Advertise on podcast: Det Blinde Punkt

I dag skal vi tale om spiseforstyrrelsen ortoreksi. En spiseforstyrrelse, hvor det at leve sundt er blevet så tvangspræget, at det er blevet usundt. Spiseforstyrrelsen er en livsførelse, hvor sund, “clean” eller naturlig mad er blevet en religion, og hvor almindelig mad kan skabe decideret sygdomsangst og følelsen af stor skam.   Udadtil kan det til forveksling se ud som om, at man “bare” lever et rigtig sundt liv, og derfor fint lever op til de normer og sundhedsidealer, der hver dag formidles gennem f.eks. sundhedspolitikker, medier, sociale medier og influencere. Men indadtil øges risikoen for ensomhed, fejlernæring, angst, depression og stress.  Derfor skal vi tale højt om, at sundhed kan være alt andet end sundt. Og vi skal vide, hvilke tegn vi skal være opmærksom på, så vi kan stoppe spiseforstyrrelsen i tide. Derfor har jeg inviteret Professionsbachelor i ernæring og sundhed Sophie Birch i det blinde punkt. Gennem studiet har hun undersøgt, hvordan sundhedsprofiler på TikTok taler om kost og træning kan påvirke unge til at udvikle ortoreksi. Den viden, kombineret med sin egen personlige erfaring med ortoreksi, bruger hun i dag til at deinfluere dit feed på de sociale medier.  I episoden kommer vi ind på: - Hvad var Sophies vej ind i ortoreksi? - Hvilke fysiske, mentale og sociale konsekvenser har spiseforstyrrelsen haft for hende? - Hvad var Sophies blinde punkt, der fastholdt ortoreksien? - Hvad opdagede hun, der blev hendes vej ud? - Menstruationens udeblivelse og tilbagekomst - Hvem kan udvikle ortoreksi? - Hvad kendetegner de TikTok profiler, som er med til at forstyrre unges forhold til krop og mad? - Sophie punkterer 8 potentiel ortoreksi-skabende hashtags på TikTok:  #What I eat in a day, #Guilty pleasure #Græsfodret #Detox #Longevity #Naturligt #Skinnytok  - Hvad kan du selv gøre, hvis du kan genkende dig selv og gerne vil være sund på en hensigtsmæssig måde, så det ikk går ud over dit fysiske og mentale helbred. Om Sophie Birch Sophie er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, hvor hun blandt andet har specialiseredet sig i hvordan sundhedsprofiler på TikTok taler om kost og træning, og hvordan det kan påvirke unge til at udvikle et usundt forhold til mad og krop, som f.eks. ortoreksi. Sophie er uddannet vane- og overspisnings coach og hjælper i dag unge med forholdet til mad, krop og kontrol. Hun er desuden frivillig hos Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade. Og så har hun selv kæmpet sig ud af en ortoreksi, der udviklede sig i retning af anoreksi og bulimi.  Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Sophie Birch her: https://www.coachsophiebirch.com/   

I dag sætter vi fokus på unges kropsopfattelse, og hvordan utilfredsheden med kroppen er blevet til et sundhedsproblem, et mentalt problem og stor kilde til mistrivsel blandt unge mennesker.  Med andre ord: Vil vi knække kurven af voksende mistrivsel hos de unge, må det gå gennem forholdet til kroppen. Er du lærer, pædagog, træner eller forælder, der har med børn og unge at gøre, så får du i denne episode indblik i, hvad der påvirker de unges forhold til kroppen.  Du får også helt konkrete råd til, hvordan: -Du, får dit barn eller dine elever til at spise deres madpakker i skolen -Du, får drengene fra 7. klasses til at gå i bad sammen efter idræt -Du, som træner kan være en rollemodel på grønsværen til fodbold (eller til svømning og dans) -Du, som forælder tager snakken om den svære krop med din teenagedreng og -pige -Du, bedst håndterer, når din teenager hellere vil i fitness end at dyrke sin fritidsinteresser. Om Mathias Beier Hougaard Mathias Beier Hougaard er projektleder på projektet Spejlven hos Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade i samarbejde med Anti Doping Danmark. Et projekt, hvis formål er at styrke børn og unges forhold til deres egen krop, gennem formidling af blandt andet sunde kropsidealer. Mathias er uddannet lærer og har i hele sit arbejdsliv arbejdet med børn og unges trivsel. Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find projekt Spejlven her: https://spiseforstyrrelse.dk/kurser/spejlven-godt-selvvaerd-aktive-kroppe-4-5-6-klasse

