Advertise on podcast: PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk". I næste uges PORTRÆT kan du høre om Frankrig, Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14., verdens mægtigste mand. Om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France. 

”Poesi og kunst er nu vort Dannevirke”, sagde H.C. Andersen efter nederlaget i 1864. Det var kulturen, der skulle være vores fæstning efter sammenbruddet, vores bolværk, vores værn mod undergang. ”Nederlagets ekko” hedder en af de nyeste bøger i serien ”100 danmarkshistorier”. Den er skrevet af forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg og handler om de kulturelle eftervirkninger af 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning. Et af malerierne her på Frederiksborg er lige kommet hjem til samlingen efter at have været udlånt til dragonkasernen i Holstebro i årtier – og det taler lige ind i den her historie om nederlagets ekko. Et fantastisk – og meget kontroversielt maleri! Det er Frants Henningsens ”En helt fra 1864” med den mytologiserede, og desværre ikke helt sande, heltehistorie om dragonen Niels Kjeldsen og hans sidste kamp.

En helt fra 1864 hedder Frants Henningsens berømte maleri af dragonen Niels Kjeldsen, der kæmper ene mand mod de preussiske husarer og dræber en af dem, før han selv bliver skammeligt dræbt af fjenden. Men maleriet var kontroversielt fra begyndelsen. Øjenvidner fortalte, at det slet ikke var foregået sådan. Maleriet var en myte, og den kedelige sandhed blev et slag mod selve den danske nationalidentitet. Men Henningsens maleri gør jo blot det, alle historiemalerier gør: de er altid en fiktion, en tolkning af historien. Maleriet blev taget ned fra museumsvæggen på Frederiksborg og var i årtier udlånt til dragonkasernen i Holstebro. Nu er det endelig vendt hjem til museet, hvor det hænger flot i stue 65. I næste uges episode af PORTRÆT ser vi på maleriet og på den nye bog Nederlagets ekko i serien 100 danmarkshistorier. Her fortæller forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg om den åndelige arv fra 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning. Som blandt andet blev til mere eller mindre fantasifulde malerier.

Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget. Det er Nobelpristageren Morten Meldal, en af Danmarks mest anerkendte kemikere, vi ser. Fortolket og indfanget af billedkunstneren John Kørner. Det er det nyeste portræt i Frederiksborgs samling. Og et af de flotteste! Morten Meldal er professor ved Københavns Universitet og pioner inden for ”klik-kemi”. I 2022 modtog han Nobelprisen i kemi sammen med to andre forskere for udviklingen af en metode, der gør det muligt at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. Det har i dag afgørende betydning i både medicin, materialeforskning og biologi. For eksempel i behandlingen af alvorlige, kroniske sygdomme. Portrættet er bestilt af Frederiksborg som det nyeste naturvidenskabelige portræt til samlingen. Kørner har placeret Meldal i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. I de neonagtige farver mødes violette og grønne nuancer mellem blå, gul og turkis. Store områder fremstår hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og ideer. Midt i billedet svæver bobler malet i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen nærmest som molekylerne i laboratoriet. I denne episode møder du Nobelpristageren Morten Meldal og billedkunstneren John Kørner.

I næste uges PORTRÆT skal vi møde John Kørner og Morten Meldal. Maleren og Nobelpristageren.  Det nyeste portræt i Frederiksborgs samling er nemlig John Kørners portræt af Morten Meldal. Maleriet er hemmeligt indtil videre – men om en uge kan alle se det. I 2022 fik Meldal Nobelprisen sammen med to andre forskere for arbejdet med at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. I maleriet har John Kørner placeret professoren i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget. Violette og grønne flader mellem blå, gul og turkis. Farver, der normalt ikke ville hænge sammen, bindes sammen i et åbent, flydende rum. Dele af maleriet er hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og teorier. Midt i billedet svæver bobler i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen som molekylerne i laboratoriet.  Nobelpristageren og billedkunstneren – Morten Meldal og John Kørner – i næste uges PORTRÆT fra Frederiksborg – udkommer den 16. januar.

Nytårsaften 1916 blev der på Hotel Bristol på Rådhuspladsen og på de fem andre fineste restauranter i København tilsammen åbnet 5000 flasker champagne. 5000 flasker på én aften – til en pris for, hvad 2-300 arbejderfamilier kunne have levet for i ét år. Ved Verdun og Somme i det nordlige Frankrig var der netop i 1916 blevet udkæmpet to af verdenshistoriens blodigste slag, hvor mindst 1,7 millioner unge mænd var blevet såret eller dræbt. Også Champagnedistriktet blev voldsomt ramt af krigen. Reims blev bombarderet, mange vinmarker lå ganske nær frontlinjen og blev fuldstændig ødelagt. Men i København skulle de nyrige, gullaschbaronerne og minutmillionærerne have deres gyldne bobler. Også opiumscigaretter blev der røget, og kokain kunne man købe på apotekerne på falske recepter. I denne nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel. Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som desværre først udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

I næste uges nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel. Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

Hvordan var julen på Frederiksborg, da slottet stod færdigt omkring 1620? Hvordan fejrede Christian 4. og hans familie jul? Det var i hvert fald fuld af jalousi og bitterhed, at Christian 4. hævdede, at hans hustru Kirsten Munk i 1632 havde “danset og leget jul og gjort sig lystig med Rhingreven”, mens han selv var i krig og blev skudt i armen! I denne jule-episode fortæller historikeren Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek om jul på slottet og danske juleskikke gennem tiden, både hos høj og lav, i by og på land – fra ca. 1600 over Holberg og Ingemann til de første juletræer og Grevinde Danners julefester på Frederiksborg i 1850’erne. Vi taler om julefest, julemad og julegaver, om julebukken og julebrødet, om juletræet og julenissen – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi.  Glædelig Jul!

