
Advertise on podcast: Skål Søster
Rating
5from
This podcast has
219 episodes
Language
DanishPublisher
Alt for damerneExplicit
No
Date created
2022/04/12
Latest episode
2026/10/23
Average duration
49 min.
Release period
12 days
Description
Skål Søster er ALT for damernes fredagsbar, hvor vi ser tilbage på ugen, der er gået, gennem kvinde-øjne: Hvilke emner har vi været optaget af? Hvad har ugens højde- og lavpunkter været? Og er vi blevet klogere? Vi tager både de seriøse og sjove emner under behandling, og vi giver gerne plads til personlige anekdoter. Desuden udsteder vi en skål for de kvinder, der "tog en for holdet" i løbet af ugen. Vært: Caroline Højrup Heidemann
Unlock Skål Søster podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Skål Søster podcast
Humor og små mælketænder – med Stephania Potalivo og Martin Johannes Larsen
2026/10/23
Da Stephania Potalivo blev mor, trak hun sig i en periode fra sociale sammenhænge, fordi starten med deres lille baby var hård. Samtidig bekymrede hun sig for, om vennerne ville blive sure eller skuffede over, at hun vendte al sin energi indad – og om det ville koste hende på venskabsfronten. Med tiden har hun dog accepteret, at alting har sin tid.
Martin Johannes Larsen er dybt taknemmelig for, at han har været så nærværende i sin datters første levetid, fordi han nu kender alle hendes signaler. Som han selv siger: Tænk sig at opleve en kærlighed, der er så stor. Til december rykker familien endnu tættere sammen, når han flytter ind i et flerfamiliehus med sine svigerforældre, så tre generationer kommer til at bo under samme tag.
Vi taler også om den nye sæson af "LOL – Den der ler sidst", som begge gæster medvirker i, deres soft spots indenfor humor, og om at bide negle – og måske gemme dem i sin datters sødekartoffel. Vi kommer også omkring, hvorfor de begge ligner kriminelle med mælketænder, de konflikter, der kan opstå derhjemme, når energien er brugt op efter en lang dag, og behovet for at overkompensere socialt, fordi man føler, at man altid skal være den sjove.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Hvad tror du på? – med Kathrine Lilleør
2026/10/16
Kathrine Lilleør er præst og samler hver søndag hundredvis af danskere til sine gudstjenester. Journalist Caroline Heidemann er kulturkristen, men har svært ved at sætte ord på, hvad hun tror på – og om hun overhovedet gør.
I podcasten taler de om menneskets behov for at tro på noget, der er større end os selv, hvorfor Kathrine mener, at vi alle kan have brug for troen i vores hverdag, og hvordan den især kan være en trøst, når livet gør ondt.
De kommer også omkring spørgsmål som: Hvorfor skal religion trækkes ned over universelle følelser som sorg, tilgivelse, kærlighed og håb? Hvorfor søger vi i stigende grad mod troen, når store konflikter verden over netop udspringer af religiøse forskelle? Og søger vi mod religion for at lære noget om Gud – eller for at finde forbindelse til noget, der allerede findes i os selv?
Vært og producer: Caroline Heidemann
Alderstegn er vigtige – med Katrine Greis-Rosenthal og Charlotte Fich
2026/10/09
Da Katrine Greis-Rosenthal sidste år fyldte 40, blev hun pludselig meget bevidst om sin egen alder, fordi hun igen og igen fik komplimenter for at se yngre ud. Det fik hende til at undre sig: Hvorfor er det et succeskriterie at se yngre ud, end man egentlig er? Og hvorfor fylder samtalerne om botox pludselig så meget? Især fordi Katrine ikke har noget ønske om at ligne en på 24 – for dét har hun allerede været.
Lige inden Charlotte Fich fyldte 60, blev hun i tvivl om, hvad hun egentlig kunne bidrage med, og om folk stadig var interesserede i hendes blik på verden. Derfor besluttede hun sig for at se på sig selv udefra og spørge: Ville jeg selv være veninde med mig? Det blev en øjenåbner og hjalp hende til at finde ro i, at hun er god nok, præcis som hun er – og nu er hun gået ind i et nyt kapitel, hvor hun vil tage sin plads.
Vi taler også om temaerne i tv-serien Høst, som kvinderne er aktuelle i lige nu, om vigtigheden af at gøre sig umage og om den bog, du virkelig bør læse dette efterår.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Drømme kræver hårdt arbejde – med Gun-Britt Zeller og Julia Lahme