I denne episode skal vi tale om at være pårørende til et menneske med psykisk eller fysisk sygdom. 3 ud af 4 angiver ifølge en undersøgelse fra 2025 for Danske Patienter, at de enten er eller har været pårørende.  Men andre ord er der en stor sandsynlighed for, at du og jeg på et tidspunkt i vores liv vil opleve at være pårørende. Jeg tror de fleste vil svare, at det er en selvfølge at træde til for sine nærmeste, hvis de bliver syge. Men der er også en slagside.  For hver fjerde oplever, at pårørenderollen går ud over deres psykiske helbred og deres relationer til andre.  Derfor er det vigtigt, at vi også som samfund har fokus på, hvordan de pårørende støttes bedst muligt, for at de kan være den støtte, der er nødvendig, og som de gerne vil være for dem, de elsker.  Min gæst i dag er Dorthe Stieper. Mor og pårørende til en datter, der har autisme og ADHD, og som barn kæmpede sig ud af en alvorlig spiseforstyrrelse, angst, depression og længerevarende traume- og belastningsreaktioner. I dag arbejder Dorthe som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældermentor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden.  I episoden kommer vi ind på: -Hvornår opdagede Dorthe, at hun gik fra en forælderrolle til en pårørende rolle? -Hvad gjorde pårørenderollen ved Dorthe, familien og parforholdet? -Hvad vil Dorthe gerne have vidst om at være pårørende, da hendes datter var allermest syg? -Hvad indebærer Dorthes job som pårørendementor? -Dorthes bedste råd til, hvordan man som pårørende kan passe på sig selv samtidig med, at man passer godt på sin kære, sin familie og sit parforhold? -Hvad er en recoveryrejse, og hvad er en dicoveryrejse hos en pårørende? -Hvad var Dorthes blinde punkt, og hvad kan vi andre lære af det?  Om Dorthe Stieper Dorthe arbejder som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældrementor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. Dorthe har en uddannelse i ’peer-støtte’ og som mentor i tilværelsespsykologi. Ved siden af sit job som pårørendementor holder Dorthe også foredrag og er forfatter til flere bøger, bl.a. “Historien om en mor – 11 mødre fortæller om at have børn med autisme” og bogen “Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”. Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Dorthe Stieper her: https://www.dorthestieper.dk/

Nærdødsoplevelser er sådan noget, som videnskaben har rynket på næsen af og afskrevet som pseudovidenskab eller ren og skær pure opspind. Men faktisk ses der mønstre i oplevelserne på tværs af lande, religion og tro, som vi kan indsamle data på - og måske udlede noget ud fra, for at forstå, hvad nærdødsoplevelser er, og hvad det gør ved de mennesker, der oplever dem. I denne episode af Det blinde punkt har jeg inviteret læge og forsker Tobias Anker Stripp som gæst for at gøre mig meget klogere på nærdødsoplevelser. Tobias er udover læge og forsker også uddannet reikimester. Hvorfor, kan du høre meget mere om i podcasten.  I episoden kommer vi ind på: -Hvad førte Tobias i retning af at forske i nærdødsoplevelser? -Hvad var det blinde punkt? -Hvad er tro, og hvad er videnskab? -Hvornår er man død? I klinisk forstand? -Hvad er nærdødsoplevelser, og hvem oplever det? -Kan man sige noget generelt om oplevelserne? -Er der en sjæl? -Hvad gør nærdødsoplevelser ved mennesket, når det vender tilbage til livet? -Kan en nærdødsoplevelse være direkte sundhedsfremmende? -Hvad kan vi alle lære af beretningerne? Om Tobias Anker Stripp Tobias er uddannet cand.med. fra Københavns Universitet. Tobias har en Phd i sundhedsvidenskab og forsker ved Københavns universitet på Center for videnskab og tro.  Udover læge er Tobias uddannet Reikimester med over 1000 timers uddannelse og træning.   Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Tobias Anker Stripp her: https://tobiasankerstripp.dk/

