1566838697
Rundt om Byggeriet

Advertise on podcast: Rundt om Byggeriet

Categories
Country
Denmark
This podcast has
118 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2021/05/10
Latest episode
2026/01/09
Average duration
48 min.
Release period
25 days

Description

'Rundt om Byggeriet' er en podcast med fokus på byggeri under fire overordnede emner; bæredygtigt byggeri, innovation & iværksætteri, uddannelse og ugens snak. Hvert afsnit er en unik samtale med en eller flere personer, der enten har erfaring, viden eller ekspertise inden for det emne, vi gennemgår. Om du er blandt de mere end 180.000, der er beskæftiget i byggebranchen, om du står over for et personligt byggeprojekt eller blot interesserer dig for en spændende samtale, vil der med stor sandsynlighed være ét eller flere afsnit for dig. Husk at følge podcasten på vores Instagram og Facebook @rundtombyggeriet

Unlock Rundt om Byggeriet podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Rundt om Byggeriet podcast


EUROPA FORFRA: Byggesocietetets & Realkredit Danmarks Nytårskur 2026
2026/01/09
Denne episode er sponseret og lavet i samarbejde med Byggesocietetet og Realkredit Danmark.  Nytårskuren er det årlige samlingspunkt for bygge- og ejendomsbranchen, hvor mere end 450 folk fra hele branchen samles for at løfte blikket. For at sætte faglighed ind i en større sammenhæng og for at forstå, hvad verdens udvikling betyder for branchen - i år under temaet EUROPA FORFRA. I denne episode taler jeg med dagens oplægsholdere, og med nøglepersoner i branchen som nogle af dem, der deltager ved Nytårskuren. Vi samler hovedpointerne men går også et skridt videre og folder perspektiverne ud i samtaler og refleksioner bag om scenen. Hvis du deltog på dagen, har du med afsnittet her mulighed for at genbesøge pointerne, høre refleksionerne bag oplæggene og få adgang til de samtaler, der ikke var med på scenen. Og hvis ikke du deltog, kan podcasten måske være med til at give dig en fornemmelse af, hvad Nytårskuren er for et rum og hvilke spørgsmål der optager branchen netop nu. Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Gæster (dagens oplægsholdere): - Anne Sophia Hermansen, Nytårskurens konferencier - Mogens Lykketoft, tidligere minister og formand for FN's generalforsamling - Lykke Friis, direktør for Tænketanken EUROPA - Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank - Lars Sandal Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri Gæster (deltagere ved Nytårskuren): - Frederik Nagel Fryland, Investment Associate i Urban Partners - Jesper-Max Larsen, direktør i NJORD Law Firm - Luise Christensen, Partner i Accura Følg med i kommende arrangementer og netværk via byggesocietetet.dk  Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
113. Et hjem, du kan mærke; erfaringer med biobaserede materialer (LIVE fra Building Green Cph 2025)
2025/10/30
Denne uges episode er optaget i samarbejde med Building Greens Forandringsbevægelse direkte fra Action Space scenen til Building Green Cph 2025.  Hvordan føles det egentlig at bo i biobaserede materialer? Ikke som idé eller dagsorden – men som hverdag og virkelighed. I denne liveoptagelse vender vi blikket mod indeklima som en sanselig størrelse – hvad sker der, når kroppens velvære bliver den vigtigste målestok i byggeriet? Samtalen er med udgangspunkt i to gæster, der begge har gjort op med konventionelt byggeri og valgt biobaserede materialer som grundlag for deres hjem. Casper Borg-Møller og hans hustru har bygget deres hjem Karlebo Landsted, som tager afsæt i de gamle omkringliggende længe -og bindingsværkshuse. Tore Dokkedahl har med sin hustru, og børn transformeret en gammel landsbyskole i Bjergsted til en bolig med biobaserede materialer i centrum. Samtalen giver et ærligt indblik i, hvad de to gæster oplever, der sker, når hamp, græs, ler og træ bliver til byggesten, og hvordan de kan mærke materialernes indflydelse på indeklima, trivsel og hverdag. Du kan finde undersøgelsen ’Opskalering af biobaserede byggematerialer’, der refereres til i samtalen her Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Gæster: Casper Borg-Møller, Landskabsarkitekt i Cobe og Tore Dokkedahl, Handicaphjælper Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
