
Advertise on podcast: Orientering
This podcast has
174 episodes
Language
DanishPublisher
DRExplicit
No
Date created
2005/06/30
Latest episode
2021/09/19
Average duration
88 min.
Release period
2 days
Description
Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.
Unlock Orientering podcast Email contact info,
Listeners & Audience details
Email contact information
Direct podcast contact details

Listeners
Audience numbers & engagement insights

Audience details
Podcast Insights

Podcast episodes
Check latest episodes from Orientering podcast
Orientering Europa: Er der brug for et styrket EU-forsvar? - 19. sep 2021
2021/09/19
Der er brug for en europæisk forsvarsunion! Sådan lød ambitionen og ønsket fra EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tidligere på ugen.
Orientering Europa zoomer ind på, hvilke forsvarssamarbejder der i forvejen er mellem EU-landene, hvordan en styrket forsvarsunion kunne se ud og spørger Venstre og Enhedslisten, om vi skal have et mere militariseret EU.
Vært: Thomas Tjaerandsen.
www.dr.dk/orientering/orientering-europa
Orientering Weekend - 18. sep 2021
2021/09/18
Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen.
Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.
Orientering: Fløjkrigen breder sig hos Dansk Folkeparti - 17. sep 2021
2021/09/17
Der er på forhånd lagt op til ballade til weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti. En magtkamp ruller sig ud i fuld offentlighed. Noget som tidligere var uhørt i partiet. Hvad er der sket? Vi får en analyse.
Unge i bydelen Nordvest i København klarer sig langt bedre, end de selv tror. For selvom en stor del af de unge har travlt med at studere, passe fritidsjob og sportsaktiviteter, så oplever de selv, at de bor i bydel fyldt med unge bandekriminelle. De tror blandt andet, at det er ti gange mere almindeligt at være bandemedlem, end det er tilfældet. Men hvorfor har de så lave forventninger til sig selv og deres kammerater? Det tager en ny undersøgelse fat på, og den dykker vi ned i.
Alvorlige syge patienter kan ikke få deres fysioterapi, selv om de er henvist af egen læge. Der er nemlig ikke penge nok i kommunekasserne. Sundhedsministeren blander sig nu og siger, at alle skal have deres behandling.
Vi spørger Kommunernes Landsforening og Danske Fysioterapeuter, hvordan de vil leve op til ministerens forventninger.
Australien går med i en ny forsvarsalliance med USA og Storbritannien og får blandt andet adgang til avanceret atom-ubåds-teknologi. Alliancen er rettet mod den stigende trussel fra Kina og repræsenterer et totalt skift i australsk sikkerhedspolitik, der hidtil har tilstræbt et fredeligt forhold til Kina. Vi ser nærmere på, hvad der har fået australierne til nu at vælge side, ligesom vi dykker ned i, hvorfor den nye alliance har gjort den franske udenrigsminister rasende og kalder det "en kniv i ryggen". For med den nye alliance taber Frankrig over 400 milliarder kroner og graver grøften mellem USA og de europæiske medlemmer af NATO endnu dybere.
Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Skal vi håndtere en eventuel influenzaepidemi på samme måde som corona? - 16. sep 2021
2021/09/16
Tallene for coronasmittede er fortsat meget lave, og corona er ikke længere en samfundskritisk sygdom i Danmark. Men efteråret og det kølige vejr er på vej, og det giver desværre gode vilkår for, at andre typer luftvejsinfektioner såsom influenza og RS-virus kan sprede sig meget. Det kan betyde, at både samfund og sygehuse igen kan komme under pres. Den bekymring luftede regeringens ekspertgruppe i går på pressemøde. Vi undersøger, hvor alvorligt vi skal tage bekymringen om den kommende influenzasæson, og om vores beredskab er klar på det, der venter. Og så spørger vi to sundhedsordførere, om prisen for at undgå en potentielt dødelig sygdom kan blive for høj? Og hvad mener Etik Råd, når de siger, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer, at døden er et vilkår, uanset om det handler om corona eller influenza.
