
Advertise on podcast: Sportshjerte
This podcast has
133 episodes
Language
DanishPublisher
Patricia ThybergExplicit
No
Date created
2022/08/04
Latest episode
2026/09/23
Average duration
61 min.
Release period
12 days
Description
Sportshjerte er podcasten, hvor Patricia Thyberg hver uge taler med alt fra kvindelige topatleter til sportspsykologer, eksperter, trænere, sportsentusiaster eller forretningskvinder. Fælles for alle gæster er, at de har et hjerte der banker for sport. For samarbejder og annoncering, kontakt: [email protected] Vært: Patricia Thyberg Produktion og klip: William De Waal
Unlock Sportshjerte podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Sportshjerte podcast
Sidsel Grønning: Sådan håndterer du pres uden at miste dig selv
2026/09/23
Hvordan præsterer man bedst, uden at presse sig selv i stykker?
Sidsel Grønning er sportspsykolog på Viborg FF’s akademi, hvor hun arbejder med unge fodboldspillere på vej mod elitefodbolden. I Sportshjerte fortæller hun om det mentale pres, der følger med, når drømmen om at blive professionel fylder mere og mere.
Vi taler om præstationspres, selvværd, frygten for at fejle og om hvorfor det ikke altid er målet at blive bedre til at håndtere presset, men nogle gange at turde spørge, om presset overhovedet skal være der.
Sidsel deler også sit perspektiv på machokultur, sårbarhed og hvorfor vi skal blive bedre til at sige højt, når noget er svært.
For hvordan skaber man et miljø, hvor det er muligt både at præstere og være menneske?
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: Emil Knüppel
Juliane Falsig Hvid: Sådan tager du dit løb til næste niveau
2026/09/18
Hvorfor er så mange kvinder bange for at tro på, at de er gode nok?
Juliane Falsig Hvid er professionel løber, dansk mester og rekordholder på 5 km med tiden: 15.12.
Hun fortæller om at gå fra militærfemkamp til atletik, om at stå på startstregen med tvivlen om, hvorvidt man egentlig hører til og om den selvtillid, der skal til for at tage sit eget niveau alvorligt.
Vi taler om kvinders selvkritik, om hvorfor mænds præstationer ofte bliver opfattet som mere imponerende, og om hvordan sammenligningen med andre kan spænde ben for ens egen udvikling.
Og så deler Juliane sine erfaringer med træning, motivation og kunsten at finde den vej, der fungerer for dig frem for den, alle andre siger, du skal følge.
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: Patricia Thyberg
Mathilde Tegllund: Lær at finde din vildskab
2026/09/13
Hvordan lærer man at slå fra sig uden at miste sig selv?
Mathilde Tegllund er 22 år og professionel MMA-fighter. I Sportshjerte fortæller hun om vejen ind i en brutal sportsgren, om at finde sin vildskab og om presset ved at skulle presse både krop og hoved til det yderste.
Vi taler om ekstreme vægtcuts, kropsidealer og den mentale pris ved at veje sig hver dag. Om at kæmpe med menstruation, frygten for at fejle og om den identitet, der kan følge med, når ens liv i mange år er centreret omkring sport.
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: William de Waal
Tine Jørgensen: Sådan hjælper du din fordøjelse i hverdagen
2026/09/01
Vi taler om søvn, træning, kost og mental sundhed. Men hvor godt kender du egentlig din fordøjelse?
I denne episode af Sportshjerte dykker jeg ned i et af kroppens måske mest oversete systemer sammen med Tine Jørgensen, specialist i fordøjelse og klinisk ernæring.
For hvad betyder det egentlig, når maven går i stå? Hvorfor kan stress give både forstoppelse og akut toilettrang? Hvordan hænger din tarm sammen med dit nervesystem, dit humør og din menstruationscyklus? Og kan den måde, du træner, sover og spiser på, faktisk påvirke din fordøjelse mere, end du tror?
Vi taler helt konkret om alt fra oppustethed, forstoppelse og toiletangst til kaffe, fibre, hormoner og træning — og så får du en række simple redskaber, du kan tage med dig direkte ind i din egen hverdag.
