Advertise on podcast: CISU Mellem Ørerne

Hvornår er oplysning egentlig oplysning, og hvornår bliver det til propaganda? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da CISU, Altinget og Globalt Fokus onsdag den 21. oktober samlede knap 100 deltagere hos Altinget i København til debat om OpEn-puljen og danskernes engagement i globale spørgsmål. I dette afsnit af CISU Mellem Ørerne taler vært Kim Jensen med CISUs generalsekretær, Charlotte Flindt Pedersen, umiddelbart efter arrangementet. OpEn-puljen har været genstand for kritik i medierne, hvor flere projekter er blevet fremhævet som eksempler på problematisk brug af skattekroner. Men hvad er egentlig formålet med puljen? Og hvordan sikrer man, at oplysning om globale forhold er nuanceret og ikke bliver politisk propaganda? Samtalen kommer også omkring armslængdeprincippet, politisk polarisering og behovet for større politisk mangfoldighed i civilsamfundet. Charlotte Flindt Pedersen peger på, at oplysning om verden er vigtigere end nogensinde, ikke mindst i en tid præget af geopolitisk usikkerhed og misinformation. Og måske er der brug for nye måder at engagere både politikere og borgere i dansk udviklingssamarbejde. [01:18] Hvorfor OpEn-puljen er kommet i mediernes og politikernes søgelys. [02:38] Hvorfor CISU, Altinget og Globalt Fokus valgte at samle debatten i et åbent arrangement. [04:18] Det faglige panel og konkrete eksempler på global oplysning til danske børn og unge. [07:28] Kritisk tænkning: Skal undervisere også forholde sig kritisk til organisationerne bag undervisningsmaterialet? [08:55] Den politiske debat om udviklingsbistand og risikoen for øget polarisering. [11:57] Armslængdeprincippet: Hvor meget skal politikerne blande sig i, hvilke projekter der får støtte? [14:31] Hvordan civilsamfundsorganisationer kan blive bedre til at favne politisk bredt. [17:12] Vejen frem med flere åbne debatter om udviklingsbistand, partnerskaber og civilsamfundets rolle. I podcasten henvises der til en optagelse af hele debatarrangementet på cirka to timer. Link til optagelsen indsættes, når det er tilgængeligt.

Hvordan ser internationalt samarbejde ud i en verden, hvor magten forskydes, nye aktører træder frem, og FN er under pres? CISUs generalsekretær Charlotte Flindt Pedersen er netop vendt hjem fra FN’s generalforsamling i New York. Hun kommer hjem med et klart indtryk: Der er fortsat stor efterspørgsel efter internationalt samarbejde, men rammerne er under forandring. Det har hun og CISUs forperson Peter Horne Zartsdahl skrevet en kronik i Altinget* om. Med den som udgangspunkt fortæller hun her vært Kim Jensen om rejsen til FN's 81. generalforsamling, UNGA 81. 00:40 – Charlotte Flindt Pedersens første indtryk fra FN’s generalforsamling: Stor efterspørgsel efter samarbejde trods et internationalt system under forandring. 02:51 – FN’s rolle i en verden præget af krige og konflikter, og spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for et slags “FN 3.0”.05:34 – En multipolær verdensorden, hvor USA og Vesten ikke længere står alene, og hvor Kina, Indien og andre aktører får større betydning.06:23 – Teknologigiganternes voksende magt og kapløbet om kunstig intelligens.10:03 – Forskellige syn på den internationale verdensorden og forholdet mellem magt, internationale regler og institutioner.13:18 – Nye former for internationalt samarbejde, blandt andet mellem FN-organisationer og private virksomheder.16:51 – Fonde, civilsamfund og nye aktører i udviklingssamarbejdet. Fra sundhed og vaccinationer til syd-syd-samarbejde.18:47 – USAIDs tilbagetrækning, nye magtforskydninger i Afrika og mulighederne for danske partnerskaber og civilsamfund.23:30 – G77-landenes voksende betydning og forskellene mellem Kinas og Indiens tilgang til internationalt samarbejde.26:18 – Klimaforandringer og et øget fokus på klimatilpasning.34:23 – Internationalt samarbejde handler i sidste ende også om mennesker, relationer og politisk lederskab.* CISUs medlemsorganisationer har adgang til en særlig aftale med Altinget. Som medlemsorganisation kan man få adgang til Altinget for en person med tilknytning til CISU ved at sende en mail til [email protected] med [email protected] CC. I mailen skal man oplyse, hvilken medlemsorganisation man repræsenterer. Så får man en login, der ikke kan deles. Det er vigtigt, at man bruger en mail, der er tilknyttet medlemsorganisationen.

