1693194266
Til allersidste fløjt

Advertise on podcast: Til allersidste fløjt

Categories
Country
United States
This podcast has
100 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2023/06/19
Latest episode
2026/10/20
Average duration
66 min.
Release period
7 days

Description

Til allersidste fløjt er folkebladets podcast om Viborg FF. Her går vi tæt på klubben med aktuelle interviews, analyser og debatter. Vært: Sportsredaktør Danni Kristensen.

Unlock Til allersidste fløjt podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Til allersidste fløjt podcast


Viborg FF fortjener masser af ros trods ærgerligt derby-nederlag
2026/10/20
Folkebladets Viborg FF-podcast Til Allersidste Fløjt har kastet sig godt og grundigt over mandagens derby mod FC Midtjylland. Selv om det endte trist, så finder Peder Henriksen og Danni Kristensen nemlig rigtig god grund til at rose Viborg FF for præstationen. Men vi kommer selvfølgelig også forbi den der berømte skarphed, der gjorde udslaget, ligesom vi på baggrund af et lytterspørgsmål også diskuterer om VFF nu også har nok at skyde med fra bænken. Kampen markerede også halvvejspunktet i grundspillet, så vi gør også status over sæsonen indtil nu. Vi kigger på, hvad vi tør og skal forvente - men også hvilke faldgruber og udfordringer, der lurer forude for Viborg FF. Endelig er der også gjort plads til ugens tema, hvor vi denne gang kigger på det sværeste i fodbold - nemlig evnen til at score mål. Er VFF gode nok til det? Er det fair at tale om manglende skarphed som et problem? Har VFF fundet de rette målscorere - og er der potentiale til mere? Der er med andre ord masser af indhold i ugens udsendelse. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt. Du er altid velkommen med spørgsmål til podcasten til [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.
På besøg hos direktøren på Rughavevej
2026/10/16
Danni Kristensen har denne gang pakket det mobile optageudstyr i tasken og har besøgt Viborg FF’s administrerende direktør Morten Jensen på Rughavevej. Specialudgaven af Til Allersidste Fløjt handler om Viborg FF’s regnskab, der viser et bundsolidt overskud på 23 millioner kroner - på trods af investeringer - og på grund af spillersalg. Vi dykker lidt ind i direktørens tanker om regnskabet, om afhængigheden af spillersalg og meget andet. Desuden skal der tales træningsanlæg. Nu har VFF fået den formelle godkendelse af Viborg Byråd, men hvad skal der så ske nu? Hvad er tankerne om det der skal bygges? Og hvor man hentet inspiration fra? Det er blot nogle af spørgsmålene i podcasten, der også indeholder et par gode spørgsmål fra lytterne i Spørgekassen. UJS Biler er partner på podcasten Du kan altid komme med spørgsmål eller forslag til [email protected]  See omnystudio.com/listener for privacy information.
Selv en grim sejr kan gøre noget godt for det grønne håb
2026/10/12
Viborg FF vandt i Randers. Og det er aldrig skidt. Men spillet var ikke så fantastisk, og det var en kamp, der sagtens kunne være endt anderledes. I ugens udgave af podcasten Til Allersidste Fløjt er Thomas Mielcke vært, og sammen med sportsredaktør Danni Kristensen dykker de ned i søndagens sejr over Randers. Hvorfor var sejren halvgrim? Hvem gjorde det godt og skidt? Har VFF fået en ægte målscorer? Spillede Anyembe sig tættere på startformationen? Det er blot nogle af emnerne i podcasten, hvor der som altid også er både en blok om de seneste nyheder om VFF samt plads til spørgsmål fra lytterne i Spørgekassen. Denne gang taler vi både om angribersituationen set i lyset af skaden til Roald Mitchell, vi taler om træningsanlægget, forlængelsen med Kiilerich og ser på landsholdspausen. I Spørgekassen diskuterer vi rotation i truppen og taler om, hvad vi egentlig efterhånden skal turde håbe på i denne sæson. UJS Biler er som altid partner på Til Allersidste Fløjt Du er altid velkommen med spørgsmål til [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fodbolddirektør åbnede for posen til live-arrangement