Disclaimer: I denne episode bliver der b.la. talt om BMI. Hvis du ved, at det trigger dig, eller du kommer til at sammenligne dig selv på en negativ måde, så tal med nogle eller ræk ud efter hjælp. Nederst i denne episode kan du læse, hvor du kan få hjælp.  Hun var 35 år, 150 cm høj, vejede kun 18 kilo - og havde en BMI på 7,7. Hun havde været syg med anoreksi, siden hun var 10 år - alligevel havde hjernen ikke taget skade, da Simone Hemmingsen lavede kognitive tests på hende. Hvordan kan det passe? I denne episode af Det blinde punkt undersøger jeg, hvordan svær anoreksi påvirker hjernen -  og i særdeleshed intelligensen, når kroppen er så underernæret og undervægtig, at det bliver livstruende.  Når vi ikke spiser mad, begynder kroppen at spise af sig selv. Det betyder i praksis, at vigtige og vitale organer skrumper, som f.eks. hjernen og leveren. Tænder og knogler afkalkes og risikoen for knoglebrud er markant større, når kroppen ikke får nok mad. Det siger måske sig selv, at en vægtøgning er vigtig. Men hvordan hjælper vi bedst og mest effektivt folk op i vægt? Er den eksisterende behandling i psykiatrien tilstrækkelig, eller er der blinde punkter, vi ikke har opdaget? Er mad den eneste "medicin"? Eller kan det understøttes af terapi? Kan man overhovedet lave terapi på en sulten hjerne? Det skal vi tale om i dag. I episoden kommer vi ind på: - Hvad fik Simone til at beskæftige sig med anoreksi og kognitiv præstation? - Hvad var det blinde punkt, der kan være afgørende for vores måde at anskue spiseforstyrrelser på? - Hvordan påvirker anoreksi hjernen og intelligensen? - Hvad betyder vægtindhentning for intelligensen? - Kan man lave terapi på en sulten hjerne? - Hvad håber Simone på, at hendes resultater kan bidrage med ind i børne- og ungdomspsykiatrien? Om Simone Hemmingsen Simone er uddannet psykolog og forsker og arbejder i Odense kommune i børne og ungdomspsykiatrien i region Syddanmark. Simone arbejder halv tid med forskning om spiseforstyrrelser og halv tid klinisk med udredning og behandling af neuroudviklingsforstyrrelser ADHD og autisme.  I 2023 forsvarede Simone Hemmingsen sin afhandling under professor René Klinkby Støving, hvor hun blandt andet undersøgte, om svær undervægt og underernæring fører til dårligere kognitive evner hos patienter med svær anoreksi.  Sulter du dig selv, og styrer maden dit liv. Er du pårørende til en, der kæmper med en spiseforstyrrelse, og har du brug for at tale med nogen? Så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/ Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Simone Hemmingsen på linkedin her

