Advertise on podcast: Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

Specielt omkring Folketingsvalg er der fra mediernes side fokus på – negative historier om forholdene på landets plejecentre. – Når der er fokus på de gode forhold, er det f.eks. foreningersom Danske Seniorer der undersøger status og laver landsdækkende afstemning for ”Danmarks Bedste Plejecenter”. Faktisk ER der rigtig mange plejecentre hvor tilfredshedener stor, hvilket vi desværre ikke hører om i dagligdagen, og derfor tog jeg på besøg på Åbo Plejecenter i Aakirkeby der i 2024 netop blev valgt som ”Danmarks næstbedste plejecenter 2024”, og i juni 2026 officielt blev kåret som Bornholms førsteidrætscertificerede plejecenter. Jeg taler med de to bornholmere Centerleder Zette Letholm Kofoed og Socialpædagog Maria Holm-Mortensen. Vi skal høre om glæden ved at arbejde på Plejecenter Åbo, og de mange tiltag der også har gjort centret til en meget stor glæde for beboerne. Det drejer sig bl.a. om fællesskab, dagligt tilberedt køkkenmad, gerne med lokale fødevarer, og det inspirerende samarbejde med mange frivillige og pårørende, der er med til at give bådepersonale og beboere livskvalitet. Som socialpædagog Maria Holm-Mortensen siger om arbejdsstrategien: ”Alting hænger sammen med alting”. I den forbindelse taler hun om de mange positive følelsesmæssige påvirkninger som bl.a. sang, fællessamtaler og andre personlige oplevelser sammen, og med personalet, betyder for humøret og dermed også livskvaliteten. – Vi skal dog også høre om mulige udfordringer for det fortsatte gode beboer- og arbejdsmiljø når fremtidens økonomi i en kommune er stram – men først og sidst om de mange tiltag og glæder der gør Plejecenter Åbo til et attraktivt mål for kommende beboere.

I en podcastserie de seneste uger har jeg sat fokus på de danske fødevarer hvor foreløbigt fire landmænd, og koncernchefen for Dagrofa, har fortalt om deres arbejde og overvejelser om fremtiden, set i lyset af den kraftige politiske debat der var i forbindelse med Folketingsvalget 2026. Her er femte og foreløbigt sidste afsnit fra fem landmænd om hvordan de har reageret på den debat der ifølge dem på mange måder har vægtet ensidigt højt i medierne. Alene i DR har ”P1 debat” bl.a. haft flere halvanden timers debatter med fokus på ”grisehaler og drikkevand”. Spørgsmålet til de landmænd jeg har talt med er, hvordan de opfatter debatten i samfundetog hvordan de vil svare på de mange ”angreb” til både politikere og forbrugere så der i højere grad kommer en dialog frem for en konfrontation. I denne podcast skal vi møde slagtesvineproducent Jens Brandt, 4. generationslandmand der, udover at fortælle om mulige misinformationer i mediernes debat, også fortæller om sine spændende oplevelser om begrebet dyrevelfærd, fødevareforsyning, og – hans reaktioner fra studerende når han holder foredrag for studerende påuniversiteter. Jens Brandt har overraskende klare meninger, holdninger og aktuelle konkrete tal på flere områder i både det danske og internationale fødevaremarked der jo, alt andet lige, bestemmes af forbrugernes holdning til – pris – mere endkvalitet, økologi og dyrevelfærd. Han peger også på producenternes og supermarkernes ageren overfor forbrugerne som tilsyneladende går efter ”de gule priser”. Alt ialt en måske for mange provokerende, men også ærlig og åben tilgang til de udfordringer der venter både det danske og internationale fødevaremarked fremover. Jens Brandt går tilbage i historien om det danske landbrug og opdaterer med de muligheder, eller måske mangel på samme, der for altid vil kunne ændre det danske fødevaremarked. Lyt med og få ny indsigt ”fra jord til bord”.

