1501672466
Uden min datter

Advertise on podcast: Uden min datter

This podcast has
63 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2020/03/05
Latest episode
2026/09/01
Average duration
59 min.
Release period
48 days

Description

Podcastserien Uden min datter sætter fokus på forældre i konflikt om deres børn. Historier om samværschikane, savnet af børnene og langsom sagsbehandling bliver fortalt af personer, som selv har oplevet dem. Der er også afsnit med pårørende, eksperter og andre, som er tæt på konfliktsager. Formålet med podcastserien er at sætte fokus på de problemer, som forældre i konflikt støder på hos myndighederne. Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at ændre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre. I podcasten fortæller deltagerne ud fra eget perspektiv om deres sag og oplevelser med systemet, og indholdet er udtryk for gæsternes holdning og opfattelse af forløbet. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter - syv års kamp for samvær. Læs mere på www.udenmindatter.dk. Velkommen til min podcastserie. Lyd og musik: Oscar Wendt Moesgaard

Unlock Uden min datter podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Uden min datter podcast


#64 Maj Wismann er psykoterapeut og behandler voksne børns traumer efter forældrefremmedgørelse
2026/09/01
Hvordan er det at blive voksen og finde ud af, at den ene forælder har løjet for dig om den anden forælder? Måske har løgnen været så stor, at du har mistet kontaktet til enten din mor eller din far? Maj Wismann er psykoterapeut og parterapeut, og hun hjælper voksne børn videre, når sandheden om forældrefremmedgørelse går op for dem. Hør hende fortælle hvilke konsekvenser det har, og hvad man kan gøre, hvis man er ramt.
#63 Jan fra dokumentaren Spillet om børnene på TV2 har endelig fået samvær med sine børn
2026/06/26
Måske husker du Jan fra TV2-udsendelsen Spillet om børnene? Den blev sendt i 2025, og dengang havde han ikke kontakt til sine børn. Siden da har hans sag taget en overraskende drejning. Det skyldes dog ikke, at han og børnene har fået hjælp i Familieretshuset. Tværtimod. Hør, hvordan det går i dag.
#62 Per har været deleforælder i ti år, men har pludselig mistet kontakten til sin datter
2026/04/30
Samværsordningen fungerede egentlig fint i flere år på trods af konflikter, beskyldninger og diverse sager i systemet. For Pers datter var på skift hos sin mor og far, efter de gik fra hinanden for ti år siden. Men da datteren en dag sagde, at hun var mest knyttet til mor, frygtede han det værste. I dag er det et halvt år siden, han sidst har set hende. Han er frustreret over, at systemet ikke gør mere for at hjælpe hende.
#61 Carsten fra afsnit 4 har fået kontakt til sine døtre, men alting er for evigt forandret
2026/03/13
Flere gange har folk spurgt, hvordan det er gået deltagerne i tidligere afsnit af min podcast. Derfor har jeg ringet for at få en status fra Carsten, der var med i afsnit #4 i foråret 2020. Dengang havde han ikke haft kontakt til sine to døtre i 10 år.
#60 Frederik Waage er juraprofessor og forklarer, hvorfor man ikke taler om skyld i familieretssager
2026/02/05
Frederik Waage er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Jeg har bedt ham forklare, hvorfor man ikke lægger vægt på skyld i familieretssager med samværschikane. Vi kommer også ind på udfordringer i systemet, og han fortæller om sit igangværende forskningsprojekt, der med udgangspunkt i forhold i Tyskland, skal inspirere danske politikere til at gøre familieretssystemet bedre for forældre og børn.
#59 Martin og Caroline venter efter otte års kamp for samvær på at hans datter selv kommer en dag
2025/12/29
Måske husker du Martin, der talte ved en høring om det familieretslige system på Christiansborg? Det er godt fem år siden, han offentligt fortalte om sin kamp for samvær med sin datter. Hør, hvordan det er gået siden – bl.a. om to helt forskellige domme i byret og landsret samt en afvisning fra Højesteret. Med i samtalen er også hans hustru Caroline, der som bonusmor har kæmpet med fra sidelinjen.
#58 Mette er privat socialrådgiver og støtter forældre og børn i et familieretssystem, der svigter
2025/11/30
Mette Christensen er privat socialrådgiver og fungerer som partsrepræsentant for forældre, der er i konflikt om deres børn. Hun mener, at sagsbehandlingen kan gøres meget bedre, og at den til tider er for tilfældig i forhold til, hvilken sagsbehandler, man får. Hør hende forklare om forskellen på at hyre en advokat og en privat socialrådgiver, og om hvilken type forældre hun siger nej til. Lyt også til hendes erfaringer fra møder i familieretshuset og få hendes bud på, hvordan systemet i stedet bør tackle sagerne for at beskytte børnene bedre.