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: William de Waal
Kinza Olsen Riahi: Hun spiller EM, men tjener 0 kroner
2026/06/30
Hun spiller EM for Danmark. Hun har vundet historiske medaljer. Og alligevel tjener hun ikke én eneste krone på sin sport.
I denne episode møder du rugbylandsholdsspiller Kinza Olsen-Riahi, som jonglerer et liv med eliteidræt, statskundskabsstudiet på Københavns Universitet og en passion, der fylder alt.
Vi taler om, hvordan en skoletur til London blev starten på en international rugbykarriere, hvorfor rugby er en af de mest inkluderende sportsgrene, og hvordan det danske kvindelandshold har skrevet historie ved at rykke op i den bedste europæiske række.
Kinza fortæller også om at spille foran 35.000 tilskuere i Hong Kong, om at finansiere eliteidræt gennem sponsorater og frivilligt arbejde og om hvorfor fællesskabet betyder langt mere end medaljerne.
Følg det kvindelige danske rugby landshold HER
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: William de Waal
Osteopat, Anne Møller: Sådan lærer du at lytte til din krop
2026/06/25
Hvorfor føles kroppen pludselig skrøbelig? Hvorfor kæmper så mange kvinder med smerter, skader og energimangel – selvom de træner, spiser sundt og gør "alt det rigtige"?
I denne episode gæster osteopat og 12-dobbelt dansk mester i hækkeløb, Anne Møller, studiet til en ærlig og øjenåbnende samtale om kvindekroppen.
Vi taler om alt fra menstruationssmerter, endometriose og hormonelle forandringer til løbeskader, overtræning, energimangel og tiden efter graviditet. Anne deler sin erfaring fra både klinikken og eliteidrættens verden og forklarer, hvorfor mange kvinder faktisk ikke får nok næring til det aktive liv, de lever – og hvilke konsekvenser det kan have for både krop og sind.
Du får også svar på lytternes spørgsmål om blandt andet meniskskader, hælspore, kroniske knæsmerter og træning med endometriose.
En episode om at forstå sin krop bedre, lytte til dens signaler og måske skrue lidt ned for kravene til sig selv. For måske handler sundhed ikke om at gøre mere – men om at give kroppen det, den faktisk har brug for.
Emily Bisgaard: Kunsten at skabe plads til kvinder
2026/06/16
Hvordan kan kunst være med til at skabe mere synlighed, repræsentation og stærkere fællesskaber for kvinder i sporten?
I denne episode af Sportshjerte har jeg besøg af kunstner Emily Bisgaard, der med afsæt i kvindesport skaber værker, som bygger bro mellem kunst, identitet og social forandring.
Emily er opvokset mellem England, Hongkong og Holland, har arbejdet hos Nike i Amsterdam og har siden skabt en international kunstkarriere med et klart formål: at skabe plads til flere fortællinger og få flere kvinder til at føle sig set.
Find Emily's kunst her
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: William de Waal
GynObs, Mette Kjær: Bliv klogere på dit underliv
2026/06/08
Hvorfor tisser jeg i bukserne, når jeg løber? Hvornår skal jeg søge hjælp for prolaps? Kan jeg forberede mig på graviditet og fødsel – og hvad gør jeg, hvis min krop stadig føles anderledes flere år efter?
I denne episode har vi givet mikrofonen videre til jer.
Jeg har igen besøg af gynobsfysioterapeut Mette Kjær og denne gang er det væltet ind med spørgsmål, og derfor tager denne episode udgangspunkt i netop dét, der fylder hos jer. Vi dykker ned i alt fra lækage under løb, bækkenbund og prolaps til kejsersnit, genoptræning, graviditet, fødsel og følelsen af ikke helt at kunne genkende sin krop.
Det her er et emne, som alt for mange går alene med. Mange skammer sig, mange tror, de er de eneste – og mange venter alt for længe med at søge hjælp. Men sandheden er, at underlivsgener er langt mere almindelige, end vi taler om, og at der ofte er hjælp at hente.
Målet med denne episode er ikke bare at skabe mere viden. Det er også at være med til at af-tabuisere samtalen om kvinders underliv, så færre føler sig alene med deres udfordringer – og flere ved, hvad de kan gøre ved dem.
