1647775034
Vi hører stemmer

Advertise on podcast: Vi hører stemmer

This podcast has
58 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2022/09/30
Latest episode
2026/10/15
Average duration
23 min.
Release period
41 days

Description

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer. Find os på Facebook: Vi hører stemmer

Unlock Vi hører stemmer podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Vi hører stemmer podcast


Monotoni kan både være nå-nå og nåååååååååh!
2026/10/15
Monotoni er ikke forbeholdt din tidligere underviser eller ham fra regnskab. Vi møder det alle mulige steder med varierende succes. For monotoni er nemlig ikke kun skidt. Det kan skabe seriøsitet, ro og autoritet. Omvendt kan en stemme der bruger flere toner og er mere varieret skabe begejstring, energi og engagement. Så hvad vil du? Hvad er rigtigt hvornår? Og hvad sker der ved at stemmen bliver for monoton eller får for mange udsving? I dette afsnit undersøger vi hvordan man bedst bruger sine toneudsving uden at lyde helt tosset, og hvad man får forærende ved ikke at gøre ret meget. Eksemplerne her er en nøgtern instruktionsvideo til softwareinstallation og et livligt børneprogram om insekter. Vi giver også forklaringer på hvorfor nogle stemmer bliver monotone. Det kan nemlig skyldes en lang række ting, bl.a. vaner og kultur, psykologi og humør eller neurologi og neurodivergens. Til sidst giver vi nogle øvelser til hvordan tonelejet bliver tilpasset budskabet, så oplægget går fra et jævnt »nå nå« til et begejstret »NÅÅÅÅÅ, WAUW!« - hvis det er det du gerne vil!
Talerduforhurtigt?
2026/10/08
Tempo og pauser er nogle af de vigtigste greb, vi har, når vi vil skabe stemning, energi og kontakt med andre. I dette afsnit undersøger vi, hvad der sker, når vi skruer op eller ned for tempoet – og hvordan vores taletempo ændrer sig, når vi bliver pressede, nervøse eller engagerede. Hvor hurtigt eller langsomt taler du egentlig? Og hvad gør dit tempo ved dem, der lytter? Vi ser også nærmere på pauserne. For pauser fungerer som tegnsætning i det talte sprog: De hjælper os med at skabe sammenhæng, giver plads til at trække vejret og tid til at forstå det, der lige er blevet sagt. Og de kan åbne døren til dialog. Undervejs afspiller vi lydeksempler med blandt andre Margrethe Vestager, Mikael Berthelsen og Clement Kjærsgaard og undersøger, hvad deres brug af tempo og pauser gør ved vores oplevelse som lyttere. Til sidst får du konkrete øvelser og tips til, hvordan du selv kan blive mere bevidst om dit tempo og bruge pauserne mere strategisk – både når du vil skabe ro, nærvær og tydelighed, og når du vil sætte mere energi på.
Knirk er dovent, cool og absolut nødvendigt
2026/10/01
I det her første afsnit af sæson 7,5 handler det om knirk og årsagen til knirk, nemlig den manglende støtte. Vi taler om hvad knirk er og afspiller eksempler på det fra to kendte podcasts. Så kigger vi på hvorfor det kan være både klogt, strategisk og meget naturligt at knirke ved at se på hvilke sproglige funktioner knirket har, hvordan det bidrager til ens identitet og hvordan det virkelig kan styrke og bekræfte relationer. Så det gælder altså ikke altid om at slippe af med knirket, men om at blive bevidst om hvordan og hvornår det opstår, så du kan bruge det som et virkemiddel når du har lyst. Og så giver vi nogle øvelser til vejrtrækning og støtte. Støtten er nemlig med til at styre knirket og skaber forbindelse mellem kroppen og stemmen. Når kroppen og stemmen arbejder sammen, får du flere muligheder for at bruge stemmen bevidst og nuanceret.
Teaser for sæson 7,5
2026/09/30
Velkommen til denne ekstra sæson hvor vi helt short and sweet redegør for hvordan man kan tale om stemmer og beskrive den lyd vi hører. Hvorfor lyder folk som de gør, og hvilken motivation kan der være for at ændre sin stemme? Dette er en opdateret udgave af sæson 1 med flere eksempler og tydeligere pointer. God fornøjelse!
Udtalesjusk med Ruben Schachtenhaufen
2026/06/18
Hvornår er det het fint, måske endda allerbedst, at udtale ”løvepark” som ”løwpag”? Det kan lyde som mumlen eller sjusk, men når vi reducerer ord, er det netop for at kunne formidle effektivt. I en sætning kan vi fremhæve de vigtige ord og reducere mange af de ord, der ikke er så afgørende for forståelsen – ligesom et foto hvor vi kan stille skarpt på motivet og sløre baggrunden. Vi har inviteret sprogforsker Ruben Schachtenhaufen ind til en samtale om hvilke strategier vi bruger for at gøre os forståelige i forskellige situationer og opbygge relationer gennem udtalen. Vi kommer bl.a. ind på, hvorfor og hvornår vi mumler, hvordan vi tilpasser udtalen i forhold til situationen og hvorfor unge taler mere utydeligt end ældre. Og så berører vi også den magt der ligger i udtaler og hvilke praktiske hensyn vi tage for at samtalepartneren kan forstå os. Og endelig spørger vi: "Hvad er problemet egentlig med at tale sjusket? God fornøjelse med denne sæsonfinale. Skriv til os med forslag til emner i sæson 8 på [email protected] eller på facebook.
