1594373955
Meningsfulde Samtaler

Advertise on podcast: Meningsfulde Samtaler

Rating
★★☆☆☆
2
from
1 reviews
This podcast has
69 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2021/11/09
Latest episode
2026/10/20
Average duration
44 min.
Release period
34 days

Description

Dybden og meningsfuldheden er omdrejningspunktet, når værten, Kasper Andersson, inviterer en gæst til samtale, der kredser om det liv, vedkommende har levet, og hvordan de mere eksistentielle spørgsmål i tilværelsen påvirker os. Et program om skæbnen, tvivlen, dannelsen og det, der definerer os.

Unlock Meningsfulde Samtaler podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Meningsfulde Samtaler podcast


Özlem Cekic: At være mønsterbryder er et ensomt erhverv
2026/10/20
Hvad koster det at være den, der altid går ud på broen først? Özlem Cekic fortæller om ansvar, tilhørsforhold og om ensomheden ved at være mønsterbryder. Vi taler om Vesterbro, politik, brobygning og om at bevæge sig mellem verdener, der ikke altid taler samme sprog. Samtalen bliver personlig, da Özlem fortæller om sin lillesøsters alvorlige hjerneblødning og om, hvordan kærligheden kan holde håbet i live, når næsten alt føles håbløst. Vi taler også om præstation, kontrol og tilgivelse, og om at nogle ting ikke nødvendigvis skal tilgives. Til sidst fortæller Özlem, hvad hun ville sige til sit yngre jeg: Du behøver ikke tage alle sorgerne på forskud. Det skal nok gå. Kapitler i denne episode00:00 – At tage ansvaret på sig03:15 – Hvor føler man sig egentlig hjemme?07:20 – De mennesker, vi ikke burde have noget til fælles med10:38 – Hvad politik gjorde ved Özlem13:58 – Mønsterbryder er et ensomt erhverv19:01 – Mod, muligheder og det personlige ansvar24:43 – Når sorgen gør én helt alene30:49 – Præstation, ansvar og grænsen for kontrol34:14 – Skal man altid tilgive?39:45 – Meningsfulde samtaler og rådet til sit yngre jeg Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Uffe Elbæk: Lad være med at holde din livskraft tilbage
2026/10/13
Hvordan ved man, om den vej, man går, faktisk er den rigtige? Uffe Elbæk fortæller om at skabe noget, der ikke fandtes i forvejen, om at lytte efter det rigtige “hjerteslag” og om forskellen på ydre anerkendelse og indre motivation. Vi taler om prisen for visioner, om fejlene i tiden omkring Alternativet og om det råd, der ændrede hans syn på at fejle: identificér fejlen, tag ansvar, lær af den og gør noget anderledes næste gang. Samtalen bevæger sig også ind i håb, handling og det, Uffe ville sige til sit yngre jeg: Lad være med at holde din livskraft tilbage. Kapitler i denne episode00:00 – Frihed, visioner og trangen til at skabe noget nyt03:12 – 1968, utopier og en anden måde at leve på07:08 – At lytte efter det rigtige hjerteslag09:16 – Fra ydre anerkendelse til indre motivation13:38 – Hvem betaler prisen for visionerne?15:08 – Fejl, ledelse og Alternativets sammenbrud21:26 – Smerten ved at give noget videre23:25 – Når håb ikke er nok uden handling27:39 – Det Uffe er mest stolt af28:49 – Rådet til sit yngre jeg: Hold ikke livskraften tilbage Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Morten Meldal - Nobelprisen og kunsten at opdage det, man ikke leder efter
2026/10/06
