Advertise on podcast: En Arbejdsplads På Landet

Hvordan spiller man en landmand, så selv rigtige landmænd tror på det? Skuespiller Katrine Greis-Rosenthal kendte stort set intet til landbruget, da hun fik rollen som Astrid i DR's dramaserie Høst. Pludselig skulle hun lære at køre traktor og mejetærsker, håndtere store køer og bevæge sig på en gård, som om hun havde gjort det hele sit liv. I denne episode af En arbejdsplads på landet møder vi hende på gården ved Roskilde, hvor en del af serien er optaget. Vi tager plads i traktoren, besøger køerne og taler om alt det, man ikke kan lære af et manuskript. For hvordan lærer man at ligne en landmand? Og hvordan spiller man en kvinde, der arver familiens gård på bekostning af sin bror? Katrine fortæller om sine udfordringer med maskiner og dyr, om de landmænd, der hjalp hende, og om den respekt, hun har fået for et erhverv, hvor hjem, arbejde og familieliv er tæt vævet sammen. Hun fortæller også om dyr som medspillere. Og som hun siger: En ko er ikke en skuespiller. Den gør ikke altid, hvad man forventer. Første af to podcastepisoder om Høst

Da forfatter Thomas Boberg flyttede til Fejø, blev han budt velkommen af øens griseproducent. Kort tid senere udkom romanen Insula, hvor mange mente at kunne genkende både øen og dens beboere – heriblandt Niels Sloth Larsen, der af mange blev set som den kontroversielle figur "Baron Blodskæg". I denne episode af En arbejdsplads på landet fortæller Niels Sloth Larsen for første gang sin egen historie. Samtalen handler om livet som griseproducent, om at blive genkendt i en roman og om den voksende debat om dansk landbrug, natur og klima.

Hjemmeundervisning mellem køer og køkkenbord I den nye episode af podcastserien En arbejdsplads på landet går turen til Idestrup på Falster, hvor Emil Vest-Hansen og Heidimaria Nielsen driver mælkeproduktion – og samtidig har valgt en hverdag, der skiller sig ud. Deres børn går nemlig ikke i skole som de fleste andre. De bliver hjemmeundervist på gården, hvor køkkenbordet, stalden, marken og hverdagen i familien er en del af undervisningen. For Emil og Heidimaria handler valget ikke om at tage noget fra børnene – men om at give dem noget andet. »Kernen i det her er, at vi er sammen hele tiden. Vi sidder og spiser morgenmad sammen, middagsmad, aftensmad. Jeg har børnene med i stalden og kan bare sende dem ind igen,« fortæller Emil i podcasten. I episoden kommer vi tæt på familien og deres hverdag. Hvordan lærer børnene dansk, matematik og engelsk? Hvad med vennerne? Og hvordan sikrer man, at undervisningen står mål med folkeskolen? Heidimaria fortæller, at familien har valgt en mere interessebaseret tilgang til læring. »Hvis børnene trives, så er der også læring. Der er læring i alt,« siger hun. Podcasten handler også om de svære spørgsmål. Om økonomi, om familie og naboers reaktioner – og om frygten for, om børnene går glip af noget vigtigt. For familien på Falster er svaret klart. De har ikke fortrudt. »Jeg synes, det har været den bedste beslutning, vi nogensinde har taget,« siger Heidimaria. I episoden møder du også børnene Rose, Wilma og Silke, som fortæller om kalve, skolebøger, ridning og livet uden skoleklokke.

Podcasten tager lytteren med bag låste porte til Renbæk Fængsel, hvor der gemmer sig en usædvanlig arbejdsplads: et økologisk kvægbrug med omkring 140 malkekøer. Her er det indsatte, der sammen med de ansatte står for den daglige drift – fra malkning og fodring til pasning af kalve og markarbejde. Gennem podcasten kommer man med helt tæt på hverdagen i stalden. Man hører lydene fra arbejdet, følger rutinerne og får indblik i, hvordan et moderne landbrug fungerer under særlige rammer. Samtidig møder man både ansatte og indsatte, som fortæller om arbejdet, ansvaret og livet i fængslet. Podcasten giver et nuanceret billede af, hvad det vil sige at drive landbrug bag tremmer – og hvad arbejdet med dyr kan betyde for mennesker, der er i gang med at afsone en dom.