Med det fokus som jeg har sat på de danske fødevarer i en serie af podcast hvor foreløbig fire landmænd har fortalt om deres arbejde og overvejelser om fremtiden, set i lyset af den kraftige politiske kritik der var i forbindelse med Folketingsvalget 2026, kommer her en helt anden vinkel. Det sker i en samtale med koncernchef i Dagrofa, Tomas Peitrangeli, der fortæller om koncernens overordnede mål med madoplevelser til danskerne, og herudover styrke lokalsamfundene, nærdemokratiet og den grønne omstilling. De kalder det ”stærkere sammen”. Spørgsmålet er så – om det er realistisk, set med forbrugerøjne – der jo ifølge undersøgelser i meget høj grad er kendt for at – gå efter prisen – ”den gule farve”, i stedet for indholdets fødevarekvalitet. Måske en lettere omskrivning af det gamle udtryk ”Den gule fare”. Dagrofa, der leverer til restauranter, Dagrofa Foodservice, SPAR, MENY og måltidskasser direkte til forbrugerne har lavet en plan kaldet ”Styrk Rødderne”. 1 "Dansk dyrket", med kampagner for kunderne om at vælge danske varer. 2. "Fælles front" om stærkere partnerskaber med udvalgte danske producenter. 3. "Væksthuset", om innovation og produktudviklinger med producenter samt, 4 "Stærke rammer", en aktiv indsats for bedre konkurrencevilkår i branchen og politisk fokus på lokalt producerede råvarer. Lyt med på og få et indblik i hvor supermarkederne er på vej hen i forhold til at involvere forbrugerne – og landmændene – bakket op af fødevaredistributørerne. Så er det jo op til os forbrugere om vi vil se væk fra de gule mærker og i stedet se på danske sunde fødevareprodukter til en lidt højere pris – men til gengæld sundere end f.eks. - ultraforarbejdedefødevarer.

I serien om det danske landbrug efter Folketingsvalgets fokus på grisehaler og drikkevand, taler jeg med fem forskellige landmænd på Bornholm. Samtalerne fokuserer på hvad der rent faktisk foregår i staldene, på markerne, med dyrevelfærd, økologi og andre områder, som der er et stort fokus på i disse år.I denne podcast besøger vi en ung planteavlskonsulent på Bornholm og privat også har ægproduktion og lidt fritgående kødkvæg. Som med de tidligere medvirkende har Jacob Dam Nielsen også haft fokus på Folketingsvalget 2026 og siger direkte, at valget var totalt spild af tid. Han mener at de mangeudokumenterede påstande som bl.a. kom til udtryk i både DR og TV2 er en total misforståelse i forhold til de reelle forhold der foregår i det danske landbrug. ”Vi har et superkontrolleret landbrug, og det er da også derfor vi får lov at eksportere til lande som bl.a. Kina, hvor fødevaresikkerheden er superhøj,” siger Jacob Dam Nielsen og tilføjer at Danmark bl.a. har verdensreneste drikkevand. Men, spurgte jeg, hvor var alle I landbrugstilknyttede så i debatten? Hør, hvad han svarer i podcasten om mediernes rolle når han bagefter ikke kunne genkende indholdet efter samtalen. OG – hvor er så forbrugerens ansvar – lyt med til en meget åben og ret interessant samtale om fremtidens fødevarer i det hele taget, hvor planteavl spås en ret stor fremtid. Jacob kommer ind på rigtig mange spændende visioner for fremtidens landbrug i – samarbejde med forbrugerne. – I tillæg anbefales også at lytte til koncerndirektør for Dagrofa Tomas Peitrangeli i en selvstændig udgave om deres ansvar og planer omat nå helt ud til de danske forbrugere. Dagrofa leverer bl.a. til restauranter, supermarkeder og købmænd. Podcasten bliver lagt op den 11.11.2026

I serien om det danske landbrug efter Folketingsvalgets fokus på grisehaler og drikkevand, taler jeg med fem forskellige landmænd på Bornholm. Et lokalområde der på mange måder repræsenterer hvad der foregår rundt om i hele Danmark. Samtalerne fokuserer på hvad der rent faktisk foregår i staldene, på markerne, med dyrevelfærd, økologi og andre områder, som der er et stort fokus på i disse år. I denne podcast er det mælkeproducent med 440 årskøer på Olsminde iØsterlars, og formand for Bornholms Andelsmejeri, Kim Larsen, der fortæller om sin tilgang til produktion, fortid, udvikling, fremtid, salg og holdning til den politiske udvikling. Da Kim Larsen begyndte i 1996, var der 118 mælkeproducenter på øen. I dag er der kun 15, og bliver der færre, vil det være svært at holde et førsteklasses mejeri kørende. Sct. Clemens, som mejeriet hedder, lever primært af eksport. Andelsmejeri er i dag ejet af 15 bornholmske mælkeproducenter der leverer ca. 56 mio. kg. mælk årligt, og produkterne er mælk, smør og specialoste (bl.a. Danablu og Opal-serien), og ca. 93 % eksporteres til mere end 35 lande. Derfor bekymrer det også Kim Larsen når der i forbindelse med den Grønne Trepart tales om at omlægge landbrugsjord til skov på Bornholm – en ø, hvor 23 pct. af arealet i forvejen er dækket af skov, og hvor det iresten af Danmark er godt 15 pct – og hvor man tillige opfylder de officielle krav for år 2100. Hør Kim Larsens syn på de mange udfordringer – og muligheder – hvis politikerne og forbrugerne vil lytte til landmanden der leverer de sunde varer. Få også en lille indsigt i hvorfor foreningen Landbrug og Fødevarer nu pludselig også kalder sig for ”Fødevareklyngen” – i den politiske debat om hvor mange ”landbruget i Danmark beskæftiger.”