Link til ‘Løb uden læk’-guiden
Link til episoden, "Styrk dit unnderliv" med Mette Kjær
Rikke Marie Madsen: "8 måneder efter fødslen stod jeg til EM"
2026/06/01
"Jeg havde en klump i halsen."
Sådan beskriver Rikke Marie Madsen følelsen, da hun fandt ud af, at hun var gravid.
Ikke fordi barnet ikke var ønsket. Tværtimod.
Men fordi graviditeten kom midt i den karriere, hun havde bygget hele sit voksenliv op omkring.
I denne episode af Sportshjerte møder du den danske landsholdsspiller, som fortæller om de tanker, tvivl og følelser, der fulgte med beslutningen om at blive mor som professionel fodboldspiller. Om at stå alene i Liverpool, mens kroppen forandrede sig. Om at savne den sport, der altid havde defineret hende. Og om den enorme lettelse, da hun måneder senere fik beskeden om, at hun var udtaget til EM.
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: Emil Knüppel
Maja Lucas: "Sport og sex. Jeg er god til begge dele."
2026/05/26
Hvad har tennis med sex, livet og begær at gøre? Og hvorfor føles det stadig som et oprør, når en kvinde skriver om lyst, krop og konkurrence?
I denne episode af Sportshjerte møder vi forfatter og digter Maja Lucas, der med den anmelderroste digtsamling Tennisdigte har skrevet sig ind i et felt, der længe har været domineret af mænd: sporten som litteratur.
Samtalen bevæger sig fra grusbaner og baghåndsslag til sex, vrede, køn og menneskelig længsel. Om følelsen af at “komme hjem i kroppen”, når man spiller tennis. Om hvorfor et damehold i 2026 stadig kan hedde “Tøse Tennis”. Og om at insistere på, at kvinders oplevelser i sport også fortjener sprog, plads og poesi.
Undervejs læser Maja Lucas flere af sine digte højt.
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: Emil Knüppel
LIVE med kvinderne bag Exercere: Fra IKEA-pose til millionforretning
2026/05/24
Hvordan går man fra ét salg om ugen og et lager i en IKEA-pose til et internationalt sportsbrand med millionomsætning, pop-ups i Berlin og drømme om Times Square?
I denne LIVE-session af Sportshjerte møder du Emilie Kruse og Laura Palm, founderne bag Exercere, til en ærlig samtale om iværksætteri, store ambitioner, mindset og det at turde bygge noget fra bunden uden erfaring, uddannelse eller en plan B.
Vi taler om:
– hvordan Exercere blev skabt under corona
– hvordan de byggede et community, som i dag er kernen i brandet
– hvorfor manifestation, intuition og mavefornemmelse har været afgørende
– deres største fejl, setbacks og økonomiske kriser undervejs
– hvordan de gik fra 2 til 86 millioner i omsætning
– hvorfor de stadig tør tænke større end de fleste
Episoden er optaget d. 12. maj 2026 i Exerecere's pop-up butik på Gammel Mønt 1, København K.
Rigtig god fornøjelse!
Ekspert Special med Professor, Mette Hansen: Hormonernes indflydelse på din træning
2026/05/12
I denne episode af Sportshjerte udforsker vi kvinders fysiologi og dens betydning for træning, med fokus på menstruationscyklussen og hormonernes indflydelse på præstation. Professor Mette Hansen fra Aarhus Universitet deler sin forskning om, hvordan hormonelle udsving kan påvirke både den fysiske og mentale tilstand under træning.
Hun adresserer myter om apps, der anbefaler kost og træning baseret på cyklus, og opfordrer lytterne til at lytte til deres kroppe i stedet for at følge generelle råd. Lyt med for at få værdifulde indsigter om, hvordan hormonprævention kan påvirke din præstation, og hvorfor det er vigtigt at have en åben dialog om menstruation i sportsverdenen.
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: Emil Knüppel
Johanne Mosgaard: Grænseoverskridende adfærd du ikke kan løbe fra
2026/05/06
Trailløber Johanne Mosgaard har på få år bevæget sig fra løbeture i nordjyske skove til deltagelse ved VM i trailrunning. I denne episode af Sportshjerte fortæller hun om vejen ind i en voksende sport, hvor natur, udholdenhed og ekstreme terræner sætter rammerne.
