
Advertise on podcast: PETERgogikum - Danmarks podcast om pædagogik
This podcast has
63 episodes
Language
DanishPublisher
Peter Frostholm & Jakob BjerreExplicit
No
Date created
2020/12/27
Latest episode
2026/10/12
Average duration
62 min.
Release period
31 days
Description
PETERgogikum er education to go. Det er ikke læsestof, men lyttestof - til bussen, på løbeturen eller på cyklen. Vi tilbyder et supplement til andre mere traditionelle former for videns input og der er holdninger, gode og dumme spørgsmål, kritik og blind begejstring: - Det er all-things pædagogik. Redaktion, produktion, manus og idé: Peter Hornbæk Frostholm Musik og speak: Jakob BjerreSpeak: Jeannie Bjerre og Michael Nygaard Sander
Unlock PETERgogikum - Danmarks podcast om pædagogik podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from PETERgogikum - Danmarks podcast om pædagogik podcast
PETERgogikum - 62 - Legende Evalueringer i Børnehøjde - Med Planchen som Pædagogisk Medium
2026/10/12
Send us Fan Mail
I dette afsnit af PETERgogikum har Peter besøg af kunstpædagog og kunsthistoriker Line Rosenvinge og lektor Thomas Gitz-Johansen fra Roskilde Universitet.
Sammen taler de om deres aktuelle forskningsarbejde, der undersøger, hvad der sker, når evaluering bliver noget, pædagoger og børn gør sammen. Med afsæt i et udviklingsprojekt i en børnehave viser de, hvordan plancher kan blive mere end dokumentation på væggen. De kan skabe refleksion, fællesskab og give børn mulighed for at genbesøge oplevelser og få indflydelse på hverdagen.
Altså byder vi indenfor til et afsnit om æstetik, børneperspektiver og evaluering i børnehøjde.
God lyttelyst!
PETERgogikum - 61 - Reportage: Hammerhulen i Ølstykke - med Warhammer og Skumsværd som Fælles Tredje
2026/09/12
Send us Fan Mail
I dette reportageafsnit tager Peter til Ølstykke for at besøge pædagog Morten Juel Søndergaard Nytoft og det helt særlige univers, han har skabt i SFO-afdelingen: Hammerhulen.
Med Warhammer som fælles tredje har Morten forvandlet en tidligere fritidshjemsbygning til et kreativt værksted fyldt med figurmaling, makerspace, skumsværd, projektrum og små selvbyggede huler, hvor børn kan fordybe sig, skabe og være en del af stærke fællesskaber.
På rundvisningen fortæller Morten om nichepædagogik, mesterlære, børnedemokrati, relationer og om at skabe plads til de børn, der ikke altid finder sig til rette i mere traditionelle fritidstilbud. Vi møder også Hammerhulens enkle regelsæt:
Mortens ord er lov. Respekter hinanden, figurerne og malingen. Er du i tvivl, så følg regel nummer ét.
Bag de humoristiske regler gemmer sig en pædagogik bygget på tillid, ansvar og frihed. Her lærer børnene ikke kun at male figurer og bygge fantasiverdener. De lærer også at hjælpe hinanden, tage ansvar for fælles materialer og skabe et fællesskab, som mange af dem føler et særligt ejerskab over.
Et afsnit om passion, pædagogik og om, hvad der kan opstå, når en pædagog får lov til at bygge et helt univers op omkring børns lyst til at nørde, skabe og være sammen!
God fornøjelse med lytningen.
PETERgogikum - 60 - Nyere forskning: Pædagogik med Hjertet Forrest
2026/08/12
Send us Fan Mail
I dette afsnit af PETERgogikum dykker Peter ned i ideerne, idealismen, praksisserne og anaylserne i bogen: Pædagogik med hjertet forrest – et bidrag til nærvær og etik i dagtilbud.
Ja, den er god nok. Peter taler denne gang om en bog, han selv har været med til at skrive. Vi går altså fuld ananas i egen juice. Men heldigvis handler afsnittet mindre om forfatterne og mere om det, bogen forsøger at sætte ord på: god pædagogik.
Bogen bygger på etnografisk aktionsforskning i to daginstitutioner i Ikast-Brande Kommune. Gennem observationer fra garderoben, måltidet, kælderen og børns selvinitierede leg undersøges, hvad der sker, når nærvær, relationer og professionel dømmekraft får lov til at stå i centrum.