Hver femte ung i 9. klasse har skadet sig selv med vilje, uden hensigt om at tage sit eget liv. Tallet er nogenlunde det samme hos danske gymnasieelever. Selvskade er mere udbredt blandt piger end drenge.  Selvom selvskade er mest udbredt blandt unge, forekommer det også hos den voksne del af befolkningen.  Men hvorfor selvskader man? Og hvordan hjælper man bedst mennesker, der selvskader? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, jeg prøver at få besvaret i denne meget spændende podcast om emnet.  Jeg har inviteret specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog Casper Aaen i Det blinde punkt til at tale med mig om lige netop dette spændende emne. Casper har meget erfaring med netop selvskade - og spiseforstyrrelser.  I episoden kommer vi ind på:  Hvad er det ved selvskade, der motiverer Casper i sit arbejde?Hvad var det blinde punkt, der førte Casper i retning af psykiatrien og arbejdet med selvskade?Er der forskellige grader af selvskade?Er selvmordstanker og selvmordsforsøg også selvskade - eller er det tre forskellige ting?Hvad er grunden til, at selvskade er mest udbredt blandt unge og i særdeleshed blandt piger? Selvskader drenge på en anden måde?Hvordan hænger selvskade og spiseforstyrrelser sammen?Hvordan kan man som ven/veninde/forældre opdage selvskade?Hvad skal man gøre, hvis man har en fornemmelse af, at én man elsker selvskader?Hvor starter man? - Hvad siger man? Hvad gør man?Hvad skal man vide, hvis man selvskader og kan genkende sig selv i vores samtale? Om Casper Aaen Casper er specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog og arbejder i dag i Region Hovedstaden i et tværdiagnostisk behandlingstilbud til patienter med forskellige diagnoser med selvdestruktiv adfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg. Casper har arbejdet med alvorlig anoreksi og bulimi på både Rigshospitalet og Gentofte hospital og på Psykoterapeutisk ambulatorium for personlighedsforstyrrelser med patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur med selvdestruktiv adfærd, angst, depression og ustabile relationer. Han er forfatter til bøgerne: ‘Lev med dine følelser’ og ‘Kom over dit livs traume’ og medvirket med sin store viden om bl.a. PTSD og dialektisk adfærdsterapi til andre fagbøger.  Casper står bag DAT uddannelsen, en uddannelse i Dialektisk adfærds terapi hos Center for dialektisk adfærdsterapi og PTSD. Har du tanker om selvskade, eller er du pårørende til en, der selvskader og har brug for at tale med nogen, så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/ Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Casper Aaen her: https://casper-aaen.com/  

Da Katrine Gisiger lavede træningsfællesskabet VOM - Virkelig Overskuelig Motion, ønskede hun at lave en vægttabsfri zone - hvor træning giver belønning med det samme - og ikke først, når pilen går ned på badevægten.  Katrine deler sin egen historie om dengang, hun hadede planken, hadede sin egen krop og i det hele taget havde et had/kærlighedsforhold til træning. Jeg taler med Katrine om, hvordan hun brugte alt den viden til at hjælpe andre igang med at træne og holde fast i træningen og træningsglæden.  I denne episode kommer vi ind på: -Hvad er Sundhedsstyrelsens anbefalinger til motion? Tjek dig selv - lever du op til dem? -Hvordan kan vi gå fra at vide, at motion er sundt til rent faktisk at få det ind i hverdagen, som en naturlig del af livet? -Hvilket forhold havde Katrine til mad, krop og træning, dengang træning var en sur pligt? -Hvordan er hendes forhold til motion i dag i 2025? -Hvad er VOM, Virkelig Overskuelig Motion, og hvorfor skabte Katrine et træningsfællesskab, baseret på sin egen erfaring og viden om motivation, træning og mentale udfordringer? -Hvad er de mentale udfordringer, vi har overset i træningsmiljøet? -Hvad er bevægelsesfrygt, og hvordan stopper det folk i at komme ned i træningscentret? - 3 effektive VOM-råd til at komme igang med træningen Om Katrine Gisiger Katrine Gisiger uddannet prof. bach. i ernæring og sundhed. Derudover er hun kognitiv kostvejleder og forfatter til bogen: 'Det er BARE at tage sig sammen'. Katrine er værtinde på podcasten perfekt/uperfekt. Og så er hun grundlægger af træningsfællesskabet VOM - der er en forkortelse for Virkelig Overskuelig Motion.   GRATIS FOREDRAG KUN FOR DET BLINDE PUNKTS LYTTERE Få gang i den SUNDE motivation https://katrinegisiger.dk/vare/online-foredrag-faa-gang-i-den-sunde-motion/ Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Katrine Gisiger her: https://katrinegisiger.dk/