Stemmen gennem livet
2026/05/21
Hvad sker der med kvinders stemmer i overgangsalderen, og hvorfor bliver der ikke talt mere om de forandringer? Det forsøger vi at gøre op med i dette afsnit. Hormoner, slid og træthed påvirker stemmen efterhånden som vi bliver ældre, og i nogle perioder kan den føles sårbar og lyde ustabil. Hvad gør vi i de perioder for at passe på stemmen og dens lyd? I dette afsnit undersøger vi hvad stemmeforandringer kan betyde for vores selvopfattelse, præstationer og relation til andre - og så fortæller vi selvfølgelig også hvad du selv kan gøre for at træne og passe på stemmen. Afsnittet sætter fokus på hvordan kønshormonerne ændrer kvinders stemmer fra puberteten, over overgangsalderen og ind i alderdommen. Endelig giver vi eksempler fra Dronning Margrethes taler og præsenterer tre forbilledlige performere over 75.
Stemmens vej til hukommelsen med Lillan og Sussi Albeck
2026/04/23
Hvordan kan stemme og højtlæsning styrke samværet med et menneske med demens? I dette afsnit har vi besøg af Lillan og Sussi Albeck, som deler deres erfaringer med at bruge højtlæsning som en vej til nærvær og kontakt. Vi taler om hvordan stemmen – med sin klang, sit tempo og sine pauser – kan skabe tryghed, vække sanser og åbne for følelser. En velkendt stemme med en kærlig intention kan gøre det lettere at være sammen i nuet og danne grobund for samtaler og fælles oplevelser. Højtlæsning kan samtidig aktivere erindringer og bringe minder frem, som ellers kan være svære at nå. Afsnittet giver også konkrete bud på, hvordan man selv kan gå til højtlæsning: hvordan man skaber en god situation, og hvorfor man ikke skal være bange for bare at gå i gang. På den måde kan det blive nemmere og rarere at være både dement og pårørende.
Identitet i stemmen med Sebastian Lynggaard
2026/03/19
Sebastian Lynggaard er også kendt som Herlige Svend, retoriker i åbent kontorlandskab, hemmelig vært på en talekonkurrence og nu vært på Hjerteflimmer for voksne på DR. Sebastian har oplevet hvordan hans identitet, selvopfattelse og andres syn på ham har ændret sig flere gange og hvordan hans stemme er fulgt med. Derfor har vi inviteret ham i studiet til en snak om nærvær, sårbarhed og identitet i stemmen. Udover de succeser Sebastian har oplevet som forfatter til Mandsforræder og MUS, på Instagram og som vært, så har han også mødt afgrunden flere gange og er blevet utroligt god til at fucke up efterhånden. Vi taler med ham om hjernerystelsen der ændrede hans tempo, om ikke at have forberedt sig godt nok og om splittelsen i at indlæse sin egen bog som lydbog. Og selvfølgelig om at blive vært på sin egen yndlingspodcast. Sebastian skriver ikke bare om sårbarhed og ærlighed, men bruger også selv stemmen og stilheden til at få samtaler til at folde sig ud. Et afsnit om mod, tilstedeværelse og om at øve sig i at være menneske, mens man taler.
Persona, personlighed, stemme og stemning
2026/02/19
Persona betyder maske, selvfremstilling, ansigt eller rolle, og det er dét retoriske begreb som dagens afsnit handler om. Det er nok de færreste af os der tænker over om vi er gartnere eller kommandører når vi taler. Og giver det også overhovedet mening at sætte titler på stemmer? Vi kigger nærmere på hvad vi afslører om os selv gennem stemmen - frivilligt eller ufrivilligt, intentionelt eller tilfældigt. Vi diskuterer om man kan bruge sin stemme mere strategisk til at skabe relationer, vise attitude og skabe handling eller om det bliver påtaget, falsk og manipulerende. Det gør vi bl.a. ved at kigge på lederpersonaer, Ternet Ninja og musestemmer i Gift ved første blik.
Freestylerap med Aske Johnsen og Elias Ben Afia fra Raptorik
2026/01/22
Hvad sker der, når retorik møder freestyle-rap? Vi åbner 7. sæson med besøg af freestyle-rapperne Elias og Aske fra Raptorik/ Rapolitics. De kombinerer rap, retorik, stemmer og improvisation i arbejdet med at blive hørt. Vi taler med dem om både den fysiske og den demokratiske stemme, om at tage ordet, gøre sin stemme gældende og om hvordan rap kan blive et træningsrumfør en konfirmationstale eller en jobsamtale. Det foregår i højt tempo og med godt humør, når de to tredobbelte danmarksmestre i freestyle-rap deler deres erfaringer fra deres undervisning, workshops og scenen. Hvis du vil opleve mere Raptorik, er der Grin og Rim på Comedy Zoo den 19. feb 2026.
