Advertise on podcast: Folkemøde på Kutter Anton

Hvordan kan litteratur være en form for modstand? Det drøfter en række belarusiske forfattere, forskere og kulturaktører i denne samtale, der fandt sted ombord på Kutter Anton under Folkemødet. De taler om livet i eksil, censur, sprogpolitik og udgivelsen af den første antologi med belarusiske tekster oversat til dansk. Tidskoder:00:00 – Velkomst ved Kim Jensen, CISU03:33 – Introduktion af projektet ved Lizaveta Dubinka-Hushcha, Beladania09:33 – Om forfatteren Maria Martisevich og essayet "Which Kind of Bridge Are You?"13:40 – Pavel Barkouski om litteraturens rolle i kampen for frihed22:29 – Om forbindelsen mellem eksilforfattere og befolkningen i Belarus26:07 – Litteratur uden stat – kulturel modstand uden støtte31:07 – Pavel Tereshkovich om eksil og skriveprocessen som overlevelse41:13 – Liliya Ilyushyna om udgivelse af belarusiske bøger i eksil50:57 – Afslutning og tak til deltagerne Podcasten er på engelsk.

Optaget på Kutter Anton under Folkemødet 2025, arrangeret af CISU – Civil Samfund i Udvikling – i samarbejde med Afghan Daanish Foundation. Najiba Akbari fortæller om kvinders og pigers vilkår i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse, og hvordan hemmelige undergrundsskoler og lokale fællesskaber arbejder for at sikre uddannelse til piger over 12 år – trods massiv modstand og risiko. Tidspunkter og emner: 00:00 – Intro og præsentation af Najiba Akbari 01:00 – Situationen for kvinder og piger i Afghanistan 03:25 – Håb og modstand: kvinder der underviser i skjul 05:12 – Undergrundsskoler: hvordan de fungerer 06:49 – Hvad Danmark kan gøre politisk 08:18 – Dilemmaet i samarbejde uden at anerkende Taliban 10:09 – Kontakt til lokale netværk og kvinder via WhatsApp 12:27 – Taliban og digital overvågning 14:12 – Mænds rolle og støtte til undervisning 16:03 – Taliban-medlemmers skjulte accept 23:00 – Udfordringer ved dokumentation og støttemidler 28:17 – Hvordan man som privatperson kan støtte 33:29 – Uenigheder i diasporaen 35:51 – International anerkendelse af Taliban? 37:59 – Kvinders muligheder for online business og læring 40:22 – Hvem underviser og hvordan materialer distribueres 44:18 – Indefrosne midler og konsekvenser for fattigdom

Under Folkemødet 2025 drøftede Jacob Thorsen fra CISU sammen med Andriy Zholob, veteran og leder af veteranscentret i Lviv, Bohdan Bunchak, veteran og billedkunstner, samt Maria, ukrainsk aktivist, hvordan kunst, kultur og civilsamfundets solidaritet spiller en vigtig rolle i modstanden mod den russiske invasion i Ukraine.Panelet delte stærke personlige fortællinger om, hvordan kunsten hjælper soldater med at håndtere traumatiske oplevelser og hvordan solidaritet mellem civile og militære skaber modstandskraft i samfundet. Hør om: Musik og kunst som terapeutiske redskaber på frontlinjen (09:18)Veteranernes behov for psykologisk støtte og fællesskab (22:39)Risikoen for propaganda gennem kunst og behovet for kritisk opmærksomhed (33:23)Hvordan internationalt samarbejde og gensidig vidensdeling kan styrke modstandskraft og støtte Ukraines kamp (41:30)Samtalen understregede betydningen af at erkende veteranernes udfordringer samt vigtigheden af, at civilsamfund og internationalt samarbejde støtter Ukraine, ikke kun materielt, men også gennem kulturudveksling og fælles læring.Podcasten er produceret af CISU – Civilsamfund i Udvikling under Folkemødet 2025. Podcasten er på engelsk.

Hvordan sikrer vi naturens rettigheder juridisk?Under Folkemødet 2025 diskuterede advokat Helena Reumert Gjerding fra Naturens Retshjælp og Kontraadvokater sammen med Mogens Gissel fra Levende Hav, hvordan civilsamfundet og grønne organisationer kan sikre bedre juridisk beskyttelse af naturen.Naturens Retshjælp arbejder med at understøtte grønne organisationer, der ofte står alene med komplekse juridiske klagesager. Helena Gjerding forklarer, hvordan den nuværende lovgivning ofte er utilstrækkelig, dårligt håndhævet, og med sanktioner, der ikke virker præventivt.Samtalen dækker emner som: Naturen som retssubjekt og potentialet i at give naturen juridiske rettigheder (04:04)Aarhuskonventionens betydning for civilsamfundets rolle i at tale på vegne af naturen (05:10)Udfordringer med håndhævelse og sanktioner i miljølovgivningen (07:51)Internationale eksempler på klimasager, som påvirker staters ansvar for miljøbeskyttelse (11:02)Behovet for bedre juridisk kompetence og styrkelse af miljølovgivningen i Danmark (30:01)Panelet understregede, at grønne organisationer spiller en afgørende rolle som "naturens vagthunde," men at der er behov for stærkere retlige strukturer, klarere ansvar, og mere effektive sanktioner for at beskytte miljøet.Podcasten er produceret af CISU – Civilsamfund i Udvikling under Folkemødet 2025.