I denne podcast kommer du med ind på såsædsfabrikken, hvor kornet forvandles til grundlaget for næste års høst. En sæk såsæd kan i sidste ende blive til 500.000-600.000 rundstykker. Sådan lyder det fra produktchef Kenneth Weber Søbye fra Hornsyld Købmandsgård – og det sætter perspektiv på noget så jordnært som korn. For før dejen æltes og rundstykkerne lander på morgenbordet, begynder det hele med et frø. Og inden det frø rammer jorden, har det været igennem en omfattende proces. I denne episode af En arbejdsplads på landet besøger vi såsædsfabrikken Nielsen & Smith i Glostrup, som er ejet af Hornsyld Købmandsgård. Her møder vi også fabrikschef Anders Larsen, der trin for trin tager os med gennem processen: fra kornet ankommer til fabrikken, bliver kontrolleret og analyseret, til det renses, sorteres og behandles – og til sidst ligger klar i storsække. Klar til at blive sået på marker over hele landet og sågar i udlandet. Undervejs bliver det tydeligt, hvor meget der er på spil i starten af vækstsæsonen. For kvaliteten af såsæden er afgørende for udbyttet – og dermed for den mad, der ender på vores tallerkener. Hornsyld Købmandsgård sælger hvert år så meget såsæd, at det svarer til at kunne så 150.000 hektar eller hele Lolland og Falster til. Det er store mængder – og en vigtig del af fundamentet under dansk planteproduktion. Klik på podcasten og kom med rundt på fabrikken på en travl dag midt i såsæsonen, hvor maskinerne brummer, og kornet er på vej fra råvare til fremtidens høst.

I podcasten besøger LandbrugsAvisen Gråsten Landbrugsskole, hvor elever, lærere og ledelse arbejder midt i et moderne produktionslandbrug. Podcasten giver et indblik i, hvordan teknologi er blevet en integreret del af hverdagen – fra malkerobotter og fuldautomatisk fodring i stalden til markrobotter og energiproduktion på skoleområdet. Forstander Bjarne Ebbesen fortæller om skolens ambition om at uddanne elever til det landbrug, de møder ude hos danske landmænd, og gerne lidt på forkant af udviklingen. Samtidig sætter podcasten fokus på, hvordan energi og CO₂ kan blive nye forretningsben i landbruget. Gennem stemmer fra både elever og medarbejdere viser podcasten et erhverv i forandring, hvor teknologi, bæredygtighed og arbejdsglæde går hånd i hånd – og hvor fremtidens landmænd uddannes i praksis, ikke kun på PowerPoint.

I podcasten fortæller agrarøkonomeleverne Christina Seifelhelt og Martin Iversen om deres tanker om generationsskifte. Martin Iversen vil gerne overtage den fædrene gård sammen med sin fætter om et års tid. Det bedste han har gjort i den sammenhæng er indtil videre at finde en god kæreste - som har vænnet sig til tanken om det meget arbejde, den store investering og at der er en risiko.  Christina Seifelhelt har allerede besluttet, at hun ikke vil være selvstændig. Hun går på landbrugsskole, fordi hun holder af at arbejde med dyr og gøre et godt stykke fagligt arbejde i den henseende.  De går begge på Gråsten Landbrugsskole

Lone og Lars Hedegaard arbejder hele sommeren med at forberede ænder og gæs til jul. I podcasten møder du dem og hører både om selve produktionen og om, hvordan de sælger dem på net, til grossister og i gårdbutikken.

