1718252423
Hvis du vil vide mere

Advertise on podcast: Hvis du vil vide mere

Rating
★★★★★
5
from
1 reviews
This podcast has
680 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2023/11/24
Latest episode
2026/07/03
Average duration
25 min.
Release period
2 days

Description

Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. Følg med alle hverdage kl. 04.30. Hvis du vil vide mere. Har du spørgsmål eller idéer til redaktionen? Så skriv til [email protected]

Unlock Hvis du vil vide mere podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Hvis du vil vide mere podcast


Tilst betaler prisen for ghettoloven
2026/07/03
Da bulldozerne rykkede ind i Gellerup, var planen at sprænge ghettolisten i luften og skabe trygge kvarterer i udkanten af Aarhus.  Men efter nedrivninger, tvangsflytninger og store investeringer har det fejlet.   For de sociale udfordringer i Gellerup er bare rykket til en anden bydel i Aarhus.   Så hvad er læringen fra Aarhus? Hvordan undgår man at skabe parallelsamfund?  Gæst: Helene Kristine Holst, undersøgende journalist på Jyllands-Posten  Vært: Jacob Grosen  Tilrettelæggelse: Mathias Bonde  Produktion: Kasper Nesheim Risgaard  Foto: Tobias Nielsen Der er brugt klip fra DR og TV 2 Læs også:  Advarslerne om et trist scenarie i ghettoerne er gået i opfyldelse Nogle undgår at hilse - andre har aldrig følt sig mere hjemme: Bydel i Aarhus udstiller central forandring Skoleleder ser et mønster: Drenge forventes at holde øje med kusiner og søstre »Det her er et perfekt skrækeksempel«: Byrådet er alarmeret over udviklingen i Aarhus-bydel Lille aarhusiansk bydel giver regeringen hovedbrud I et lille kontor forsøger seks medarbejdere at bremse den negative spiral i Tilst See omnystudio.com/listener for privacy information.
Trumps vælgere vakler. Men Mikkeline Hicks tror på hans plan
2026/07/02
Opbakningen til Donald Trump er tæt på sit laveste niveau i hans tid som præsident. Især økonomien fylder hos de vælgere, der er utilfredse med Trump.Priserne er stadig høje, og flere af hans største valgløfter er endnu ikke blevet til virkelighed.Alligevel holder kernevælgerne fast.Så hvordan kan man blive ved med at stole på en præsident, der ikke holder, hvad han lover?Og hvornår slipper tålmodigheden op? Gæst: Mikkeline Hicks, dansk-amerikaner og adfærdsterapeut for autistiske børnVært: Tine ToftTilrettelæggelse og produktion: Karen Marie GejlFoto: Privat Der er lånt klip fra CNN See omnystudio.com/listener for privacy information.
Niels Th. Dahl om Preisler-sagen: Farlig glidebane!
2026/07/01
82-årige Ebbe Preisler tog sidste år sit eget liv efter endnu et selvmordsforsøg.  Nu er ni af hans familiemedlemmer sigtet for ikke at gribe ind, da de fandt ham i koma.   Ebbe Preisler ønskede selv at dø, og sagen har nu rejst en debat om, hvorvidt loven rammer skævt.  Det har fået Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl op af stolen. Han mener, at der er langt mere på spil end bare den konkrete sag.  Er du i krise eller har tanker om selvmord og selvskade, så tal med nogen om det. Du kan anonymt kontakte Livslinien på 70 201 201.    Gæst: Niels Th. Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten Vært: Tine Toft Produktion: Kasper Nesheim Risgaard Foto: Stine Bidstrup  Lyt til interviewet med Ebbe Preislers søn, Jonas Preisler, her. Læs mere om sagen her. Der er lånt klip fra DR, EB, BT og TV 2 See omnystudio.com/listener for privacy information.
“Regime Change” afslører Trumps hemmeligheder, men får bogen nogen betydning?
2026/06/30
"Regime Change” er blevet omtalt som den mest ventede bog i amerikansk politik i flere år. Bogen, der er skrevet af New York Times-journalisterne Maggie Haberman og Jonathan Swan, afslører gennem flere end 1.000 kilder indersiden af Donald Trumps igangværende forvandling af USA. Bogen tager læserne med ind i Det Ovale Værelse, kort før Donald Trump præsenterede sin straftold for hele verden, man kommer med ind i krisehåndteringen af Epstein-filerne og Trumps interne overvejelser om at bombe Iran. "Regime Change” viser en hævngerrig præsident, som er mere egenrådig end nogensinde og ser sig selv som den mest magtfulde mand i verdenshistorien. Men kommer den her bog til at ændre noget for Donald Trump?  Gæst: David Trads, journalist, forfatter og USA-analytiker Vært: Mathias Bonde Produktion: Kasper Risgaard Foto: Brian Snyder / Reuters  Der er lånt klip fra MS Now, The Daily Show, AXIOS See omnystudio.com/listener for privacy information.
Handler det kun om penge for Cecilie Liv Hansen?
2026/06/29