I dette afsnit fra Folkemødet 2025 diskuterer Benjamin Foyn Lausten (LGBT+ Danmark) sammen med repræsentanter fra LGBT+ organisationer i Marokko, Kenya, Georgien og Tunesien, hvordan civilsamfundet kæmper mod voksende marginalisering og repression i deres lande.Hør blandt andet om: Marginalisering og risiko for LGBT+ organisationer i Marokko (05:18)Lovgivningens stramninger og nye anti-LGBT+ tiltag i Kenya (08:25)Hvordan Tunesiens LGBT+ civilsamfund påvirkes efter kuppet i 2021 (11:39)Konsekvenserne af Georgiens "Foreign Agents" lovgivning og anti-LGBT+ kampagner (13:51)Strategier for at modarbejde marginalisering og skabe sikre rum (28:14)Hvilken støtte LGBT+ organisationer har brug for fra Danmark og internationale partnere (42:23)Deltagere: Benjamin Foyn Lausten (LGBT+ Danmark) samt LGBT+ repræsentanter fra Marokko, Kenya, Georgien og Tunesien. Podcasten er på engelsk.

Denne samtale fra Folkemødet 2025 handler om Operation Dagsværks historie, global solidaritet og tilliden til internationale institutioner som FN. I panelet deltager Jökull Logi (Bestyrelsesmedlem Operation Dagsværk), Carl Emil Grum-Nymann (Den Grønne Ungdomsbevægelse), Kirsten Larsen (Journalist, Globalnyt), Eline Thor Eliassen (Ungdomsambassadør, Plan Børnefonden) og Rune Møller Stahl (Senioranalytiker, Oxfam Danmark). 00:27: Introduktion ved Jökull Logi og temaet solidaritet. 05:37: Panelets vurdering af FN og andre internationale institutioner. 10:37: Diskussion om FN’s håndtering af Palæstina-konflikten og den globale solidaritets udfordringer. 17:53: Debat om FN’s manglende handlekraft og muligheden for alternativer. 25:39: Aktivisme som et nødvendigt supplement til institutionelle løsninger. 31:29: Panelets refleksioner om at finde håb i en verden med fortsatte konflikter. 42:17: Deltagernes personlige definitioner af solidaritet og anbefalinger til unge om engagement i globale udfordringer. Podcasten fremhæver vigtigheden af kontinuerligt engagement, aktivisme og solidaritet på tværs af generationer og landegrænser trods udfordringer og institutionernes begrænsninger.

Denne samtale fra Folkemødet 2025 handler om den grønne trepartsaftale og dens betydning for biodiversiteten, havmiljøet og landbruget i Danmark. Panelet består af Jens Lykkebo (Danmarks Vilde Natur), Stiig Markager (Professor ved Aarhus Universitet) Pil Christensen (Verdens Skove) og Torsten Gejl (Alternativet). 00:31: Introduktion til den grønne trepart og dens historiske kontekst. 07:05: Stiig Markager forklarer problemerne med næringsstofudledning fra landbruget.  12:19: Pil Christensen fra Verdens Skove diskuterer skovenes rolle og udfordringerne med biodiversitet. 17:45: Torsten Gejl præsenterer Alternativets kritiske syn på aftalen. 22:09: Diskussion om aftalens udfordringer og frivillighedens problemer. 30:33: Risici ved manglende fokus på store, sammenhængende naturområder. 35:11: Vigtigheden af folkelig opbakning og grønne organisationers rolle. 46:42: Debat med publikum om lokale udfordringer og sammentænkning af naturindsatser. 56:34: Diskussion om Bornholms særstatus i aftalen.Podcasten understreger nødvendigheden af at handle konkret for at sikre effektive løsninger på både kvælstofproblemerne og biodiversitetskrisen i Danmark.