Podcast kan være en enkel måde at fortælle de historier fra organisationers arbejde, som ellers ikke altid finder vej til medierne Men hvordan kommer man i gang med at lave podcast i en organisation?  Og behøver det være dyrt, teknisk og besværligt? I dette afsnit af CISU Mellem Ørerne taler vært Kim Jensen fra CISU med journalist Peter Nordholm Andersen, der har arbejdet med radio og podcast i mange år, blandt andet for Økologisk Landsforening. Sammen giver de tre konkrete råd til organisationer, der overvejer at bruge podcast som kommunikationsform: Spørg ind til de gode historier, hold teknikken enkel, og husk, at det skal være sjovt. De taler også om, hvordan personlige oplevelser og konkrete detaljer kan gøre en fortælling levende, hvordan man får medvirkende til at føle sig trygge foran mikrofonen og hvor lidt udstyr der faktisk skal til for at komme i gang. Undervejs demonstrerer de også, hvad en ganske lille redigering kan gøre ved en optagelse.  00:08: En podcast om at lave podcast01:55: Hvad er en podcast egentlig?03:05: Podcast som redskab til at fortælle organisationernes gode historier04:46: Peters tre råd: Spørg ind, hold teknikken enkel, og gør det sjovt06:32: Mulighederne for at redigere podcast og bruge Hindenburg07:19: Udstyr, software og økonomi. Hvad skal der til for at komme i gang?08:17: Begejstring, humor og den gode fortælling09:33: Sådan gør man medvirkende trygge ved mikrofonen10:23: En konkret demonstration af forskellen på uredigeret og redigeret lyd15:21: CISUs podcastkursus og en model til at bygge gode fortællinger op16:52: Podcast behøver ikke kræve et stort setup eller budgetLinks nævnt i podcasten: Kursus Bryd Lydmuren Ildsjælene Hindenburg

Fra Folkemødets program: Kvinders rettigheder er i modvind. Civilsamfundets har svære kår og internationale konventioner udfordres. Når finansieringen af civilsamfundet og rettighedsarbejdet ikke længere prioriteres, er det kvinder, minoriteter og lokale organisationer i det globale syd, der rammes først og hårdest. Hvad betyder de globale tilbageslag for det feministiske civilsamfundssamarbejde på tværs af nord og syd? Hvordan kan kvinderettighedsorganisationer navigere i et nyt landskab, hvor international lov mister sin gennemslagskraft, modstanden mod kvinders rettigheder øges og finansieringen forsvinder? Kvinderådet inviterer til en paneldebat, der sætter fokus på, hvad det kræver af os i civilsamfundet at arbejde i ligeværdige partnerskaber mellem nord og syd, og beskytte og styrke kvinders rettigheder i en tid med globale tilbageslag. Deltagere Helene Forsberg-Madsen, Direktør, Kvinderådet, moderator Nicolai Houe, Leder af kapacitetsudvikling, CISU - Civisamfund i Udvikling Rikke Nagell, Chef for International Afdeling, AIDS-Fondet Winnie Alim, vicedirektør, Danner Tidskoder: 00:00 Introduktion til debatten og de globale udfordringer for kvinders rettigheder02:46 AIDS-Fondet om tilbageslag for seksuelle og reproduktive rettigheder07:15 CISU om finansiering, rettighedsarbejde og civilsamfundets rolle12:11 Danner om funding, kønsneutralisering og vold mod kvinder16:37 Kønsspecifikke indsatser kontra kønsneutralisering18:28 Partnerskaber mellem danske og lokale organisationer22:11 Feministisk ledelse og magtbalancer i partnerskaber26:05 Hvad betyder "Shift the Power" i praksis?33:07 Spørgsmål fra salen om sprog, strategier og finansiering41:57 Strategier for at styrke feministisk civilsamfund og globale partnerskaber45:15 Afrunding