Cecilie Liv Hansen har haft en turbulent start i Folketinget.  Hun har nu sammen med en anden ekskluderet løsgænger, Jacob Harris, lavet et arbejdsfællesskab  Og hun afviser at opgive sine mandater i Kolding byråd og region.   Så hvordan passer hun alle tre jobs ordentligt, og hvad får vælgerne ud af de mange penge, hun tjener på sine mandater?   Det spørger vi hende om i dag.  Gæst: Cecilie Liv Hansen, løsgænger i Folketinget  Vært: Tine Toft  Produktion: Kasper Nesheim Risgaard  Foto: Jens Dresling/POLFOTO  Der er brugt klip fra DR, Radio IIII, BT og TV 2 See omnystudio.com/listener for privacy information.
Familien lod Ebbe Preisler dø - nu risikerer de op til to års fængsel
2026/06/26
Ebbe Preisler ville bare gerne dø med sin syge kone.   Men efter at have udøvet, hvad han selv betegnede som et medlidenhedsdrab på Mariann Preisler, mislykkedes hans eget selvmordsforsøg.  Halvandet år senere, i sommeren 2025, lykkedes det så for ham.  Men nu er ni af hans familiemedlemmer, som fandt ham bevidstløs, sigtet for ikke at have grebet ind og forsøgt at holde ham i live – blandt andre sønnen Jonas Preisler, der risikerer op til to års fængsel.  Hvilke overvejelser havde familien, mens de ventede på, at Ebbe Preisler døde?   Er du i krise eller har tanker om selvmord og selvskade, så tal med nogen om det. Du kan anonymt kontakte Livslinien på 70 201 201.  Gæst: Jonas Preisler, søn til Ebbe Preisler  Vært: Jacob Grosen  Tilrettelæggelse: Tine Toft  Produktion: Kasper Nesheim Risgaard  Foto: Martin Lehmann  Der er brugt klip fra BT og Radio IIII See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vil du have færre svin, Rabjerg?
2026/06/25
Regeringen har lagt op til en af de mest omfattende forandringer af dansk svinelandbrug nogensinde.Og følelserne sidder så meget ude på tøjet i debatten, at der er blevet sagt ting som »forbandende spasserrøve i København« og »terrorister« fra svineproducenterne selv.  Ministeren der skal stå for forandringen, hedder Christian Rabjerg Madsen. I dag spørger vi ham, hvordan fremtidens svinelandbrug skal se ud, og om der skal være færre svin i Danmark. Gæst: Christian Rabjerg Madsen, minister for natur og dyrevelfærd (S) Vært: Mathias Bonde Tilrettelæggelse: Tine Toft Produktion: Kasper Nesheim Risgaard Foto: Mads Nissen Der er brugt klip fra DR  See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det allerværste klimascenarie er afblæst: Overdrev danske forskere?
2026/06/24
Havet stiger. Isen smelter. I årevis har klimaforskere advaret om stadig værre konsekvenser og dramatiske ændringer af vores liv.  Men nu lyder en ny melding: De værst tænkelige temperaturstigninger er ikke længere realistiske, konkluderer 40 internationale forskere.  Det udfordrer et dystert fremtidsbillede, som også lå til grund for en dansk rapport fra 2024, der advarede om stormfloder og tusindvis af danske klimaflygtninge.  Så blev truslen overdrevet? Eller risikerer Danmark stadig enorme vandstandsstigninger?  Gæster: Klaus Dohm og Lars From, journalister på Jyllands-Posten  Vært: Jacob Grosen  Tilrettelæggelse: Mathias Bonde  Produktion: Kasper Risgaard  Foto: “Når stormfloderne rammer”, Andreas Bogh / Navigating 360 / SDU / DTU Der er brugt klip fra TV 2 See omnystudio.com/listener for privacy information.
10 år efter brexit: Briterne vil tilbage, men det kommer ikke til at ske
2026/06/23
I dag er det 10 år siden, at briterne stemte for at forlade EU.»Et nyt Storbritannien rejser sig fra lænkerne,« skrev tabloidavisen The Sun, og håbet blandt de EU-kritiske briter var, at Storbritannien igen ville rejse sig, og blive en storslået stat.Men virkeligheden har været en anden, og de nu syv forskellige britiske premierministre siden brexit er tegn på et land i politisk kaos, og et land, hvor flertallet nu gerne vil tilbage ind i EU. Så hvad har briterne fået ud af brexit? Gæst: Mads Bonde Broberg, journalist for Jyllands-Posten og tidligere korrespondent i StorbritannienVært: Mathias BondeProduktion: Kasper Nesheim Risgaard Foto: Jakob Jørgensen / Ritzau Scanpix See omnystudio.com/listener for privacy information.
Regeringen vil øge grisevelfærden: »Det er en Disneyficering«
2026/06/22