I denne samtale fra Folkemødet 2025 fortæller Frederik Nielbo fra Det Danske Hus i Palæstina og Mohammad Rabah, direktør for Palestinian Circus School, om hvordan kunst og kultur spiller en afgørende rolle i et samfund præget af krig og besættelse. 00:42: Introduktion til Det Danske Hus i Palæstina. 03:01: Hvorfor lave cirkus midt i en 76-årig besættelse? 06:06: Mohammad Rabah introducerer sig selv og sin baggrund. 10:42: Betydningen af cirkus som håb og modstand. 15:58: Hvordan cirkusskolen arbejder med børn og unge under vanskelige forhold. 22:34: Cirkus som modstand og styrkelse af fællesskab. 26:10: Fremtidige drømme og udfordringer for cirkusskolen. 30:37: Opfordring til global solidaritet og handling. 32:38: Spørgsmål fra publikum om arbejdet i Gaza og muligheder for samarbejde. Podcasten belyser vigtigheden af kunst og kultur som redskaber til håb, modstand og genopbygning i Palæstina, hvor børn og unge gennem cirkuskunst oplever kontrol, fællesskab og værdighed midt i kaos.

Hvordan former fakta og fordomme vores syn på flygtninge? Denne episode fra Kutter Anton under Folkemødet 2025 dykker ned i fortællinger og erfaringer fra mennesker med direkte kontakt til det danske asylsystem – og diskuterer, hvad vi egentlig ved, og hvad vi tror. [00:12] Eva-Marie Møller byder velkommen og præsenterer panelet fra NGO'en Flygtningebørn.[02:42] Sohrab Noor, beboer på Kærshovedgård, fortæller om sin hverdag og oplevelse af stigma og mærkning som afvist asylansøger.[04:47] Manilla Ghafuri, forperson i Rapolitics, deler egne erfaringer med fordomme og systemets krav om taknemmelighed og tilbagebetaling.[08:28] Bjørn Fabian fra Ungdommens Røde Kors Asyl taler om, hvordan fordomme ligger til grund for et umenneskeligt system.[10:24] Diskussion om mediedækningen af ulykke ved Kærshovedgård og dens rolle i stigmatisering.[14:44] Panelet afslutter med opfordring til handling og opmærksomhed på forholdene i udrejsecentre.[15:08] Deltagerne inddeles i grupper for at diskutere "fakta eller fordomme".[17:17] Gruppe 1 gennemgår statistik: hvilke lande huser flest flygtninge? Europa er ikke blandt de øverste.[22:10] Gruppe 2 diskuterer Danmarks kvoteflygtningepolitik og viden om udvælgelseskriterier.[27:09] Gruppe 3 ser filmklip om et uledsaget flygtningebarn og diskuterer, hvem der betaler for familiesammenføring.Podcasten giver et nærbillede af både systemet og de mennesker, der lever i det – og stiller skarpt på forskellen mellem politisk retorik og virkelighed.

Denne podcast er optaget på Kutter Anton under Folkemødet 2025 og sætter fokus på Europas sikkerhed, Ukraine-konflikten og demokratiets udfordringer. Eksperter og aktivister diskuterer de nuværende kriser, og hvordan civilsamfundet spiller en central rolle i at opretholde demokrati og menneskerettigheder.[00:20] Introduktion til panelet og dagens tema: Europas identitet under pres.[04:21] Julia Samokvalova deler erfaringer fra arbejdet med civilsamfundet i Ukraine, både før og efter Ruslands invasion, og understreger civilsamfundets betydning for landets modstandsdygtighed.[10:48] Hanne Severinsen forklarer vigtigheden af retssikkerhed og internationale aftaler som fundament for fred og demokrati i Europa.[15:38] Thierry Legendre diskuterer Europas sikkerhedspolitiske situation, NATOs fremtid og behovet for europæisk samarbejde, især i lyset af usikkerheden omkring USA's rolle.[24:24] Karsten Fledelius fremhæver situationen i Belarus og andre oversete europæiske lande, hvor demokratiske rettigheder er under pres.[35:12] Publikum deler personlige oplevelser fra USA om demokratiets erosion under præsident Trump og paralleller til situationen i Rusland.[44:35] Diskussion af Ukraines fortsatte kamp og behovet for en styrket europæisk respons.Podcasten afsluttes med perspektiver på, hvordan Europa skal styrke samarbejdet for at beskytte demokratiske værdier og stabilitet i en tid præget af global uro.Lyt med for en dybere forståelse af Europas sikkerhedsmæssige udfordringer og vigtigheden af et stærkt civilsamfund.Deltagere:Julia Samokvalova, projektkoordinator, Den Danske Helsinkikomité for MenneskerettighederHanne Severinsen, tidligere MF (V) og medlem af Europarådets parlamentariske forsamling, projektmedarbejder i Helsinki-komiteenThierry Legendre, adm. direktør og partner, AC DefenceKarsten Fledelius, tidligere formand, Den Danske Helsinkikomité for Menneskerettigheder

