Advertise on podcast: Hvor kom vi fra?

Sæson 2, afsnit 1. Hvor kom vi fra? er tilbage. Carl og Sanders misantropi er endnu en gang blevet inspireret af den altid leveringsdygtige amerikanske præsident. Denne gang handler det om kynismens tidsalder anno 2026, der råt for usødet hylder den stærkes ret. Fløjlshandskerne er i den grad trukket af, når klodens ledende magter skovler til sig af verdens ressourcer, og skamløsheden vækker mindelser om historikeren Thukydid fra Athen. Han skrev om den peloponnesiske krig mellem Sparta og Athen i 400-tallet f.Kr. og havde lave, men realistiske forventninger til menneskets natur. For eksempel da det athenske demokrati begik folkedrab på øen Melos. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 10. Sæsonafslutning. Hvornår falder et imperium? Med et brag – eller langsomt, mens alle har travlt med at diskutere, hvad der foregår? Carl og Sander kvæler gråden (den er særligt hård for Carl), mens de gennemgår Roms lange opløsning: fra republik til kejserdømme, kriser, borgerkrige og invasioner. År 330? 410? 476? 1453? 1917?  Findes der overhovedet en slutdato? Og måske vigtigere: Hvordan ser civilisationens fald ud, mens det sker?

Afsnit 9. Hvordan scorer man i Romerrigets hovedstad? Det giver den romerske digter Ovid sit bud på i Ars Amatoria – en slags håndbog i forførelse. Sæt dig ved væddeløbsbanen. Sørg for, at dit lår rører ved hendes. Børst lidt støv af hendes klæde, og tal så om hestene. Og husk, drenge: ingen pletter på togaen og Ingen hår fra næseborene.   Carl og Sander læser med – og genkender noget fra nutidens såkaldte pick-up artists.

Afsnit 8. I antikken voksede Rom til en millionby, der skulle fodres, forsynes og holdes i live. Et forslugent monster, der krævede byggeprojekter i en skala, verden ikke havde set før. Carl og Sander dykker ned i Romerriget som verdens første forurenende stormagt: fra beton i kæmpehavnen ved Portus til kloakker, der forvandlede Tiberen til en giftig strøm. Og så er der blyet i luften og i vinkruset. Ny forskning tyder på, at romerne måske bogstaveligt talt blev dummere af deres eget fremskridt. Mens romerne efterlod spor af bly helt oppe i Grønlands indlandsis, efterlader vi i dag PFAS og mikroplast i planetens kredsløb.

Afsnit 7. Skal vi slås? Sådanne ord har med fast mellemrum løsnet sig fra Carls læber, siden Sander mødte ham på Viby Skole i udkanten af Aarhus i 2003. Drengene kan ikke få nok af vold. I antikkens Grækenland dyrkede man pankration: en olympisk sportsgren, hvor målet var at slå modstanderen mest muligt i småstykker med knytnæver og kvælningsgreb. Hos romerne blev volden til storpolitik – iscenesat i gigantiske arenaer, hvor mennesker kæmpede og døde foran titusinder af tilskuere. Romerne blev berusede af blod. Til sommer har USA's præsident arrangeret en mixed martial arts-kamp på græsplænen foran Det Hvide Hus. Mens tænderne rasler ud af kæberne på de dystende, og svedperlerne stænker de røde slips på tribunen, knejser præsidentboligens søjler bag dem. På den anden side toner Washington-obelisken frem med sine fjerne ekkoer fra det romerske imperium. Sander og Carl taler i dagens afsnit om, hvor meget der egentlig har ændret sig – og hvor lidt der skal til, før mennesker igen samles om at se nogen slå hinanden i stykker.

Afsnit 6.  En oktobernat i år 130 falder en ung mand i Nilen. Han er kun 19 år gammel, usædvanligt smuk – og kejserens elsker. Hans navn er Antinous. Carl og Sander dykker ned i historien om drengen, der efter sin død blev ophøjet til gud, fik opført templer og en hel by opkaldt efter sig – og som i dag i visse kredse dyrkes som en slags LGBT-helgen. Var han Hadrians store kærlighed, en luksuriøs "boytoy" eller et rituelt offer i en egyptisk religiøs ceremoni? Og hvad siger historien om romernes syn på sex, magt og dominans – i en kultur hvor begrebet homoseksualitet slet ikke fandtes? Undervejs besøger Carl og Sander de talende Memnon-kolosser ved Theben og Glyptotekets statue af Antinous i København.

