
Advertise on podcast: Livstykker
This podcast has
107 episodes
Language
DanishPublisher
LivstykkerExplicit
No
Date created
2020/11/25
Latest episode
2026/06/25
Average duration
37 min.
Release period
19 days
Description
Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den tummel, som livet altid bringer? Ved at vi kigger på stykkerne og undres sammen. Det gør journalisten og terapeuten Kirsten Elley og teologen og religionshistorikeren Liselotte Horneman Kragh
Unlock Livstykker podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Livstykker podcast
Episode 106: God sommer med Hartmut Rosa
2026/06/25
Hvad sker der med os, når alting skal gå hurtigere?
I dette sommerafsnit af Livstykker inviterer Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley den tyske sociolog Hartmut Rosa med ind i samtalen. Ikke fysisk, men med hans tanker om acceleration, resonans og det moderne menneskes tab af sanselig kontakt med verden. Rosa er en superstjerne på den filosofiske himmel i disse år.
Han beskriver et samfund, hvor tempoet hele tiden skrues op. Vi skal nå mere, optimere mere og reagere hurtigere. Undervejs mister vi noget dybt menneskeligt.
Et af Rosas nøgleord er Fingerspitzengefühl – fingerspidsfornemmelse. Den kropslige, fine viden, man ikke kan standardisere, skemalægge eller putte i en kaffekapsel.Episoden er en samtale om tempo, kaffe, Lego og længslen efter at mærke resonans, både med mennesker, solsorten i aftenskumringen og brøddejen i fadet.
Nævnt i episoden:
Podcasten "Supertanker", DRFilosoffen Habermas' tanker om livsverden og systemverdenMartin Bubers "Jeg og Du" Bøger af Hartmut Rosa
Episode 105: Jeg vil tale med et menneske, ikke en AI
2026/05/11
Det ansigtsløse samfund er det, vi møder i banken, kommunen, teleselskabet og i scan-selv kasserne, når hvidløget, makronbundene og letmælken skal betales. Stadig flere chatbots og automatiserede funktioner fjerner os fra hinanden. Hvad sker der med tilliden, når vi ikke ved, hvem vi taler med?
Det handler dagens emne om mellem den AI-glade Kirsten Elley og den skeptiske Liselotte Horneman-Kragh.
I episoden runder de to livstykker filosoffen Kahnemann, de syv dødssynder og virksomhedsrådgiver, begejstringspartner Henrik Meng.
Jeg vil tale med et menneske, artikel i Weekendavisen 18.4.2026
Dainel Kahnman: At tænke hurtigt og langsomt
Episode 104: Når magten klæder sig i helligt lys
2026/04/18
Trump, pave Leo og et AI-billede med tydelige Jesus-toner. Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh ser i denne episode på, hvorfor magthavere til alle tider - og nu også Donald Trump - har lånt det hellige sprog og den religiøse symbolik.For hvorfor fascineres vi igen og igen af ledere, der lover mere end politik? Når en leder låner Jesus, er spørgsmålet ikke bare, om det er blasfemisk. Det siger muligvis også noget om vores længsel efter frelsere og vores behov for at forenkle den komplekse verden.
“Den største kanin, en magthaver kan trække op af hatten, er Gud. Den er svær at trumfe.”
Episode 103 Nye begyndelser og det lange seje trav
2026/03/21
Nye begyndelser funkler. De vækker håb og trækker i os igen og igen: i strikketøjet, vi slår op, i kærligheden, i jobbet og – på den helt store klinge – i påskens fortælling. I episode 103 taler vi om nye begyndelser og om kunsten at forene dem med det lange, seje trav. Med konkrete eksempler fra jer lyttere og Liselotte Horneman Kraghs teologiske blik på påsken og hverdagens små og tunge nybrud.
Nævnt:
On Being episode: At forvandle ubærlige tab til grobrund for et fælles liv (medlemmer af den israelsk-palestinensiske forening The Parent Circle, hvor israelere og palestinensere, der har mistet familiemedlemmer i den endeløse konflikt, mødes og danner fælles dialog og solidariske bånd )
Den brasilianske kunstner Beatriz Milhazes (interview med hende, hvor hun taler om, at det altid er forbundet med usikkerhed om, hvornår noget er færdigt)
Episode 102 Porno er nutidens slavehandel
2026/03/07