'Følelsesregulering', 'følelseshåndtering' og 'følelsesmæssig spisning' kan være bøvlede ord og svære at oversætte til helt konkret adfærdsændringer i hverdagen. Ikke desto mindre er ordene meget beskrivende og vigtige at kende til, hvis man vil stoppe overspisninger - eller hjælpe andre til at blive rask af en overspisningsforstyrrelse.    Måske har du spurgt dig selv flere gange: "Hvorfor overspiser jeg, jeg ved jo godt, at jeg bliver syg af det?" Og kæmpet med sort samvittighed og selvlede efter den tredje bøtte Ben & Jerry´s.  Har du det sådan, så fortvivl ikke. Det blinde punkt kommer dig til undsætning i denne spændende episode, hvor jeg har inviteret psykolog og afdelingsleder på Askovhus Thea Balling i Det blinde punkt.    I episoden kommer vi ind på:    -Hvad er forskellen på BED (tvangsoverspisning) og bulimi - og hvad er lighedspunkterne? -Hvad er DAT (dialektisk adfærdsterapi) og hvordan kan DAT minimere overspisninger? -Hvorfor virker en terapiretning, der er udviklet til bordeline patienter, også på spiseforstyrrelserne BED og Bulimi, selvom det er tre forskellige diagnoser? -Hvad er dysregulering af følelser og følelsesmæssig spisning? -Hvilken funktion har maden i et kaotisk følelsesliv? -Hvad var Theas eget blinde punkt, dengang hun startede med at lave DAT på mennesker med BED og bulimi? -Hvilke ressourcer og muligheder ligger gemt bag evnen til at mærke følelser og håndtere dem, i stedet for at spise på dem?  Om Thea Balling Thea er autoriseret psykolog og uddannet specialist i psykoterapi. Hun arbejder til dagligt som afdelingsleder og klinisk psykolog i Askovhus, der tilbyder både rehabilitering og behandling til mennesker med spiseforstyrrelser.  En stor del af fundamentet for dette arbejde ligger i netop den evidensbaserede terapeutiske metode Dialektisk adfærdsterapi, der forkortes DAT i daglig tale.  Thea Balling er forfatter til bogen Vejen ud af overspisning, der handler om Dialektisk adfærdsterapi, og hvordan det kan bruges til mennesker, der kæmper med overspisningsforstyrrelser, BED og spiseforstyrrelsen Bulimi. Bogen har hun skrevet sammen med medforfatter psykolog Anne Wennecke.  Søg hjælp, hvis du kæmper med en spiseforstyrrelse, selvskade eller selvmordstanker hos f.eks. hos Askovhus, Livslinjen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade eller headspace Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Askovhus her: https://askovhus.dk/ Køb bogen Vejen ud af overspisning her: Køb bogen

Luften dirrede i rummet, da Jonathan Rafael Zimakoff sad i mit køkken og fortalte sin meget personlige historie om den dag, han forlod hele den verden, han kendte - nemlig den menighed han er født og vokset op i - og hvordan det valg skubbede ham ud i en stor identitetskrise og spiseforstyrrelsen BED. Men også, hvordan han fandt sig selv igen. Det er der kommet en personlig og stærk episode, som jeg har GLÆDET mig helt utrolig meget til at udkomme med. I episoden vil du høre om: -Hvad fik Jonathan til at forlade sit kristne fællesskab? -Hvad var det blinde punkt, der fik ham til at tage det valg? -Hvilke store konsekvenser havde det for ham? -Hvordan igangsatte det hans spiseforstyrrelse - og hvad vedligeholdt overspisningerne? -Hvilken vigtig funktion havde maden i den krise, Jonathan gik igennem? -Hvordan blev Jonathan fri fra sin BED? -Hvad kan vi andre lære af Jonathans historie? Jonathan Rafael Zimakoff Jonathan Zimakoff er sundhedsvejleder og uddannet Professionsbachelor i ernæring og sundhed fra Københavns Professionshøjskole. Han arbejder som patientunderviser hos CAMES, hvor han fortæller fremtidens professionsbachelorer, hvordan det er at overvinde en spiseforstyrrelse. Søg hjælp, hvis du kæmper med en spiseforstyrrelse, selvskade eller selvmordstanker hos f.eks. Livslinjen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade eller headspace Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Jonathan Rafael Zimakoff her: https://www.linkedin.com/in/jonathan-rafael-zimakoff/

