1555136920
Juridisk Finansklubs Podcast

Advertise on podcast: Juridisk Finansklubs Podcast

Categories
Country
Denmark
This podcast has
25 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2021/02/23
Latest episode
2026/09/05
Average duration
46 min.
Release period
54 days

Description

Juridisk Finansklub er en studenterforening på Københavns Universitet, som udgiver podcasts til brug for studerende og andre interesseret inden for flere forskellige områder tilknyttet juraen.

Unlock Juridisk Finansklubs Podcast podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Juridisk Finansklubs Podcast podcast


Hvad laver en juridisk forsker egentlig? | En samtale med professor og dr.jur. Jesper Lau Hansen
2026/09/05
Hvordan finder man ud af, om en akademisk karriere er noget for en? Hvad består juridisk forskning egentlig i? Og hvor stor frihed har man til selv at vælge, hvad man vil forske i? I denne episode taler vi med professor og dr.jur. Jesper Lau Hansen om hans vej ind i den akademiske verden, hverdagen som juridisk forsker og de egenskaber og interesser, man bør have, hvis man overvejer en karriere inden for retsvidenskabelig forskning. Vi taler om, hvordan en almindelig arbejdsuge som professor ser ud, hvordan tiden fordeles mellem forskning, undervisning og andre opgaver, og hvad selve forskningsarbejdet konkret består i. Derudover kommer vi ind på friheden til at vælge forskningsområder og på, hvordan det opleves at få sin forskning bedømt og kritiseret af andre fagfæller. Til sidst giver Jesper sine råd til jurastuderende, der er nysgerrige på en akademisk karriere, men endnu ikke ved, om det er den rette vej. Værter: Carl Hendriksen & Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Hvad er hemmeligheden bag at klare sig godt til eksamen? | En samtale med advokat Nicolas Daniel Guichard
2026/05/16
Hvordan knækker man koden til de gode karakterer? Er studieteknikker individuelle? Og hvordan får man hverdagen til at hænge sammen, når ambitionerne er høje? I denne episode taler vi med Nicolas Daniel Guichard, advokat hos Gorrissen Federspiel, om studieteknik, arbejdsmetoder og vejen til stærke akademiske resultater. Nicolas har kandidatgrader fra både Københavns Universitet og Columbia Law School, har bestået the New York Bar og har desuden en baggrund som officer i hæren. Vi taler om motivation, prioritering og konkrete metoder til at få mest muligt ud af jurastudiet. Derudover kommer vi ind på, hvordan man balancerer pensum, privatliv og arbejde, og hvad arbejdsgivere lægger vægt på, når man søger job i advokatbranchen. Til sidst fortæller Nicolas om at studere på et amerikansk eliteuniversitet og læse op til the New York Bar. Værter: Carl Hendriksen og Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
AI, M&A, karriereveje og cand.merc.jur. i advokatbranchen | En samtale med Cecilie Hermansen
2026/04/07
Hvordan ændrer AI den måde, vi arbejder på som jurister? Hvilke muligheder åbner teknologien, og hvilket ansvar følger med? I denne episode taler vi med Cecilie Hermansen, partner hos Bech-Bruun, om hendes karrierevej fra cand.merc.jur. og starten med skatteret i Deloitte til M&A og partnerrollen i et af Danmarks førende advokatfirmaer. Hun deler sine erfaringer med at gå en anderledes vej ind i branchen og sit arbejde med at skabe bedre muligheder for erhvervsjurister. Vi dykker også ned i AI og udviklingen i advokatbranchen. Hvordan ændrer teknologien arbejdsgange, og hvilke kompetencer bliver vigtigere i fremtiden? Værter: Carl Hendriksen og Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Forvaltningsdomstol i Danmark? | En samtale med professor og dr.jur Rasmus Grønved Nielsen
