Advertise on podcast: Regelstaten

Regeringen har indgået en aftale om, at momsen på fødevarer og/eller frugt og grønt skal sænkes med 6 mia. kr. fra 2028. De samlede omkostninger ser ud til at nærme sig samme størrelsesorden som selve momsnedsættelsen. Et væsentligt bidrag til omkostningerne er de administrative byrder i virksomhederne, som Dansk Industri vurderer vil løbe op i knap 3 mia. kr. årligt. Lyt med, når Jacob Bræstrup forklarer, hvorfor bureaukratiet løber løbsk, og vi ender i en klassisk politisk situation, hvor koncentrerede gevinster og spredte omkostninger fører til dårlig politik. Optagelsen er lavet 30. januar 2026

Boligmarkedet er et af de mest gennemregulerede områder i Danmark. Men hvad sker der, hvis vi sætter priserne fri, lader markedet bestemme, hvor der skal bygges, og fjerner de bureaukratiske snubletråde for boligejerne? I denne episode af Regelstaten har Jonas Herby besøg af Carl Andersen, boligordfører for Liberal Alliance. Sammen dykker de ned i partiets omfattende boligudspil, der har til formål at deregulere boligsektoren og styrke den private ejendomsret. Vi kommer vidt omkring i ”regeljunglen” og diskuterer blandt andet: Landzoner og byggemuligheder: Hvorfor må man ikke bygge nyt på en mark eller udstykke en nedlagt landbrugsejendom uden statens tilladelse? Detaljestyring i lokalplaner: Giver det mening, at kommunen bestemmer hækkens type eller tagets hældning, og bør naboens udsigt trumfe din ret til at bygge? Bygningsreglementet: Er regler om lysindfald og trappehøjde nødvendig beskyttelse eller utidig indblanding? Det kontroversielle forslag: LA vil gøre det muligt at omdanne andels- og lejeboliger til ejerlejligheder – en manøvre der potentielt kan frigive enorme værdier, men også ændre boligmarkedet fundamentalt. Finansiering: Hvordan stramme regler fra Finanstilsynet gør det sværere for unge og folk på landet at låne penge til en bolig. Bemærkning: Episoden er optaget i februar 2025, men udgives først nu i forbindelse med offentliggørelsen af Liberal Alliances boligudspil. Medvirkende: Carl Andersen, Medlem af Folketinget og boligordfører for Liberal Alliance Jonas Herby, Vært Links: Link til Liberal Alliances boligudspil: https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2025/12/Boligudspil-2025-herre-i-eget-hus.pdf

Det virker til, at økonomer tager klimaforandringerne meget mere roligt og generelt er langt mere optimistiske på fremtidige generationers vegne end mange andre faggrupper. Men hvorfor egentlig? For at blive klogere på det, har jeg denne gang tidligere miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen i studiet, i studiet til en snak om, hvorfor vi ser så forskelligt på konsekvenserne af klimaforandringerne. God fornøjelse!

Kan man fjerne de 100-vis af regler i fiskeriet om maskestørrelser, fiskedybde osv. og erstattede dem én regel: alle fisk skal tælles? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor der er besøg af Morten Rosenvold Villadsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Er lovmaskinen defekt? Det er spørgsmålet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Morten Jarlbæk Pedersen, som netop har udgivet en bog med titlen "Den defekte lovmaskine". Og der i ligger muligvis allerede svaret på dagens spørgsmål. REKLAME: I bogen ”Prisen værd?” evaluerer Jonas Herby COVID-19-nedlukningerne. Køb bogen hos alle større boghandlere. LINKS * Mortens bog: https://www.plusbog.dk/den-defekte-lovmaskine-morten-jarlbaek-pedersen-9788794573061 * Sag fra Frederiksberg med fortovsparkering: https://www.tv2kosmopol.dk/frederiksberg/mand-fik-en-p-boede-for-at-parkere-i-sin-egen-forhave-saa-slaebte-han-kommunen-i-retten

I en af de sidste notater, jeg udgav i min CEPOS-tid, viste jeg, at 60% af den lovgivning, vi har i Danmark, kommer via EU. Og den andel er bare steget og steget gennem de seneste 30 år. Det er EU-regulering, der gør, at låget på din mælkekarton er fastgjort til mælken, at du ikke længere kan købe Hövding cykelhjelme, og at du skal registrere din arbejdstid. Og der kan være tale om uhyggeligt detaljeret lovgivning. I forbindelsen med min opgørelse stødte jeg på en forordning der regulerede udseendet på motorcykler. Alt var reguleret ned til mindste detalje – selv højden på tankdækslet. Detailregulering der sandsynligvis gør det umuligt at udvikle motorcyklens udseende og funktion i EU. Jeg har en stærk fornemmelse af, at den gode idé, som EU er, er ved at udvikle sig til et reguleringsmareridt ude af kontrol. Men har jeg ret i det? Og hvad er i så fald årsagen? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg har Jesper Lau Hansen med i studiet. Jesper er professor i jura ved Københavns Universitet og en førende ekspert inden for EU-ret, der bidrager til debatten med bl.a. indlæg i dagbladene og nu altså deltagelse i Danmarks førende reguleringspodcast, Regelstaten.

