Advertise on podcast: Stemmer fra danmarkshistorien

Hvem var Leonora Christina som person? Marita Akhøj Nielsen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om Leonora Christinas opvækst og hendes forrygende overklasseliv, indtil hun måtte flygte sammen med sin mand Corfitz Ulfeldt, der blev anklaget for landsforræderi. Til slut blev Leonora Christina arresteret i England og sendt til Danmark, hvor hun som 42-årig blev fængslet i Blåtårn – det store tårn i det gamle Københavns Slot. Der sad hun i næsten 22 år. Vært: Estrid Anker Olsen. Musik: Allan Sørensen, organist i Frederiksborg Slotskirke.

Marita Akhøj Nielsen fortæller om Leonora Christinas litterære værker. I Blåtårn skrev Leonora Christina både en selvbiografi om sit eventyrlige liv og et værk om dydige og modige kvinder, Hæltinners Pryd. Først derefter begyndte hun på Jammers Minde, som er det værk, der er mest kendt i dag. Vært: Estrid Anker Olsen. Musik: Allan Sørensen, organist i Frederiksborg Slotskirke.

Det er noget af et detektivarbejde at datere de forskellige dele af Jammers Minde,” fortæller Marita Akhøj Nielsen. Hun beretter også den overraskende historie om overleveringen af både manuskripterne til Leonora Christinas franske selvbiografi og Jammers Minde. Begge værker var forsvundet i flere hundrede år, og det er lidt af et mirakel, at de nu findes på hhv. Det Kongelige Bibliotek og på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Vært: Estrid Anker Olsen. Musik: Allan Sørensen, organist i Frederiksborg Slotskirke.

Jammers Minde blev optaget i Kulturministeriets Kulturkanon for litteratur i 2006. Professor Erik A. Nielsen var medlem af det udvalg, der sammensatte listen over de litterære værker, der skulle med på listen over ”umistelig digtning” på dansk, der giver bud på at være menneske i mange tidsaldre og kulturformer. I dette afsnit fortæller han, hvorfor udvalget netop valgte Jammers Minde som et af de første værker på listen. Hvad har Jammers Minde at sige os i dag? Vært: Estrid Anker Olsen. Musik: Allan Sørensen, organist i Frederiksborg Slotskirke.

I sin selvbiografi giver Leonora Christina en dramatisk skildring af sit og Corfitz Ulfeldts forsøg på at flygte fra fængslet på Hammershus på Bornholm, hvor de sad i 1660-1661. Bl.a. firede de sig 13 meter ned fra fangetårnet i lagner. Her kan du høre journalist, Estrid Anker Olsen læse op fra Leonora Christinas beretning i en moderne dansk udgave, der er udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Estrid Anker Olsen. Musik: Allan Sørensen, organist i Frederiksborg Slotskirke.

’Den allersidste rest af enevælden’ kan man kalde de danske ridderordner, Elefantordnen og Dannebrogsordnen, for det er dronningen der helt alene bestemmer, hvem der skal udnævnes. Men det er Ordenskapitlet, der blandt andet sørger for riddernes våbenskjolde, der bliver sat op i Frederiksborgs Slotskirke. Den kgl. våbenmaler og ridderkapelforvalteren fortæller, hvordan et våbenskjold bliver til, og hvad historien bag ordnerne er. Og så får vi den sande version af, hvordan Hermann Görings våbenskjold forsvandt fra Slotskirken. Medvirkende: Ronny Andersen, Kgl. våbenmaler, og Rolf Christensen, Ridderkapelforvalter. Vært: Estrid Anker Olsen.

Bertel Thorvaldsen var ordblind og lærte fransk af englændere, der talte det næsten lige så dårligt som han selv. Georg Brandes syntes, at jurastudiet var aldeles uinspirerende, og at der i det hele taget trængte til at blive rusket op i åndslivet i København. Og den første, kvindelige dommer i Danmark havde svært ved overhovedet at blive ansat som vikar for en sekretær i Byretten, fordi hun var kvinde og ovenikøbet gift. Det kan man læse om i de levnedsbeskrivelser, de indleverede til Ordenskapitlet i anledning af, at de blev udnævnt til riddere af Dannebrog. Men riddere af Dannebrog er ikke de eneste, der har indleveret levnedsbeskrivelser. Det har Dannebrogsmænd også, og mange af dem fatter sig helt anderledes i korthed, når de skal beskrive deres liv. Vi har fundet nogle eksempler frem fra arkiverne. Medvirkende: Estrid Anker Olsen læser eksempler på levnedsbeskrivelser. Medvært: Estrid Anker Olsen.

Når man bliver dekoreret af dronningen med et ridderkors eller en fortjenst- eller belønningsmedalje, bliver man også opfordret til at indlevere sin levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet. Den opfordring har over 40.000 danskere fulgt siden 1884, og beretningerne dækker et bredt udsnit af den danske befolkning, sundhedsassistenter, sognefogeder, departementschefer, toperhvervsfolk, kunstnere og rigtigt mange andre. Tilsammen fortæller de næsten 200 års historie. Nogle indsender et kort cv, men mange benytter lejligheden til at reflektere over deres liv. Jes Fabricius Møller er ordenshistoriograf holder til i Det Gule Palæ ved Amalienborg sammen med andre dele af hoffets administration, og han holder styr på beretningerne. Medvirkende: Ordenshistoriograf, dr.phil. Jes Fabricius Møller. Vært: Estrid Anker Olsen.