2026/03/01
Bør Danmark indføre en forvaltningsdomstol? Vil det styrke borgernes retssikkerhed? Og er de nuværende tiltag i systemet tilstrækkelige? I denne episode vender vi tilbage til professor og dr.jur. Rasmus Grønved Nielsen på Københavns Universitet for at tale om det aktuelle beslutningsforslag om at undersøge perspektiverne for forvaltningsdomstole i Danmark. Vi taler om, hvad en forvaltningsdomstol indebærer, hvilke fordele og ulemper der kan være ved en sådan model, og hvordan andre europæiske lande har indrettet deres systemer.  Rasmus deler også sine overvejelser om ordet "retssikkerhed" og giver et par tips til lytterne. Værter: Carl Hendriksen og Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Tredjepartsfinansiering i retssager og badmintonens skæbnesvangre konsekvenser | En samtale med advokat Dan Stampe-Terkildsen
2025/12/19
Hvad er tredjepartsfinansiering i retssager egentlig? Hvilke muligheder åbner det for, og hvilke risici følger med? Og hvordan ser fremtiden ud for fænomenet i Danmark? I denne episode taler vi med Dan Stampe-Terkildsen, partner og Head of Litigation and Arbitration hos Magnusson Denmark. Dan har erfaring fra både ind- og udland, har fungeret som ekspertvidne i USA og har senest skrevet om tredjepartsfinansiering i voldgift i Festskrift for Voldgiftsloven. Vi dykker ned i, hvad tredjeparts- og procesfinansiering er, hvilke juridiske og finansielle overvejelser man skal gøre sig, og hvordan området udvikler sig i både Danmark og internationalt. Til sidst giver Dan sine bedste råd til jurastuderende. Værter: Carl Hendriksen og Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Du forstår ikke jura | En samtale med professor og dr.jur. Rasmus Grønved Nielsen
2025/11/06
Hvordan hænger offentligret og formueret sammen? Hvad er forvaltningsformueret egentlig? Og bør Danmark få en forvaltningsdomstol? I denne episode taler vi med dr.jur Rasmus Grønved Nielsen, nyudnævnt professor ved Københavns Universitet. Vi taler om hans vej fra stud.jur til professoratet og juridiske faggrænser. Rasmus introducerer os til de seks grundpiller i forvaltningsformueretten og deler sine refleksioner om faggrænser i juraen, mediernes brug af juridiske eksperter og ideen om en særlig forvaltningsdomstol. Til sidst giver han sine råd til jurastuderende og deler sine tanker om, hvordan man får mest muligt ud af studiet. Værter: Carl Hendriksen og Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Den nye Højesteret | En samtale med advokat René Offersen
2025/10/22
Hvordan fører man sager mod staten og dens efterretningstjenester? Hvordan fik René job hos Kammeradvokaten? Og hvad er nogle af forskellene på principielle sager og de erhvervsretlige tvister? I denne episode taler vi med René Offersen, en af Danmarks mest erfarne procesadvokater. Vi taler om hans vej ind i faget, hvad der kendetegner komplekse sager, og hvordan man som advokat navigerer, når sagerne ikke kun er juridisk krævende, men også politisk og offentligt eksponerede. René deler erfaringer fra store sager som rigsretssagen mod Inger Støjberg og Samsam-sagen mod staten, hvor spørgsmål om national sikkerhed, bevisførelse og anerkendelsespåstande sætter helt særlige rammer for advokatens arbejde og for, hvad der er muligt inden for retsplejen. Til sidst giver René sine råd til studerende og unge jurister med procesadvokatdrømme. Værter: Carl Hendriksen & Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Donald Trumps angreb på retsstaten | En samtale med advokat Martin André Dittmer
2025/09/30