I serien om det danske landbrug efter Folketingsvalgets fokus på grisehaler og drikkevand, taler jeg med fem forskellige landmænd på Bornholm. Et lokalområde der på mange måder repræsenterer hvad der foregår rundt om i hele Danmark.Samtalerne fokuserer på hvad der rent faktisk foregår i staldene, på markerne, med dyrevelfærd, økologi og andre områder, som der er et stort fokus på i disse år. I denne podcast besøger jeg 30-årige landmand Thorbjørn Boss, hvor det er mælkeproduktion der er omdrejningspunktet for ham og hans hustru og tre børn. De købte for nylig gården for 30 millioner kroner og har lige nu 80 køer, men regner med næste år at have 140. Vi kommer i samtalen ind på det at have en lokal bedrift hvor mælkeproduktionen går til det lokale andelsmejeri, Sct. Clemens. Thorbjørn Boss fortæller hvordan dyrene trives både på deres bløde skummadrasser, på græsset på markerne og når de helt naturligt går hen og bliver malket af robotter. Både det, og at de får fjernet deres kalve efter kun otte dage, er der mange mennesker der ikke forstår, og derfor vil han meget gerne have forbrugerne ind på gården og i staldende for at se og føle hvor meget køerne i virkeligheden trives. Thorbjørn Boss ville ønske at medier og journalister i langt højere grad fortalte de gode historier, i stedet for nærmest at indikere at der er ringe dyrevelfærd og frygter at politikerne en dag vil gøre lige som med minkene – aflive dem. Han opfordrer journalisterne til at undersøge hvor effektive og kvalitetsbevidste landmændene i virkeligheden er, og derfor leverer varer til hele verden. Myten om at køerne ”kun” hopper på græsset en gang om året når de ”bliver lukket ud”, i stedet for at høre om hvordan de trives hele året, bør også høre med til fortællingen. Thorbjørn Boss refererer f.eks. til hvordan kæmpe landbrug i andre lande med flere tusinde køer er blevet til fabrikker. Han vil derfor meget gerne invitere familier med børn ind i staldende så de kan få deres egen opfattelse af hvad et sundt landbrug består af. Lyt med og få langt mere viden om hvordan det i virkeligheden foregår.