112. Ses vi til Building Green Cph 2025?
2025/10/29
Hvis du deltager til Building Green Cph onsdag d. 29. oktober 2025, håber jeg at se dig kl. 14.40 ved Action Space scenen, hvor jeg optager podcasten i liveformat under titlen "Et hjem, du kan mærke - erfaringer med biobaserede materialer". Du kan finde mere info om mine to gæster og det, vi skal tale om via programmet her  Action Space scenen finder du lige ved hovedindgangen - din gratis billet kan hentes her eller via Building Greens hjemmeside. Følg gerne @rundtombyggeriet via Instagram for et mere visuelt billede af det, der foregår bagom mikrofonen. Jeg håber vi ses! Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
111. Miniserie: Nye krav til byggeriet – solceller, tage og den praktiske virkelighed med Kim Slavensky
2025/10/22
Hvad betyder det i praksis, når solceller skal tænkes ind i renovering og bæredygtighed?  I denne miniserie dykker vi ned i de forandringer, som EU’s opdaterede bygningsdirektiv kommer til at føre med sig – fra politiske mål til praktiske løsninger. Byggeriet står foran en omfattende opgave; tusindvis af bygninger skal opfylde nye krav til energiforbrug, klimabelastning og dokumentation. Men hvad betyder det helt konkret, og hvordan ruster man sig til det? Miniserien består af tre afsnit, hver med sin faglige vinkel og gæst. I seriens tredje og sidste afsnit retter vi blikket mod konkrete løsninger ude på bygningerne. Min gæst er Kim Slavensky fra Phønix Tag Energi, og vi taler om, hvad der skal til for at solceller kan fungere som en praktisk del af løsningen på de nye krav i bygningsdirektivet – både teknisk, økonomisk og lovgivningsmæssigt. Vi kommer blandt andet omkring mulighederne og barriererne i markedet i dag, hvilke bygninger der egner sig og hvad man bør være opmærksom på. For mere information om emnet anbefaler Kim: Dansk Solcelleforenings Hjemmeside. Din vært: Carina Løvenfald Christiansen  Ugens gæst: Kim Slavensky Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
110. Miniserie: Nye krav til byggeriet – data og klimaberegninger med Magnus Nørbo
2025/10/15
Hvordan måles og dokumenteres bæredygtighed bedst muligt? I denne miniserie dykker vi ned i de forandringer, som EU’s opdaterede bygningsdirektiv kommer til at føre med sig – fra politiske mål til praktiske løsninger. Byggeriet står foran en omfattende opgave; tusindvis af bygninger skal opfylde nye krav til energiforbrug, klimabelastning og dokumentation. Men hvad betyder det helt konkret, og hvordan ruster man sig til det? Miniserien består af tre afsnit, hver med sin faglige vinkel og gæst.  I seriens andet afsnit stiller vi skarpt på data, klimaberegninger og dokumentation og hvordan direktivets krav omsættes til konkret praksis i byggeriets hverdag. Min gæst i studiet er Magnus Nørbo, stifter og CEO i Legacy, der arbejder for at gøre bæredygtighed målbar og beslutningsdygtig gennem data. Samtalen kredser om, hvordan bygninger vurderes, hvor datagrundlaget halter, og hvad det kræver at bruge klimadata som løftestang for den grønne omstilling. For mere information om emnet anbefaler Magnus bl.a.: At holde sig løbende opdateret via EU Kommissionens hjemmeside - deres undersider og seminarer. Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæst: Magnus Nørbo Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
109. Miniserie: Nye krav til byggeriet – konsekvenser og konkrete løsninger med Alexander Ulrich
2025/10/08