2026/10/08
Denne udgave af Til Allersidste Fløjt er en helt speciel udgave. Der er tale om en optagelse fra et livearrangement i mediehuset i Viborg, hvor rundt regnet 30 abonnenter var mødt op i folkebladets gildesal for at overvære en optagelse af podcasten med Viborg FF’s fodbolddirektør Mads Agesen. Og fodbolddirektøren åbnede virkelig for posen i sin snak med sportsredaktør Danni Kristensen. Du kommer med helt ind i maskinrummet i forbindelse med salget af Srdjan Kuzmic. Et salg, hvor direktøren sad lidt langt ude på sædet i udekampen mod Horsens, der blev slovenerens sidste i VFF-trøjen. Han giver også et indblik i planlægningen af det kommende transfervindue i januar. Herunder fortæller han også lidt om, hvor uforudsigeligt transfervinduet er. Blandt andet, hvorfor og hvordan det gik til, at Lasso Coulibaly endte i Viborg - for VFF havde faktisk fundet en anden spiller før det blev aktuelt, men klubsamarbejder på tværs af lande betød, at den spiller pludselig ikke måtte skifte til VFF alligevel. Der var også mulighed for at stille spørgsmål til Mads Agesen, og det blev der. Blandt andet om skadesstatus på Yonis Njoh og Tim Freriks samt om strategien for de unge spillere når VFF rykker ud på det nye træningsanlæg - og meget mere. UJS Biler er som altid partner på podcasten Du er velkommen til at komme med forslag og stille spørgsmål via [email protected]  See omnystudio.com/listener for privacy information.
Viborg FF er på vej fremad - også på kvinde- og pigesiden
2026/10/06
Hvordan går det egentlig med den der langsigtede satsning på kvinde- og pigefodbolden i Viborg FF? Det spørgsmål er der flere lyttere, der har stillet via en mail til [email protected]. Og det vil vi rigtig gerne prøve at give svar på. Derfor har vi dedikeret en speciel udgave af podcasten Til Allersidste Fløjt til netop kvinde- og pigefodbolden. Sportsredaktør Danni Kristensen har besøg i studiet af både kvindefodboldchef Morten Lynderup Jensen og akademi- og talentchef Allan Drost. De fortæller om, hvad man har arbejdet med at skabe, og hvad man rigtig gerne vil skabe på kvindesiden, ligesom Allan Drost fortæller lidt om, hvorfor VFF var en attraktiv klub at komme til for en fodboldmand, der har arbejdet på højeste niveau, og har både mesterskaber og pokaltitler på cv’et. Der skal også tales fremtid, udvikling og udfordringer. For det er gået fremad de seneste år, og det skulle det gerne blive ved med at gøre. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt Du kan altid blande dig med spørgsmål eller forslag til [email protected]  See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lunds taktiske mesterstykke mod FCN - og en status på sæsonen
2026/09/21
Viborg FF’s cheftræner Nickolai Lund skal kunne tåle masser af ros, hvis han vælger at lytte til ugens udgave af podcasten Til Allersidste Fløjt. For VFF-præstationen i kampen mod FCN roses til skyerne - og det er ikke kun spillerne, der får positive bemærkninger med på vejen efter 4-1-sejren. Også cheftrænerens taktiske greb er i den grad rosværdige. Peder Henriksen og Danni Kristensen analyserer som altid kampen grundigt, men der er også plads til andet på menuen i denne udsendelse. De vender pokalskuffelsen i Brabrand, der uanset hvad bliver en trist plet på sæsonen. De vender også det faktum, at VFF har rigtig mange spillere udtaget til forskellige landshold. Og så ser de på en række tendenser, som nu begynder at tegne sig tydeligt efter de første ni kampe i Superligaen. Endelig er der også kommet et par rigtig gode spørgsmål i Spørgekassen. De handler blandt andet om Viborg-spillernes bopæl - og om kaptajn Jeppe Grønning. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt Du kan som altid kontakte podcasten med spørgsmål eller kommentarer på [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.