Hvordan påvirker udviklingen i USA retsstaten? Hvad er egentlig advokatbranchens ansvar, når retssikkerheden er under pres? Og hvordan påvirkes vi i EU af USA? I dette afsnit taler vi med Martin André Dittmer, managing partner hos Gorrissen Federspiel og en af Danmarks mest erfarne rådgivere inden for konkurrenceret og fusionskontrol. Vi dykker ned i begrebet Rule of Law, diskuterer konsekvenserne af den politiske udvikling i USA og taler om den rolle, advokater og advokatkontorer spiller i at værne om retsstaten – både herhjemme og internationalt. Martin deler også sin egen vej ind i advokatverdenen, erfaringer fra musikken og giver til sidst nogle råd til jurastuderende. Værter: Carl Hendriksen & Christian Granzow Redigering: Christian Granzow Link til sagen anlagt af American Bar Association: https://www.americanbar.org/content/dam/aba/administrative/news/2025/aba-v-exec-ofc-potus-et-al.pdf  Link til summary judgment fra anden sag, hvor en af de executive orders omtales som forfatningsstridig: https://www.courthousenews.com/wp-content/uploads/2025/05/beryl-howell-perkins-coie-summary-judgment-opinion.pdf
Fra faldgruber til hvordan man bliver et dannet menneske | En samtale med professor og dr.jur. Andreas Bloch Ehlers
2025/04/18
Hvordan kan man hjælpe til at trække gennemsnittet i Erstatning og Kontrakt op? Hvilke faldgruber skal man undgå? Og hvilke veje kan man gå med erstatningsretten? I denne episode taler vi med professor og dr.jur. Andreas Bloch Ehlers om juridiske områder, som mange studerende kæmper med: erstatningsret, aftaleret og køberet. Andreas deler sin vej til professoratet, erfaringer fra antropologistudiet, erhvervslivet og den akademiske verden samt sine bud på, hvad der gør juraen både vanskelig og fascinerende. Vi taler om notetagning, læsning og hvordan man bedst forbereder sig til eksamen. Værter: Andreas Pihl Nielsen & Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen | En samtale med Thejs Tofting ved Kromann Reumert
2025/02/28
I dette afsnit har vi fornøjelsen af at tale med Thejs Tofting fra Kromann Reumert, der var en del af det juridiske team bag den fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen. Sammen dykker vi ned i de strategiske og juridiske overvejelser, der lå bag fusionen, og hvilke udfordringer og muligheder den medførte. Vi diskuterer de regulatoriske aspekter og  vurderinger, som har formet transaktionen. Hvad kræver det at rådgive ved en af Danmarks største virksomhedssammenslutninger? Hvordan navigerer man i komplekse forhandlinger og due diligence-processer? Lyt med for et indblik i en af de mest fusioner i dansk erhvervsliv – fortalt fra en af nøgleaktørerne bag fusionen. Vært og redigering: Maria Lauritzen
Studieteknik, ekstremsport og studiejob | En samtale med studerende Sebastian Kjær Hansen
2025/02/26
Hvordan balancerer man et krævende studie med ekstremsport og et studiejob i en C25-virksomhed? I denne episode taler vi med studerende Sebastian Kjær Hansen, jurastuderende og ansat hos Ørsted, der deler sine erfaringer med at kombinere studiet med en aktiv livsstil og en ambitiøs karriere. Vi dykker ned i hans studieteknikker, tidsplanlægning og strategier til at bevare motivationen, når opgaverne hober sig op. Hvordan strukturerer han sin læsning? Hvordan prioriterer han mellem studie, sport, arbejde og fritid? Og hvilke råd har han til studerende, der gerne vil optimere deres tid? Til sidst deler han sine bedste anbefalinger til, hvordan man får mere ud af sin studietid. Lyt med til en inspirerende samtale om effektiv læring, målsætning og balance. Værter: Carl Hendriksen & Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Medicin i stedet for jura? | En samtale med advokat Anders K. Németh
2025/01/16