Sådan får du en stærk stemme
2025/06/05
Vi runder sæsonen af med vores bedste stemmeråd fra podcastens mange afsnit. Det er ikke teori og lange forklaringer, men korte, konkrete øvelser og tips du kan tage med dig – uanset om du skal tale foran en mikrofon, en forsamling eller dine elever. Vi giver også tips til dig der bare gerne vil lyde lidt mere tydelig og nærværende i hverdagen. Afsnittet er delt op i fire dele der henvender sig til forskellige personer og situationer: - Først nogle generelle gode råd, som styrker din stemme og øger din gennemslagskraft. - Så sender vi opmærksomheden til dig der bliver optaget – podcasts, lydbøger, speaks. Hvad virker ved mikrofonen, og hvad bør du undgå? - Derefter kommer vi med tips til den korte, energiske præsentation – pitch, små oplæg, introduktioner, statusopdateringer. Hvordan får du stemmen til at være engagerende, livlig og troværdig? - Og til sidst et par gode råd til dig der skal tale i længere tid, fx advokater, lærere eller præster, eller i lokaler hvor støj og uro er en del af pakken. Efter seks sæsoner og 46 afsnit tager vi nu en pause hen over efteråret. Vi vender tilbage med en ny sæson i 2026 – med nye stemmer, nye vinkler og selvfølgelig masser af hyggeligt stemmenørderi. Hvis du har forslag, kommentarer eller ønsker, så skriv til os på [email protected], på Facebook eller LinkedIn.
Mentaltræning til talere med Ulla Munch
2025/05/22
Mentaltræning er en effektiv måde at kunne holde fokus og være nærværende i pressede situationer. Både som musiker, sanger og taler. Men hvordan kommer du i gang med mentaltræning? Og har du overhovedet tid til også at træne tankerne? Sanger og mentaltræner Ulla Munch har for nyligt udgivet en bog om hvorfor du ikke har tid til at lade være, og hun giver dig teknikker og øvelser til at præstere dit bedste på det helt rigtige tidspunkt. Vi har inviteret Ulla i studiet til en samtale om hvordan man kan forberede sig mentalt til en stor præstation eller præsentation, hvordan et "primadonna-rum" er hjælpsomt og hvad man kan gøre når nervøsiteten kommer buldrende uden varsel.
Stemmetab med Jesper Dein
2025/05/08
Radioværten, speakeren og kanalstemmen på P4, Jesper Dein, blev sidste år ramt af en hjerneblødning som ændrede hans stemme markant. Stemmen blev nasal, snøvlende, luftfyldt og uden kraft. Det var ikke kun invaliderende for ham personligt, men satte også hans karriere på spil. Vi taler med ham om vejen tilbage til mikrofonen, hvad det har gjort ved hans identitet at han ikke længere lyder som sig selv og om muligheden for at bruge AI til at genskabe syge og tabte stemmer.
Retorisk improvisation med Lis Raabjerg Kruse
2025/04/10
"Grib nuet" kunne dette afsnit også hedde. For i det mundtlige rum sker der altid noget uventet, og med en enkel teknik er det muligt at gribe det, der sker og gøre det retorisk relevant i formidlingen. Lis Raabjerg Kruse forener sin baggrund som retoriker og jazz-saxofonist med improvisation, kropssprog og værtskab, og derfor har vi inviteret hende i studiet til en snak om hendes teknik. Sammen med sin mand har hun kulturinstitutionen ”Resonerende rum”, hvor de arbejder med at åbne fællesskabet for mennesker som ikke plejer at have en stemme, fx flygtninge eller psykisk sårbare på bosteder. I afsnittet kommer vi ind på, hvordan improvisationen er en uundgåelig og nødvendig del af forberedelsen, hvordan det kan være med til at skabe værtskab, og hvordan krop og stemme hjælper os med at håndtere det uforudsete. Vi taler også om Obama, Syrien og organisationskultur. Vi holder påskeferie efter dette afsnit og er tilbage med nye afsnit i maj.
Stemmeskam og fællessang med Anders Greis
2025/03/27
De fleste af os synes det er lidt mærkeligt at høre vores egen stemme. Nogle synes endda at det er så ukomfortabelt at de lider af decideret stemmeskam. De skammer sig simpelthen over deres stemmer og bruger den derfor mindre. Det kender retoriker og musiker Anders Greis fra sig selv efter han fik en dårlig anmeldelse. Vi taler med ham om begrebet stemmeskam, hvordan vi kommer over den og hvordan vi bruger vores stemmer til at udøve vores demokratiske ret. Første skridt i den retning kan være fællessang og det fællesskab som sangen skaber. Når alle stemmer får plads, styrker vi modet til at tage ordet, blande sig i en debat og opnå bedre sundhed. På sigt måske endda stemmestolthed. Hvis du har emner du vil have vi tager op, kan du skrive til [email protected]

Podcast reviews

Read Vi hører stemmer podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Vi hører stemmer relevant audience podcasts


What do you want to promote?