Advertise on podcast: Bæredygtighed i virkeligheden

Behøver hovedpersonen egentlig altid at køre i bil, når hun(!) skal fra A til B? Og er det vigtigt, at man selv har prøvet at være aktivist, hvis man skal lave en teaterforestilling om klimaktivisme? Alt det og meget mere taler vi med Jacob Teglgaard om i denne episode. Han arbejder i Center for Bæredygtighed i Kulturlivet hos Kulturens Analyseinstitut, og han deler en række af de indsigter, de har skabt, i vores kulturvaner og vores holdninger til bæredygtighed. Kulturlivet spiler en langt større rolle, end vi normalt taler om, og derfor skal vi selvfølgelig også se på, hvordan kulturlivet kan gøre verden lidt mere bæredygtig.

Er iværksætteri mere end unge mennesker, der tjener millioner på en genial idé? Oh yes! Richard Georg Engstrøm har selv været iværksætter og bruger nu sine penge på at hjælpe andre iværksættere på vej. Særligt med henblik på at styrke deres bæredygtighedsprofil. Da Maja er startet nyt job, er Jesper alene i studiet, og han bruger al tiden på at suge til sig af Richards erfaringer med investeringer for at blive klogere på, hvordan kommende virksomheder (måske) kan redde verden. Lyt med og få tips og inspiration til, hvordan du bedst bruger dine penge på at skabe en bæredygtig fremtid, hvad end du har 100, 100.000 eller 1.000.000 kroner til rådighed.

Denne episode har gennemgået en langsommelig proces: Den er optaget i juni, uploadet i august og udgivet i september. Men den handler om langsomhed – ikke langsommelighed. Dagens gæst er Henrik Tingleff, der er psykolog, forfatter, foredragsholder og forførende; for han har særdeles gode pointer om, hvorfor langsomhed er en værdi i sig selv, og hvordan det kan gavne både den indre og ydre bæredygtighed at gøre tingene lidt langsommere. Grundlæggende handler det om at spørge sig selv: Har jeg brug for det? Hvad kunne langsomhed gøre af gode ting for min beslutning? Og så handler det om at huske det manuelle, monotone arbejde – uden at høre podcast imens. Henrik er virkelig værd at lytte på, og vi håber, at du synes lige så godt om afsnittet som vi gør! Maja har i øvrigt fundet job siden optagelsen, og Jesper havde et skønt Folkemøde. Mens du lytter, tager vi i studiet for at optage flere afsnit, så der er endnu mere at lytte på. Men vi lover at skynde os langsomt :) Hilsener fra Maja og Jesper Fotografiet af Henrik på dagens episodebillede er taget af Sara Galbiati.

Så skal vi til det: Det regenerative! Et lidt teknisk begreb, der ikke desto mindre har vundet indpas. Derfor har vi inviteret en gæst, der både er en dygtig formidler og har fagligheden på plads: Louise Møller, medstifter og partner i Re-Lab. Hun fortæller her om regenerativ ledelse og virksomhedspraksis og om, hvorfor det handler om meget mere og andet end at sætte en time af hver dag til at gå rundt i en kornmark og kigge på bier. Det handler om ledelse, om mennesker, om bundlinjer, om naturen, om rekruttering, om trivsel, om ... Ja, alt det, der har brug for at regenerere i stedet for at degenerere. Lyt med i podcasten. Læs med i Louises nye bog: https://hansreitzel.dk/soeg/regenerativ-transformation-bog-61831-9788702434149 Du kan også blive klogere på Re-Lab lige her: https://re-lab.dk/ God lytter fra Maja og Jesper

Har vi egentlig nok data til at redde verden? Eller har vi ligefrem for mange? Professor Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet er inviteret i studiet for at gøre Maja og Jesper klogere på klimadata. Hvad kan de? Hvad kan de ikke? Hvad ved vi, og hvad tror vi, vi ved? Selv om humanisternes hoveder er ved at eksplodere, går både Maja og Jesper klogere og mere opløftet fra samtalen med Jannick, der har arbejdet med livscyklusvurderinger (LCA) og data hele sit liv – de sidste mange år på Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet.