Hvordan forsvarer man klienter i komplekse sager om økonomisk kriminalitet? I denne episode taler vi med advokat Anders K. Németh, der har møderet for Højesteret og er specialiseret i økonomisk kriminalitet. Vi dykker ned i de juridiske og strategiske overvejelser, der følger med sager, hvor store økonomiske værdier og omfattende efterforskning ofte spiller en central rolle. Anders deler sin vej ind i forsvarsadvokatens verden, hvor han kombinerede jurastudiet med en HD fra CBS og en pilotuddannelse. Hvordan har denne tværfaglige baggrund påvirket hans tilgang til advokatarbejdet? Og hvilke kompetencer er særligt vigtige i sager om økonomisk kriminalitet? Vi taler også om, hvorfor Anders ikke ønsker, at hans børn skal læse jura, og hans forhold til duoen Ukendt Kunstner. Til sidst giver Anders sine råd til jurastuderende, der ønsker at specialisere sig i økonomisk kriminalitet, og reflekterer over, hvordan fremtiden for dette retsområde ser ud. Lyt med til en spændende samtale om forsvarsadvokatens rolle, branchens udvikling og de særlige udfordringer ved økonomisk kriminalitet. Værter: Carl Hendriksen & Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Tør man tage stilling? Om virksomheder og deres politiske holdninger | En samtale med professor og dr.jur. Jesper Lau Hansen
2024/11/23
Hvordan balancerer virksomheder og ledere mellem at udtrykke politiske holdninger og beskytte deres omdømme og bundlinje? I denne episode dykker vi ned i konsekvenserne ved at tage politiske standpunkter som virksomhed, sigtede og utilsigtede. Vi taler med professor og dr.jur. Jesper Lau Hansen, forfatteren bag debatindlægget "Prisen for at tage politiske standpunkter" bragt i Børsen, og udforsker, hvad der sker, når politik og forretning krydser hinanden. Lyt med mens vi diskuterer konkrete eksempler, forbrugernes forventninger og virksomheders ansvar. Værter: Christian Granzow & Carl Hendriksen Redigering: Christian Granzow & Carl Hendriksen
Sanjay Shahs forsvarsadvokat og andet yakety yak | En samtale med advokat Kåre Pihlmann
2024/11/12
I denne episode møder vi advokat Kåre Pihlmann, en af Danmarks mest fremtrædende forsvarsadvokater, der har møderet for Højesteret og har ført sager for profilerede klienter som Sanjay Shah og Milena Penkowa. Episoden introducerer også de nye værter, Carl og Christian, som vil lede samtalen. Under samtalen deler Kåre indsigter om forskellene i arbejdet som forsvarsadvokat inden for økonomisk kriminalitet sammenlignet med andre områder og reflekterer over de særlige udfordringer ved at håndtere store sager som sagen mod Sanjay Shah. Hvordan påvirker medieomtalen en sag? Og hvilke strategier anvender Kåre i forberedelsen? Vi diskuterer også Anklagemyndighedens påstand om en straf på 12 års fængsel i sagen mod Sanjay Shah – en straf, der vil være blandt de hårdeste for økonomisk kriminalitet i Danmark. Til sidst deler Kåre sine råd til jurastuderende, der ønsker at specialisere sig i økonomisk kriminalitet. Lyt med til en spændende samtale om advokatarbejde og Kåre Pihlmanns tilgang til sit f*g. Værter: Carl Hendriksen og Christian Granzow Redigering: Christian Granzow
Arbejdet hos Finanstilsynet som jurist
2024/08/21
Hvad laver Finanstilsynet egentlig og hvordan bringer man sine juridiske evner i spil hos Finanstilsynet? Det taler vi med fuldmægtig Victor Saxlund om og hører anekdoter fra hverdagen i en statligs styrelse og tilsynet med de finansielle virksomheder i Danmark.  Værter: William Schmidt og Jacob Dalsgaard Redigering: William Schmidt

Podcast reviews

Read Juridisk Finansklubs Podcast podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Juridisk Finansklubs Podcast relevant audience podcasts


What do you want to promote?