Et point i Silkeborg endte med at være okay
2026/09/13
Viborg FF gjorde kampen i Silkeborg unødig svær, så selv om chancerne var der til en grim og kneben sejr, så ender man med at skulle være glad nok for et enkelt point. Det mener sportsredaktør Danni Kristensen, der sammen med Thomas Mielcke er sprunget i studiet for at optage Til Allersidste Fløjt aftenen efter 1-1-kampen. De analyserer kampen, og har blandt andet fokus på Viborg FF’s håndtering af Lucas Riisgaard, de nye spilleres indtog på holdet – og meget andet. Desuden sætter de lidt flere ord på VFF’s start med 14 point efter otte kampe – forud for en spændende topkamp mod FC Nordsjælland på søndag. De ser også frem til mødet mod Brabrand i pokalturneringen. Det bliver næppe en mudderpøl at spille i denne gang, men en underretning fra en tidligere paneldeltager med særlig indsigt i 2. division spår en bøvlet kamp for VFF. Endelig dykker vi også ned i Spørgekassen, hvor der er et godt forslag til en omskoling af Sami Jalal Karchoud og et godt diskussionoplæg om VFF’s mulighed for at skrue op for de beløb, som man køber spillere for. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt. Du kan altid sende spørgsmål til [email protected] PS – Vi ved godt, at lydkvaliteten ikke er helt den samme som vanligt i dette afsnit – vi håber, at vores studiesetup er funktionsdygtigt inden næste afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det sidste pift manglede mod Lyngby – men VFF er sluppet flot fra transfervinduet
2026/09/05
Viborg FF gjorde rigtig meget pænt og ordentligt mod Lyngby, men der manglede noget meget afgørende. Panelet med Peder Henriksen og Danni Kristensen har været tidligt oppe for at optage Til Allersidste Fløjt dagen efter 2-0-nederlaget til Lyngby. Vi analyserer en lidt mærkelig kamp, vi sætter perspektiv på VFF’s situation efter syv kampe – og ser lidt frem mod mødet med Silkeborg. I anden afdeling samler vi op på Viborg FF’s transfervindue. Er Viborg FF styrket? Hvor skal vi være begejstrede? Og hvor skal vi være skeptiske? Desuden svarer vi på en god portion spørgsmål fra Spørgekassen. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt. Du kan som altid blande dig med spørgsmål til [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.
Viborg kunne også på en våd aften i Horsens
2026/08/29
Viborg FF fortsætter bare. For tredje kamp i træk blev det til en sejr. Denne gang var det den lumske og besværlige opgave mod Horsens, der blev omsat til tre point. Hvordan klarede VFF rollen som favorit? Hvad sker der for skarpheden hos Nouck og Dorian Junior? Hvor god skal man egentlig være for at slå Beck og Søndergaard af? Og meget mere om endnu en Viborg-sejr. Desuden har vi et nostalgisk hjørne, hvor vi samler op på flere store Viborg-sejre i tråd med seneste podcast. Vi har også en nyhedsblok, hvor vi behandler det salg af Srdjan Kuzmic, der angiveligt er på trapperne, ligesom vi ser på nogle af ugens andre nyheder. Endelig er der også Spørgekassen, hvor vi prøver at give en status på Yonis Njoh og i det hele taget diskuterer besætningen på kanterne. Thomas Mielcke og Danni Kristensen har leveret cirka en times snak og analyse om Viborg FF. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt. Du kan som altid blande dig med spørgsmål og kommentarer til [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fantastisk sejr over FCK giver løfter om mere
2026/08/24