Sofie Mohanty Hviid er klimajournalist og vært på Klimajournalisternes podcast "Det vi burde tale om". Der er nemlig meget, vi burde tale om, som ikke får nok plads i medierne. Nogle synes, medierne taler for meget om klimaet. Andre mener, at vi bør sige: #rydfladenforklimaet. Men hvad taler medierne egentlig om? Og hvad burde de tale om? Og hvorfor gør de det ikke? Maja og Jesper er helt enige i, at vi burde tale mere om klimaet ... så det gør vi!

Anna Riis Hedegaard er sej. Hun går efter at være der, hvor hun kan gøre den største forskel for den grønne omstilling. Den indstilling har bragt hende højt op i det politiske system, men også fået hende til at skifte kurs til der, hvor hun er i dag: Som CEO og co-founder hos The 0-mission: https://www.the0mission.dk/. Vi taler med hende om, hvordan man gør en forskel, hvor man gør den største forskel, og hvorfor det er både frustrerende og vigtigt at være den, der spørger, hvorfor ens barn skal flyve på lejrtur. Maja og Jesper har som altid taget værtsstolene, og Karsten står for lyden.

Social bæredygtighed er at drage omsorg for alt levende liv. Puha, det lyder omfattende, og det er det faktisk også. Derfor har vi fået besøg af lektor Katia Dupret, der desuden er leder af Center for Social Bæredygtighed på Roskilde Universitet. Vi får os en snak om, hvad begrebet "social bæredygtighed" dækker over, og hvad det betyder i praksis. Er vi villige til at ændre vores organisationers mål og strategi, så de inkluderer den sociale dimension? Kan vi skabe virksomheder, der i højere grad tager hensyn til de mennesker, der arbejder der? Og tør vi samle fremmede mennesker op i toget? Vil du selv blive klogere på emnet, anbefaler Katia disse to bøger i afsnittet: "Social bæredygtighed", som hun selv har været med til at skabe: https://www.frydenlund.dk/livsstil/social-baeredygtighed-13347"Social Sustainability in Unsustainable Society" af Jo Krøjer og Luise Li Langergaard: https://link.springer.com/book/10.1007/978-3-031-51366-4Vi kommer vidt omkring i dette afsnit, der også er sæsonpræmieren på den femte sæson af Bæredygtighed i virkeligheden. Det har været en lang optakt til den nye sæson, men nu er vi i gang, og vi glæder os til at sende endnu flere afsnit i din retning. Bæredygtige hilsener fra Maja, Jesper og Karsten.

Er du A-menneske eller B-menneske? Camilla Kring har forsket i disse typer, og det viser sig, at det hverken handler om dovenskab, ugidelighed, selvdisciplin eller talent. Det er dine gener, der styrer dit indre ur, og faktisk er der flere B-mennesker end A-mennesker. Så hvorfor i alverden har vi indrettet samfundet til A-mennesker? Hvorfor tvinger vi teenagere til at stå op og gå i skole, længe før de er udhvilet og klar til at modtage læring? Og hvorfor sender vi sarkastiske kommentarer efter kollegaen, der møder efter kl. 10? Alt dette handler om kronobiologi og kronodiversitet. To svære begreber, som vi har gemt længere nede i teksten her for at sikre, at du ville læse – og ikke mindst lytte – med. For dagen afsnit er altså VIRKELIG interessant! Du kan i øvrigt selv teste din kronotype lige her: https://qxmd.com/calculate/calculator_829/morningness-eveningness-questionnaire-meq# Det er ganske gratis at svare på de 19 spørgsmål og finde ud af, hvilken af de 7 kronotyper der passer bedst på dig. Jesper er "Moderate Morning", Maja er "Intermediate", og Karsten er "Moderate Evening", så vi har næsten hele spektret med i podcast-studiet :) Maja og Jesper er fulde af begejstring for Camilla. Det bør du også være :)

Er der virkelig så stor modstand imod klimaskat, eller er der blot tale om få traktorejere, der skaber stor opmærksomhed? Andrea Veggerby Lind er ph.d. og projektleder på ClimAct-projektet, som har undersøgt danskernes holdning til klimaforandringerne. Vi taler med hende og bliver klogere på danskernes holdninger i virkeligheden. Det viser sig, at vi ikke er så splittede, som man kan få indtryk af fra medierne. Og det er jo faktisk en rigtig god nyhed! Andrea udfolder værdien af store holdningsundersøgelser, og vi taler om, hvad vi så kan gøre, når nu vi ved, at vi gerne VIL gøre noget ved klimaforandringerne. Lyt med!