Sammen med bidragydere Anne-Cecilie Gam Jessen, Heidi Bak Nielsen og Thomas Linde-Bech argumenterer redaktørerne Mine Rasmussen og Peter Hornbæk Frostholm for en hjerteledet, fænomenologisk, situeret og taktfuld pædagogik. En pædagogik, der insisterer på, at pædagoger både har ret og pligt til at handle i den konkrete situation med børnene for øje og dømmekraften som kompas.
Afsnittet er samtidig en tillidserklæring til pædagogfaget og de mange pædagoger, som hver dag skaber betydningsfulde fællesskaber og gode hverdagsliv for børn.
God lyttelyst!
Pædagogik med hjertet forrest – et bidrag til nærvær og etik i dagtilbud er ude på forlaget Frydenlund og er redigeret af Mine Rasmussen & Peter Hornbæk Frostholm
PETERgogikum - 59 - Folkemødet for klubområdet 4, 2026
2026/06/12
Send us Fan Mail
Klubområdet fylder 100 år – og på Folkemødet for Klubområdet 2026 bliver der både fejret, udfordret og kigget langt frem. VIA University College, BUPL, Ungdomsringen, Klubberne i Viborg og Ung i Aarhus samler feltet til en dag med tyngde, praksis og perspektiv, hvor klubpædagogikken træder tydeligt frem som en pædagogisk sværvægter.
I dette afsnit møder du en række mennesker, der arbejder med klubområdet til dagligt; praktikere, ledere og forskere, som deler, hvad de ser lige nu. Vi kommer rundt om alt fra forældres blik på klubben og ledelse af forandringer til arbejdet med analoge fællesskaber i en digital tid. Hvad kalder på mod? Hvad skal vi turde gøre anderledes? Og hvor er der faktisk noget at hente?
Rasmus Meyer zoomer ud og giver et bud på, hvad klubberne betyder i en større fortælling om trivsel og et levende fritidsliv. Og Lotte Rod giver – som altid – en direkte og engageret peptalk om, hvorfor fritidspædagogikken fortjener en stærkere politisk stemme – og hvad der skal til for at få den derop.
Du hører også om skolefravær og indsatsen “Fritid for alle”, hvor klubberne viser sig som en vigtig – og måske lidt overset – del af løsningen for nogle af de unge, vi ellers har svært ved at nå. Og Elisabeth Knuth taler om ungeinddragelse og demokrati i praksis – når det ikke bare handler om at blive hørt, men om faktisk at have indflydelse.
Det hele er sat sammen som en række nedslag fra dagen – stemmer, erfaringer og perspektiver – om hvad klubberne skal lykkes med de næste 10… og måske de næste 100 år.
Podcasten er produceret af Peter H. Frostholm for VIA Pædagoguddannelsen Ikast, VIA University College.
PETERgogikum - 58 - Forskning med pladerustning og tohåndsøkse - på opdagelse i rollespillet som fritidspædagogisk praksis
2026/05/12
Send us Fan Mail
Hvad sker der, når fritidspædagogik udspiller sig i brynje, med træsværd i hånden og med risiko for at miste alt – også sit liv (i spillet)?
I dette afsnit af PETERgogikum bevæger vi os ind i rollespillets verden og undersøger liverollespil som fritidspædagogisk praksis. Afsættet er en forskningsartikel baseret på massivt etnografisk feltarbejde fra Lyng Rollespil, hvor 150 børn og unge hver uge træder ind i et fælles univers fyldt med kamp, ritualer, alliancer - og åbenbart også pædagogik.
Sammen med forskerne Martin Helt Brunsgaard og Annette Knudsen - begge UCSYD, taler vi om, hvordan børn og unge bliver til i rollespillets fællesskaber. Om risiko, dannelse og deltagelse. Om hvad der sker, når pædagoger både er byvagter, medspillere og rammesættere – og når legens alvor får betydning for, hvem man kan blive.
Hvordan arbejder pædagogikken gennem spillet?
Hvad betyder det at skulle udholde risiko for at blive i fællesskabet?
Og hvordan kan sværdslag, røverier og magiske ritualer åbne for dybe dannelsesprocesser?
Vi går i krig med fritidspædagogikken - velkommen til PETERgogikum.
PETERgogikum - 57 - Ny Forskning: Pædagogik og Deltagelse
2026/04/12
Send us Fan Mail
I denne måneds afsnit 57, tager Peter Frostholm dig med på en lytter, når VIAs Forskningscenter Pædagogik og Deltagelse inviterer til konference. Her møder du stemmer fra forskningsfronten, når centrets ledelse og forskere sætter ord på deres aktuelle arbejde og pædagogiske optagetheder.