I dag skal vi tale om vægttabsmedicinen Wegovy, der har taget Danmark (og resten af verden) med storm, og gjort den globale lægevirksomhed Novo Nordisk styrtende rige. Med andre ord er Wegovy en salgssucces. Men er det også en vægttabssucces?  Det taler jeg med professor i ernæring, speciallæge og forsker Jens Meldgaard Bruun om i dagens episode af det blinde punkt.  I episoden kommer vi ind på: -Hvad er Wegovy (Virkninger og bivirkninger) -Hvad var det forskningsmæssige blinde punkt, der førte til produktet Wegovy? -Hvor meget taber folk sig i gennemsnit? -Hvem er det for – og hvem er det ikke for? -Bliver man sund af at tage Wegovy - eller bare "slank"? -Hvornår begynder effekten af Wegovy af aftage? Og hvad gør man så? -Hvordan adskiller Wegovy sig fra en almindelig slankekur - eller gør det? -Kan man tage Wegovy og have et forstyrret spisemønster samtidig? -Vil Jens selv anbefale sine tætteste at tage Wegovy, hvis de kæmper med svær overvægt? Og så løfter Jens sløret for, et helt nyt medicinsk vægttabsprodukt, der kommer på markedet i november 2024. Om Jens Meldgaard Bruun Jens arbejder til dagligt som overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus. Jens arbejder desuden som lægefaglig leder i Nationalt Center for Overvægt.  Jens er også vores nye gæsteunderviser på min uddannelse i sundhedspsykologi Madmentoruddannelsen.  Her skal vi sammen med vores underviser Diætist og Madmentor Nadja Vienberg undervise i kompleksiteten i overvægt og medicinsk vægttab.  Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Jens Meldgaard Bruun her: www.stenoaarhus.dk/kontakt/Jens-Meldgaard-Bruun/

Det er ikke en konstant høj motivation, der gør, at folk ændrer nogle grundlæggende mønstre i deres liv. Det er derimod vedholdenhed. At du holder ved, dag ud og dag ind. Også når det bliver svært. Og kedeligt. Og uinspirerende. Men hvordan holder vi fast i den vedholdenhed, når motivationen falder? Hvordan holder vi fast i træningen, når det bliver surt eller lader slikket være, når det ligger og lokker i skuffen? Og hvad med de længerevarende forandringer i livet: Skilsmisse, jobskifte, sygdomme, overgangsalder, teenagere - hvordan støtter vi os selv bedst gennem dem? Det undersøger jeg i denne episode, hvor jeg har inviteret Helle Laursen, ekspert i Mindful Self-Compassion, i Det blinde punkt.  I episoden kommer vi ind på:  - Hvad er self-compassion? - Hvad kendetegner længerevarende forandringer i livet, og hvorfor er det, at self-compassion er et    vigtigt redskab, som støtte i disse lange processer? -Kan vi blive FOR medfølende, så vi bare ligger os på sofaen og spiser slik? -De største misforståelser indenfor self-compassion -Hvordan træner vi evnen til self-compassion?  -Hvad gør det svært at praktisere self-compassion?  -Hvordan tacklede Helle store forandringer i sit liv, før hun lærte self-compassion at kende? -Hvad var Helles blinde punkt? -Hvad kan vi lære af det, Helle opdagede om sig selv i adfærdsændringer? Om Helle Laursen Helle er Cand.mag. fra Aarhus Universitet. Certificeret underviser  i MSC-programmet i USA, hvor hun også underviser for Center for MSC som teachers trainer.   Helle og Marie har sammen udviklet workshoppen: Self-compassion som støtte i livsforandringer samt specialiseringskurset på Madmentoruddannelsen: Self-compasssion som redskab til øget mental og fysisk sundhed.  Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Helle Laursen her: https://nordic-compassion.dk/