Sarah Steinitz føler mere afmagt end magt, når det kommer til bæredygtighed. Hun ved nemlig, hvem der har magten i landet, og hvordan de bruger den. Gennem studier af magt- og elitenetværk er det lykkedes Sarah og hendes kollaeger, Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen, at kortlægge, hvor magten i Danmark befinder sig. Arbejdet startede i 2015, og i denne episode kan vi løfte sløret for de nyeste tal og data – og hvad vi kan lære af dem. Blandt andet fortæller Sarah, hvordan Landbrug & Fødevarer er nogle af de mest velorganiserede, og opfordrer bæredygtighedsfolk til at tage ved lære af deres organisering. Maja og Jesper er forargede, forbløffede og fokuserede i dagens episode :) Ps: Hvis du er nysgerrig på, hvordan særligt svineavlere dominerer beslutningsfora, kan du dykke ned i den seneste udgivelse fra Foreningen for Elite- og Magtstudier:  https://magtelite.dk/udgivelser/landbrug-fodevarers-netvaerk/

Kender du det, at du snakker med nogen, og på én eller anden måde handler det altid om dem? Det kan være mennesker, som ser livet som et nulsumsspil: Hvis du har succes, kan jeg ikke også have det. Hvis jeg gør noget for dig, så SKAL du også gøre noget for mig! Men måske – MÅSKE – handler det hele ikke om dig? Vi har professor Vincent F. Hendricks i studiet til en snak om hans bog: ”Nok om mig – Hvad med dig, hvad synes du om mig?”. Vi taler om ego, moral og millimeterdemokrati og om, hvordan et mere samarbejdsorienteret livssyn kan være mere gunstigt for os alle.For i forhold til at skabe et bæredygtigt samfund kalder det på, at vi stopper med at se tilværelsen som et nulsumsspil og kommer ud af starthullerne. At vi handler i stedet for at synes, at det er synd for os, at vi nu skal til at gøre noget andet, end vi plejer.

Maja og Jesper er gået på sommerferie .... og så alligevel ikke. Men hvad har vi mon gang i? Her er en lille teaser og sommerferiehilsen. Vi ses på den anden side :)

Hvad har kunstig intelligens med bæredygtighed at gøre, og hvad kan man gøre med kunstig intelligens i dag? Det taler Jesper med professor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet om. Thomas Ploug er professor i dataetik og lægger sig lige midt imellem teknologioptimisterne og dystopisterne. For ham handler det nemlig om, at vi bevarer vores kritiske sans og forholder os til, hvornår vi vil bruge AI, hvorfor og hvordan. Både på arbejdspladsen, og når vi er sammen med vores børn. Dette er sidste afsnit inden sommerferien, da vi er i gang med et projekt for Den Fynske Landsby. Du kan høre meget mere om det – og meget mere Bæredygtighed i virkeligheden – efter sommerferien!

Hvordan ser Danmark ud i en klimaneutral verden? Hvordan bor vi, spiser vi, lever vi? Det har CONCITO undersøgt med Andreas Lind og Klimalaboratoriet i spidsen. I dette afsnit fortæller Andreas, hvordan det klimaneutrale samfund kan se ud, og hvordan det kan være mere end blot klimaneutralt, hvis det skal være både bæredygtigt og efterstræbelsesværdigt. Jesper og Maja lytter og lærer og vender til sidst udfodringen fra sidste afsnit. Læs mere og find rapporten fra CONCITO her: https://concito.dk/nyheder/nordisk-samarbejde-om-klimaneutralitet