Afsnittet giver dig korte indblik i analyser, metoder og formidling fra en levende konferencedag på en af landets største professionshøjskoler. Deltagelsesbegrebet er den røde tråd og udforskes på tværs af praksisformer, målgrupper og pædagogiske sammenhænge. Vi har smagsprøver på ny viden om fritidspædagogik, krop, idræt og bevægelse, art-based research, folkeskole og børns trivsel.
Lyt med og få blik for deltagelsesbegrebets mange facetter. Rigtig god lyttelyst.
PETERgogikum - Danmarks Podcast om Pædagogik er skrevet og produceret af Peter Frostholm for VIA University College.
PETERgogikum - 56 - Fritid med Formål - Reportage fra Ungdomsringens Årsmøde
2026/03/12
Send us Fan Mail
I dette afsnit af PETERgogikum giver vi mikrofonen til dem, der ved mest om ungdoms- og fritidslivet: de unge selv.
Vi har nemlig taget turen til Hotel Legoland i Billund, hvor Ungdomsringen har samlet mere end 100 unge og 100 klubpædagoger til årsmøde og kongres. Temaet er “Fritid med formål” – og netop fritidslivet, ungdomskulturen og fællesskaberne fylder alt i denne reportage.
Værtstinden er midlertidigt overdraget til Sebastian Nemeth, som følger sporet “Hvad er din fritid værd?”. Her arbejder unge mellem 13 og 16 år med at sætte ord på alt det, der udgør deres frirum, deres valg, deres fællesskaber og deres måde at være unge i verden på.
Undervejs hører vi unge fortælle om, hvad der driver dem, hvad de savner, hvad der holder dem fast i klubfællesskabet – og hvorfor fritiden for dem er mere end adspredelse. Det er identitet, relationer og mulighedsrum.
Der kommer også enkelte voksne forbi, men det er de unges fortællinger, refleksioner og perspektiver, der bærer hele afsnittet.
Det her er PETERgogikum, når ungdoms- og fritidslivet får lov at tale med sin egen stemme.
PETERgogikum - 55 - Nørderi om Pædagogiske Værktøjer - med Anne-Mette Sohn
2026/02/12
Send us Fan Mail
I denne måned skal vi nørde helt igennem!
Alt hvad PETERgogikum udgiver skal have en eller anden tråd til den store pædagogik. Om vi diskuterer filosofi, uddannelse, vuggestuepraksisser, specialpædagogik eller bøger, er vores allesammens 2500 års pædagogiske tradition til stede i samtalerne. Enten som en bærende hovedrolle, eller som birolle, supporting act eller sufflør. I dag skal vi virkelig i materien på al det, som pædagogikken er gjort af, og så skal vi i praksis med værktøjskassen i hånden med den selvudnævnte pædagogiske nørd, Anne Mette Sohn.
PETERgogikum - 54 - Negativ Social Kontrol - et spørgsmål om ære?
2026/01/12
Send us Fan Mail
I afsnit 54 af PETERgogikum åbner vi med fortællingen om Rashida, der tør række ud efter hjælp og sætter alt på spil. Som 13-årig bliver hun akut tvangsanbragt på Opholdsstedet Jupiter sammen med sin lillesøster Souad på 11 år; en lillebror på 7 anbringes et andet sted, mens den yngste – et spædbarn – først bliver i hjemmet. Anbringelsen følger efter Rashidas opkald til Børns Vilkår om vold. Politiafhøringer og retsmedicinske undersøgelser bekræfter mærker og ar, og børnene fortæller om systematisk psykisk vold, social isolation og stram kontrol. Rashida frygter for sit liv, hvis forældrene opdager, at hun har fortalt – “der må ikke bringes skam over familien”.
Med fire stærke gæster går vi tæt på pædagogiske perspektiver: Hvordan opdager vi tegnene, arbejder etisk og handler sikkert? Vi taler om relationer og tillid og om samarbejde med myndigheder om beskyttelse af børn og unge
Indeholder beskrivelser af vold og negativ social kontrol – lyt med omtanke.
PETERgogikum - 53 - Vikar med Vilje!
2025/12/12
Send us Fan Mail
I dag skal det handle om noget, der for mange er en fast bestanddel af skoledagen – men som sjældent får den opmærksomhed, det fortjener: nemlig vikaren.
Vikaren er ofte den, der træder til, når hverdagen slår knuder, og faktisk er hver 10. time i den danske folkeskole med vikaren ved kateteret. Den der med kort varsel skal skabe ro, relationer og rammer i et klasselokale, hvor navneskiltene er usynlige, og rutinerne endnu ikke sidder på rygraden. Men hvad nu hvis vikaren ikke bare er en nødløsning – men en mulighed? Hvad nu hvis vi tog vikar med vilje?