I Storbritannien har man givet de mange evakuerede afghanere permanent opholdstilladelse. Men i Danmark er asylbehandling af afghanere sat i bero, og de evakuerede afghanere får ikke klar information om deres ret til at søge asyl - selvom de ifølge eksperter opfylder kravene til at få asyl efter FNs flygtningekonvention. Vi dykker ned i den særlov, der giver toårig opholdstilladelse til evakuerede afghanere. For ifølge en ekspert i flygtninge- og udlændingeret er loven ikke alene unødvendig. Den stiller også afghanerne langt dårligere, end hvis de søger asyl på almindelig vis. Et af regeringens støttepartier er langt fra tilfreds. De mener, at vi holder afghanerne unødigt hen. Vi ser på sagen og spørger udlændinge- og integrationsministeren, hvad han siger til kritikken.
I Tyskland går næsten al opmærksomheden i denne valgkamp til partierne, der ligger forrest i meningsmålingerne - De Grønne, De Konservative, Socialdemokraterne. Ved det sidste valg var det højrenationale Alternative für Deutschland en af valgets centrale partier. Men der er temmeligt stille om partiet, der ellers ofte vækker debat i tysk politik, denne gang. Vi undersøger hvorfor.
I foråret var medierne fulde af historier om at EU's vaccineudrulning var gået helt galt. USA og Storbritannien var meget længere fremme med at få vaccineret befolkningerne. Nu er billedet vendt på hovedet. Men historien må ikke gentage sig. Derfor forslår EU nu en fælles beredskabs-myndighed. Hør, hvad den nye beredskabs-myndighed er for en, og hvad den skal kunne.
Mathias Bay Lynggaard og Karen Hjulmand er dagens værter, Tine Linde redigerer.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Lars Løkkes parti kan stille op til næste folketingsvalg - 15. sep 2021
2021/09/15
Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, har samlet vælgererklæringer nok til at kunne komme på stemmesedlen til næste folketingsvalg. Men Lars Løkke har hverken noget partiprogram eller kandidater udover ham selv. Vi spørger Lars Løkke, hvorfor vi skal vente til efter kommunalvalget i november, før han vil løfte sløret for sit partiprogram og sine kandidater?
EU skal sikre sig med selvforsyning og soldater. Europæiske lande skal til at producere mere selv, så europæerne ikke løber tør for f.eks. mikrochips og vacciner. Sådan lød det i dag fra Bruxelles. Her holdt Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i dag en årlig tale om Unionens tilstand. Vi har lyttet med på talen.
Sender folkeskoler rundt om i landet børnene i kløerne på techgiganter som Google? Det er kernen i en ny afgørelse fra Datatilsynet.
I går fik Helsingør Kommune som den første "alvorlig kritik" for ikke at have sikret sig, hvad der skete med børnenes data, når de i skoletiden og derhjemme brugte den skolecomputer, som kommunen havde udleveret til dem. Over 40 kommuner har samme problem, vurderer datatilsynet. Og nu går Børns Vilkår ind i sagen.
Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Snart skal mor og far dele barslen - 14. sep 2021
2021/09/14
Lønmodtagere og arbejdsgivere er blevet enige om en aftale, som giver mor og far lige meget barsel. Og samtidig skal der øremærkes 11 ugers barsel til hver. Men hvor stort et skridt er det? Er det vejen frem at øremærke lige meget barsel til begge forældre? Og opnår man overhovedet ligestilling ved at tvinge far på barsel?
Mange kommuners aktivering af unge finder sted uden tanke for, at en stor del af de unge lider af psykiske problemer. Det siger regeringens ekspertudvalg, som skal komme med forslag til, hvordan flere kontanthjælpsmodtagere kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi spørger et kommissionsmedlem, hvad kommunerne gør galt. Og senere i programmet taler vi med en af de kommuner, som forsøger nye løsninger.
I løbet af de seneste tyve år har Afghanistan set hundreder af uafhængige medier komme til verden, og mange tusinde afghanere er blevet journalister, heraf over 1200 kvinder. Men nu frygter de mange journalister for fremtiden under Taliban. Vi har besøgt to afghanske mediearbejdere, en journalist og en fotograf, som blev evakueret fra Afghanistan og nu befinder sig i Sandholmlejren.
Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard er værterne. Birgitte Gadegaard er redaktør.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Hvad skal Norge leve af efter olien? - 13. sep 2021