I dag skal vi tale om et emne, der har dybe rødder tilbage til 1960´erne. Nemlig brugen af psykedelika i behandling af psykiske lidelser, som f.eks. angst, depression, OCD og spiseforstyrrelser. I 1960'erne og 70'erne brugte læger og psykoterapeuter psykedelika til at helbrede PTSD, depression og andre alvorlige psykiske lidelser. Men, som følge af krigen imod stoffer, blev den gren af lægevidenskaben lukket ned. Meget tyder på, at vi er ved starten af en ny psykedelisk renæssance, og forskere, verden over, forsker igen i disse stoffers terapeutiske potentiale. Kan psykedelika og særligt psilocybin (svampestoffer), hjælpe de mange, der ikke bliver hjulpet i psykiatrien eller i terapien? Det har jeg sat mig for at undersøge i dag. Jeg har inviteret læge, forsker og psykoterapeut Oliver Rumle Hovmand i Det blinde punkt for at gøre mig meget klogere på dette spændende emne.  I episoden kommer vi ind på:  - Hvad er psykedelika og i særdeleshed psilocybin? - Hvad er psilocybin assisteret terapi og hvorfor tilbyde det til folk, der kæmper med angst, depression og anoreksi? - Hvordan ser psylosybin assisteret terapi ud i praksis? Før, under og efter en session? - Hvorfor kan psykoterapi ikke stå alene hos de behandlingsresistente patienter? - Hvori består svampenes terapeutiske virkning? - Hvilke anorektiske symptomer håber man på, at kunne afhjælpe med psykedelika og terapi? - Har Oliver selv prøvet psilocybin? - Hvad er det blinde punkt indenfor psykedeliske stoffer og behandling af psykiske lidelser? Om Oliver Rumle Hovmand Oliver arbejder til dagligt som forsker i psykiatrien i Region Sjælland, hvor han forsker i psykoterapi og psykopatologi. Oliver interesserer sig særligt for klinisk brug af psykedelika og er forfatter til bogen “Psykedelisk medicin”. Oliver er desuden vært på podcasten Dansk Psykedelika. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Oliver Rumle Hovmand her: http://oliverhovmand.dk/

Da jeg gik i 7. klasse, strikkede jeg mit første tørklæde. Og det blev så helt utrolig skævt. Den dag skabte jeg den overbevisning, at jeg var dårlig til at strikke, hvilket har fulgt mig lige siden. Men hvordan kan jeg komme igang, hvis jeg gerne vil have gavn af alle de sundhedsfremmende effekter, der er ved strikning. Og er det kun strik, eller er der også andet håndværk, der har den samme positive effekt på helbredet? I denne episode i Det blinde punkt skal vi tale om noget, der de sidste år har fået en sand renæssance. Nemlig glæden ved håndværk. Under corona excellerede folk ud i surdej og kanelsnurrer. I dag er det ikke sjældent, at jeg oplever, at folk hiver et strikketøj frem til møder og kaffeaftaler.  Men, hvad er det ved f.eks. strik, vi har så meget brug for som mennesker?  Det har jeg sat mig for at finde ud af i denne helt fantastiske episode om CRAFT PSYCOLOGY med dygtige psykolog, forsker og håndarbejdslærer Anne Kirketerp.   I episoden kommer vi ind på:  - Hvad er Craft psycology - Hvilken sundhedsfremmende egenskaber har håndarbejde - Hvad sker der i hjernen, når vi udfører en aktivitet uden for os selv, som f.eks. at hækle - Hvordan kan håndarbejde styrke behandlingen af spiseforstyrrelser, stress og mistrivsel - Skal man være den kreative type, for at få adgang til de gavnlige effekter - Hvorfor blev Anne psykolog og forsker, selvom hun allerede var uddannet håndarbejdslærer - Hvad var Annes blinde punkt - Hvad er Annes bedste råd til mig og dig, der gerne vil i gang, men ikke selv tror på, at det er muligt. Om Anne Kirketerp Anne er kunsthåndværker, håndarbejdslærer, forfatter, psykolog og Ph.d.  Hun har de sidste 20 år forsket og undervist i Craft psycology. Hun er medstifter af Center for Craft og Sundhedsfremme, der er et center til b.la. forskning og uddannelse i Craft psycology.  Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Anne her: https://annekirketerp.dk/