Nobelprisen og kunsten at opdage det, man ikke leder efter - Morten Meldal Hvorfor opstår nogle af de største opdagelser, når tingene ikke går som planlagt? Nobelprismodtager Morten Meldal fortæller om nysgerrighed, tvivl og tilfældets rolle i forskningen. Vi taler om den rebelske tilgang, der ikke altid passede ind i skolen, men som senere blev en styrke i laboratoriet. Morten tager os også med tilbage til det konkrete øjeblik, hvor en uventet observation blev begyndelsen på det arbejde, der mange år senere førte til Nobelprisen. Samtalen bevæger sig videre til forskningsfrihed, trivsel, ledelse og nogle af de spørgsmål, han stadig forsøger at besvare. Til sidst spørger jeg, hvad han ville sige til sit yngre jeg: Gør dit bedste. Så kan du ikke gøre det bedre. Kapitler i denne episode:00:00 – Nobelprisen, tilfældet og det uventede07:13 – Rebellen, der ikke passede ind i skolen09:02 – Mening, klima og kunstig intelligens13:44 – At forlade sin comfortzone16:56 – Sådan opstod Nobelpris-opdagelsen20:37 – Tvivl, forskningsfrihed og jagten på det nye24:25 – Trivsel og prisen for Nobelprisen27:24 – Ledelse, samarbejde og værdien af tvivl31:11 – Musik, kreativitet og forskningens næste spørgsmål36:53 – Rådet til sit yngre jeg Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Bente Klarlund: Der er en stor rigdom i at se ud over sig selv
2026/09/29
Kan man blive så optaget af at leve sundt, at det i sig selv bliver usundt? Bente Klarlund fortæller om sundhedsstress, selvoptimering og om, hvad det egentlig vil sige at være stærk. Vi taler om hendes egen følelse af aldrig helt at være god nok, om status, trivsel og hvorfor de nære relationer betyder mere og mere. Samtalen bevæger sig også ind i ensomhed, nysgerrighed og modet til at gå imod strømmen. Til sidst vender Bente tilbage til en tanke, der løber gennem hele samtalen: Der er en stor rigdom i at kunne se ud over sig selv og i at bruge sin styrke til at være et rart menneske. Kapitler i denne episode00:00 – Når bevægelse bliver medicin04:53 – Når sundhed bliver til sundhedsstress06:56 – Kroppen som optimeringsprojekt10:41 – Hvad vil det egentlig sige at være stærk?15:23 – Perfektionisme og følelsen af aldrig at være god nok18:15 – Status, trivsel og de nære relationer23:58 – Inkluderende fællesskaber og ensomhed27:15 – Nysgerrighed, energi og at gå imod strømmen34:09 – Venskaber, Jørgen Leth og Rit Bjerregaard38:01 – Hvad gør et liv værd at leve, og hvad vil Bente give videre? Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Stig Rossen: Tiden er for dyrebar til at leve på autopilot
2026/09/22
Hvornår ved man, at det er tid til at forlade noget, man er god til? Efter næsten 36 år med musicals har Stig Rossen besluttet, at Askepot bliver hans sidste. Nu vil han begynde forfra og satse på skuespil på film og tv. Vi taler om Les Misérables, autopilot, nærvær, familie, nysgerrighed og om den aften i Hongkong, hvor han faldt i søvn på scenen midt i sin drømmerolle. For hvad sker der, når noget, man elsker, bliver rutine? Og hvornår skal man holde fast, og hvornår er det tid til at gå videre? Til sidst fortæller Stig, hvad han ville sige til sit yngre jeg: Bliv ved med at være nysgerrig. Tro på det positive i menneskets natur. Vis mennesker respekt. Og gør dig umage. Kapitler i denne episode00:00 – Den sidste musical og et nyt kapitel03:15 – At begynde forfra som 64-årig06:53 – Fra Kolding til Guildhall og West End09:14 – Les Misérables og livet på autopilot14:04 – Hvornår skal man blive, og hvornår skal man gå?16:35 – Nærvær, multitasking og splittet opmærksomhed23:33 – Karriere, familie og kunsten at gøre sig umage30:03 – Nepal og at gøre noget for sin egen skyld34:58 – Nysgerrighed, livets endelighed og det næste kapitel40:56 – Mennesker, tilfældigheder og råd til sit yngre jeg Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Caspar Eric: Vi ved godt, hvad der giver mening
2026/09/16