Fra Folkemødets program: Arrangementet sætter fokus på, hvem der får plads i udviklingsarbejdet – og hvem der ofte overses. Frivilligt og gratis arbejde alene gør det ikke! Hvordan får den gode ide, engagement og dét at brænde for noget ben at gå på i kampen om de økonomiske midler, der gør den gode ide og den daglige drift mulig. Hvordan udmøntes det gode kvalificerede arbejde i mindre NGOér, der er udfordret af, at de økonomiske midler ofte går til store og etablerede NGO'er. Hvordan undgår man at alle kræfter ikke kun bruges på fundraising, men også til at udvikle og kvalificere indsatsen hos den/de lokale NGO/- ér man samarbejder med i det globale syd, der står med den daglige drift af indsatsen. Med udgangspunkt i arbejdet med gadebørn i Kinshasa inviterer vi publikum ind i en åben samtale om, hvordan lokale stemmer og små NGO’er kan bidrage til mere bæredygtige løsninger i udviklingsarbejdet. Arrangementet indledes med digtoplæsning af digter Alexandre Nsoni fra D.R. Congo. Tidskoder: 00:00 Velkomst og introduktion til arrangementet01:16 Præsentation af Congos Børn og dagens panel01:51 Alexandre Nsoni læser digte om flugt, identitet og Danmark07:23 Historien bag Congos Børn og Maison Vigalex i DR Congo11:36 Hvordan arbejder Congos Børn som frivillig organisation?14:48 Erfaringer med fondsansøgninger og finansiering16:38 Hvordan opbygger en lille NGO troværdighed?19:18 Tillid, gennemsigtighed og lokale partnerskaber23:20 Hvordan skaber man engagement for en sag langt fra Danmark?24:29 Publikum deler erfaringer fra frivilligt arbejde33:09 Fællesskabets betydning for at fastholde engagementet35:28 Hvorfor engagerer man sig i en lille NGO?38:52 Alexandre Nsoni afslutter med digtoplæsning

Fra Folkemødets program: This talk explores the intersection of veteran reintegration and youth leadership in Ukraine. Representatives from the Voices of Defenders project share insights into the often invisible challenges veterans face when returning to civilian life, including trauma, identity shifts and the need for better support and communication. At the same time, the conversation highlights how young people are stepping into active leadership roles today - as volunteers, organisers and drivers of change in their communities. From humanitarian aid to strengthening local civil society, youth play a crucial role in sustaining Ukraine. The session invites the audience into an open and honest dialogue on how young people, civil society, communication and international partnerships can help build resilience and support Ukraineʼs future. The project, Voices of Defenders, is supported by CISU and developed in partnership between KFUM og KFUK Danmark and YMCA Lviv. Deltagere Kim Jensen, kommunikationsansvarlig CISU - Civilsamfund i Udvikling, moderator Anastasiia Luzhna, Project coordinator, YMCA-YWCA Lviv Oleksandra Basarab, Social media and communication, YMCA-YWCA Lviv Tidskoder: 00:22 Oleksandra Basarab om arbejdet med at formidle veteraners egne fortællinger gennem projektet Voices of Defenders.01:49 Anastasiia Luzhna om at engagere unge og skabe fællesskaber, der styrker mental trivsel og demokratisk deltagelse.04:33 Hvad betyder begrebet "veteran" i den ukrainske kontekst?06:30 Samarbejdet mellem veteraner, frivillige og unge i YMCA Lviv.09:41 Danske og ukrainske organisationers samarbejde om rehabilitering, unge og civilsamfund.12:04 Familier til krigsfanger og dokumentation af menneskerettighedskrænkelser.15:33 Hvorfor partnerskaber mellem danske og ukrainske organisationer handler om gensidig læring.17:49 Hvad betyder det for ukrainerne, at danske samarbejdspartnere bliver ved med at engagere sig?19:24 Hvordan alle kan støtte Ukraine ved at dele historier og holde opmærksomheden på krigen.24:25 Projektets betydning for veteraners reintegration og bearbejdning af traumatiske oplevelser.30:04 En ukrainsk studerende i Danmark fortæller, hvordan små spørgsmål og ægte interesse kan gøre en stor forskel.38:15 håb, fællesskab og hvorfor relationer mellem mennesker er den vigtigste form for genopbygning.

