Advertise on podcast: Den Yderste Grænse

I mange år troede svenskere, at det højeste bjerg i Sverige var Sarektjåkkå i nationalparken Sarek, men i 1883 fandt en gruppe kartografer et højere bjerg endnu længere mod nord. Nemlig Kebnekaise – eller Passekaise ”Det Hellige Fjeld”, som samerne kaldte det. På den anden side af grænsen, i Norge, vandrede, besteg og optegnede franskmanden Charles Rabot bjerge og gletsjere og via en ven, fik han en dag besked om, at der muligvis lå en helt ukendt juvel, Kebnekaise, som ingen tidligere havde besteget. Og så besluttede Rabot – uden kort og med mangelfuldt udstyr – sammen med tre andre og en hest – at drage ud i ukendt land for at komme på toppen af Sverige. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rene Ljunggren, vandringsguide, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om vandring i Sverige og i Lapland. Rene har bl.a. skrevet bøgerne ”Kebnekaisefjeldene” og ”Kungsleden – Abisko til Kebnekaise”. Få mennesker i Norden kender de svenske fjelde bedre end Rene, han besøgte området nord for Polarcirklen første gang i 1969 og har siden været tilbage næsten hvert år og har desuden arbejdet to sæsoner på Kebnekaise fjeldstation. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. Foto: Bibliothèque nationale de France, département Société de Géographie.

Amerikanske Nellie Bly, var allerede som ung journalist optaget af kvinders rettigheder. I 1885 skrev hun sine første harmdirrende artikler om kvinders rettigheder, som blev et tema for hende gennem hele hendes karriere. Som 21-årig og efter at have givet udtryk for, ”at gøre noget som ingen pige nogensinde tidligere havde gjort”, rejste Nellie som journalist til Mexico for at skrive om folket og deres liv. Tilbage i USA gik hun undercover på et asyl for kvindelige sindssyge for at rapportere om forholdene set indefra. Artiklerne og den efterfølgende bog ”Ten Days in a Mad House” var med til at slå hendes navn fast i USA og kom til at danne skole for unge kvindelige journalister. Det var med den bog på sit CV, det lykkedes hende at overbevise avisen ”New York World” om at finansiere hendes opsigtsvækkende tur verden rundt bare to år senere. I 1889 tog hun ud på en rejse jorden rundt for at slå Jules Vernes fiktive Phineas Fogg og dennes ”Jorden rundt i 80 dage”. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og journalist. Lone arbejdede igennem 16 år som korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken og som krigskorrespondent fra Kosovo. Lone er forfatter til Nora Sand-serien samt Signe Brask-bøgerne og medforfatter til Globetrotter om eventyreren Jens Bjerre. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Danske Olaf Lange gennemrejste til fods, på hest og i tog det fortryllende Kaukasus. Det bjergrige landområde, der strækker sig fra Sortehavet i vest til Det Kaspiske Hav i øst. Her mødes Europa og Asien, Islam og kristendommen – og et hav af etniske grupper på de høje bjerge og i de dybe dale, hvor mere end 15 bjergtoppe er højere end Mont Blanc. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hjalte Tin, medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til et stort antal rejsebøger. Hjalte har skrevet en phd. i historie ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet og har rejst adskillige gange i Kaukasus. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Den 9. maj 1619 drog ekspeditionsleder Jens Munk og hans 64 mand store besætning af sted på skibene Enhjørningen og Lamprenen fra København. Målet var, som de første, at finde Nordvestpassagen. Christian IV og det danske rige var afhængig af indtægter fra den stigende handel med Det Fjerne Østen, og da en hollandsk ekspedition antydede, at det ville være muligt at gennemsejle den nordlige passage til Kina, så Danmark en mulighed for at gøre krav på sejlruten og toldindtægterne. Jens Munks kurs nordvest om Amerika i stedet for syd om Afrika ville kunne afkorte rejsetiden betydeligt. Mandskabet ventede derfor meget optimistisk at være i Kina til jul. Men sådan kom det ikke til at gå. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Thaarup, historiker, geograf, inspektør og skrivebordsrejsende på M/S Museet for Søfart gennem 20 år. Thorbjørn har tidligere bl.a. skrevet om venetianeren Alvise Ca’ da Mostos rejser langs Vestafrika, Poul Løvenørns ekspedition med de første danske kronometre, om søsygens kvalmende historie og så har han skrevet om Jens Munk i forskellige tidsskrifter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den glemte norske eventyrer, guldgraver og pelsjæger Hjalmar Dale, vil af enkelte friluftsnørder blive genkendt som vildmarkslegenden Helge Ingstads læremester. Hjalmar Dale flyttede til Nordamerika for at arbejde som farmer, dernæst i olieindustrien før han i midt 1920’erne slog sig ned som pelsjæger. Ingstad og Dale er uløseligt forbundne og Ingstad blev senere berømt med klassikeren Pelsjægerliv i Canada. Men hvorfor bliver Dale kun nævnt enkelte gange i bogen? Hvem var Hjalmar Dale egentlig, denne vildmand, denne utroligt dygtige pelsjæger? Og hvorfor blev han så overset? Det og meget kommer denne uges gæst ind på. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Troels Matz, inkarneret friluftsmenneske og fluefisker. Troels har boet og arbejdet som hundefører i svenske Jämtland i 4 år og har de seneste 20 år arbejdet i den danske outdoorbranche, i dag som marketingschef i Spejder Sport. Troels har længe været fascineret af Hjalmar Dales historie og har fornyeligt været på besøg i Helge Ingstads hytte på Holmekollen i Oslo i sin research til dagens historie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I 1919 rejste de to danske søstre Helga Larsen og Bodil Christensen fra Holbæk til Columbia. 4 år senere rejste de videre til Mexico, hvor de slog sig ned. Søstrene fik hurtigt en stærk interesse for landets fortid og den oprindelige befolkning, og de blev involveret i flere arkæologiske og etnografiske projekter. Helga Larsen arbejdede i en årrække for mayaarkæologen Morley, med hvem hun rejste ud på en usædvanlig ekspedition til det østlige Yucatan. Målet var landsbyen Xcacal Guradia, hvor ”Det talende kors” blev bevogtet af en gruppe oprørske mayaer. Begge kvinder var dybt fascinerede af volador-ritualet, hvor fire ”fuglemænd” med et reb om livet kastede sig ud fra en høj pæl. Bodil Christensen deltog selv i et volador ritual, en bedrift som få - hvis nogen andre - etnografer tidligere og sidenhen har medvirket i. Vært: Bjørn Harvig. Jesper Nielsen, phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på Københavns Universitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerika og er medforfatter til bogen ”Det urolige blod” om mayaforskeren Frans Blom. Under Jespers forskningsarbejde med at få dokumenteret, hvilke danskere der tidligere havde arbejdet i Mesoamerika, stødte han på de to søstre. Han har adskillige gange rejst de samme steder som de to søstre og overværet nogle af de samme ritualer som de beskrev og deltog i. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. Foto: Bodil Christensen og Helga Larsen på den store monolit i Coatlinchán, Mexiko, 1934. Fotograf: Sigvald Linné, Stockholm Etnografiske Museum.