Porno ødelægger parforhold, den skaber vrangforestillinger og trænger ind alle steder - selv i børneværelser. I dag er den overalt på internettet, og på verdensplan ser omkring 70 pct. af mændene og 30 pct. af kvinder porno mindst én gang om ugen. 64 pct. af de 18-30-årige mænd rapporterer, at de ser porno hver eneste dag. Det ændrer mennesker, relationer og vores evne til empati, bomber synet på kvinder tilbage til stenalderen - og giver mænd problemer med rejsning hjemme i privaten.
Pornoficering er emnet i denne episode, hvor fortællingen om mandens basale behov for tilfredsstillelse diskuteres mellem værterne. Kan mænd bare ikke styre sig - eller kan de?
I episoden diskuteres artikler fra Weekendavisen:
Det pornoficerede samfund (Weekendavisen d. 25.12.2025)
Kvinder på flugt (Weekendavisen d. 13.2.2026)
Bøger:
Pornocracy af Jo Bartosch og Robert Jessel
En hyldest til livet- Skammen skal skifte side af Gisele Pelicot
Episode 101 Epstein og sirenerne
2026/02/21
Vi mennesker har til evig tid kæmpet mod fristelser. Derfor kommer afsløringerne af Epstein-filernes globalt rigmands-netværk og de rullende millioner ikke bag på religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh. Kirsten Elley er forbløffet. Men fristelser var der mange af i de årtier, den amerikanske filmmand Jeffrey Epstein levede og agerede, og ellers pæne borgere, en kronprinsesse og stribevis af intelligente mennesker faldt i.
Det er de syv dødssynder, der er blevet afspillet for fuld musik - så her kommer de græske mytologiske sirener også ind: De synger så dårende dejligt, men er kun ude på at lokke mennesker i død og fordærv. Eller huldren fra vores egen nordiske tradition: Hun ser så smuk ud, men hun er hul i ryggen.
Denne episode handler om hovmod, grådighed og utugt, og hvordan vi mennesker så nemt falder for magtens og rigdommens glitterstads og glemmer at tænke selv.
Nævnt i podcasten:
Stilhed og honninkager - ørkenens visdom af Rowan Williams
Episode 100 De små farvel
2026/02/07
I denne episode af Livstykker taler Liselotte Hornemann Kragh og Kirsten Elley om de farvel, der opstår i tilværelsen. Det er de farvel, der vælter os omkuld, og dem, der sker i stilhed eller af simpel nødvendighed. Om tab, forandring og den erkendelse, der ofte først kommer senere i livet: at ikke alt, der forsvinder, kalder på en erstatning.
Nogle gange er et tab ikke begyndelsen på noget nyt, men et tegn på, at en fase er afsluttet – og at vi selv er rykket til et andet sted. Liselottes kat Rumle er død. Der kommer ikke en ny - ud fra erkendelsen af, noget gerne må være nok, og fordi afslutning også kan være en form for klarhed.
En samtalepodcast om at give slip, om at leve videre uden at skulle fylde hullerne ud – og om de farvel, der i stilhed former resten af livet.
Forslag til yderligere refleksion:
Atul Gawande: At være dødelig - om livsforlængelse og livskvalitet (udkommet på dansk i 2025)
Joan Didion: The Year of Magical Thinking (2007)
Episode 99 Sproget som slagmark
2026/01/24
Allerede i slut-40’erne satte George Orwell ord på et fænomen, vi igen lever midt i: Newspeak.
Krig er fred. Slaveri er frihed. Uvidenhed er magt.Forskønnet, forskudt og fordrejet sprog fra magthavere bombarderes vi dagligt med. Men korruptionen sker ikke kun i systemer som USA. Den sker også i det enkelte menneske, der følger med, trækker på skuldrene – og lader stå til.
I denne episode taler Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley om sproget som magtens vigtigste redskab. Om filosoffen Hannah Arendt, Orwell – og om din egen shifting baseline: Det, vi langsomt vænner os til, uden at opdage, at grænserne flytter sig.Episode 99 er en invitation til at blive mere sprogligt vågen.
For sproget er ikke bare ord. Det er virkelighed i forklædning.
Links:
Om Hannah Arendt
Bogen Totalitarismens oprindelse af Hannah Arendt
Bogen Eichmann i Jerusalem- En rapport om ondskabens banalitet af Hannah Arendt
Om Albert Camus
Om George Orwell
Om begrebet Newspeak/Nysprog