PETERgogikum - 52 - Det' Værker: Alison Clarks Slow Knowledge and the Unhurried Child - med Stephanie B. S. Eriksen
2025/11/12
Send us Fan Mail
I dag åbner vi for endnu et afsnit i PETERgogikums Det Værker’ serie og taler om en bog, der synes som et opgør med samfundets - og derfor også pædagogikkens tro på effektivitet, læringsmål og accelereret udvikling:
Vi skal nemlig i dag tale om Alison Clarks Slow Knowledge and the Unhurried Child: Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education.
Det er en bog, der stiller et vigtige spørgsmål: Hvad sker der for eksempel med barndommen, når vi hele tiden har travlt?
Og hvordan kan vi skabe pædagogiske miljøer, hvor børn får lov til at være og blive.. ja, børn - i egen ret og i eget tempo?
PETERgogikum - 51 - Uffe Elbæk - LIVE fra Uddannelsesdebatten 2025
2025/10/12
Send us Fan Mail
Lyt med når iværksætter, troublemaker, socialpædagog, ballademager, tidligere rektor, minister og folketingsmedlem Uffe Elbæk gæster Peter på Samtalescenen ved dette års Uddannelsesdebatten i Nr. Nissum.
Det er en samtale om KaosPiloterne, pædagogiske mindsæt, Aarhus, 90'erne, innovationsmodeller, anti-estasblishment, Bertel Haarder, politik, anti-kapitalisme, forandring og fremtiden, tro, håb og handling eller mangel på samme - alt sammen på 55 stærke minutter.
God lyttelyst!
PETERgogikum - 50 - Smadreværksted! - LIVE fra Kulturmødet Mors 2025
2025/09/12
Send us Fan Mail
Baseballbat? Tjek! Hammer? Tjek Handsker og briller? Tjek… Mormors gamle kaffestel? Tjek…
Jamen så skal der smadres løs… Vi er live fra Kulturmødet Mors midt på Kulturvejen i teltet, som tilhører VIA University College, og i dag er der smadreværksted – et frisk bud på en utæmmet pædagogisk praksis, som indeholder lige dele smadren og skabelse! Mød lektor, cand.pæd Thomas Linde-Bech, pædagog Camilla Kjær og lektor, cand.pæd Sine Weissschädel og cirka 200 glade smadrende gæster, når vi alle bliver klogere på om aggressioner og vildskab har en plads i pædagogikken.
PETERgogikum - 49 - Omsorgsrevolutionen! - med PLS
2025/09/01
Send us Fan Mail
Denne gang sender PETERgogikum - Danmarks Podcast om Pædagogik i København på det smukke Østerbro på besøg hos PLS, som er de Pædagogstuderendes Landssammenslutning – og her er det kaldt til omsorgsrevolution! Hvad den revolt helt konkret består af, hvem den omfatter, og hvad problemet helt oprindeligt er, bliver vi sammen klogere på i dag. God lyttelyst!
PETERgogikum - 48 - Forvaltning og Pædagogik
2025/08/12
Send us Fan Mail
I denne måned handler PETERgogikum om det interessante samspil, der opstår mellem mange aktører og instanser, når den pædagogiske praksis skal forvaltes, styres og udvikles i en kommunal kontekst.
Helt konkret dykker Peter og hans tre gæster, som alle er dagtilbudschefer i hver deres kommune ned i dagtilbudsområdet – og sætter spot på de mennesker, der har ansvar for at skabe rammerne for det pædagogiske arbejde i vuggestuer, børnehaver og dagplejerne. Hvad er deres opgaver? Hvad er deres råderum? Og hvordan balancerer de mellem drift og vision – mellem styring og udvikling?
Gæsterne er: Merete Villsen, dagtilbudchef i Aalborg Kommune, Charlotte Styver, dagtilbudschef i Ikast-Brande Kommune og John Gejl, tidligere dagtilbudschef i Silkeborg Kommune.
Podcast reviews
Read PETERgogikum - Danmarks podcast om pædagogik podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on PETERgogikum - Danmarks podcast om pædagogik relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.66211307
True Crime with Kendall Rae
Mile Higher Media & Audioboom Studios

4.73430782
The Ancients
History Hit

4.89140313
The Why Files: Operation Podcast
The Why Files: Operation Podcast

51088171
Middle Children
Jessie Jolles and Chris Burns

4.8265122000
Morning Wire
The Daily Wire

4.518782374
American Scandal
Audible

4.689401219
Get Sleepy: Sleep meditation and stories
Slumber Studios

4.79026375
Life is Short with Justin Long
Audible

4.714121350
Bad Friends
Bobby Lee & Andrew Santino

4.7129372
10 to Life
Annie Elise