(!) Først en teknisk information – dele af samtalen kan have en anelse forvrængning af min stemme undervejs grundet en beklagelig teknisk fejl – men indholdet vil alligevel stå klart fra Kim Harild. Denne og de kommende fire podcasts fokuserer på det danske landbrug gennem samtaler med lokale landmænd på Bornholm der har et mål om at inspirere resten af landets landbrug og ikke mindst forbrugerne om fremtidens fødevaremuligheder.Seneste Folketingsvalg i foråret 2026 havde som bekendt fokus på drikkevand og grisehaler, men hvad er op og ned i de to emner i forhold til virkeligheden på de danske landbrugsbedrifter? Det fortæller Kristen Harild blandt andet om i forhold til hans eget landbrug der er en stor økologisk planteavler uden for Svaneke. Han er samtidig med i en ny lokal forening, Food Bornholm, der samler bornholmske landbrugsproducenter under overskriften: Fremtidens fødevarer skabes af bornholmske planteproteiner. Det er en ambitiøs sammenslutning af 15 stærke bornholmske producenter, der brænder for at producere 100 % plantebaserede fødevarer af højeste kvalitet. Som de skriver på hjemmesiden foodbornholm.dk: ”Plantebaserede fødevarer - født og næret på Bornholms frodige jord! Vi er dedikerede til atskabe en revolutionerende planteproduktions-enhed, der inkarnerer fleksibilitet, innovation og bæredygtighed. Vores ambition er at være i front med at levere fremtidens grønne fødevarer, direkte fra vores lokale marker til dit bord.” Kristen Harild fortæller om sin historie, sit arbejde og ambitionbåde for Bornholm, men også gerne for Danmark. Lyt med på denne og de kommende fire portrætter der fortæller om udvikling, vilkår og ambitioner, ikke kun for landbruget, men også for inddragelse af forbrugerne. En ny organisation bliverogså inddraget i disse samtaler – Verdens Bedste Fødevarer – der på deres hjemmeside verdensbedstefodevarer.dk skriver: ”Mad og drikke er en nødvendighed. Vi skylder os selv at hylde de ildsjæle, der skaber fødevarer til hverdag og fest. Fremtiden hviler på et bjerg af mad. Vi fortæller verden om de ildsjæle, der skaber fødevarer med større hensyn til miljø, klima,dyrevelfærd, arbejdsmiljø og natur. De er hverdagens helte, og det er dem, der skal lægge grunden til de kommende generationer.” – Lyt med på KristenHarild og de kommende fire landmænd med ambitioner: Thorbjørn Boss, ny ung mælkeproducent, Kim Larsen, formand for Bornholms Andelsmejeri og mælkeproducent, Jacob Dam Nielsen, hønseproducent og kødkvæg, og Jens Brandt, slagtesvineproducent. De giver hver deres personlige holdninger og anbefalinger til emner som medierne ofte ikke bringer ind i debatten.

I denne tredje og sidste podcast med Nick Hansen hvor emnet er Israel, opsummerer vi på de mange punkter der er til debat i vores internationale og nationale samfund – desværre ofte i en polariseret udgave og ikke i en dialog. Vi dykker ned i nogle af de punkter som rigtig mange mennesker nok ikke lige tænker over når de mange nyheder strømmer ud – for og imod Israel. Når vi hører om Israel som et demokratisk land er det f.eks. nok de færreste der ved at der er ikke mindre end 32 partier at stemme på. Sidste år var der også over 20.000 Højesteretsafgørelser, hvilket unægtelig må gøre det til en demokratisk retsstat. Tager vi så fat på punktet jøder og Palæstina historisk, er det oprindeligt et territorie hvor der både boede jøder og arabere. Navnet blev historisk ”opfundet” af Romerne fordi man ønskede at håne jøderne og netop denbefolkningsgruppe der havde kæmpet mod filistrene (der oprindeligt kommer fra Kreta). I podcasten tager vi udgangspunkt i en publikation fra ”International Christian Embassy Jerusalem” (ICEJ) med navnet: Fakta-Check af Israel. FRA Apartheid TIL Zionisme hedder den, og her er spørgsmål og svar som f.eks. Hvem tilhører landet ifølge Bibelen? Stjal jøderne ”Palæstina”? Hvorfor nægter Israel de palæstinensiske flygtninge ret til tilbagevenden? Og Er fred muligt? For blot at nævne nogle få eksempler. Der er personlige spørgsmål til Nick Hansen, og han svarer åbnet og ærligt. Vil man i kontakt med ham og organisationen kan man gå ind på hjemmesiden www.icej.dk – Denne podcast er, som alle tidligere, lavet med åbenhed overfor emner der ofte ikke får samme mulighed i de kommercielle medier. Jeg har lyttet åbent til Nick Hansen og stillet spørgsmål til afklaring undervejs, og håber at du også som lytter vil være åben, og reflektere over indholdet i forhold til de rigtig mange informationer der præger debatten.