Podcast om den langsomme forvandling i USA i den befolkningsgruppe - de hvide højrenationalistiske evangeliske kristne- der danner størstedelen af Trumps støtter
Digtet "Først kom de for at hente..":
Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.Martin Niemöller (1892-1984)
Episode 98: Adhd er her, der og alle vegne
2026/01/10
Det måtte næsten komme - overvejelsen om ikke også jeg - og du - har adhd. Fra at adhd engang var en lidelsesfuld og invaliderende sygdom, ser vi udviklingsforstyrrelsen alle steder og som en særlig måde at være i verden på. Kirstens døtre mener at se den i deres mor. Det handler denne episode om.
Psykiatere er ved at blive lagt ned af mennesker, der beder om en udredning i disse år, fordi livet er svært - for det er det - og sværheden skal have et navn. Halvdelen af dem, der får udskrevet medicin for adhd, stopper dog med den inden for det første år. Hvad sker der? Er uro, angst og manglende evne til at koncentrere sig neurodivergens, eller også en reaktion på det digitale bombardement og den kultur, vi skal passe ind i?
I episoden nævnes:
Psykiater Peter Hove Thomsen, hørt i "24 spørgsmål til professoren" fra 24.5.2021.Artikel i Politiken 29.12.2025: Måneders arbejde med voksne med adhd har åbnet for en verden af nye erkendelser. Her er seksBogen Stolen Focus af Johann HariArtikel om, hvor meget hjernen har brug for pauser og roArtikel om kunsten at hvile og holde pauserDet nye danske initiativ til at komme af de digitale medier: Danmark skifter
Episode 97 Mennesket og maskinen
2025/12/20
Liselotte bruger iPad, apps og alskens digitale værktøjer i hverdagen – men har meldt sig helt ud af de sociale medier.
Hvordan lever du med det? spørger Kirsten.
Lige så godt som du gjorde, før de fandtes, svarer Liselotte.
Ud af det enkle svar vokser en samtale om teknologiens rolle i vores liv – og om de valg, vi hver især træffer i en verden, hvor opmærksomhed er en handelsvare.I denne episode taler vi om tech-giganternes indflydelse på samfundet og på vores måde at være mennesker på.
Om frygten for at blive hægtet af, hvis man vender ryggen til udviklingen.
Og om bestræbelsen på at beskytte sin opmærksomhed mod at blive solgt, målt og udnyttet.
Kirsten insisterer på, at vi ikke må melde os ud af samtalen om AI og sociale medier og derfor skal forblive "på".
Liselotte insisterer på det modsatte: at det er et aktivt og bevidst valg at træde ud – og at livet, relationerne og tankekraften trives og gror alle andre steder end netop dér.
En episode om at stå forskellige steder i den samme virkelighed – og om at tage ansvar for sine valg, uanset om man bliver eller går.
Omtalt i denne episode:
Mo Gawdat Bog: Technofeudalism- What Killed Capitalism af Yanis VaroufakisArtikel: Sociale medier og apps er designet til at skabe afhængighedArtikel om den danske forfatter Solvej Balle i The New York Times Artikel i Weekendavisen om Europæiske tiltag til at skabe europæiske sociale medie-platforme.
Episode 96 Den forførende magt
2025/12/06
Magt er lækkert. Den forfører os.Den hvisker, at vi er uundværlige, klogere end de andre og lige på tærsklen til noget stort. Og før vi ved af det, står vi der – midt i et menneskeligt drama, hvor magt ikke bare er kommmunalpolitik eller positioner, men noget dybt indeni: behovet for at blive set, frygten for at miste, længslen efter at høre til. I denne episode af Livstykker tager vi fat i magtens væsen:
Hvorfor den smager så sødt.
Hvorfor den får ellers fornuftige mennesker til at miste fodfæstet.
Og hvorfor selv de bedste af os kan blive forført af en lille bitte rest af indflydelse.
Magt er ikke bare noget, de andre har.
Den bor i os alle. Privat, på arbejde i samfundslivet.
Links