Hvad er sunde og usunde digitale vaner? Instagram-, facebook-, linkedin- og wordfeudvaner - eller snapchat-, brawl stars- eller fortnite vaner.  Både privat og professionelt interesserer emnet mig.  Mine egne klienter i min klinik er blevet yngre og yngre og kæmper i højere grad med forstyrret spisning, spiseforstyrrelser og negativ kropsopfattelse. Det er tydeligt, at de sociale medier har en stor del af ansvaret her. Uopnåelige kropsidealer, “What I eat in a day”- influencers, -selvudnævnte “clean living” sundhedseksperter og lukkede spiseforstyrrelses-grupper er med til at sætte fut i denne skræmmende udvikling. Måske tænker du de samme tanker som mig? Hurra! For i dag har jeg inviteret den mand i Danmark, der ved mest om vores digitale vaner til at gøre mig MEGET klogere på dette emne - Nemlig læge Imran Rashid.  I episoden kommer vi bl.a. ind på:  - Imrans fortid som IT iværksætter, og hvordan han bruger sin fortid til at påvirke vores alle sammens fremtid - Hvad lærte Imran som praktiserende læge, som også var hans blinde punkt? - Hvad har skærmafhængighed og flødeskumskager tilfælles? - Hvornår bliver en digital vane usund? - Hvordan bliver man digitalt sund igen, hvis først balancen er blevet helt skæv? Om Imran Rashid Imran er uddannet special læge i almen medicin. Han er foredragsholder og forfatter til bl.a. bøgerne SLUK, MÆRKBAR og SKÆRMSUND, som han har skrevet sammen med Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Imran her: https://drimranrashid.com/ 

I dag skal vi tale om overgangsalderen. Den tabuiserede og mystiske fase, som halvdelen af jordens befolkning gennemgår, men som alt, alt for få kvinder (og mænd) ved nok om eller deler med hinanden, og i stedet går alene med og lider. Det gode budskab er, at du ikke behøver at bide tænderne sammen og "stå igennem det". For med den rette viden, er der meget du selv kan gøre for at få det godt. Derfor ønsker jeg med denne episode at være lige netop den stemme, som du (og din mand) kan bruge, når du begynder at mærke, at din krop, sind og søvn opfører sig anderledes, end det gjorde f.eks. i dine 30'ere. Og hæng på lidt endnu, hvis du endnu ikke er fyldt fyrre. Dine hormonelle forandringer kan nemlig godt starte allerede nu. Hvis du altså kender symptomerne.  Jeg har inviteret fysioterapeut og hormonekspert Sally Walker i Det blinde punkt. Sally er 68 år og derfor i postmenofasen. I dag deler hun ud af sin store viden om overgangsalderen. Og det MÅ du ikke gå glip af. For din sundheds skyld.   I episoden kommer vi bl.a. ind på: - Forskellen på de 3 faser i overgangsalderen: Perimenofasen, overgangsalderen og postmenofasen - Hvad er hormoner, og hvad sker der i kvindekroppen, når hun nærmer sig overgangsalderen? - Hvilke symptomer skal man være opmærksom på? (Der er mange flere, end du tror) - Hvorfor lagrer kvinder mere fedt på kroppen i overgangsalderen?  - Hvordan taler man med lægen, så man kan få den hjælp, der er nødvendig for at sikre et   godt helbred resten af livet? - Hvad er hesteøstrogen, kunstige hormoner og bioidentiske hormoner? Og er de farlige? - Hvad siger studierne? - Kan man livsstile sig til en god overgangsalder? - Hvad har leverens sundhed og overgangsalder med hinanden at gøre? - Hvorfor er vi mennesker det eneste pattedyr, udover hvalen, der går i overgangsalder? - Er der en mening med galskaben? Om Sally Walker Sally har en Master of science i ernæringsmedicin og biokemi, og er certificeret funktionel hormonterapeut. Sally er oprindelig uddannet fysioterapeut, og har uddannet sig indefor traditionel kinesisk medicin og akupunktur. Sally hjælper til dagligt kvinder og mænd over 50 år med hormon-ubalancer, gennem personlige konsultationer, kurser, uddannelser, bøger og kostvejledning.  Sally er englænder og bosat på Lanzarote, men har boet det meste af sit voksne liv i Danmark. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Sally her: https://sally-walker.com/en/home/