2026/10/02
Gun-Britt Zeller og Julia Lahme mener, at det mest afgørende for en kvindes karriere, er den partner hun vælger at være sammen med.
I deres nye bog udtrykker de bekymring for, at færre vil arbejde, mens flere ønsker at dyrke egne interesser eller være hjemmegående – for ifølge dem skaber det en skævhed i ligestillingen. I stedet bør kvinder storme frem, dygtiggøre sig og insistere på at udnytte deres fulde potentiale.
Vi taler om at turde forlade et arbejde eller et parforhold, hvis man ikke længere er glad, om at være en del af en generation af kvinder, der har mistet forbindelsen til sig selv, og om de omkostninger, der følger med at forfølge sine drømme. Vi reflekterer over ikke altid at have været en ideel chef, ambitionen om at være den bedste og frygten for at ende med at sidde stille derhjemme i alderdommen. Derudover kommer vi ind på ikke at lade sine børn definere ens identitet, og hvorfor man ikke behøver at være alt for sine børn – for verden skal nok lære dem resten.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Når børn er lige, leger de bedst – med Line Jensen og Cecilie Nørgaard
2026/09/25
Line Jensen har netop fejret sin 50-års fødselsdag med en stor fest, men hun overvejede længe, om hun overhovedet havde lyst til al den opmærksomhed, der følger med, når man inviterer alle sine venner til Møn for at fejre én selv. I gave fra sin mand fik hun noget helt særligt: Til vinter skal hun tre uger alene til Rom, hvor hun kan gøre præcis, hvad hun har lyst til – ligesom dengang hun var ung, før mand og børn.
Cecilie Nørgaard har gået en del af Vesterhavscaminoen med sin datter og sin snart 80-årige far. For nogle år siden blev hendes far ramt af kræft, og sammen begyndte de at gå forskellige steder i Danmark. Vandreturene blev en måde at holde fast i energien og nærværet, og i dag er de lange samtaler uundværlige.
De to kvinder har sammen udgivet bogen "Se mig lige", der handler om at skabe ligestilling allerede fra barndommen – og om hvordan vi som forældre kan give vores børn lige muligheder og frihed til at blive dem, de har lyst til at være, uden at pådutte dem forventninger baseret på deres køn.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Et betydningsfuldt møde – med Nola Gaardmand og Helle Fagralid
2026/09/18
Nola Gaardmand og Helle Fagralids veje krydsede første gang, da Nola som barn gik i SFO, og Helle var hendes pædagog. Dengang vidste ingen, at Nola hver dag kæmpede med en alkoholisk mor derhjemme, men Helle formåede alligevel at se, at Nola havde brug for en voksen.
Vi taler om, hvilke konsekvenser det kan have i voksenlivet at vokse op med forældre, der har et misbrug, om skam og dårligt selvværd og om at være antennebarn – altid på vagt og følsom over for andre menneskers følelser og behov.
Helles egen mormor var også alkoholiker, og derfor kommer samtalen også til at handle om det, der kan gå i arv gennem generationer. Om hvordan et misbrug kan sætte spor langt ud over det menneske, der drikker, og om hvornår man må sætte stolen for døren og beslutte, at det ikke længere skal have lov til at styre ens liv.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Sladder og det kvindelige selvbillede – med Katrine Engberg og Caroline Henderson
2026/09/11
Katrine Engberg har skrevet en roman, der er inspireret af et makabert og ondskabsfuldt rygte fra Reddit. Vi taler om, hvordan vi alle sladrer, om rygter på internettet, tavshedskultur og om, hvordan magtfulde netværk kan beskytte hinanden, når der er begået ugerninger – og så kommer vi omkring, om det var okay, at Marius Høiby deltog i begravelsen af Kong Harald?
Caroline Henderson ville ønske, at kvinderne i hendes familie havde forberedt hende bedre på alt det, kvindelivet indebærer. Nu har hun lavet et show, der blandt andet handler om forvirringen over, hvilken kvindetype man egentlig er, om sexisme og alderisme, om at føde børn, balancere karriere og håndtere overgangsalderen, når ingen har fortalt én, hvordan man gør.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Skål Søster skifter navn til ALT fortalt