"Det er hverken grådige ejendomsspekulanter eller bagstræberiske aktivister, der er skyld i Københavns voldsomt stigende boligpriser. Problemerne stikker dybere." Sådan lød underrubrikken i en artikel i Weekendavisen med rubrikken "Den uopnåelige by", hvor jeg med en vis forbavselse kunne læse, at boligforsker Hans Skifter Andersen var ”mildest talt skeptisk” over for deregulering af boligmarkedet. Hvorfor dog det? Det får du svar på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Regelstaten har besøg af netop Hans Skifter Andersen, som indtil for nylig var adjungeret professor på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Links Artikel i Weekend Avisen: https://www.weekendavisen.dk/2024-25/ideer/den-uopnaaelige-by#Echobox=1719136857 Hans Skifter Andersens bog: https://vbn.aau.dk/da/publications/boligen-i-samfundet-viden-fra-boligforskningen

Efter min bedste overbevisning er regulering – forstået som overregulering, dårlig regulering osv. – et af de mest undervurderede og misforståede problemer i moderne samfund. Regulering burde være topprioriteten for de økonomiske ministerier, diverse cheføkonomer, erhvervsorganisationer, fagforeninger, de økonomiske vismænd osv. Men i bedste fald får vi vage formuleringer fra DI om, at reguleringen skal være effektiv, så man kan skal indrapportere data én gang ét sted. Eller Dansk Erhverv ønsker, at reguleringen håndhæves ensartet for alle virksomheder. Og CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kæmper om differentieret pension, arbejdsudbud, dødsskat osv. Og selvom det selvfølgelig også er vigtigt – og selvom jeg selvfølgelig overdriver lidt – så føler jeg mig nogle gange lidt alene i kampen mod et gennemreguleret, fattigt samfund. Derfor er jeg altid på udkig efter personer, der ser nogle af de samme problemer som mig. En af de personer er professor Per Bylund, der er gæst i dette første afsnit af Regelstaten post CEPOS. Per er lektor i entreprenørskab ved Spears School of Business på Oklahoma State University. Per er forfatter til fire bøger, og jeg kan varmt anbefale "How to Think about the Economy: A Primer", som kan hentes gratis på Mises institutes hjemmeside: https://mises.org/library/book/how-think-about-economy-primer

Bruger virksomhederne den store stat til at få implementeret regulering, der kan beskyttelse dem mod konkurrerende virksomheder, og til at tilrane sig skatteborgernes penge gennem dyre støtteordninger? Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor Benjamin Carl Krag Egerod, der er lektor hos Institut for International Økonomi, Politik og Business på CBS, er i studiet for at forklare sin X-tråd: "Hvor meget politisk indflydelse har virksomheder? Forskningen viser, at virksomheder har mindre indflydelse - og at deres rolle er mere nuanceret - end de fleste tror."

"Den danske lovgivning fastlægger bl.a. rettigheder og pligter for borgere og virksomheder, og når lovkvaliteten halter, kan det få alvorlige konsekvenser for både de berørte borgere og virksomheder og for samfundet i form af tab af tillid til systemet." Sådan starter en nylig rapport fra Justitia med titlen "Udfordringer i lovgivningsprocessen". Men hvad er de konkrete udfordringer og hvad gør vi ved dem? Det er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor Jonas Herby har besøg af Birgitte Arent Eiriksson, direktør for tænketanken Justitia i Danmark. Redigeret af Raurel Adams