Hvad sker der, når man hele livet har skullet kæmpe for sin plads i verden? Caspar Eric fortæller om handicap, præstation, penge, kunst og om at bevare det bløde indeni. Vi taler om økonomisk frihed, venskaber, normalitet og et samfund, hvor menneskets værdi let bliver koblet til produktivitet. Til sidst taler Caspar om det uventede, om de mennesker og bøger, der kan forandre os, og giver sit vigtigste råd til mennesker, der gerne vil skrive: Skriv det, du savnede fandtes. Kapitler i denne episode 00:00 – Hvorfor Caspar Eric stopper som digter06:07 – At vokse op med et handicap12:10 – At skulle bevise sit værd19:32 – Penge, kunst og ønsket om frihed28:32 – Hvad giver egentlig mening?30:35 – Hvordan bevarer man det bløde indeni?35:34 – Produktivitet, normalitet og menneskelig værdi41:58 – Algoritmer, overraskelse og det uventede47:11 – Råd til sit yngre jeg og økonomisk frihed51:34 – Hvordan bliver man bedre til at skrive? Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Meningsfuld samtale m. Marijana Jankovic
2026/05/11
“Vi skal ikke længere skamme os over, hvor vi kommer fra. Vi skal være stolte af, hvor langt vi er nået.” Marijana Jankovic er skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør bag filmen Hjem - en dyb og personlig fortælling om en familie, der forlader Balkan for at skabe et bedre liv i Danmark. Mor, far og 6-årige Maja tager til Skandinavien, imens de to ældre brødre må blive tilbage i Jugoslavien, da der til en start ikke er plads til dem alle i fasterens lejlighed på Nørrebro anno 1991. I denne samtale taler vi om hjem, rødder, splittelse, skyld, taknemmelighed og om den pris, der ofte betales, når én generation ofrer sig for den næste. Marijana fortæller om sine egne forældres rejse til Danmark, om at vokse op mellem to kulturer, om at løbe stærkt for at gøre ofrene meningsfulde, og om hvorfor hun har følt et ansvar for at give sine forældres generation en plads i dansk filmhistorie. Det blev en samtale om familie, mod, sårbarhed og om at forstå, at et hjem ikke nødvendigvis er et sted, men også kan være en følelse. Hjem har premiere i biografen d. 13. maj.    Vi optog på den første sommerdag i København, og Marijana havde ikke fået noget morgenmad, så vi rundede Hart Bageri på vej mod studiet. Inde hos bageren fortalte hun mig, at hun nok altid vil være nervøs for, om det hun laver, er godt nok. Til det vil jeg sige:  Marijana, dét, du gør, det er godt nok. Jeg ønsker dig alt det bedste med din film, som jeg tror vil gå verden rundt. Jeg kan i hvert fald ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet alene i en biografsal og grædt til en forpremiere.  Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Meningsfuld samtale m. Maj My Humaidan
2026/04/10
Maj My Humaidan er gæst i denne episode af Meningsfulde Samtaler. Sammen taler vi om længslen efter et andet liv, om at flytte væk fra storbyen, og om hvad der sker, når man forsøger at komme tættere på sin egen natur i en tid præget af støj, hastighed og sammenligning. Vi taler også om kærlighed, stilhed, blødhed, familieliv, samfundskritik, offentlig kritik, døden, tilgivelse og modet til at leve anderledes. En samtale om at mærke efter, forestille sig en anden fremtid og skabe et liv, der føles mere levende. God fornøjelse. Køb din billet til live-talken, Møntergades Kultursalon, med Iben Hjejle, Pilou Asbæk og mig som vært, her.  Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Meningsfuld samtale m. Lærke Kløvedal
2026/01/24