I første udsendelse fortalte Nick Hansen bl.a. om den danske kristne ambassade i Jerusalem og det samarbejde der internationalt er om at være hjælpeorganisationi Israel. Nick Hansen er bl.a. uddannet på universitetet i statskundskab, og det vil fremgå af denne podcast med en række statistikker, hvor der også refereres til hvor de mange tal stammer fra. Vi skal høre om såkaldt ”hadkriminalitet” og hvilke grupper der specielt er udsat, og får et indblik i forfølgelser påverdensplan. Tilbage i Danmark taler vi bl.a. ud fra en konkret hadefuld forfølgelse af de der ønsker at jøder skal have et hjemland. De kaldes zionister. På en kæmpe husgavl i fem etagers højde på Tagensvej i København er f.eks. der lavet en kæmpe tekst hvor der står: ”Hele Danmark hader zionister” –hvilket Nick Hansen henviser til som noget af det der tilsyneladende ikke bliver grebet ind overfor, selv om det er en form for ”hadkriminalitet” der på den måde er forbudt. Senere kommer han ind på den, efter hans mening, manglende opbakning fra den danske folkekirke omkring den udbredte jødechikane der foregår i stadig højere grad. Bl.a. henviser han til otte ud af ti biskopper der i en fælles udtalelse mener at danske zionister, altså kristne der ønsker en at jøderne skal have eget hjemland, ikke har nogen plads i den dansk folkekirke. Der kommer mange flere tal på bordet der vil chokere, da vi stortset aldrig hører om det i den danske presse. Så lyt med og få holdninger og fakta fra en side af den danske befolkning der repræsenteres af Nick Hansen. Tanker til overvejelser midt i en polariseret verdens opfattelse.

Denne, og de kommende to podcasts om Israel, vil helt sikkert vække holdninger ”for og imod” – hvilket jo i høj grad sker i den daglige debat i alverdens medier. Derfor denne lange indledning for at give blot et lille overblik af indholdets art. Et af mine motiver for at producere gratis podcasts er at alle meninger og livsholdninger, samt rigtig mange andre historier der ofte ikke bringes i kommercielle meder, får mulighed for at komme til orde. Det giver lytteren mulighed for selv at danne en holdning til det der bliver talt om – og i tider med såkaldt kunstig intelligens, er det endnu vigtigere at holdninger kan komme frit til orde, dog med spørgsmål fra min side til forståelse – på lytterens vegne. Med hensyn til denne og de to kommende udsendelser med Nick Hansen, der er ansat ved den dansk kristne ambassade i Jerusalem, har det været vigtigt for mig at der kom så mange fakta på bordet som muligt, set ud fra den baggrund som NickHansen repræsenterer, så lytteren herefter kan forholde sig til egne fakta. Herefter er det op til dig som lytter at fordybe dig i oplysningerne i forhold til hvad din egen baggrund for viden om emnet er. Det vil forhåbentlig give anledning til en dialog, frem for en polarisering og – som det desværre ofte høres i offentlige debatter – skænderier. Udsendelsen forklarer baggrunden foroprettelsen af den danske kristne ambassade i Jerusalem – i et internationalt samarbejde med andre kristne. Nick Hansen fortæller om baggrunden for oprettelsen i 1979, om formålet med arbejdet, og kommer også ind på den historiske baggrund for staten Israel. Ikke mindst historien bag den folkegruppe der i dag benævnes som palæstinensere, der oprindeligt bestod af arabere med både jødisk, kristen, muhamedansk, og flere andre trosretningers baggrund. Vi får et indblik i historien op til i dag, og en nyhed om en ny international kirkelig konference, bestående af samtlige kristne kirkeretninger i heleverden, der samles 1701 år efter Nikæa Mødet (325 e.Kr.) Det var det første økumeniske koncil, indkaldt af kejser Konstantin for at sikre kirkelig enhed. Herunder fakta: Formål:At løse teologiske uenigheder, primært arianismen (spørgsmålet om Jesus var skabt eller guddommelig), som truede kirkens enhed. Beslutninger:Mødet fastslog, at Sønnen (Jesus) er af samme væsen som Faderen (Gud). Trosbekendelsen:Der blev udarbejdet en fælles trosbekendelse, der senere dannede grundlag for den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse. Betydning:Betragtes som en af de mest betydningsfulde begivenheder i kristen historie. Nu er et nyt internationalt økumenisk koncil på vej – Det aktuelle koncil samles i Jerusalem den 9. – 11. juni 2026, og Nick Hansen er medarrangør af dette – måske atter banebrydende stormøde i kristen historie. Jeg har lyttet åbent til Nick Hansen og stillet spørgsmål til afklaring undervejs, og håber at du også som lytter vil være åben, og reflektere over indholdet i forhold til de rigtig mange informationer der præger debatten. Den kommende udsendelse vil fokusere på flere fakta i forbindelse med den stigende jødeforfølgelse i Danmark og i verden, og i den tredje og sidste udsendelse laver Nick Hansen ”faktatjek” på Israel generelt.

