fordi han ikke kom ombord på Mols Linjen. Men hvad er det med den der vrede? Og hvilke former for vrede eksisterer? Det handler Kulturmagasinet blandt andet om i dag. (01:51) Men først skal vi endnu en gang forbi det britiske kongehus, hvor de sidste afsnit af The Crown fortæller historien om en anstrengt far-søn relation. Min hvordan var forholdet i virkeligheden mellem Prins Phillip, Charles, Harry og William? Og hvorfor bevæger faderrollen sig lineært mod det stadigt mere emotionelle? Medvirkende: Lone Theils, forfatter og tidl. London-korrespondent. Christian Groes, antropolog og kønsforsker. (20:12) Tilbage til vreden og nedsmeltningen på Molslinjen, der ifølge en vredesforsker er udtryk for en såkaldt underskudsvrede, som i bund og grund ikke er konstruktiv - modsat den vrede, som bliver dirigeret i retning af nedbrydelsen af uretfærdige strukturer. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken vej du bøjer din vrede. Ligesom det ret bemærkelsesværdigt ikke er ligegyldigt, hvem der er afsender på vreden, alt efter køn, etnicitet og alder. Medvirkende: Betül Özkaya, sociolog og ph.d. stipendiat på Aalborg Universitet. Katrine Marie Guldager, forfatter. (34:34) Pantone har netop forudsagt årets farve for 2024, som er den mundrette 13-1023 Peach Fuzz. Men hvordan kan en farve karakterisere en tidsånd, hvad ligger der i den, og hvad betyder farver i det hele taget for os mennesker? Medvirkende: Julia Lahme, etnolog og trendforsker. Vibeke Sandbæk, alternativ behandler og farveterapeut. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Vi elsker lys, røg og brag
2023/12/15
Din nabo elsker det, din hund hader det - fyrværkeriet. Som i al sin lavkulturelle vælde er noget, vi danskere elsker at glo på iført dumme hatte med bobler i blodet. (02:12) I dag har regeringen 1 års fødselsdag og heriblandt naturligvis Jakob Engel Schmidt, der af en konsulent betegnes som den i hvert fald indtil videre måske mest succesfulde kulturminister nogensinde. Men midt i alt det gode arbejde som kulturens tjener mangler vi stadig det endelige bebudede opgør med de såkaldt tilsandede strukturer. Medvirkende: Ronnie Hansen, kulturkonsulent og -kommentator. (12:17) I aften spiller Danmark VM-semifinale mod Norge i et brag af en kamp, hvor de danske håndboldfans styrter mod Boxen. Faktisk er håndboldens fankultur ret unik - og ikke mindst langt mindre aggressiv end fodbolden, fortæller ekspert. Medvirkende: Rasmus K. Storm, ph.d. og analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut. Kitter Poulsen, medstifter af fanklubben for det danske kvindelandshold i håndbold. (28:12) Årets afslutning er på vej og det er liste-tid, heriblandt over de største trends fra TikTok. Vi kigger på de største tendenser og taler om, hvilken relevans de har også for de klassiske journalistiske medier - som Kulturmagasinet selv. Medvirkende: Katrine K. Pedersen, specialist i digital kultur, forfatter og ekstern lektor på Københavns Universitet. (43:57) Tilbage til fyrværkeriet, der helt banalt bare er en fantastisk sanseoplevelse, og som fordi det taler til vores umiddelbare glæde ved lys, røg og brag fortsat eksisterer. Det er nemlig den samme begejstring, som Christian d. 4. tændte på og for tilbage i 1600-tallet, som stadig sidder i os i dag - ligesom der er noget magisk og efterhånden sjældent over, at vi danskere for en gangs skyld alle sammen gør det samme på en gang: nemlig iført hat og briller og høj promille retter blikket mod himlen. Medvirkende: Casper Thorhauge Mønsted, ph.d.-stipendiat i Kunsthistorie på Københavns Universitet, forsker i flygtige festivaldekorationer i det 16. og 17. århundrede. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Hårdt tiltrængt god PR til ulven
2023/12/13
Ulven kommer nemlig (igen), og denne gang ikke i skikkelsen stor/styg eller frådende/glubsk. I stedet giver nyere fortællinger flere nuancer på det billede, der ofte males af ulven. (02:31) Vi begynder imidlertid med en slags kosmisk fascination: de sorte huller, som et hold astronomer nu har opdaget endnu et af. Det særlige ved dette sorte hul er, at det er både ekstremt stort og enormt gammelt: det er en million gange tungere end solen, og så er det skabt lige efter Big Bang. Vi taler om astrofysikkens overvældende dimensioner og rummets æstetik. Medvirkende: Tina Ibsen, astrofysiker, forfatter og podcaster. (14:22) Er du typen, der tørrer dine stueplanters blade af med en let fugtig klud, nusser om dem med en forstøver og sikrer plantens perfekte væskebalance? Så er du måske en plant-parent: en ny tendens på de sociale medier, som peger på vores længsel efter at være i forbindelse med naturen. Medvirkende: Julia Lahme, etnolog og trendforsker. Natascha Cortz Wammen, potteplanteforelsket. (26:23) Tilbage til ulven, der i TV2s familiejulekalender optræder som såkaldt skifter: halvt ulv, halvt menneske, som en slags naturens figur. Men ulven er ikke et neutralt dyr. I kunsten og kulturen har ulven typisk været noget, man skulle tage sig i agt for. Men nu justerer både "Valdes jul" og bogen "Ulveflok i fare" tidligere tiders negative fortællinger om ulven i fiktionen. Den nye børnefiktion indikerer at et nyt natursyn er under opsejling. Medvirkende: Jesper