I denne episode af Meningsfulde Samtaler møder jeg Lærke Kløvedal - madanmelder på Politiken og vært på podcasten Det sidste måltid. Vi tager afsæt i Lærkes bog Sømærke og taler om familie, ritualer og den særlige smerte, der kan opstå, når to mennesker tillægger det samme øjeblik vidt forskellig betydning. Lærke fortæller om forholdet til sin far, om uskyldstab og om det håb, man kan bære, og miste, i relationer. Samtalen bevæger sig også ind i identitet og forventninger. Hvad gør man, når man er vokset op med idealer om eventyr, forelskelse og frihed, men i virkeligheden længes efter ro, nærhed og simple rammer? Og hvordan lærer man at tro på en kærlighed, der ikke river rode op, men derimod skaber et rodnet? Vi taler om skrivning som ventil, om at læse for at forstå livet, og om den stille forbindelse, der kan opstå mellem mennesker, når vi deler det, der skiller os, og det, der forener os. Engang på DR var der en kollega, der efter et interview med Lærke sagde til mig, at man næsten ikke undgå at blive ramt af hende, når man taler med hende. Det forstår jeg godt. For det her er en af de samtaler, jeg kommer til at huske længe.  God fornøjelse med den. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Meningsfuld samtale m. Kim Fournais
2025/12/12
"Man kan ikke bruge tiden to gange"  Hvad er det, der driver et menneske til at blive ved - fra 134 m² i Nørregade i 1992 til en global tech- og investeringsplatform i dag?  I denne episode taler jeg med Saxo Banks medstifter Kim Fournais om det, der for ham gør et arbejdsliv meningsfuldt: mennesker, kultur, nysgerrighed og et mindset, hvor man hele tiden spørger: Hvordan kan det blive bedre? For Kim handler ledelse om clarity, focus og accountability, så vi kan vedblive at lære og forbedre os som mennesker. Samtalen bevæger sig også ud i verden: Europas energi-afhængighed, innovation, bureaukrati og de incitamenter, Kim ser bremser både iværksætteri og den grønne omstilling. Han fortæller om Vejrø-projektet som et mikrokosmos: microgrid, vedvarende energi og regenerativt landbrug samt frustrationen over, hvor svært det kan være at få lov at bygge løsningerne. Til sidst bliver det personligt: Kims far døde, da Kim var 15, og det formede et princip, han vender tilbage til igen og igen: Man må ikke blive et offer i sit eget liv. Man kan ikke altid ændre omstændighederne, men man kan næsten altid gøre noget. En samtale om tid, den eneste ressource, vi ikke kan bruge to gange, om frihed, ansvar, fællesskab og om at følge sin nysgerrighed, hvis man vil finde noget, der giver mening.  Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Hvad livet har lært os m. Anne Sophia Hermansen & Christian Stadil - live fra BogForum
2025/11/12
Min nyudgivne bog, “Hvad livet har lært os”, var omdrejningspunkt for samtalen mellem Anne Sophia Hermansen, Christian Stadil og undertegnede, Kasper Andersson, på BogForum 2025. Navnlig Anne Sophias og Christians forhold til det meningsfulde liv, og hvordan man finder frem til dyden i midten, som Aristoteles’ etiske tankegods forudsætter, var på tapetet. Det samme var den grundlæggende lidelse, der er i livet. Lykken er ikke konstant, men opstår i momenter, og livets uvilkårlige modstand er sund. Det har Schopenhauer og buddhismen lært os, og Christian Stadil videreformidlede de budskaber på inspirerende vis.  Det er ingen sag at være debuterende forfatter på BogForum, når man har så gode mennesker omkring sig Tak. Link til bogshoppen Gucca, hvor du kan købe bogen: https://www.gucca.dk/hvad-livet-har-laert-os-bog-p739579 Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Bogudgivelse: "Hvad livet har lært os"
2025/11/11
Jeg har skrevet en bog, fordi det var noget, jeg bare måtte gøre. Den hedder “Hvad livet har lært os” og udkommer på Forlaget Eksistensen i dag! På et tidspunkt synes jeg, at jeg var faret vild i mit eget liv. Jeg havde svært ved at se mig selv blive ved med at gå ned ad den sti, jeg havde valgt. Bogen er et forsøg på at inspirere dig til at reflektere over, hvad der er vigtigt i netop dit liv. Hvad synes meningsfuldt? Kan du gå nye veje i kraft af de erkendelser? Det har jeg talt med Jørgen Leth, Svend Brinkmann, Ghita Nørby, Anne Sophia Hermansen mfl. om. De giver deres bud på, hvad de vigtigste ingredienser i tilværelsen er. Det er jeg blevet klogere af. Det håber jeg også, at du bliver. Du kan købe bogen hos Saxo, Bog & Idé, Gucca og alle andre tænkelige online-boghandlere. Bogen findes også i udvalgte Bog & Idé forretninger. Taknemmelighed. Kærlighed. Her er et link til Gucca, hvor du kan købe bogen: https://www.gucca.dk/hvad-livet-har-laert-os-bog-p739579 Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Meningsfuld samtale m. Rane Willerslev