Hvilke krav kommer og hvad kræver det af branchen at følge med? I denne miniserie dykker vi ned i de forandringer, som EU’s opdaterede bygningsdirektiv kommer til at føre med sig – fra politiske mål til praktiske løsninger. Byggeriet står foran en omfattende opgave; tusindvis af bygninger skal opfylde nye krav til energiforbrug, klimabelastning og dokumentation. Men hvad betyder det helt konkret, og hvordan ruster man sig til det? Miniserien består af tre afsnit, hver med sin faglige vinkel og gæst.  I seriens første afsnit gives et grundigt indblik i direktivets indhold, formål og konsekvenser, og hvad det kommer til at betyde for byggeriet i Danmark. Min gæst i studiet er Alexander Ulrich, seniorchefkonsulent i DI Byggeri, der hjælper med at skabe et indblik i, hvorfor direktivet kommer nu, hvordan det skal forstås, og hvad det kræver af både virksomheder, bygningsejere og samfundet bredt.  For mere information om Bygningsdirektivet, anbefaler Alexander: At følge Vicedirektør for Bygninger og Produkter i Europa-Kommissionen Niels Ladefoged på LinkedIn samt Energistyrelsens hjemmeside Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæst: Alexander Ulrich Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
108. Ugens Snak: Hvordan skaber vi en mere mangfoldig byggebranche? Med Anna Storm
2025/07/02
Live fra Verdens Vildeste Brobyggere i Næstved – en årlig konkurrence, hvor lærlinge designer og bygger ægte broer – tager jeg i denne uge fat på, hvordan byggebranchen kan blive både stærkere og mere mangfoldig. Midt i baggrundsstøjen fra arrangementet mødtes jeg med Anna Storm, 36-årig tømrerlærling, akademiker og mor til tre. Efter et ophold på krisecenter valgte hun at forfølge sin barndomsdrøm om at blive håndværker – og i dag mangler hun kun ni måneder til svendeprøven. Anna er også initiativtager til PIGEPAGTEN – en konkret indsats for at fastholde kvinder i byggebranchen, og så arbejder hun strategisk med mangfoldighed hos tømrervirksomheden Egil Rasmussen. I vores samtale kommer vi bl.a. ind på psykologisk tryghed, frafald blandt kvinder i faget og så deler Anna lidt om hendes næste projekt; at samle 30 kvindelige håndværkere til at renovere det krisecenter, hvor hendes egen rejse begyndte. Lyt med til en rå og inspirerende samtale om mod, mangfoldighed og mesterlige ambitioner på byggepladsen. Find Anna på Instagram: @chronicles_of_a_carpenter Bliv en del af fællesskabet hos Boss Ladies her eller Lærlinge for Bæredygtighed her Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæst: Anna Storm Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
107. Innovation & Iværksætteri: RECYCON - Fra Byggeaffald til Bæredygtige Betonelementer med Jens Flade-Rasmussen
2025/04/09
Forestil dig en verden, hvor byggeaffald ikke findes – kun ressourcer, der venter på at blive genanvendt. Det er visionen, der driver Jens Flade-Rasmussen, udviklingsdirektør hos RECYCON, som arbejder på at gentænke betonindustrien med betonelementer skabt af 100% genanvendte materialer. Danmark står midt i en råstofkrise. Grusgravene tømmes, og presset på traditionelle byggematerialer vokser. Det tvinger branchen til at finde nye veje – og måske løsningen ikke ligger under jorden, men i de bygninger, vi allerede har. I denne episode taler vi om betonens rolle i den grønne omstilling og om, hvordan vi bør re-tænke affaldshåndtering over i råstofhåndtering. Jens deler også sin personlige rejse fra at forlade skolen i 6. klasse til at drive en virksomhed, der skubber til grænserne for, hvad vi forstår som bæredygtigt byggeri. Et afsnit om cirkularitet, genbrugsbeton, urban mining – og om modet til at tænke anderledes i en branche i forandring. Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæst: Jens Flade-Rasmussen Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
106. Ugens Snak: Når Færre Arbejdstimer Giver Større Værdi med Loui Lam
2025/04/02