I dag skal vi stifte bekendtskab med Prins Luigi Amedeo, også kaldet The Duke of Abruzzi. Luigi nåede tættere på Nordpolen end nogen anden før ham og klatrede højere på noget bjerg i verden end mennesket havde været før. Som ung var han søofficer, sejlede jorden rundt, senere besteg han høje bjerge i Alperne, i Alaska og Karakoram, dernæst i skib mod Nordpolen, igennem Uganda inspireret af Stanley før han deltog i 1. verdenskrig og til sidst slog sig ned i Somalia. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har også stået på toppen af Everest. Søren har været i flere af de samme områder og på nogle af de samme bjerge, som dagens hovedperson, The Duke of the Abruzzi. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Russiske Helena Petrovna Blavatsky rejste som kun 17 årig alene ud i verden i søgen efter viden om mysterietraditioner og okkult viden. Hun rejste overalt i verden: Asien, Tibet, Nord- og Sydamerika og i USA blev hun medstifter af Det Teosofiske Samfund og skrev store esoteriske værker, der fik en massiv indflydelse på Vestens måde at tænke på. Blavatsky var en rebel. En antikolonist og hun er ’moderen’ til stort set alle moderne, holistiske, mystiske og okkulte retninger, der fulgte i årene efter hendes virke. Blavatsky inspirerende både kunsterne, tænkere og senere verdenshistoriske skikkelser, bl.a. studerede Einstein ivrigt hendes værk ”Den Hemmelige Lære” og Ghandi besøgte hende i London. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Kirsten Puggaard, indehaver af forlaget Lemuel Books, som bl.a. har udgivet bøger af og om Madame Blavatsky. Kirsten er forhenværende bestyrelsesmedlem i Teosofisk forening i Århus - Teosofisk forening, som Blavatsky i sin tid stiftede. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Bjørn Harvig læser sin absolutte favorit julehistorie højt: Jørn Riels novelle "Julegåsen", som kommer fra samlingen "Skrøner fra et rejseliv". Jørn Riel var som ung med på en to års ekspedition med Lauge Koch. Dernæst arbejdede han i 10 år som radiotelegrafist og navigatør i Grønland. Jørn Riel slog sig derefter ned som forfatter og blev berømt for sine mange fremragende skrøner om livet i Grønland, som han modtog flere priser for, bl.a. De Gyldne Laurbær. Ligeledes medlem af Eventyrernes Klub. Vært: Bjørn Harvig. Oplæst af Bjørn Harvig og publiceret af Nationalmuseets Mediehus Vores Tid med tilladelse fra Lindhardt og Ringhof Forlag og Jørn Riels manager, Ulla Davidsen.

Vært Bjørn Harvig og gæster er i julehumør i denne særudgave, ’Jul ved den yderste grænse’. Vi fortæller historierne om opdagelsesrejsende, som midt i sult, kulde og livsfare tager en pause for at fejre jul. Historierne er lige så fantastiske, som de plejer at være i den prisvindende podcast om mænd og kvinder, som drager på ekspedition til verdens ende for at gøre nye videnskabelige opdagelser. Denne bonusepisode er optaget live i Nationalmuseets smukke Festsal. Med på scenen har vært Bjørn Harvig inviteret Hanne Strager (biolog, hvalforsker og forfatter) til at fortælle om den berømte naturforsker Charles Darwins jul i Argentina i 1832. Og Tore Grønne (forfatter og medlem af Eventyrernes Klub) fortæller om julen 1879 ombord på skibet USS Jeannette i Det Arktiske Ocean. Museumsinspektør Jesper Kurt Nielsen, Nationalmuseets ekspert i koloni- og ekspeditionshistorie, fortæller om julen og dens traditioner på ekspedition. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne, forfatter og medlem af Eventyrernes Klub. Hanne Strager, biolog, hvalforsker og forfatter. Jesper Kurt Nielsen, museumsinspektør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Maj 1996. Et af mest fatale år på Everest. Drømmen om at nå verdens top og det stigende antal besøgende, som havde betalt en halv million for at nå toppen, prægede og pressede både guider, sherpaer og klienter til det yderste. Topfeberen rasede for alvor - aftaler og principper blev brudt. Og da stormen ramte, var det pludselig hver mand og kvinde for sig selv. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide gennem fire årtier. Søren har klatret nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. Everest og kendte en del af de personer, som befandt sig på bjerget i 1996. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Foto: Scott Fischer på Annapurna i 1984. Foto: Wes Krause. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Franklin-ekspeditionen er et af de største tragedier og mysterier i opdagelsesrejsernes historie. Den engelske eventyrer John Franklin søgte i 1845 med skibene Erebus og Terror den sagnomspundne Nordvestpassage - men kom aldrig tilbage. 129 mand forsvandt sporløst og det fødte en af de mest omfangsrige eftersøgninger i verdenshistorien og i mere end 175 år har eventyrere, videnskabsfolk og historikere været fascineret af historien. Så sent som i 2016 dukkede der forbløffende nyt op! Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge. Hanne er medlem af De Kvindelige Eventyrere og har længe været fascineret af arktisk ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.