2025/10/30
"En rejse er kun en rejse, hvis man kommer forandret hjem." - Rane Willerslev Rane Willerslev er professor i social antropologi og direktør for Nationalmuseet. Udover at være forsker med faglig tyngde er Rane også kendt for at omfavne det vilde, det utraditionelle og det visionære. Det er nysgerrigheden, der er Ranes store drivkraft, så det forsøger vi at indkredse. Jeg mødte ham på hans kontor på Nationalmuseet og blev hvirvlet ind i hans høje tempo med det samme. Samtalen starter derfor også lige på og hårdt. Det er altid livsbekræftende at møde et menneske, der udviser samme ildhu for sit f*g som Rane gør det. Det synes jeg er en stor inspiration.  God fornøjelse med episoden.  Her et link til den side, hvor du kan forudbestille min nye bog, Hvad livet har lært os: https://www.eksistensen.dk/hvad-livet-har-laert-os.html Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Meningsfuld samtale m. Bjarke Ingels
2025/08/18
"Miljøer kan være en spændetrøje. Jeg har kunnet genopdage mig selv ved at opsøge forskellige slags" - Bjarke Ingels.  I denne episode af Meningsfulde Samtaler møder jeg Bjarke Ingels, en af verdens mest visionære arkitekter. Som stifter af BIG har han sat sit præg på alt fra Amager Bakke til Google’s hovedkvarter og en række markante byggerier verden over. Men bag de spektakulære bygninger gemmer der sig en nysgerrighed efter at forstå, hvordan vi kan forme fremtidens byer og livsformer. Vi taler om arkitekturens rolle, om hvad der driver hans skaberkraft, og om hvordan man bevarer en legende tilgang til arbejdet, selv når opgaverne er blandt de mest komplekse i verden. Samtalen kredser ikke kun om bygninger, men om livsfilosofi, fantasi og det ansvar, der følger med at forme de rammer, vi lever i.  Arkitektur er på mange måder det at være en god vært, og det var Bjarne denne formiddag, hvor vi talte sammen i BIGs hovedkontor i Nordhavn.  Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Meningsfuld samtale m. Lone Frank
2025/07/10
"At kigge ægte på sig selv, at kigge indad og se, hvad fanden er det, jeg vil? Ikke hvad samfundet vil, eller hvad ens forældre vil. Det er federe at have en trang inde i sig, hvis man kan finde den." - Lone Frank Lone Frank er videnskabsjournalist, forfatter og foredragsholder med en baggrund som forsker og ph.d. i neurobiologi. Hun er tilknyttet Weekendavisen og kendt som en markant debattør og meningsdanner i forhold til sundhed, medicin, teknologi og etik. I øjeblikket har hun orlov fra Weekendavisen for at skrive på en bog om meningen og hvad det er for et forhold, mennesket har til mening i dets liv. Finder man en bedre anledning til at invitere hende herind i Meningsfulde Samtaler? Jeg tror det næppe. Det var skønt og oplysende at tale med hende. Håber, du bryder dig om episoden. Skriv gerne en kommentar, hvis der er noget, som kunne være bedre, eller du gerne vil høre en samtale med en bestemt gæst. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin.  Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Podcast reviews

Read Meningsfulde Samtaler podcast reviews


2 out of 5
1 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Meningsfulde Samtaler relevant audience podcasts


What do you want to promote?