I forbindelse med sit arbejde er Jonas igen og igen stødt på regulering, der ser ud til målrettet at gå efter samfundets svageste. Forbuddet mod vintercampering, der forhindrer socialt udsatte i at finde et godt fællesskab til en meget overkommelig økonomi på fx Corona Campinger et glimrende eksempel på dette.   Samtidig ser Jonas demokratiet træffe beslutninger på områder, hvor økonomer ville mene, at den enkelte, civilsamfundet og markedet ville være langt bedre til at træffe beslutningerne. Det kunne fx være størrelsen på vinduerne i ens hus. Hvordan et demokrati kan ende med den slags beslutninger. Hvorfor skader demokratiet de svageste, når langt de fleste mener, at staten burde hjælpe dem? Og hvorfor træffer demokratiet beslutninger om noget, de fleste vil være enige i er bedst overladt til markedet? For at blive klogere på, hvordan et demokrati træffer beslutninger og hvem der bestemmer, hvad der skal besluttes, har Jonas i dette afsnit af Regelstaten Mads Andreas Elkjær fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i studiet.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "COVID-19-eksperimentet i Nordjylland - Christian Bjørnskov" God sommer. Og god fornøjelse! **************** I efteråret lukkede regeringen 7 nordjyske kommuner hårdt ned. Men virkede nedlukningen?  Nedlukningen af de nordjyske kommuner giver forskerne et unikt datasæt, som gør det muligt at svare på et af de centrale spørgsmål i COVID-19-debatten: Virker nedlukninger. ·       Link til Bjørnskov og Kepp (2021): https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1 ·       Link til blogindlæg, hvor Bjørnskov gennemgår studiet: http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/ ·       Link til Flaxman et al. (2020): http://www.nature.com/articles/s41586-020-2405-7 ·       Link til kritik af Flaxman et al. (2020): https://www.researchgate.net/publication/342253045_Comment_on_Flaxman_et_al_2020_The_illusory_effects_of_non-pharmaceutical_interventions_on_COVID-19_in_Europe ·       Ivor Cummins litteraturliste: https://thefatemperor.com/published-papers-and-data-on-lockdown-weak-efficacy-and-lockdown-huge-harms/ ·       Link til mit litteraturstudie: https://www.ssrn.com/abstract=3764553 Optagelsen er lavet 7. januar 2021.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Regelloft: “A Regulatory Budget” - Laura Jones." God sommer. Og god fornøjelse! ****************** Jeg fik rigtig meget positiv respons på afsnit 21 med Professor Antony Davies, og derfor byder jeg i dette afsnit endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, så har jeg spurgt flere af mine gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres?  Det får vi svar på i dette afsnit af regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en zoom-forbindelse. Her er links til noget af Lauras arbejde ·       “Effective Regulatory Reform: What the United States Can Learn from British Columbia”: https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia ·       “Lessons From The British Columbia Model Of Regulatory Reform”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform ·       “Cutting Red Tape in Canada: A Regulatory Reform Model for the United States?”:  https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-states Dette blogindlæg om væksten i British Columbia er ikke skrevet af Laura, men er ret interessant i forhold til vores vækstdiskussion i starten af afsnittet: https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-model Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas eller https://twitter.com/cfibideas?lang=en Optagelsen er lavet 4. november 2020.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Skoledistrikter - Kan politikerne styre forældrenes skolevalg – Adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen" God sommer. Og god fornøjelse! ******************* Politikerne forsøger ofte at opnå politiske mål ved at ændre på reguleringen. Men ofte glemmer de, at danskerne reagerer på de nye forhold og tilpasser deres adfærd, så de stadig – så vidt som muligt – får lov til at leve det liv, de ønsker. Et eksempel på dette er skoledistrikter, som politikerne kan finde på at ændre for at opnå politiske mål om fx socialt eller etnisk blandede skoler. Men virker det?  Det er emnet i dette afsnit af Regelstaten. ·       Andreas artikel kan findes her: https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html ·       Her er link til twitter-tråden, hvor Andreas beskriver resultaterne: https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09 ·       Og endelig et link til medforfatterens afhandling, som Andreas omtaler: https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdf Optagelsen er lavet 11. december 2020.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. Vi starter med afsnit "011 Regulering og lykke - Christian Bjørnskov". God sommer. Og god fornøjelse! ********** Mange regler griber ind i vores personlige valg. Staten bestemmer fx, hvor meget benplads, du skal have på dit toilet, hvor bred din gang skal være afhængig af, om du har skabe i siderne eller ej, og hvornår du må få hjælp til at blive mor. I dette afsnit af Regelstaten taler jeg regulering og lykke med Professor Christian Bjørnskov, som er lykkeforsker på Aarhus Universitet. Det kan føles enormt krænkende, hvis man rammes af tossede eller uhensigtsmæssige regler. Desuden har regulering også betydning for vækst og økonomiske kriser, som også påvirker vores lykke. Så lyt med og bliv klogere på, hvordan regler påvirker vores humør, og hvordan regler kan forværre de lykkemæsssige konsekvenserne af økonomiske kriser.