Fra Folkemødets program: 7. maj var Danmark til eksamen i menneskerettigheder. I regi af FN’s Menneskerettighedsråd er der hver 4-5. år en vurdering af medlemslandes status i forhold til overholdelse af konventionerne. Processen kaldes UPR (Universal Periodic Review). Vi sætter fokus på nogle af de udfordringer i forhold til flygtninge og asylansøgere som 34 danske NGO’er har rejst i en samlet rapport, der indgår i vurderingen af Danmark. Vi stiller skarpt på følgende: Lever forholdene i udrejsecentrene i tilstrækkelig grad op til menneskerettighederne, og hvor bør der sættes ind? Hvilke områder er mest problematiske? Hvordan sikres barnets tarv i praksis, når børn opholder sig på asylcentre? Er der udfordringer med retssikkerheden for personer i asyl- og udvisningssystemet, og hvordan bør de udfordringer håndteres? Rapporten peger på udfordringer med, at de nuværende regler for familiesammenføring indirekte diskriminerer sårbare grupper som f.eks. unge 15-18-årige og LGBT+ flygtninge. Deltagere Niels-Erik Hansen, Advokat med speciale i menneskerettigheder, - Clara Nepper-Larsen, Repræsentant, Ellebæk-netværket Rasmus Nørlem Sørensen, Generalsekretær, FN-forbundet Johan Busse, national chef og juridisk chef, Institut for Menneskerettigheder Tidskoder: 00:00 Velkomst og introduktion til debatten01:39 Om Ellebæk Kontaktnetværket og arbejdet med udvisningscentre03:40 Forholdene i Ellebæk og dokumentation af frihedsberøvede asylansøgeres vilkår07:01 Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser og UPR-processen09:49 Niels-Erik Hansen om konkrete menneskerettighedssager på asylområdet16:34 Johan Busse forklarer FN's UPR-eksamination af Danmark20:34 Har FN's anbefalinger betydning i praksis?22:34 Hvad kan civilsamfundet gøre for at styrke menneskerettighederne?25:54 Debatten om menneskerettighedernes rolle i den offentlige debat28:03 Hvordan bliver flygtninges egne stemmer hørt?33:23 Den internationale retsorden under pres37:24 Hvad betyder den politiske debat om konventionerne?39:37 Spørgsmål om udlændingelovgivning, Dublin-systemet og sikre tredjelande

Fra Folkemødets program: Den 1. august tiltræder Charlotte Flindt Pedersen som generalsekretær for CISU. Mød hende ombord på Kutter Anton, hvor vi lægger fra land med en række spørgsmål fra medlemsorganisationerne og slutter med hyggeligt samvær. Deltagere Kim Jensen, kommunikationsansvarlig CISU - Civilsamfund i Udvikling, moderator Charlotte Flindt Pedersen, Direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab (Kommende generalsekretær i CISU) Tidskoder: 00:44 Hvorfor CISU ikke skifter kurs – men skal føre den nye strategi ud i livet.01:17 Charlotte Flindt Pedersens baggrund og erfaring fra Østeuropa, menneskerettigheder og civilsamfund.02:21 Pres på civilsamfundet, behovet for at synliggøre resultater og skabe bredere opbakning.04:05 Erfaringerne fra Institut for Menneskerettigheder og hvorfor manglende kommunikation kan have store konsekvenser.05:27 Betydningen af medlemsdemokrati og samarbejdet med medlemsorganisationerne.06:20 Hvad Charlotte glæder sig mest til i rollen som generalsekretær – og hvorfor hun ser frem til at lære medlemsorganisationerne bedre at kende.