Psykolog, tidligere ungdomsoprører og formand forDanske Seniorer, Per K. Larsen fortæller om sit livs indhold hvor arbejdet med at være en aktiv del af samfundet altid har haft stor betydning. Hans store engagement har hele livet været et kendetegn for hans arbejde, både som psykolog og som aktiv formand for Danske Seniorer. Selv om han i 2026 runder de 80 år, er hans intension stadig at arbejde aktivt for et bedre samfund. Som formand for Tisvilde Højskole, der også er verdens ældste seniorhøjskole, vil han fortsætte arbejdetmed at tilbyde kurser der både giver læring, fællesskab, glæde og dermed livskvalitet langt oppe i årene. Lyt til Per K. Larsen som fortæller om sin spændende livshistorie som barn, ung, og stadig aktiv i livskvaliteten for de danske seniorer.

”Kvindernes kampdag 2026” er IKKE årsagen til denne podcast, men faktisk tilfældigt – og alligevel – aktuel. Den sætter nemlig fokus på de mange udfordringer der generelt er for mennesker der bliver forfulgte – nu om dage kaldet ”stalking” – men også systemet, der skulle hjælpe og beskytte de der bliver forfulgt – kvinder såvel som mænd! Manja Aarslev fortæller om sin mission for at hjælpe de mange der i Danmark bliver forfulgt/stalket – og har selv været udsat for en mangeårig og voldsom kamp fra en person der har forfulgt hende både fysisk og psykisk. Manja Aarslev har sammen med andre nu sat ekstra fokus på de mange sager og oprettet foreningen ”ForurettedesRådgivningscenter - Online Krisecenter for stalking- og voldsudsatte” for hjælp til alle – uanset køn. Det sker i samarbejde med ELINE – Forurettedes Retsrådgivning– se mere på eline-eline.dk. Det er en gratis rådgivning online hvor der bliver givet gode råd om at komme videre, både i livet, men også med anmeldelser til offentlige myndigheder. Kort sagt: Danmarks første online krisecenter, der tilbyder specialiseret ambulant rådgivning til personer, der er udsat for stalking og vold – uanset køn! Lyt til Manja Aarslevs fortælling og dedikation til at hjælpe – mennesker der er forfulgte.

For tre år siden, nærmere betegnet april 2023 havde jeg en podcastsamtale med uddannelsesleder ved DanskJournalistforbunds uddannelsescenter i Århus, Henrik Berggren, om det dengang helt nye begreb ”Fremtidens Intelligens, ChatGPT – kort tid senere blot ”kunstig intelligens. Dengang fortalte lederen mig at det på ingen måde ville gå ud over arbejdspladser blandt journalister, men siden er omkring 300 journalistjobs i Danmark nedlagt. Flere og flere skriver nu om udnyttelsen af kunstig intelligens som et godt redskab der er effektivt med god økonomi – men ikke at det går ud over arbejdspladser. I den industrielle verden ser man det som en ”effektiv medarbejder” der sparer ressourcer og økonomi, og i den store verden er der et kapløb om at være først med det nyeste der kan være med i produktion, ældrepleje, musikudgivelse og mange andre områder som mennesker selv tidligere har varetaget. Kunstig intelligens er ikke kun en hjælp. Advarselslamperne lyser, og jeg har talt med filosof Thomas Telving der er optaget af de dilemmaer, som den seneste udvikling af AI, kunstig intelligens, har ført med sig. Frygten eren fremtid med tænkende maskiner og tankeløse mennesker. Thomas Telving har i mange år arbejdet med kommunikation og ikke mindst computerteknologi, så der ligger flere års erfaring i de ting han siger i denne podcast. Han understreger at han ikke er maskinstormer, måske tvært imod, men at vi som menneske skal tænke os godt om for at bevare de evner vi bl.a. har ved at tænke, tale og skrive. Thomas Telving arbejder i dag som selvstændig rådgiver og konsulent, er forfatter og foredragsholder. Thomas Telvings nye undervisningsbog ”10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens”, udgivet af forlaget Systime, er netop udkommet. Indrømmet: Thomas Telving bruger selvfølgelig også selv kunstig intelligens. Faktisk er det næsten umuligt ikke at være i kontakt med kunstig intelligens, forkortet AI, i dag. Noget af det, man i sin hverdag bruger den til, er man nok udmærket klarover. Som når man for eksempel bruger sin gps til at finde vej eller siger ”Hej Siri” til sin smartphone og beder ”hende” om at ringe til en af sine kontakter. Men AI er også på spil, hver gang man søger på internettet. For det er den, techgiganterne benytter, når de lader skjulte algoritmer styre, hvad man sombruger bliver præsenteret for på nettet og på sociale medier som Facebook eller Instagram. I de seneste år er der dog sket en udvikling med kunstig intelligens, man bør være ekstra opmærksom på, siger filosof og tech-analytiker Thomas Telving, og det er blandt andet den, vi ser eksempler på og diskuterer lige nu, hvor det af og til bliver afsløret, at det ikke er en menneskelig forfatter, der står bag en ny roman. Men AI. Præcis som man oplever det med musik, illustrationer og fotografier. Lyt med og tag stilling til din egen holdning for ”fremtidens værktøj”.