2026/09/04
Navnet er nyt, men de gode samtaler er stadig de samme. Vi glæder os til, at du vil lytte med!
Mere end én stor kærlighed – med Joan og Iben fra Hotel Romantik
2026/07/03
Findes der mere end én stor kærlighed her i livet? Svaret er ja, hvis du spørger Iben og Joan fra dette års sæson af Hotel Romantik.
Iben fortæller bl.a. om usikkerheden ved at date, når kroppen ser anderledes ud end i ungdommen, om at tale åbent med sine børn for at styrke deres selvtillid, og om at vende tilbage til datinglivet efter sin mands død – i en verden, hvor mødet pludselig foregik digitalt. Joan fortæller om at stole på sin intuition, når hun dater, om at elske både sin krop og sit eget selskab, og om den lange proces det har været at opbygge et stærk selvværd. Og så drømmer hun om at blive gift igen – men denne gang af forelskelse frem for behovet for tryghed.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Medvært: Olivia Rørne
Lyt altid til din intuition – med Katerina Pitzner og Elisa Lykke
2026/06/19
ANNONCE: Afsnittet er lavet i samarbejde med Sarti Rosa.
Elisa Lykke mistede en stor del af sin identitet under sit kræftforløb, og især tiden efter kemo blev en kamp om at genfinde balancen. Kort før behandlingen tog hun på retreat med sin kæreste, hvor hun mødte sit totemdyr. Hun forventede at se en stærk bjørn, men fik en snegl – og der indså hun, at vejen tilbage til sig selv ikke kun handler om styrke, men også om at sænke tempoet.
Katerina Pitzner mener, at alt sker af en grund, og at sjælen har et formål med det, vi skal opnå her i livet. Hun har netop fået en Ph.d. i metafysik, og et af de vigtigste budskaber er, at man altid bør lytte til sin intuition og mavefornemmelse – også når tankerne støjer. Det er en lektie, hun selv har lært på den hårde måde, især når det gælder mænd.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Min største frygt er at være kedelig – med Rose Svane og Sissal
2026/06/12
ANNONCE: Afsnittet er lavet i samarbejde med Sarti Rosa.
Rose er blevet kendt for sine hæklede designs, der ofte er både korte og gennemsigtige. Det har affødt kritik fra kvinder, der mener, at den slags tøj kun er for de unge. Men den idé køber Rose ikke. Hun har lært af sin mor, at man kan gå i præcis det, man har lyst til, uanset alder. Faktisk er hendes største frygt at blive kedelig eller at lægge låg på sig selv, sådan som hun gjorde i gymnasiet.
Sissal kender også til forventningerne til, hvordan kvinder bør se ud. Når hun tager nedringet tøj på, kan hendes mor stadig undre sig over valget. De har haft mange samtaler om den skam, som hendes mors generation er vokset op med, og som fortæller kvinder, at de ikke bør fylde for meget eller vise for meget. Men den arv nægter Sissal at give videre.
I afsnittet taler vi også om at få et kærlighedstegn fra en clairvoyant, skrive bitre kærlighedssange om sin eks, tvivle på sig selv under menstruationen – og om, hvorfor det er langt mere interessant at være lidt skør.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Snoede karriereveje og høje ambitioner – med Mette Østergaard og Anne Mette Kirk
2026/06/05
ANNONCE: Afsnittet er lavet i samarbejde med Sarti Rosa.
Mette Østergaard har ét råd: Når du søger et nyt job, behøver du ikke kunne sætte flueben ved alle kravene i stillingsopslaget. I sin karriere har hun udforsket mange roller, og hun har oplevet, at hvis du allerede mestrer det hele, er der ikke meget nyt at lære – og uanset hvor erfaren du er, vil de fleste alligevel opleve, at en opstart i et nyt job er både udfordrende og krævende.
Anne Mette Kirk lader altid sin mavefornemmelse guide hende i arbejdslivet, og derfor lader hun sig ikke styre af, hvad andre måtte mene, eller hvilke stillinger der har mest prestige. Da begge hendes forældre blev ramt af kræft, og hendes søn fik en autismediagnose, valgte hun derfor at sige sit drømmejob ved Kongehuset op for at være dér, hvor hun følte, hun gjorde den største forskel – og det åbnede op for en ny karrieremulighed.