Fra Folkemødets program: Repræsentanter for Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder diskuterer med repræsentanter for Palæstinensisk-Jødisk Alliance, som fik Rådet for Menneskerettigheders pris 2025, hvilken indsats unge palæstinensere og jøder gør for at bygge bro i Danmark mellem mennesker, som udfordres af konflikterne i Mellemøsten, og det bidrag, unge med forskellig baggrund kan yde for at fremme dialog og gensidig respekt. Tidskoder: 00:00 Introduktion af panelet og temaet: forsoning på tværs05:39 Hvorfor Palæstinensisk Jødisk Alliance blev stiftet07:31 Polarisering, identitet og menneskerettigheder som fælles grundlag11:56 Hvordan arbejdet i alliancen har ændret deltagernes perspektiver15:25 Erfaringer fra Balkan og betydningen af historiske narrativer20:09 Er konflikten arvet – eller en nutidig virkelighed?28:07 Hvorfor alliancen samles om fælles værdier frem for identiteter30:34 Håb, internationalt ansvar og civilsamfundets rolle31:57 Håb som en færdighed, der skal trænes36:10 Skolebesøg, dialog og mødet med unge39:49 Afslutning: "Aldrig igen gælder for alle"

Fra Folkemødets program: In the Peruvian Amazon region, the Kukama people, living near the Marañón River, believe that after passing, their ancestors became different creatures that now live in the river. In November 2024, the Kukama women took their cosmovision to court and succeeded in having the river granted legal personhood and themselves granted legal guardianship. The violations of Indigenous Peoples' rights, including the marginalization of Indigenous groups, are deeply connected to and intertwined with the continued loss of biodiversity and ecosystem degradation. Studies have shown that when Indigenous Peoples are forcefully evicted from their ancestral lands, the biodiversity often declines. To protect the life on our planet, we must respect and protect the rights of Indigenous Peoples. With this event, we invite Folkemødet’s participants onto Anton’s deck to see the world through Indigenous cosmovisions and present a nuanced perspective on how we can support both Indigenous Peoples and biodiversity. Tidskoder: 00:25 Introduktion til IWGIA, oprindelige folks rettigheder og formålet med sessionen.02:45 Khasi-kosmovisionen: fortællinger om tigre, slanger, skove og menneskets forbindelse til naturen.11:42 Vandets betydning, hellige landskaber og oprindelige styringsformer i Khasi-samfundet.17:49 Kukama-kosmovisionen og Marañón-floden som levende væsen.19:59 Retssagen, hvor Marañón-floden fik anerkendt egne rettigheder, og Kukama-folket blev udpeget som dens vogtere.20:54 Introduktion til Manfred Max-Neefs "Barefoot Economy" og de ni fundamentale menneskelige behov.23:37 Pseudo-behov, destruktive tilfredsstillere og naturens rolle som grundlag for menneskelig trivsel.29:05 Fælles refleksion om naturens rettigheder, danske natursyn og vores personlige relation til landskaber og dyr.