I denne podcast, arrangeret af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), diskuteres EU's frihandelsaftaler med det globale syd, særligt Mercosur-aftalen, og hvem aftalerne egentlig gavner eller rammer. Intro og baggrund (00:08): Hvorfor frihandelsaftaler er aktuelle, og hvordan USA og Kina påvirker EU's handelspolitik.Historisk perspektiv og EU’s interesseområder (03:13): Alfred Arnborg forklarer EU’s handelspolitik og interesser i særlige produkter.Konflikter og interne modsætninger i EU (05:57): Om interne uenigheder, specielt i landbrugs- og bilindustrien.Miljø- og klimamæssige bekymringer (14:45): Caroline Bertram fortæller om klimaperspektiver og reguleringsudfordringer i aftalerne.Debat om bæredygtighedsklausuler (19:19): Hvor effektive er EU’s bæredygtighedsklausuler, og hvordan håndhæves de?Kritik af Mercosur-aftalen (25:19): Hvorfor civilsamfundet og miljøorganisationer kritiserer aftalen.Publikumsspørgsmål om konkurrence med USA og Kina (26:59): Er EU’s standarder for bæredygtighed realistiske i en global konkurrence?EU’s interne dynamik og politiske perspektiver (42:48): Hvordan ændringer i EU’s parlament og kommission kan påvirke fremtidige aftaler.Afsluttende refleksioner: Vindere og tabere (52:54): Hvem gavner EU's handelsaftaler reelt set i Europa og i det globale syd?Panel: Amanda Hersbøl (Moderator)Alfred Arnborg (Tænketanken Europa)Caroline Bertram (University of Cambridge)

Denne debat fra Folkemødet 2025 dykker ned i feministisk finansiering i internationale partnerskaber og undersøger, hvorfor kvinderettighedsorganisationer stadig modtager under 1% af den samlede udviklingsstøtte trods internationale resolutioner.Højdepunkter: Introduktion og kontekst (00:08)Hvad er feministisk finansiering? Winnie Alim forklarer principper om magtbevidsthed og ligeværd (03:36)Eksempel fra Palæstina: Succesfuldt partnerskab med Rural Women’s Development Society (05:26)Behov for feministisk udenrigspolitik: Kristine Mærkedahl Jensen om vigtigheden af stærkere dansk engagement (07:06)CISUs perspektiv: Nicolai Houe diskuterer muligheder og begrænsninger ved feministiske principper i praksis (09:12)Udfordringer med finansiering: Barrierer for langsigtet støtte og ressourcer til drift (13:16)Europæiske tendenser: Bekymrende udvikling med faldende finansiering til kvindeorganisationer (17:08)Visioner for fremtiden: Ønsker om bredere finansiering, mere langsigtet støtte og mere anerkendelse af feministiske principper (39:36)Debatten giver et konkret indblik i udfordringer og muligheder inden for feministisk finansiering og lægger op til nødvendige forandringer i internationale partnerskaber.

Mandsholdet og FANT diskuterer, om man kan bruge satire i formidling af udviklingsprojekter.   Mandsholdet og FANT inviterer til en diskussion om, hvorvidt satire og humor kan anvendes til at oplyse om udviklingsprojekter. Hvad er acceptabelt, og hvad er uacceptabelt? Mandsholdet og FANT præsenterer konkrete eksempler og går i dybden med tankerne bagved, bekymringerne og resultaterne. Derudover vil vi åbne op for en diskussion om, hvad det kræver af organisationer at indgå i partnerskaber, der fokuserer på satire og en humoristisk tilgang, og hvilket ansvar der følger med til platforme som Mandsholdet.

Hvordan hænger vores forbrug sammen med fældning af regnskoven og EUs politik? Er det din tofu, der medfører afskovning i Brasilien? Er der afskovning i din hotdog? Eller din kaffe? Vi punkterer myterne om hvordan vores forbrug hænger sammen med afskovning og evt bliver afhjulpet af EU lovgivning. 

I 2021 kuppede Myanmars militær den demokratisk valgte regering. Siden har landet været i konflikt mellem juntaen der har stjålet magten, og den folkelige modstandsbevægelse som forsøger at genvinde magten og vende tilbage til demokrati. I denne debat vil Rebecca og Abakal, to asylansøgere fra Myanmar, dele deres oplevelser med at leve i Myanmar efter militærkuppet og derefter flygte til sikkerhed i Danmark. Vi vil adressere spørgsmål som: Hvordan får man mad på bordet, hvis man er frataget sig erhverv og indtjening pga. væbnet konflikt, eller hvis man strejker på 4 år i protest mod kuppet? Hvordan opvokser børn og kommer i skole midt i en konflikt? Hvordan etablerer man et nyt hjem når man gang på gang tvinges til at flygte, og der i nærområdet ikke findes lande hvor flygtninge ikke har rettigheder og beskyttelse?