Det var på mange måder en stor aften, da Viborg FF søndag besejrede FCK med 4-0. Panelet i Til Allersidste Fløjt kan da heller ikke rigtig finde meget negativt at sige om præstationen i en kamp, som vel er blandt de mest imponerende i mange, mange år. Vi graver i hukommelsen efter lignende toppræstationer, men ellers dykker vi ned i en kamp, hvor VFF’s kollektiv virkelig spillede. Hvordan kunne det lade sig gøre uden Thomas Jørgensen? Hvordan gjorde VFF-defensiv løverne så tamme? Og meget mere. Vi kigger desuden lidt på perspektiverne efter en løfterig start på sæsonen og ser frem mod en lumsk opgave på fredag mod Horsens. Desuden er der som altid gjort plads til en nyhedsblok og nogle spørgsmål fra Spørgekassen. Endelig har vi også et særdeles relevant ugetema – nemlig Viborg FF’s defensiv, der i denne sæson har virket voldsomt forbedret. Hvad er forskellene? Og er det holdbart? Som altid er UJS Biler partner på podcasten, og du kan blande dig med spørgsmål og kommentarer til [email protected] Du finder podasten via folkebladets kanaler – eller hvor du normalt lytter til podcast. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Særudsendelse: Alt du skal vide om Viborg FF’s rekordsalg og hvad det gør ved klubben
2026/08/19
Viborg FF har lavet det største salg i klubbens historie. Thomas Jørgensen efterlader trøje nummer 10 i Viborg, men til gengæld kommer der rekordmange millioner den anden vej. Det kalder naturligvis på en særudsendelse af Til Allersidste Fløjt. Andreas Søndergaard har kaldt sportsredaktør Danni Kristensen i studiet for at vende og dreje det historiske salg. De kommer vidt omkring. Hvorfor smiler de fleste VFF-fans selv om man nu siger farvel til holdets bedste spiller? Hvorfor er fortællingen om Thomas Jørgensen speciel? Hvilke muligheder giver det klubben? Hvad gør det ved de sportslige ambitioner? Hvad er det for en opgave, som Mads Agesen nu står med? Hvem er det næste store salg? Og meget mere. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt Du kan som altid lytte med via viborgfolkeblad.dk eller folkebladets app – eller finde podcasten, hvor du normalt lytter til podcast. Kom altid gerne med spørgsmål og forslag til [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.
Viborg FF fortjener masser af ros efter flot krigerindsats
2026/08/14
Spillemæssigt sad det ikke helt i skabet, men Viborg FF krigede og kæmpede en flot 2-1-sejr hjem. Det fortjener holdet ros for, men der er også masser af spillere, der i den grad brændte igennem på en i forvejen varm aften. Thomas Mielcke er vært på denne uges udgave af Til Allersidste Fløjt. En udgave, der er optaget få timer efter, at spillerne kunne juble sammen med fansene over, at sidste sæsons onde ånd var blevet nedlagt. Sammen med sportsredaktør Danni Kristensen dissekerer han kampen – med et særligt fokus på flere rigtig stærke præstationer, men også med et lille kig på den måske største profil, der ikke rigtig kan få tingene til at spille. Vi kigger også lidt på nyhedsmøllen, hvor der siden sidst er kommet gang i U19-ligaen, ligesom VFF har hentet en ny back og nævnes i forbindelse med et væld af spillere. Endelig kigger vi som altid også i Spørgekassen, hvor lytterne som altid er flinke til at komme med spørgsmål til [email protected] UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Konklusionen er klar - det var slet ikke godt nok i Haderslev
2026/08/08