Fra Folkemødets program: Mennesker, der er ansat i NGO’er, er typisk meget engagerede og meget personligt involveret i deres arbejdsplads og den sag, de arbejder for. Alle vil gerne gøre en forskel og skabe en bedre verden. Også bestyrelsen og ledelsen og brænder for sagen og skal ofte håndtere en hverdag med høje følelsesmæssige krav. Det kan blive en giftig cocktail, hvis organisationerne ikke forholder sig systematisk og professionelt til de arbejdsmiljømæssige opgaver og udfordringer. Kom og bliv inspireret til, hvordan jeres NGO kan arbejde med et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det gavner det enkelte menneske, og det gavner organisationens arbejde og resultater. DeltagereKim Jensen, kommunikationsansvarlig CISU - Civilsamfund i Udvikling, moderator Nicolai Houe, Faglig leder, CISU - Civisamfund i Udvikling Kirstine Josephine Wambui Mundia Mandrup Pedersen, Forperson, DM Civilsamfund Andrea Kiel Christensen, Arrangør og vært, CISU - Civilsamfund i Udvikling Anne Seiersen, Direktør, Kooperationen Tidskoder: 00:00 Velkomst og præsentation af panelet03:10 Fakta om stress og psykisk arbejdsmiljø i NGO-sektoren08:20 Konkrete eksempler på dårligt psykisk arbejdsmiljø15:20 Psykologisk tryghed og betydningen af fælles normer20:18 Hvorfor godt arbejdsmiljø er et need to have – ikke et nice to have21:41 Hvorfor oplever NGO-sektoren særlige udfordringer?28:20 Arbejdsmiljø i små organisationer med frivillige og vokseværk34:31 Ledertrivsel som forudsætning for god ledelse37:27 Hvad har organisationerne fået ud af arbejdet med principperne?

Fra Folkemødets program: Iran er i krig, både indefra og udefra. USA og Israel bomber Iran, Iran svarer igen med missiler og droner, og striden har udviklet sig til en ny Golfkrig med enorme menneskelige og politiske omkostninger i hele regionen. Hvad betyder krigen for Irans fremtid? Hvad betyder et nederlag for den USA’s status som supermagt? Medvirkende:  Poyâ Pâkzâd, senioranalytiker, FN-forbundet (vært og moderator) Shahin Aakjær, konferencier og arrangør af Debattle (gæst) 00:00: Introduktion til arrangementet, Shahin Aakjærs baggrund og hans arbejde med Debattle.02:25: Shahins personlige historie: Fra Danmark til Iran som barn og opvæksten mellem to kulturer.06:40: Livet i Iran som barn, skolegang, identitet og mødet med den iranske virkelighed.10:10: Hverdagsliv, religion og sociale normer i Iran set gennem et barns øjne.15:10: Protestbevægelserne i Iran: Fra Den Grønne Bevægelse til Kvinde-Liv-Frihed.20:50:Krigen, sanktionerne og regimets fremtid: Hvordan påvirkes den iranske befolkning?29:15: Den iranske diaspora, oppositionen og de dybe splittelser blandt eksiliranere.36:20: Publikumsspørgsmål: Hvor ender konflikten, og hvad betyder krigen for Irans fremtid?39:50:Demokrati i Iran: Historiske erfaringer med Mossadegh, shahen og demokratiske reformer.43:20: Fremtidsscenarier for Iran: Sanktioner, økonomi og regimets overlevelseschancer.46:15:Debat med publikum om sanktioner, reformer og mulighederne for forandring indefra.

Fra Folkemødets program:  Hvordan hænger din kolonihave sammen med småbønder og oprindelige folk i Guatemala? Mellemamerika Komiteen inviterer dig til at udforske kolonihaven som et lokalt-globalt fællesskab. Der inviteres til en deltagende oplevelse, hvor frø, jord og permakultur bliver afsæt for samtale om globale fødevaresystemer og frøsuverænitet. Sammen undersøger vi forbindelserne mellem danske kolonihaver og oprindeligt folks kamp for jord og rettigheder i Latinamerika. Deltagerne inviteres til at reflektere over egne erfaringer, dele perspektiver og bidrage med spørgsmål til en kommende udveksling, hvor vi skal møde småbønder og oprindelige maya-folk med nyttehaver i Guatemala. Indslaget kombinerer fortællinger, dialog og handling og afsluttes med et fælles frøbytte. Hvis du har, så tag gerne frø med fra din egen have. Uanset, går du derfra med nye frø, nye forbindelser og et konkret blik for, hvordan du (med eller uden have) kan indgå i større globale bevægelser for rettigheder og madsuverænitet Medvirkende: Anne Kathrine Grenzlikovski Oplysnings- og engagementskoordinator, MAK   Tidskoder 00:00 Introduktion til MAK.04:40: Om projektet Dyrk Forbindelsen: forbindelser mellem danske haveejere og maya-familier i Guatemala.08:40: Frø som kulturarv, biodiversitet og grundlag for madsuverænitet.11:20: Publikuminddragelse. Hvem har adgang til jord, haver, altaner eller vindueskarme?16:10 Hvordan man kan engagere sig gennem podcast, spørgsmål til lokale initiativer.19:15: GMO-lovgivning, frømarkedet og muligheder for politisk handling.21:10: Frøbytte-workshop, fællesskab og konkrete idéer til lokale frønetværk.