I podcasten Skål Søster taler vi også om at have høje ambitioner for sig selv og om at blive mødt af omverdenen som en dårlig mor, når arbejdet fylder meget. Vi vender også modet til at kaste sig ud i nye udfordringer, godt lederskab og den dårlige samvittighed, der kan snige sig ind, når man føler, man svigter sine venner.
Vært og producer: Caroline Heidemann
En helt ny verdensorden – med Simi Jan og Isabel Bramsen
2026/05/29
Slukker du for nyhederne, fordi det hele bliver for uoverskueligt og dystert?
Siden Anden Verdenskrig har der ikke været så mange væbnede konflikter i verden som nu, og samtidig står FN svagere, end det har gjort i nyere tid. De mange historier kan derfor virke både voldsomme og svære at finde rundt i, og det får flere og flere til helt at fravælge nyhederne.
I denne uges afsnit har vi derfor inviteret udenrigskorrespondent Simi Jan og fredsforsker Isabel Bramsen i studiet for at hjælpe os med at forstå, hvad der egentlig foregår i verden lige nu, hvad fremtidsudsigterne er, og så kommer de med gode råd til, hvordan du kan forholde dig til det derhjemme. De bidrager med enkle og konkrete perspektiver, som kan være med til at skabe både overblik og ro. Vi synes, du skal lytte med.
Vært og producer: Caroline Heidemann
At elske den mor, der ikke længere findes - særafsnit om demens med Julie Ølgaard
2026/05/22
Da Julie Ølgaards mor pludseligt blev ramt af frontallapsdemens, havde hun svært ved at acceptere det. Hun forsøgte at gøre de ting, hun altid havde gjort med sin mor, og som hun vidste, hendes mor altid havde elsket. Men sygdommen udviklede sig hurtigt, og snart kunne Julie ikke kende sin mor længere.
Hun måtte på et tidspunkt sige farvel til den mor, hun kendte, selvom hun sad lige foran hende, og så måtte hun lære at elske en ny version af sin mor. Det var på ingen måde nemt, og det krævede både gråd, frustrationer og følelsen af at fejle.
Men i dag, halvandet år efter morens død, øver Julie sig i at tilgive sig selv. Hun gjorde, hvad hun kunne, og selvom hun aldrig fik sagt alle de ting, hun gerne ville til sin mor, ved hun, at hun fik sagt det vigtigste.
I denne uge har vi fokus på demens og kærlighed på tværs af magasin, sociale medier og her i podcasten. Lyt med, når Julie Ølgaard fortæller om, hvordan kærligheden ændrer form i takt med, at hendes mor forsvinder længere og længere væk.
Vært og producer: Olivia Rørne
Bryd ud af kasserne – med Neel Rønholt, Lea Thiim Harder og Sicilia Gadborg
2026/05/15
Neel Rønholt drømmer om at spille roller, hvor hendes grå hår får lov til at være synlige. Men når hun bliver castet, bliver hun ofte bedt om at farve dem væk, fordi hun er for "ung" til den hårfarve. Det ærgrer hende, fordi det betyder noget for vores alles selvbillede, hvad vi ser på skærmen – og fordi mange kvinder i 40'erne faktisk har grå hår.
Da Sicilia Gadborg var gravid, fik hun en rolle i en film. Men da produktionen fandt ud af, at hun ventede barn, blev hun afskediget igen. Selvom hun insisterede på, at hun sagtens kunne spille rollen – bare med lidt flere kilo på kroppen – var det ikke det udtryk, casterne ledte efter.
Lea Thiim Harder har gennem sin karriere oplevet, at hendes hudfarve har været et benspænd. Og da hun på teatret spillede Ingeborg Skjern i Matador, udløste det også et hav af vrede kommentarer. Men Lea står fast på, at repræsentation betyder noget: If you can see it, you can be it.
Vi taler også om selvkritik i moderskabet, om overvejelserne ved overhovedet at få børn, om frustrationen ved manglende rutiner – og om at bryde ud af rollen som den søde pige.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Skål Søster relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.712837549
True Crime All The Time
Emash Digital

4.8160161996
Watch What Crappens
Ben Mandelker & Ronnie Karam

4.639051164
Modern Wisdom
Chris Williamson

4.66211307
True Crime with Kendall Rae
Mile Higher Media & Audioboom Studios

4.73423781
The Ancients
History Hit

4.89130312
The Why Files: Operation Podcast
The Why Files: Operation Podcast

51088171
Middle Children
Jessie Jolles and Chris Burns

4.8265122000
Morning Wire
The Daily Wire

4.518778373
American Scandal
Audible

4.689371215
Get Sleepy: Sleep meditation and stories
Slumber Studios