Gæsten i denne uges afsnit er Loui Lam, der som 'Den Cyklende Murer' har valgt at gøre tingene på sin helt egen måde. Med ladcyklen som transportmiddel og en arbejdsuge på bare 1-3 dage har Loui skabt en alternativ karrierevej i en branche præget af tradition og hårdt fysisk arbejde.  Fra skoletræt teenager til murerlærling drevet af penge-ambitioner, til filmen 'Fight Club' der ændrede hans livssyn, og var med til at plante de første frø til de valg han senere har truffet i forbindelse med sit arbejdsliv. Det tager vi en snak om og dykker ned i de praktiske aspekter af at drive en succesfuld håndværkervirksomhed på minimalistiske præmisser, hvor Loui ærligt deler om økonomien bag at arbejde mindre, om kundetyper der foretrækker hans tilgang, og hvordan han balancerer familieliv med at være selvstændig - herunder en syv måneders barsel. Louis filosofi om at "leve under evne" og prioritere tid højere end materielle goder giver stof til eftertanke for enhver, der drømmer om et mere balanceret arbejdsliv. Uanset om du selv er håndværker, overvejer at blive selvstændig, eller bare søger inspiration til at gentænke dit forhold til arbejde, vil denne episode give dig konkrete indsigter og et frisk perspektiv på, hvordan succes kan defineres. Følg Loui for mere inspiration, og hans kommende boglancering - nedenfor de to bøger/personer han selv finder inspirerende for tiden: Simon Squibb - What's Your Dream? Robert Pirsig - Zen and The Art of Motorcycle Maintenance Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
105. Ugens Snak: Brandrådgivning med Hans E. Nyfjord
2025/03/26
Hvordan navigerer vi bedst i de stigende krav til brandsikkerhed i byggeriet? I denne episode tager jeg en snak med Hans E. Nyfjord, administrerende direktør og stifter af 360 Brandrådgivning.  Vi går i dybden om certificeringer, brandklasser, materialevalg og de vigtigste strategier for en smidig byggeproces. Vi ser også på, hvordan bygningsreglementet både kan være en hjælp og en udfordring – og hvad der skal til for at sikre effektive, lovlige og holdbare løsninger.  Lyt med og bliv klogere på brandrådgiverens afgørende rolle i byggeriet! Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæst: Hans E. Nyfjord Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
104. Ugens Snak: En Samtale med Den Nysgerrige Håndværker, Mads Okking
2025/03/19
I denne uges afsnit er jeg taget til et helt særligt kontor i arbejdsorganisationen Dansk Håndværk på Islands Brygge. Her sidder Mads Okking, der som udviklingskonsulent og med baggrund som udlært murer og stenhugger har ansvar for diverse udviklingsprojekter - herunder podcasten 'Den Nysgerrige Håndværker', hvor Mads som vært dykker ned i den danske håndværksbranche.  Vi taler blandt andet om Mads' egen vej ind i branchen med hele to svendebreve, og så taler vi om alt fra branchen generelt, erhvervsuddannelser, formidling, ansvar og meget mere - en virkelig god samtale mellem to nysgerrige væsener og en fælles vision for vores byggebranche. I samtalen deler Mads sine anbefalinger til både bøger og podcasts, som er linket nedenfor: Hjemmesiden byggerietspodcast.dk Morten Münsters bøger 'Jytte fra marketing er desværre gået for i dag' og 'Jytte vender tilbage' - derudover hans podcast Adfærd 'Vanedyr' af Nicklas Brendborg 'Atomic Habits' af James Clear Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæst: Mads Okking Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
103. Ugens Snak: Greenwashing og Vildledende Markedsføring med Forbrugerombudsmanden, Torben Jensen
2025/02/26
Hvad er greenwashing? Og hvordan sikrer vi fair og gennemsigtig markedsføring i en tid, hvor bæredygtighed er et vigtigt parameter for mange forbrugere? I denne episode taler vi med Torben Jensen, der som Forbrugerombudsmand har til opgave at sikre at markedsføring ikke er vildledende. I oktober 2024 blev en ny vejledning tilgængelig for virksomheder, som gerne vil markedsføre sig med grønne udsagn om klima, miljø og bæredygtighed. Den indeholder en gennemgang af, hvilke krav Forbrugerombudsmanden stiller til dokumentationen for udsagn om klima, miljø og bæredygtighed, samt hvad virksomheder i øvrigt skal være opmærksomme på for at undgå greenwashing. Med udgangspunkt i den, dykker vi ned i reglerne for grøn markedsføring, forskellige eksempler, og så deler Torben lidt om, hvordan han og hans team arbejder på at sikre, at markedsføringsloven bliver opretholdt. Direkte link til ovennævnte vejledning: "Virksomheders miljømarkedsføring - Forbrugerombudsmandens anbefalinger” Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæst: Torben Jensen Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