Svineproducenterne er i oprør over regeringens planer for at øge dyrevelfærden for de danske slagtegrise – herunder ambitionen om at reducere eksporten af levende smågrise til udlandet. Landmændene er bekymrede for, at mange må dreje nøglen om. Efter at have læst regeringsgrundlaget afholdt brancheorganisationen Danske Svineproducenter krisemøde i sidste uge, og organisationen har da også allerede truet med at gå rettens vej, hvis regeringen får sit ønske gennemført.  Men hvorfor ønsker Danske Svineproducenter ikke bedre dyrevelfærd?  Gæst: Jeppe Bloch Nielsen, formand for Danske Svineproducenter  Vært: Jacob Grosen  Tilrettelæggelse: Mathias Bonde  Klip og produktion: Kasper Risgaard  Foto: Peter Hove Olesen  Der er brugt klip fra TVmidtvest, TV 2 og DR  See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kvinder lader cyklussen styre deres liv – men giver det mening?
2026/06/19
Skal cyklussen styre kvinders liv?  I en ny trend tracker flere kvinder deres cyklus med apps og cyklushjul og indretter deres liv efter det.  De inddeler cyklussen efter årstider, og kalder perioden for menstruation deres vinter – Og nogle aflyser aftaler og holder fri, når det er vintertid.  Men giver det overhoved mening at indrette sit liv efter cyklussens fire årstider? Det spørgsmål stiller vi Mette Hansen, professor i idrætsvidenskab på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet – som forsker i hvordan kvindelige kønshormoner påvirker kvinder, særligt deres muskler og helbredet.    Gæst: Mette Hansen, professor i idrætsvidenskab på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet  Vært: Tine Toft   Produktion: Kasper Nesheim Risgaard   Grafik: Lotte Overgaard Der er brugt klip fra DR, HBO, GirlTalk, CWTrainingdk's Instagram See omnystudio.com/listener for privacy information.
Skal vi frygte de selvkørende biler?
2026/06/18
De selvkørende biler kommer!  Eller de er her faktisk allerede. I sidste uge blev det tilladt for Tesla-ejere i Danmark at benytte et system, som gør bilerne selvkørende.  Men flere organisationer advarer om, at det kan give bilisterne en falsk tryghed, som kan have alvorlige konsekvenser.  Så er der grund til at frygte de selvkørende biler? Og hvem har ansvaret, hvis det går galt?  Det spørger vi Jyllands-Postens bilredaktør om i dag, som selv var en af de første i Danmark til at blive kørt rundt af en Tesla.  Gæst: Christian Schacht, bilredaktør på Jyllands-Posten og vært på "Bilradio"  Vært: Jacob Grosen  Produktion: Kasper Nesheim Risgaard  Foto: Alain JOCARD / AFP Der er lånt klip fra DR, TV 2, BBC See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tesfaye om anonyme socialdemokrater: »Pissedårlig opførsel«
2026/06/17
Mette Frederiksen har sat ild til Socialdemokratiet med sit ministerhold, der har fået socialdemokrater på stribe til at kritisere hende anonymt.  Altså ikke bare lidt fnidder, men kras kritik, hvor hun bliver kaldt en udemokratisk regent, der behandler Socialdemokratiet, som om det kun er hendes parti.  Så hvordan får man styr på sådan en gruppe? Og hvem har ansvaret for, at ingen vil eller tør sige tingene direkte i stedet for anonymt?   Det svarer socialdemokratiets nye gruppeformand, Mattias Tesfaye, på i dagens afsnit.  Gæst: Mattias Tesfaye, gruppeformand i Socialdemokratiet  Vært: Tine Toft  Produktion: Kasper Nesheim Risgaard  Foto: POLFOTO/ Jens Dresling  Der er brugt klip fra TV 2, DR  See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tillykke, der er fred i Mellemøsten!
2026/06/16
Trump har i modsætning til tidligere præsidenters fiaskoer sikret en »stor aftale,« som vil få olien til at flyde frit og bringe »fred og sikkerhed til hele regionen.« Sådan lyder hans egen udlægning. Men aftalen er ikke engang underskrevet endnu. Og det er nu olien og ikke Irans atomprogram, Trump taler om.Så er det overhovedet en sejr for Trump? Og er freden virkelig kommet til Mellemøsten? Gæst: Heidi Plougsgaard, Mellemøstkorrespondent for Jyllands-PostenVært: Tine ToftProduktion: Mathias BondeFoto: Jonathan Ernst, Reuters Der er lånt klip fra Fox News, The Washington Post og NBC News See omnystudio.com/listener for privacy information.
Socialdemokratiet vil have færre muslimer – men hvordan?
2026/06/15
Socialdemokratiets nye udlændingeordfører, Thomas Skriver Jensen, vil have færre muslimer i Danmark. Der er lige nu omkring 300.000 muslimer i Danmark, men Thomas Skriver kan ikke svare på, hvor få der skal være, eller hvordan han vil få færre muslimer i Danmark. Og kan det overhovedet lade sig gøre uden at bryde internationale konventioner?  Gæst: Thomas Skriver Jensen, udlændingeordfører for SocialdemokratietVært: Mathias BondeTilrettelæggelse: Tine Toft og Mathias BondeFoto: Cecilie Rolvung Der er lånt klip fra DR  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Podcast reviews

Read Hvis du vil vide mere podcast reviews


5 out of 5
1 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Hvis du vil vide mere relevant audience podcasts


What do you want to promote?