K.E. Løgstrup, dansk teolog og religionsfilosofFristelsen i ørkenenChristopher Marlow’s Doctor Faustus (1594)Goethes Faust (1808)Begge er nævnt i den tematisk spændende bog fra 2024 Devil’s Contract: A History of the Faustian Bargain af Ed SimonCarl Jung om skyggenSagnet om kong MidasOm Michel FoucaultYuval Harari skriver om biologiske fortællinger i sin bog Nexus - En kort historie om informationsnetværk fra stenalderen til kunstig intelligens, kap. 3, s. 56ff.Hajfostre spiser hinanden i hajmors livmoder (ja, de fleste hajarter føder levende unger og formerer sig således ikke ved at lægge æg)Morten Boje Hviid overlevede Estonias forlis i 1994 og skrev om i bogen Jeg ville overleve – fire år efter Estonia-tragedienScenen i Ringenes Herre hvor elverdronningen Galadriel fristes
Episode 95 Lytning er en overset superkraft
2025/11/22
Kirsten og Liselotte har lige været i Felsted i Sønderjylland og holde foredrag om lytning for en skare gode mennesker, som kastede sig ud i lytteøvelser med herlig energi. I den anledning genudsender vi episode 20 fra 2021, hvori Kirsten og Liselotte taler om, hvor vigtigt det er at sætte sig ned og lytte til mennesker. Ikke bare sidde og vente på, at personen tier stille, så man kan sige noget selv, men at forsøge at lytte sig ind på det univers, som ethvert menneske er. Kirsten omtaler bogen 'You're Not Listening- What You're Missing and Why It Matters af Kate Murphy .Liselotte nævner den amerikanske forfatter og aktivist Parker Palmer, hvis billeder på at lytte med tålmodighed og venlighed til andre og til sig selv taler stærkt. Livsliniens arbejde nævnes også.
Episode 94 Når toget bliver en trosbekendelse
2025/11/08
Liselotte flyver ikke. Af princip. Hun har haft sin andel af co2-bevidstløse charterrejser tilbage i tiden, hvor ingen, heller ikke hun, tænkte nærmere over den sag. Nu er det svært at være bevidstløs længere.
Derfor tog vi et tog hjem fra Rom – 30 timer, fire skift og en billet, der kostede 43 pct. mere end et fly. Episoden er optaget undervejs, og vi taler vi om dilemmaet - eller glæden - ved at betale prisen. Den reelle pris. For når vi flyver, ved vi godt, at klima-regningen sendes videre til næste generation.
Men hvad sker der, når vi vælger det besværlige – og mærker tilfredsheden ved at tage ansvar her og nu? Et Livstykke om pris, principper og den langsomme rejse som samvittighedens transportmiddel.
Episode 93 En Campari for de døde mødre
2025/10/25
De døde mødre har greb i Liselotte og Kirsten i denne episode af Livstykker.
Den er optaget i Cori i Italien – på en travl piazza og over et par svingende Camparier på 1-års dagen for Liselottes mors død. I sidste episode betragtede vi, hvordan Cori-indbyggerne i bogstavelig forstand gjorde et stort nummer ud af at slæbe rundt på en af deres døde: (helgenen Tommaso). Vi erkender i denne episode, at det gør vi også - bærer rundt på vores døde, om ikke i glaskister på byens torve, så i krop, sind og hjerte.
Samtalen kredser om sorgens væsen over tid, om fortrydelserne, der ændrer form, og om den loyalitet mod de døde, som ikke altid er så stor, at det gør noget.
En samtale om at leve videre sammen med dem, der ikke længere er her.
Episode 92 En helgen kom til byen
2025/10/12
Liselotte og Kirsten sidder stadig i Italien – omgivet af kirker, espresso og helgener, der bæres til skue gennem byen i klare glaskister. I denne anden servering af Livstykker fra Cori vender de blikket mod helgener, håb og hotline til det højere: fra Sankt Kristoffer, de vejfarendes helgen og beskytter, til Google Maps, og fra pilgrimsrejser til Taylor Swift-ture. Der er samme længsel, men nye ritualer.
Om St. Tommaso på Wiki
Desmond Tutus begravelse
Podcast reviews
Read Livstykker podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Livstykker relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.510858774
The Joe Budden Podcast
The Joe Budden Network

4.611654506
The Bulwark Podcast
The Bulwark

4.711493390
Matt and Shane's Secret Podcast
Matt McCusker & Shane Gillis

4.82543180
Smosh Reads Reddit Stories
Smosh

4.975203750
Small Town Murder
James Pietragallo, Jimmie Whisman

4.71294595
Bulwark Takes
The Bulwark

4.8583398
Didn't I Just Feed You
Stacie Billis and Meghan Splawn

4.4503509
Warfare
History Hit

4.8296741990
Fantasy Footballers - Fantasy Football Podcast
Fantasy Football

4.712837549
True Crime All The Time
Emash Digital