Fra Folkemødets program: I Iran, Gaza og Ukraine – og mange andre lande verden over – lever mennesker lige nu i krig og humanitære katastrofer.  Vi ved, at kvinder og børn rammes hårdest i krig, og at volden i hjemmet stiger både under og efter krig og katastrofer. FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 understreger, hvor vigtigt det er at inkludere kvinder i fredsprocesser, beskytte dem mod vold og sikre, at deres særlige behov tages i betragtning – både under og efter konflikter.  Kom med, når vi sætter fokus på, hvordan internationale aktører, civilsamfund og politikere bedst kan hjælpe kvinder og børn med at bryde med vold, bearbejde traumer og skabe håb for fremtiden. Vi stiller spørgsmålene: Hvordan sikrer vi, at samfundet lever op til Resolution 1325? Hvordan beskytter vi kvinder og børn mod vold under krig? Og hvordan kan vi hjælpe dem med at hele de sår, de bærer, så de får de bedste forudsætninger for at opbygge et nyt liv? Medvirkende: Kim Jensen, kommunikationsansvarlig i CISU og moderator  Winnie Alim Vicedirektør, Danner Helene Forsberg-Madsen Direktør i Kvinderådet Liv Detlif Chef for politik og kampagne i Amnesty International Danmark

Fra Folkemødets program: Arbejdet med vold mod kvinder og børn slider ofte på den enkelte medarbejder, og risikoen for at brænde ud er stor. Samarbejdspartnere ude i verden oplever ofte et dobbelt pres, da de samtidig skal fungere i kontekster præget af kriser, konflikter og politisk modvind. De arbejder tæt med sårbare målgrupper og står i situationer, som kan være følelsesmæssigt og professionelt svære at håndtere. Medarbejdere kan opleve såkaldt ”overførte traumer” med alvorlige mentale følger. Vi spørger derfor: Hvordan sikrer vi medarbejdernes sikkerhed, trivsel og psykiske arbejdsmiljø? Hvordan forebygger vi, at belastninger som overførte traumer udvikler sig til stress og udbrændthed? Og hvordan passer vi som organisationer på os selv og vores medarbejdere, mens de passer på andre? Debatten sætter fokus på, hvordan vi bedre kan beskytte, støtte og styrke frontlinjearbejdere i konfliktfyldte områder – så de kan blive ved med at gøre en forskel, uden at det sker på bekostning af deres egen trivsel. Medvirkende: Kim Jensen, kommunikationsansvarlig i CISU og moderator  Mette Marie Yde, direktør, Danner  Charlotte Slente, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp  Nicolai Houe, konstitueret generalsekretær, CISU Tidskoder 00:00 Hvorfor tale om dem, der hjælper andre?02:31Danners erfaringer med overført traume og internationale partnerskaber06:14 Dansk Flygtningehjælps arbejde i verdens konfliktområder10:20 Empati, professionelle grænser og erfaringer fra Palæstina/Gaza13:36 Erfaringer fra Gaza, Ukraine og Afghanistan17:18 Ledelse, kultur og organisatorisk robusthed26:36 “Duty of Care” og retten til at trække sig fra belastende opgaver31:07 Supervision, kollegial sparring og konferencemodeller35:19 Konkrete metoder: Rest & Recreation, refleksionsrum og træningsværktøjer40:15 Spørgsmål fra publikum  og perspektiver på PTSD og voldsudsatte