Denne udsendelse fokuserer igen på et handicap – denne gang om blindhed. Grunden er at rigtig mange handicappede ofte bliver mødt med enten tilbageholdenhed eller uforståenhedover hvordan man kan leve med et handicap. Jeg har mødt 41-årige radiovært på Roskilde Dampradio, Robin Cox, der er født blind. Så hvordan oplever han verden, for se den kan han jo ikke, men de mange reaktioner fra mennesker omkring sig,oplever han. Af og til opfatter Robin det som en skuffelse når han mærker hvordan andre reagerer på Robins måde at leve med sit handicap på. Lyt til hans oplevelser og reaktioner der er værd at tænke over. Men hør også Robins livsbekræftendemåde at leve med sin kæreste på, og ikke mindst deres tre-årige datter som han faktisk passer, køber ind og laver mad til, og også som noget helt naturlig, har skiftet ble på under datterens opvækst. Robin har levet et fantastisk liv, i ind- og udland, og hans humør og livsglæde er enestående og forhåbentlig med til at give lytterne et indblik i hans ”normaleverden”. At andre sætter sig ind i en handicappet verden, kan give rigtig meget styrke for mennesker der både har synlige og usynlige handicaps. Nyd Robin Cox og hans levende fortælling om sit liv som aktiv journalist og konstant på vej rundt i landet for at researche og opleve nye emner til radioprogrammer – hvor al transport naturligvis er bus og tog – på egen hånd. Robin fortæller levende om hans helt ”normale” interesse i uddannelser og erhvervspraktik på en række radiostationer, herunder en hel del gange på Danmark Radio. Hør om hansskoletid og hvordan han også var aktivt med på skoleidrætshold. Hans livsmod kan faktisk give ”os andre” inspiration til at ”se” verden på en helt ny måde. RobinCox kan høres på radio over hele landet, da Roskilde Dampradio også leverer programmer til de mange lokalradioer der stort set dækker hele Danmark. En livsbekræftende oplevelse for os alle – hvis vi vil sætte os lidt ind i Robins optimisme – som hanogså gerne fortæller om, hvis han bliver kontaktet af lytterne, som han direkte inviterer til. God fornøjelse!

Mange mennesker lever med usynlige handicaps – det kan f.eks. være ordblindhed, som jeg i tidligere podcasts har sat fokus på, og på samme måde er hjerneskade for mange mennesker også et dagligt handicap – men ikke kan ses af andre. Det kan derfor hurtigt virke overraskende og nogle gange voldsomt når man kommer i kontakt med personer der har en hjerneskade. En af de personer har valgt at stå frem medhistorien om sin totalt uventede sygdom der blev konstateret for snart 20 år siden, efterfølgende operation, behandling af kommunen og læger, og ikke mindst hans egen vilje til at ville træne sig op til at leve et normalt og positivt liv, som han nu anbefaler andre i lignende situation. Det, på trods af denoprindelig besked om at overlevelsen efter operationen var tvivlsom, fortæller Jens Christian Kofoed fra Bornholm. En særdeles aktiv mand der i mange år, foruden sit arbejde, også var tillidsmand, og med i flere bestyrelser og frivilligorganisationer. Hør hans livgivende historie, hans tro på at Jesus ville holde ham i hånden under operationen, og anbefaling til at træne positivitet, som middel til et bedre liv – på trods af hjerneskade.