Afsnit 5.  Romerriget byggede storslåede marmorbade. De byggede også en af verdenshistoriens mest effektive diarréfabrikker. Carl og Sander undersøger de marmorglitrende bade i Romerriget – symbolet på civilisation. Edward Gibbon, den legendariske historiker bag The History of the Decline and Fall of the Roman Empire, beskrev perioden mellem år 100 og 150 som det absolut lykkeligste kapitel i menneskehedens historie. Her stod badene i centrum. Gibbon glemte dog at nævne, at det lunkne, uklorerede vand også var en ret effektiv smittekilde til en række sygdomme. Afsnittet er helliget det, der trods alt gør, at Sander ikke ville leve i fortiden: manglen på viden om sygdom og patologi. De fleste romere gik rundt med kroniske parasitinfektioner og diarré. De sked sig selv ihjel. Rom var Middelhavets hovedstad og bindeled mellem tre kontinenter, hvor op mod en million mennesker levede tæt sammen – med en konstant tilstrømning af snotdryppende mennesker fra alle rigets afkroge. Én stor petriskål af skiden uhumskhed. Arkæologer har fundet parasitæg i 29 % af alle undersøgte fækalieprøver fra det romerske militæranlæg ved Vindolanda i Nordengland. Med andre ord: Hvis du sad på latrinen sammen med ti romerske soldater, havde tre af dem sandsynligvis indvoldsorm. Og så tager dagens rejseanbefaling forbi havnebyen Ostia Antica, hvor en graffiti fortæller noget om, hvordan man tørrede sig efter toiletbesøg i antikken.

Afsnit 4. Hvordan manipulerer man politiske vælgere? Svaret finder Carl og Sander i en romersk valgkampsmanual, hvor Cicero får en række kontante råd til sin konsulkampagne: Smigr alle. Lov alt. Husk at svine dine politiske modstandere til – så længe du maskerer din sviner som en bekymring på statens vegne. På valgdagen dykker Carl og Sander ned i antikkens politiske maskinrum. De taler om Cato den Yngres selvmord ved Utica – og vender blikket mod "demokratiets vugge" i Athen. For som Mette Frederiksen har sagt: Europa er de gamle grækere, der opfandt demokratiet. Men hvor meget har vores moderne demokrati egentlig til fælles med antikkens Athen?

Afsnit 3. Carl og Sander bryder enhver regel for god smag og rangerer de tre værste kejsere i Romerrigets historie. Undervejs taler de om Caligulas sexskandaler, Neros forhørsmetoder – der inkluderer en ægyptisk kannibal – og Commodus' strudsedrab i Colosseum.   Hvilken kejser minder USA's præsident mest om?

Afsnit 2.  Inden bomberne faldt over Teheran, arbejdede præstestyret på et ambitiøst skulpturprogram, der skulle vække iranernes historiske selvbevidsthed. Ét af monumenterne, Kneeling before Iran, trækker en direkte linje tilbage til midten af 200-tallet e.v.t., hvor det sassanidiske Perserrige gjorde det næsten utænkelige: De slog Romerriget i kamp. Og ikke bare én gang. En romersk kejser blev dræbt, en anden tvunget i knæ, og en tredje endte i persisk fangenskab. I dette afsnit taler Sander og Carl om Romerrigets krise i det tredje århundrede - og om den historiske skygge fra Persien og Rom, som måske stadig kan anes i nutidens konflikt mellem Iran og Vesten.

Afsnit 1. I disse dage er millioner af Epstein-filer under hele verdens søgelys. Sander og Carl forsøger at finde rødderne til et tilbagevendende historisk problem: magtfulde mænd, der ikke kan holde fingrene for sig selv. Sporene fører dem hele vejen tilbage til Zeus, Olympens øverste gud - garant for den kosmiske orden og samtidig notorisk utro, manipulerende og kreativ, når det gjaldt om at forføre og voldtage dødelige i snart sagt enhver tænkelig skikkelse.  See omnystudio.com/listener for privacy information.