#57 Jan Lindell har været bisidder i godt 14 år i et system, der ikke kan forhindre samværschikane
2025/10/28
Jan Lindell arbejdede i mere end 14 år i Mandecentret med at rådgive mænd i krise efter skilsmisse. Han deltager stadig i debatten om børn, der mister forbindelsen til den ene forælder på grund af falske beskyldninger fra den anden forælder. Hør om hans erfaringer som bisidder i statsforvaltningen og i familieretshuset og få hans bud på, hvordan systemet kan gøres bedre.
#56 Mikkel fik lov til at tage sin sag til Højesteret, men mistede muligheden for at se sin datter
2025/09/25
Mikkel fandt kærligheden og fik en skøn datter som bonus. Men da ægteskabet sluttede, begyndte hans kamp for den pige, der havde været hans datter i fire år. Sagen endte helt i Højesteret, der ikke turde tage livtag med samværschikane og forældrefremmedgørelse. I dag ser han ikke sin datter.
#55 Ulla har ikke kontakt med sin datter og oplever at systemet fortier forældrefremmedgørelse
2025/08/18
Ikke nok med, at Ulla har mistet kontakten til sin datter. Hun har også mødt et system, der ikke kunne håndtere, at hun blev skubbet ud af sit barns liv. Hendes erfaring er, at tavshed om forældrefremmedgørelse har spændt ben for løsninger i hendes sag. Siden har hun som facilitator i Exitcirklen beskæftiget sig indgående med emnet. Hør hendes historie og hvordan hun mener, at problemerne kan løses.
#54 Kasper har valgt ikke at se sine børn for at skåne dem og sig selv fra konflikten med deres mor
2025/05/24
Det kan virke uforståeligt, at man kan fravælge kontakten til sine egne børn, men Kasper har truffet dette valg. Når man hører hans historie, kan man måske bedre forstå hvorfor. Han gør det for at skabe ro om børnene, der ikke trives i forældrenes konflikt. Og han oplever et system, der er rådvildt og passivt, når den ene forælder ikke spiller efter reglerne.
#53 Jesper har igen fået kontakt til sin datter og opfordrer andre til at vente aktivt på deres børn
2025/04/14
Forestil dig at gå glip af en tredjedel af dit barns opvækst. Det har Jesper Nørgaard oplevet, fordi hans samvær med sin datter er blevet modarbejdet ad flere omgange. Da hun var 16 år, fandt han ud af, at hun var stukket af fra moderens hjem, og havde boet flere måneder hos bekendte. Siden har han været den primære forælder, og i dag vejleder han andre fædre og mødre - og taler med dem om det, han kalder aktiv ventning - så de er klar til at genskabe kontakten til deres børn.
#52 Lotte fra Mandevejledningen mener, at kvindekrisecentre alt for nemt kan fjerne far fra barnet
2025/02/24
”Er din partner taget på krisecenter, er der ikke plads til, at du begår fejl.” Sådan skrev Lotte Falk på sin Facebookprofil. Hun ejer Mandevejledningen og har i 26 år vejledt mænd og kvinder i forbindelse med konflikter og samværssager. Lotte erfarer, at det er alt for nemt at bruge Kvindekrisecentre som et helle for kvinder, der ikke ønsker, at far skal se deres børn.
#51 Susie er konfliktmægler og hjælper deleforældre med at undgå Familieretshuset og opnå samarbejde
2024/12/28
Hvad vil du helst foretrække? At I selv kommer frem til en løsning? Eller at andre bestemmer hvornår og hvor meget, du skal se dine børn? Mange har dårlige oplevelser i Familieretshuset og venter i lang tid på at andre træffer en afgørelse. Med en konfliktmæglers hjælp, er det muligt selv at finde en løsning på nogle få dage og lave mere nuancerede aftaler. Susie Krogh er konfliktmægler og kommer med sin opskrift på, hvordan man opnår samarbejde og undgår opslidende og ødelæggende magtkampe i Familieretshuset.
#50 Uden min datter - Min egen historie del 2
2024/10/31
I foråret 2020 startede jeg denne podcastserie, der nu kører på femte år. Flere har spurgt mig, om jeg stadig ikke er har set min datter? Derfor har jeg i dette afsnit 50 valgt at følge op på den allerførste episode, hvor jeg fortalte om min egen sag. Hvad er status i dag? I afsnittet deltager Louise, der er mor til min anden datter. Mit navn er Anders Wendt Jensen. Jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær – der kan streames, lånes eller købes som e-bog og lydbog. Og jeg laver nu denne podcastserie om forældre i konflikt om deres børn. Du må meget gerne følge Uden min datter på Facebook, Instagram og Tik Tok og på hjemmesiden www.udenmindatter.dk kan du finde beskrivelser af alle afsnit i serien. Musik og lyd er lavet af Oscar Wendt Moesgaard.

Podcast reviews

Read Uden min datter podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Uden min datter relevant audience podcasts


What do you want to promote?