2021/09/13
Hvis meningsmålingerne passer, vil Arbeiderpartiets leder Jonas Gahr Støres kunne danne ny regering i Norge efter valget i dag. Det ventes at Arbeiderpartiet sammen med midterpartiet SP og venstrefløjspartiet SV vil få flertal i Stortinget.
Vi ser i dag nærmere på, hvorfor Høyres leder Erna Solberg taber magten. Og vi ser også på, hvad Norge skal leve af, når det ikke længere skal være olie.
Vi ser også på den tyske valgkamp. Det tyske Venstrefløjsparti Linke er ikke særlig stort, - omkring seks procent af stemmerne står det til. Men i valgkampen har det fået en vigtig rolle - især som skræmmebillede for de tyske konservative,- der advarer om et " skred mod venstre", hvis partiet kommer med i en regering.
Vi skal også en tur i Rigsretten, hvor hovedpersonen, tidligere udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg i dag blev afhørt af anklageren.
Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
www.dr.dk/orientering
Orientering Europa: Tech-virksomheder bruger rekordhøje beløb på lobbyisme i EU - 12. sep 2021
2021/09/12
Store tech-giganter som Amazon, Apple, Google og Facebook bruger enorme summer på lobbyindsatser i EU, det viser en ny rapport. Virksomhederne forsøger at påvirke den lovgivning, som er under udarbejdelse i EU, og som vil regulere virksomhederne. Orienterings mand i Bruxelles har talt med en af forfatterne bag rapporten, og så spørger vi en af de parlamentarikere, der oplever det massive lobby-pres. Denne uges Orientering Europa er også i Tyskland, hvor der er valg om to uger. Venstrefløjspartiet Die Linke håber på at komme i regeringen med SPD og De Grønne, men det afviser De Grønne - hør hvorfor.
Vært: Marianne Skovlunde.
www.dr.dk/orientering/orientering-europa
Orientering Weekend: 20 år efter 9/11 - 11. sep 2021
2021/09/11
For præcis 20 år siden ændrede vestens syn på sikkerhed og terror sig, da kaprede fly fløj ind i tvillingetårnene i New York. I denne uge handler hele Orientering Weekend om 9/11, hvordan markeres dagen i New York? Og hvordan var det for DRs journalist at være øjenvidne til angrebet? Det spørger Orientering Weekend, der også taler med USA-eksperter og forskere i jihadisme og terrorgruppen al-Qaeda, som stod bag angrebet.
Vært: Thomas Tjaerandsen.
Orientering: Corona bliver ikke længere betragtet som en kritisk sygdom - 10. sep 2021
2021/09/10
Fra i dag er det endeligt slut med de coronarestriktioner, der de seneste mange måneder har betydet, at vores hverdag har været præget af mundbind, afspritning og nedlukninger af skoler. I dagens udsendelse ser vi nærmere på, hvordan corona kommer til at præge vores hverdag fremover og hvad vi kan forvente, der sker med de bevægelser, der har kæmpet mod restriktionerne.
Den amerikanske præsident Biden vil indføre krav om vaccine til mere end 100 millioner mennesker, vi ser nærmere på, hvilken betydning det får, for vaccineudrulningen i USA og hvilke reaktioner kravet møder i USA.
På mandag går nordmændene til valg, vi varmer op til den afsluttende TV-debat og ser på, hvilke temaer, der kan komme til at afgøre valget.
Thomas Tjaerandsen og Kirstine Dons Christensen er dagens værter. Mark Steffensen er redaktør.
www.dr.dk/orientering
Podcast reviews
Read Orientering podcast reviews
Podcast sponsorship advertising
Start advertising on Orientering relevant audience podcasts
You may also like to advertise on these Podcasts

4.748681017
Forever35
Doree Shafrir & Elise Hu

4.3246500
Locked On Reds - Daily Podcast On The Cincinnati Reds
Locked On Podcast Network, Jeff Carr, Steven Offenbaker

3.44591090
Palace Intrigue : Royal Family gossip
Caloroga Shark Media / The Daily Royal Family Podcast

4.71923553
The StoryBrand Podcast
StoryBrand.com

4.71714495
What Was That Like - True Stories. Real People.
Scott Johnson & Glassbox Media.

4.6556770
Psychedelics Today
Psychedelics Today

4.794132
Stick to Football
The Overlap

4.893832
Be My Guest with Ina Garten
Food Network

4.278112003
Crime Stories with Nancy Grace
iHeartPodcasts and CrimeOnline

4.83626196
Back to the Barre
Christi Lukasiak & Kelly Hyland