Men samtalen tager også en alvorlig drejning.
Johanne står frem med en personlig beretning om grænseoverskridende adfærd, magtmisbrug og psykisk pres i miljøet omkring elitesporten. Hun beskriver, hvordan relationer og strukturer kan gøre det vanskeligt at sige fra – og hvorfor det kræver åbenhed at skabe forandring.
Episoden tegner et nuanceret billede af trailrunning som både passion og præstationsrum. Samtidig deler Johanne konkrete erfaringer fra sporten: om træning, udstyr, ernæring og de mentale krav ved at konkurrere i bjergterræn.
Episoden er sponsoreret af Danish Endurance: https://danishendurance.com/da-dk
Du kan lige nu spare 10% på ALT hos Danish Endurance med min rabatkode: ‘Sportshjerte10’.
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: William de Waal
Alexandra Bøje: Halvanden uge før OL i Paris ændrede én besked alt
2026/04/28
Halvanden uge før OL-drømmen (2024) bliver til virkelighed, rammer beskeden som et chok. For Alexandra Bøje og hendes mixed-makker – og kæreste – bliver alt vendt på hovedet på få dage. Usikkerhed, frygt og en brutal konsekvens tvinger dem ud i en virkelighed, de ikke kan kontrollere – og væk fra den scene, de har arbejdet hele deres liv for.
I denne episode sætter Alexandra ord på et af de mest skelsættende kapitler i sit liv: en kompleks whereabouts-sag, chokket i dagene efter, og den mentale belastning ved pludselig at stå uden for det fællesskab og den struktur, der hidtil har defineret hverdagen.
Samtidig tegner hun et nuanceret billede af tiden efter krisen – om at navigere i et midlertidigt makkerskab, fastholde motivationen i et år præget af ventetid og usikkerhed, og ikke mindst om relationen til sin partner, der bliver sat på en usædvanlig prøve.
Episoden er også en fortælling om genopbygning: hvordan perspektiv, sårbarhed og et ændret forhold til præstation bliver afgørende for et comeback, der siden har bragt parret tilbage i verdenseliten.
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: William de Waal
Caroline Wich: "Jeg vil give piger det rum, jeg selv manglede"
2026/04/21
Hvordan finder du din stemme – i en verden, der ikke altid lytter?
I denne episode møder vi Caroline Wich, der har gjort det til sin mission at skabe plads til piger i sporten – og i sig selv.
Caroline Wich har stiftet Girl's Got Game — et sportsfællesskab der arbejder for at styrke piger/kvinders position og deltagelse i sport.
Vi taler om alt fra usynlige strukturer og forskelle mellem pige- og drengesport til den indre kamp mange unge kvinder står i: frygten for at fylde for meget, vælge forkert eller ikke passe ind.
Caroline deler ærligt, hvordan sport kan blive et frirum, hvor du må være hele dig – med både styrke, temperament og sårbarhed. Og hvordan vi kan skabe miljøer, hvor piger ikke skal vælge mellem fællesskab og ambitioner, men kan få begge dele.
Episoden er sponsoreret af Danish Endurance: https://danishendurance.com/da-dk
Du kan lige nu spare 10% på ALT hos Danish Endurance med min rabatkode: ‘Sportshjerte10’.
For samarbejder og annoncering kontakt: [email protected]
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: William de Waal
Podcast reviews
Read Sportshjerte podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Sportshjerte relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.736021310
The Bonfire with Big Jay Oakerson and Robert Kelly
SiriusXM

4.9247901449
Unashamed with the Robertson Family
Tread Lively

4.723792000
Everything Everywhere Daily
Gary Arndt

4.861461111
The David Pakman Show
David Pakman

4.838342000
Entrepreneurs on Fire
John Lee Dumas of EOFire

4.6652432197
The Charlie Kirk Show
Charlie Kirk

4.6253602000
The Glenn Beck Program
Mercury Radio Arts

4.682521300
The Daily Beast Podcast
The Daily Beast, Joanna Coles

4.721121501
Everyone's Business (But Mine) with Kara Berry
Kara Berry

4.922971182
Dropping Bombs
Brad Lea: CEO, Entrepreneur, and Host of The Bottom Line