I denne episode kommer du med en tur i både Silvan, Matas og Zoologisk Have, for det handler om hvad man kan bruge pil til.  Det er for eksempel til Ole Henriksens cremer, som sælges i Matas og andre steder, og det er til kompost og muldjord. Kompost lyder måske ikke så ambitiøst, men det gør klimavenlig kompost vel at mærke. Mange har sikkert hørt, hvor belastende det er for klimaet at købe spagnum til sine surbundsplanter i byggemarkedet, men der er altså klimavenlige alternativer. Det er for eksempel kompost lavet af pil.  I Zoologisk Have skal vi høre om, hvordan strøelse lavet af pil har fordele frem for den velkendte halm. Serien hedder En arbejdsplads på landet, men rent faktisk er jeg i dag slentret en tur gennem København med Henrik Bach fra virksomheden Ny Vrå, hvor de i mange år har gjort det i dyrkning af pil og udvikling af produkter med pil.  I podcasten kan du høre, hvordan man får hul på bioøkonomien og får endnu mere ud af sine afgrøder, når de skal sælges til forbrugerne.  Din vært på programmet er mig: Frederik Thalbitzer.

60 forskellige afgrøder, ansatte med rumpen i vejret i gang med at passe planter og et stort hold af frivillige tomat-tanter motiveret af sammenhold, grønne fingre og en god kaffemaskine.  Det er den meget korte beskrivelse af det lille regenerative landbrug Månedalen lidt uden for Hørsholm i Nordsjælland, som Emma Rej Duckert driver.  LandbrugsAvisens podcastserie, En arbejdsplads på landet, har lavet en lydrejse ind i den levende jord og fremtidens fødevarer i Månedalen.

Gelsbro Dambrug har firedoblet produktionen med samme udledning og et vandforbrug, der er 10 procent af, hvad det var før.  Hør direktør Tim Holmgaard Pedersen, fortælle om udvidelsen. Miljøchef Magnus Michelsen og driftsleder Jørgen Nielsen topper op med viden om, hvordan produktionen foregår i praksis mens direktør i Dansk Akvakultur fortæller om de politiske udfordringer i erhvervet.

Det kræver fingerspitzgefühl, når inseminøren med venstre hånd oppe i koens endetarm skal mærke sig frem, så han med højre hånd kan føre et mere end en halv meter langt kateter med et befrugtet æg op gennem koens skede og finde børhornet, hvor ægget skal sættes på plads.  I denne podcast møder man blandt andet inseminør Henrik Thegen, der klarer ovenstående proces på få minutter, og man sidder med tilbageholdt åndedræt, mens han fortæller, trin for trin, hvad han gør.  Landmand Henrik Gitz på Bakkegården ved Grenå lægger kvier til og glæder sig over, at når Viking har valgt de landets bedste kvier blandt afkommet, så beholder han de næstbedste, som også har et meget højt avlsniveau for almindelige brugere.  Avlsfremtang Avlschef hos Viking Genetics, Lars Nielsen, fortæller, hvordan selskabet arbejder med avlsfremgang for kvæg. De fleste er bekendte med insemination, men for at speede avlsfremgangen op, arbejder Viking også med ægtransplantation. Når man tager æg fra de bedste kvier og får dem udruget hos kvier der ikke er lige så langt fremme på mælkeydelse, sundhed, foder- og klimaeffektivitet, får man langt hurtigere avlsfremgang. Når man fordeler æggene, kan man jo nøjes med at få kalve af de bedste fem procentkvier og kan glemme alt om kvier der har ringere egenskaber.  Nyt laboratorium speeder processen upViking Genetics har indrettet et nyt embryolaboratorium, så man ikke bare kan arbejde med befrugtede æg fra kvier, men også ubefrugtede. På den måde kan man udnytte de bedste dyr på et endnu tidligere stadium. Embryolog, Alina Ordonez, er hentet til Randers fra Mexico for at styre laboratoriet. Hun befrugter æggene og passer og plejer dem i inkubatorer i en uges tid, indtil inseminøren skal sætte dem på plads i andre dyr, hvor de skal vokse sig til sunde kalve.  Det geniale ved avl er ifølge Lars Nielsen, at avl har en blivende effekt. Til sammenligning kan man sige, at Bovaer virker, når man giver det til koen. Når man holder op, forsvinder virkningen.  Effekten af avl er permanent hos koen, og egenskaben vil også blive nedarvet til kalvene.  Hvis man køber den gode sæd hos Viking Genetics til sine køer, er den måske betalt hjem på et år, men effekten vil stadig være der i år to, tre, fire og fremefter hos de følgende generationer.  Klik og lyt til podcasten ’En arbejdsplads på Landet’ der tager dig med helt derud, hvor tingene sker.