Om en uge kommer årets juleepisode. Om jul og juletraditioner fra da Frederiksborg blev bygget og frem til vore dage.  Jul på slottet. Jul i hytte og vrå. Jul i Danmark fra år 1600 til i dag. Jeg besøger Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek – vi taler om, hvordan Christian 4. holdt jul – hvordan man holdt fest, hvad man spiste, hvad man gav af julegaver – vi taler om julebukken og julebrødet – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi. PORTRÆT fra Frederiksborg med Tore Leifer – årets juleepisode udkommer fredag den 19. december.    

Det var i 1775, at Den Kongelige Porcelainsfabrik blev grundlagt med enkedronning Juliane Marie som en af initiativtagerne og hovedaktionærerne. Det menes endda, at det var hende, der valgte de tre blå bølger som fabrikkens kendemærke. Juliane Marie var Frederik 5.s dronning nr. 2. Den folkekære dronning Louise døde kun 27 år gammel, og det lykkedes aldrig den mere reserverede Juliane Marie at blive lige så populær som sin forgænger. Hun er blevet set som hustru og som enkedronning, som stedmor til Christian 7. og som involveret i kuppet mod Struensee i 1772.  Men hvem var hun egentlig? Hvem var hun som menneske? Juliane Marie lagde – ligesom Elizabeth 2. i The Crown – enormt stor vægt på, at der var orden i “firmaet”. Hun kaldte det selv for enighed i “huset”. Men hvorfor bliver kvinder med magt altid set som onde og manipulerende? Gæst i denne episode er historikeren Emma Paaske.

I aften, når novembermørket har sænket sig, er det Sankt Cæcilie Aften og Sankt Cæcilie Nat – og det betyder, at det er præcis 739 år siden, at Danmark sidst oplevede et kongemord. Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg. Han blev dræbt på sit leje af sine mest betroede mænd, og han fik 56 sår. De oplysninger er dybest set alt, hvad vi ved fra de samtidige kilder, tættest på drabet. Ingen af dem nævner navne på nogen af gerningsmændene. Morderne fik ikke noget ud af det. Kongemagten gik styrket ud af den her krise. Erik Klippings 13-årige søn Erik Menved blev en handlekraftig og stærk konge. Men hvem havde myrdet hans far? Et halvt år senere, i pinsen 1287, blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men betyder det, at det var de rigtige, der blev dømt? Kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det? Hvem ville af med kongen? Hvem havde motiv, hvem havde midler, hvem havde mulighed? Gæst i denne episode er historikeren Thomas Heebøll Holm, som har skrevet bogen Det sidste kongemord i serien 100 danmarkshistorier.

Om en uges tid, 22. november, er det 739 år siden, at Danmark sidst oplevede et kongemord. Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg. Han blev dræbt på sit leje af sine mest betroede mænd, og han fik 56 sår. Det er dybest set alt, hvad vi ved fra de samtidige kilder. Et halvt år senere, i pinsen 1287, blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men betyder det, at det var de rigtige, der blev dømt? Kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det? Hvem ville af med kongen? Hvem havde motiv, hvem havde midler, hvem havde mulighed? Det er en mordgåde, der har fascineret historikere lige siden – og der er udpeget mange mordere i de 739 år, der er gået siden Danmarks sidste kongemord. I næste uges episode af PORTRÆT får du det bedste bud på, hvem der stod bag mordet.

”Skøjteløb i København”, ”Tur ved Søerne”, ”Juletræsmarked”…  ”Vinter i haven”, ”Frederiksborg Slot”, ”Juletid i skoven”…  Det er nogen af juleplatterne fra de sidste 10 år, alle tegnet af kunstneren Allan Therkelsen. I 2025 fejrer Royal Copenhagen 250 år som en af Danmarks ældste designvirksomheder.  En vigtig del af den historie er de blå-hvide juleplatter, der siden 1908 er blevet skabt som små nationalromantiske og nostalgiske fortællinger om dansk jul. Drømmen om jul. På Frederiksborg kan man lige nu se alle Royal Copenhagens juleplatter siden den første i 1908 – altså 118 juleplatter i alt – iscenesat i en stor installation af scenografen Julian Toldam Juhlin – der er BLÅ JUL på Frederiksborg. En kæmpestor lysende blå skive med årets juleplatte – to montrer med de allersjældneste og dyreste – og et langt julebord med 88 platter, dækket op med knive og gafler, glas og servietter, lyseffekter og lydlandskab – og hvor julebordet ligesom går i opløsning og platterne svæver væk – skyllet bort af oceanet, eller på vej ud i det ydre rum… I denne episode medvirker: scenografen Julian Toldam Juhlin; kunsteren Allan Therkelsen, som siden 2016 har skabt motiverne på Royal Copenhagens juleplatter – også årets platte med Frederiksborg; og Hannibal Frydendal Hansen her fra Frederiksborg.  

Her i 2025 fejrer Royal Copenhagen 250 år som en af Danmarks ældste designvirksomheder. En vigtig del af denne historie er de blå-hvide juleplatter, der siden 1908 er produceret som små nationalromantiske fortællinger om dansk jul. De i alt 118 juleplatter, der er produceret af Royal Copenhagen siden 1908, er fra 2. november samlet i Riddersalen på Frederiksborg og iscenesat af den prisvindende scenograf Julian Toldam Juhlin. Det fortæller han om i næste uges episode - hvor du også kan møde kunstneren Allan Therkelsen, som har skabt motivet til de sidste 10 års juleplatter - også dette års motiv: Frederiksborg.