Advertise on podcast: Genovervejet

Er vores liv allerede skrevet på forhånd? Når Bibelen siger, at Gud er alvidende, betyder det så, at vores fremtid er forudbestemt? Eller har vi reel frihed til at forme vores liv og vores valg? Og kan menneskets handlinger og bønner faktisk påvirke Gud? Velkommen til Skæbne – genovervejet, en ny podcast, hvor vi udforsker spændingsfeltet mellem Guds viden, menneskets fri vilje og spørgsmålet om, hvorvidt vores skæbne er fastlagt eller stadig åben.

Hvem er egentlig "de onde"? Jesus siger i Matthæusevangeliet, at de onde til sidst bliver skilt fra de retfærdige. Men hvem taler han om? Er det mennesker uden tro? Eller er det mennesker, som troede, de hørte til blandt de troende? Vi kender alle mennesker, der ikke kalder sig kristne, men som er venlige, hjælpsomme og gode naboer. Kan Jesus virkelig mene dem? Eller peger han på noget helt andet?

Kan en troende og en ikke-troende bygge noget meningsfuldt sammen? Hvad enten det handler om kærlighed, forretning, venskab eller fælles projekter, så opstår spørgsmålet igen og igen: Hvor går grænsen for fællesskab på tværs af tro? Bibelen indeholder advarsler om at blive "ulige spændt for samme åg", men hvad betyder det egentlig? Er det et generelt forbud mod tætte relationer med mennesker, der ikke deler troen? Eller handler det om noget mere nuanceret?

Velkommen til en ny podcast: Livet i himlen - genovervejet - Hvad venter der os egentlig på den anden side? Er himlen harpespil på usynlige skyer, en evig gudstjeneste, eller har Bibelen et helt andet og mere håndgribeligt bud? Harmonerer vores egne forestillinger om himlen med bibelens? Kan vi overhovedet vide, hvordan det opleves – og hvad betyder det for det liv, vi lever her og nu?

Aviserne skriver om det, TV-nyhederne og magasiner fortæller om det - Kristendom gør et comeback i Danmark! Undersøgelser i England viser, at der er flere unge der er begyndt at gå i kirke og læse i bibelen i de sidste par år. Kan vi virkelig tale om en åndelig vækkelse og hvis ja, hvordan forholder vi os til den?

I anledningen af Citykirkens 15 års jubilæum genovervejer vi kirkens fusion af 3 kirker til en ny kirke. Set i bakspejlet: Var det det hele værd? Er det en god idé at fusionere to kirker og ville vi gøre det igen, hvis vi skulle træffe en beslutning i dag?

Statsministeren har i de sidst uger flere gang sagt, at Danmark har brug for en “åndelig oprustning”. Hvad mener hun med det og har vi virkelig brug for det? Hvad er en åndelig oprustning? Taler statsministeren ligefrem om en åndelig vækkelse?

Er vi i fare for at kunstig intelligens overtager vores planet? Er de vildeste Science Fiction fremtidsvisioner på vej til at blive virkelighed? Kan man som troende kristen bruge KI/AI med god samvittighed eller er den mere en forbandelse end en velsignelse?

De fleste af os er optaget af at få styr på vores liv og vores omgivelser, og nogle gang vores medmennesker. Men hvornår bliver det til kontrol og manipulation? Hvorfor har vi det ofte så svært med overgivelse? Kan man leve i overgivelse og hvad betyder det egentligt?

Pave Frans er død, og reaktionerne på hans død har været forskellige. Nogle hylder ham som en fantastisk leder og forbillede for mange kristne, andre forbander ham og kalder ham en stor forfører af menneskeheden… Kan vi egentligt tillade os at dømme ham og blande os i hvordan en kirke vælger deres ledere?

Kan man som kristen blive så virkelighedsfjern, at man fornægter virkeligheden og har svært ved at acceptere negative omstændigheder, som ikke passer ind i ens verdensbillede om Guds godhed og herlighed? Taler bibelen ikke også om lidelser og en pris der skal betales? Er vi godt rustet til at kunne tåle livssmerte? Og hvorfor mon forskellige kirketraditioner takler det så forskelligt?

Man kan da ikke gøre sig fortjent til himlen, eller? Når Bibelen taler om løn i himlen, hvad taler den så om? Skal vi ligefrem gå efter en belønning og kan man miste sin belønning?

Er utålmodighed en synd? Og hvorfor mister vi så hurtigt vores tålmodighed? Er det noget vi kan gøre ved det, eller skal vi bare leve med det?

“Jeg formår alt” - Et bibelcitat fra Paulus, som ofte bliver misforstået og misbrugt. Kan man virkelig alt, når man har Gud med sig? Skal vi ikke tage Guds løfte seriøst og bare tro? Hvad mener Paulus?

Når vi læser om nedeskrevne bønner i bibelen, betyder det så at vi skal bede dem som de står skrevet? Er der ikke en fare for, at det bliver tomme ritualer, som Gud selv klager over i profeterne? Eller trænger vi til lidt mere faste rammer, hvor vi bare kan koble os på?