102. Bæredygtigt Byggeri: Prisvindende Renovering efter Husets Behov med Berit Gredal
2025/02/12
I denne uges episode er jeg igen uden for studiets rammer - mikrofonerne er rykket til et gammelt bindingsværkshus på Midtfyn, kaldet Lydinge Aagård. Ejerne er Berit og Niels Gredal, der har stået for at renovere huset med udgangspunkt i ler, kalk og træ for at skabe så åndbart et hus, som muligt.  Med hver deres baggrund som elektriker og sygeplejerske havde de aldrig drømt om, at deres passion for gamle byggeteknikker og renovering af Lydinge Aagård ville føre til Realdanias Specialpris 2024. I afsnittet her deler Berit om renoveringen, og hvordan deres erfaringer med et hus fra 1930'erne har formet deres tilgang til at skabe et hjem, der både hylder historien og imødekommer moderne behov. F.eks. ved installation af en tre tons tung masseovn som primær varmekilde. Derudover taler vi om vigtigheden af at bevare håndværksmæssig viden og de gamle teknikker, så kommende generationer også kan nyde godt af denne form for kulturarv.  Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.  Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæst: Berit Gredal Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
101. Bæredygtigt Byggeri: Udfordringer og Muligheder som Trælast mod en Grønnere Byggebranche med Hannah Brejnholt & Simon Schack Serup-Kinnari
2025/02/05
Hvordan kan man som trælast arbejde i en mere bæredygtig retning uden at miste sin konkurrenceevne? I denne uges afsnit er gæsterne Hannah Brejnholt, bæredygtighedschef i XL-Byg Brejnholt, og Simon Schack Serup-Kinnari, som netop beskæftiger sig med de mange muligheder og udfordringer branchen byder på som trælastsælger i XL-Byg Brejnholt Horsens.  Fra en baggrund som international bæredygtighedsekspert til en nøgleposition i familievirksomheden, deler Hannah sin rejse til der, hvor hun er i dag, hvor hun bl.a. er med til at forme virksomhedens miljømæssige aftryk. Simon giver indsigt i, hvordan kundernes interesse for bæredygtighed varierer, og hvad der påvirker vores valg af materialer.  Derudover kommer vi omkring, hvorvidt en mere inkluderende arbejdskultur og repræsentation, fremmer diversitet og skaber et miljø, hvor nye generationer kan trives. Og så taler vi om, hvordan en bæredygtig genbrugskultur kan blomstre i byggebranchen, og hvad det kræver af os alle at realisere denne vision. Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.  Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæster: Hannah Brejnholt & Simon Schack Serup-Kinnari Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
100. Uddannelse: Bæredygtighed med Lærlinge i Fokus med Emmilie Joy Hansen
2025/01/29
I denne uges episode har jeg besøg af en gæst med en kæmpe passion for at skabe bæredygtig forandring i byggebranchen, personen bag Instagramprofilen @snedkerglæde, Emmilie Joy Hansen.  Til daglig er hun bygningssnedkerlærling hos Anders Mainz ApS, et tømrerfirma med fokus på biobaserede alternativer til konventionelle, CO2 tunge-tunge byggematerialer. Derudover er hun forkvinde hos Lærlinge for Bæredygtighed, hvor hun på deres stand til dette års HÅNDVÆRK Festival 2025 vil være at finde, ud over hendes deltagelse på scenen til forskellige debatoplæg. Vi tager en snak om bæredygtighed i byggebranchen, erhvervsuddannelser og hvordan Emmilie arbejder for at skabe forandring netop for unge lærlinge. Så taler vi om vigtigheden af diversitet i branchen, behovet for byggetop og centrale temaer fra bogen "Bevaringsværdig Byggebranche", som hun netop har været med til at udgive sammen med andre unge stemmer i byggeriet fra Lærlinge for Bæredygtighed og så Den Grønne Ungdomsbevægelse. Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.  Din vært: Carina Løvenfald Christiansen Ugens gæst Emmilie Joy Hansen Fortæl os, hvad du synes om episoden her! Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.

Podcast reviews

Read Rundt om Byggeriet podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Rundt om Byggeriet relevant audience podcasts


What do you want to promote?