Viborg FF spillede fredag aften 0-0 mod et ramponeret Sønderjyske-hold. I ugens udgave af folkebladets Viborg FF-podcast Til Allersidste Fløjt har Peder Henriksen og Danni Kristensen været tidligt oppe for at analysere den kamp. Og konklusionen er ret klar – det var simpelthen bare ikke godt nok. Du kan høre meget mere om uskarphed og for dårlig boldomgang i podcasten, hvor vi også svarer på adskillige lytterspørgsmål i Spørgekassen. Vi skal desværre også forbi en ret kedelig sag, hvor Charly Nouck er blevet offer for racistiske kommentarer rettet mod både ham og hans familie – det har VFF taget afstand fra – og det gør vi så sandelig også i podcasten. Endelig er ugens tema et dyk på Viborg FF’s ungdomshold, der nu tager hul på en ny tilværelse i ligaen. Hvad betyder det? Hvilken udfordring er det, og hvad får talenterne og VFF ud af det? Det taler vi om til sidst i udsendelsen. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt Du kan som altid blande dig med spørgsmål og kommentarer til [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fodbolddirektør spår hektisk transferslutspurt
2026/08/03
I ugens udgave af Til Allersidste Fløjt er der besøg i studiet af Viborg FF’s fodbolddirektør Mads Agesen. Han evaluerer kort søndagens knebne nederlag på udebane mod Brøndby. Men ellers er der lagt op til masser af spørgsmål og svar om det igangværende transfervindue. Det kan godt være, at det har været ret roligt indtil videre, men Mads Agesen forventer bestemt ikke, at det fortsætter sådan frem mod natten mellem den 2. og 3. september, hvor vinduet smækker i. I udsendelsen svarer han for sig på en byge af spørgsmål om planerne for vinduet, og de overvejelser, som han og den øvrige ledelse gør sig i forbindelse med køb og salg af spillere. For vi vil så gerne høre, hvordan det går med at sælge Thomas Jørgensen? Er der en afsked på vej med Lucas Lund og Srdjan Kuzmic? Og står der mon allerede en forstærkning til truppen klar til fredagens kamp i Haderslev? Fodbolddirektøren kan naturligvis ikke afsløre alt, men han kan godt afsløre, at der er gang i rigtig meget, så august kan både ende med flere salg, men formentlig også med flere indkøb. Desuden svarer Mads Agesen undervejs på flere rigtig gode lytterspørgsmål. De handler blandt andet om spilleminutter til de unge spillere, om indtjeningen på videresalg, prisen på de spillere, som VFF gerne vil købe – og om der er mål nok i VFF’s offensiv. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt. Du kan altid stille spørgsmål og komme med forslag til [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.
Resultatet var bedre end præstationen mod OB
2026/07/25
Viborg FF fik tre point ud af sæsonpremieren mod OB. Det er helt sikkert værd at glæde sig over, for præstationen indikerede, at der rent spillemæssigt stadig er en del forbedringer og justeringer, der skal laves på Viborg-holdet. Det er en af konklusionerne i ugens udgave af Til Allersidste Fløjt, hvor Peder Henriksen er på besøg hos Danni Kristensen. De analyserer OB-kampen, og har selvfølgelig også roser til en god defensiv fight og enkelte spillere, der viste et fint niveau. De glædes også over, at hele tre sønner af tidligere VFF’ere viste sig glimrende frem i kampen. Desuden ses der på et par af sommerens store temaer. Nemlig skiftet fra Lucas Lund til Kasper Kiilerich i målet og Zan Zaletels tilbagekomst i det centrale forsvar – et skifte, der så sender Daniel Anyembe på bænken, hvilket et lytter i Spørgekassen også har bemærket. Desuden vender vi nogle af sommerens nyheder. Forlængelserne med Lukas Emil Kirkegaard og Adam Kleis-Kristoffersen samt skaden til den nye tunesiske back Riahi. Endelig er en lytter også kommet med et forslag til en anden måde at bruge teknisk stærke Bilal Brahimi på. Alt i alt en god times snak om Viborg FF. UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt Du kan altid kontakte os med spørgsmål eller forslag på [email protected] See omnystudio.com/listener for privacy information.

Podcast reviews

Read Til allersidste fløjt podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Til allersidste fløjt relevant audience podcasts


What do you want to promote?