Fink, manuskriptforfatter på ”Valdes Jul". Pernille Mølgaard, formidlingsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus. (42:39) Og så er en af de mest excentriske og kontroversielle konspirationsteoretikere fra USAs yderste højre tilbage på det sociale medie X. Indehaver Elon Musk har nemlig ladet "folket" - forstået som hans følgere på platformen - bestemme, at tiden var inde til, at Alex Jones, som ellers har været bandlyst for sine rablende påstande, nu bliver lukket ind i varmen igen. Måske, fordi Elon Musk godt kan lide at betragte sig selv som en slags ytringsfrihedens kejser. Medvirkende: Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i digital kultur hos Cybernauterne Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Du må gerne lyve for dine børn om julemanden
2023/12/11
Telefoner og skærme fylder for meget i undervisningen på ungdomsuddannelserne. Det mener Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som i dag udgiver 12 nye anbefalinger på området. Men anbefalingerne peger i den helt forkerte retning, og de er et eksempel på en håbløs gammeldags tilgang til diskussionen om unge og teknologi, lyder det fra en medieforsker. Medvirkende: Jesper Tække, lektor i medievidenskab, Aarhus Universitet. I weekenden er kommet et lille nyt barn til verden. Det er Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der er blevet far, og som derfor skal på 14 dages velfortjent barsel. Det bliver Christina Egelund, forsknings- og uddannelsesminister, der holder taburetten varm for ham, mens han passer barn. Her på Kulturmagasinet har vi alligevel ikke kunne dy os for at ringe til fire markante kulturpersonligheder for at spørge dem om, hvad de ville gøre med 14 dage i front for kulturen. Medvirkende: Glenn Bech, Anna Emma Haudal, Haidar Ansari og Niels Hausgaard. Normalt lyver vi ikke for børn, men lige i december gør mange af os en undtagelse. Vi lyver nemlig for vores børn, når vi fortæller dem, at der findes nisser og en julemand. Men er det egentlig i orden at lyve for børn i december? Det spørger vi en psykolog om i Kulturmagasinet i dag. Medvirkende: Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog. Og så kan du se frem til at blive klogere på en ny klam tendens - nemlig klamme negle med vilje! Det lyder måske ret uhygiejnisk, men det er faktisk en ny trend i neglekunst. Hvorfor det er fedt at gøre noget ud af sine negle, og hvilken betydning negle har haft i historien, det dykker vi ned i, som den sidste historie i programmet. Medvirkende: Sine Gerstenberg, kulturskribent Vært: Signe Ribergård Rasmussen. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen, Søren Berggreen Toft og Joachim Vestergård. See omnystudio.com/listener for privacy information.
more
Var det noget med en skræddersyet kæreste?
2023/12/08
Det kan du nemlig få i den nye digitale virkelighed, hvor teknologien er blevet så stærk, at en AI-skabt influencer har fået flere end 200.000 følgere på Instagram. (01:58) En digital virkelighed, som i den grad også har fundet vej til scammerne. Her er det seneste trick at plante falske historier om kendisser, der i mainstreammedier som DRs Aftenshowet desperat forsøger at afsløre et trick til at tjene nemme penge, som etablissementet forsøger at holde skjult. Men hvad er det for en besynderlig opskrift på et scam, og hvem falder for det? Medvirkende: Christiane Vejlø, digital trendforsker og formand for Finans Danmarks task force mod digital kriminalitet. (09:46) Tilbage til AI-influenceren Aitana Lopez, der fortryller sine Instagram-følgere med sit lyserøde hår og sit normativt smukke ydre, og som altså er en robot. AI-influencere som Aitana kan nemlig potentielt gøre livet surt for de ægte influencere, eftersom Aitana og kompagni selvsagt er betydeligt billigere - og, i forbrugernes øjne, tilsyneladende ligeså interessante. Og hvis ingen kan kende forskel, er der så overhovedet nogen? Medvirkende: Jonas Waaben, Creative Director og Partner i Campfire & Co og Jacob Ludvigsen, filmredaktør Soundvenue. (30:44) Maestro, er titlen på en ny biopic af og med Bradley Cooper, som fortæller historien om Leonard Bernstein, hvis allerstørste bedrift var at flette den gode smag og den høje kvalitet sammen med en bred appel. Og derudover var han en gudsbenådet musikpædagog for hele USA. Desværre, mener en kapelmester, handler filmen mest om Bernsteins liv og levned og mindre om selve musikken. Medvirkende: Henrik Svenning, kapelmester i Jysk Musikteater, Silkeborg. (40:21) Vi elsker at rejse til europæiske krigsmindesmærker og svælger i slagmarker, soldaterkirkegårde og forladte koncentrationslejre. Krigen er evig kilde til fascination, og nogle gange endda til en sælsom længsel efter noget konkret og forpligtende, som kan sætte vinterforkølelse og boliglånsbekymringer i perspektiv. I en ny bog undersøger en debuterende forfatter hvad det er ved krigen, der drager. Medvirkende: Kasper Green Munk, forfatter til "Rejse til krigens steder". Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
more

Podcast reviews

Read KULTURMAGASINET podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on KULTURMAGASINET & sponsor relevant audience podcasts


What do you want to promote?

Ad Format

Campaign Budget

Business Details