1264640372
F.C. København

Advertise on podcast: F.C. København

Categories
Country
United States
This podcast has
101 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2017/07/27
Latest episode
2026/01/13
Average duration
27 min.
Release period
38 days

Description

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet. Hver uge under sæsonen kan du op til weekendens kamp høre Hovedkvarteret, hvor Martin Kampmann har aktuelle gæster i studiet. Vi udgiver også jævnligt Historietimen, hvor Torkil Fosdal og Jesper Larsen har besøg af tidligere FCK-personligheder, som deler ud af minder og anekdoter fra forskellige perioder af klubbens historie - og hver gæst stiller også sit FCK Dream Team. Abonnér på kanalen for automatisk at blive informeret, hver gang der er nyt!

Unlock F.C. København podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Social media

Check F.C. København social media presence


Podcast episodes

Check latest episodes from F.C. København podcast


Podkort #2 fra Marbella
2026/01/13
I det andet podcast-postkort fra F.C. Københavns vinter-træningslejr i Marbella kan du blandt andet høre fysioterapeut Jacob Diaz fortælle om genoptræning af langtidsskadede spillere samt en kort optakt fra Jacob Neestrup inden onsdagens træningskamp mod Sturm Graz. Vi er også med til mediedag i træningslejren, hvor en småskadet Kasper Larsen fra Kvart i bold fortæller, om han når at blive klar til de kommende kampe. Til sidst i podcasten kan du høre lydklip om nogle af vores fire tidligere træningskampe mod Sturm Graz.
Podkort #1 fra Marbella
2026/01/09
F.C. København er på træningslejr i Marbella, og i denne episode fortæller podcastvært Torkil Fosdal lidt om omgivelserne, inden Magnus Mattsson giver en kort status på den genoptræning, som han fortsætter under sydens sol. U19-keepertræner Frederik Ingerslev er med på træningslejren og fortæller om sit arbejde og om Talentafdelingens strategiske satsning på at styrke netop keeper-udviklingen i de senere år, og hvordan det har bidraget til, at vi har mange meget dygtige keepere på alle årgange, hvoraf mange markerer sig stærkt på diverse danske ungdomslandshold. Til sidst i podcasten får du lydsiden til et kvarters interview med Jacob Neestrup, som Tobias Lawætz har lavet til FCK TV, hvor cheftræneren reflekterer over efteråret og fortæller om mål og ambitioner for forårets kampe i Champions League, Superligaen og pokalen. Et indslag, som du også kan både høre og se i FCK-appen og på tv.fck.dk.
Podkort fra Østrig #3 (2025)
2025/07/02
I det tredje podcast-postkort fra F.C. Københavns træningslejr i Tyrol samler podcastvært Torkil Fosdal op på mandagens træningskamp mod Ludogorets, inden vi tager et smut hjem til København, hvor Jacob Lauesen sætter ord på glæden over at se Parkens første, nye blå sæder. Dagens store nyhed var den officielle melding om, at Rasmus Falk fortsætter karrieren i OB, og du kommer med til hans afsked i Østrig med truppen og staben, hvor Jacob Neestrup holdt tale, og Falk også satte ord på det vemodige farvel efter ni år i F.C. København. Du kan også høre klubbens nye assistenttræner, Sergio Almenara, fortælle om sin baggrund og de første indtryk fra F.C. København, inden vi runder af med et genhør med et klip fra træningslejren i Østrig for 10 år siden, hvor Nicolai Jørgensen og Thomas Delaney fortæller, hvem de helst ikke vil sidde fast i en elevator sammen med…
Podcast: Podkort #2 fra Østrig (2025)
2025/06/30
Sammen med cheftræner Jacob Neestrup ser vi frem mod mandagens træningskamp mod de bulgarske mestre fra Ludogorets, og bagefter kommer du med på en lille bjergvandring i Tyrol og til fodtennis mellem unge og gamle på spillernes hotel, inden vi runder af med et genhør med en FCK TV-klassiker fra en tidligere træningslejr, hvor der stod "landevejscykling" på programmet.
Podcast: Podkort #1 fra Østrig (2025)
2025/06/26
I det første podcast-postkort fra sommerens træningslejr i Østrig kan du møde 2 x Sune: sportsdirektør Sune Smith-Nielsen og vores nye U19-cheftræner Sune Holmgren, der havde sin sidste opgave som U17-cheftræner så sent som i lørdags, hvor holdet sluttede med sølvmedaljer. Til sidst i podcasten tager vi også en tur ned ad Memory Lane med lidt sjov og spas fra tidligere træningslejre...
Podkort #3 fra La Manga
2025/02/02
I den tredje og sidste episode fra F.C. Københavns træningslejr ser vi nærmere på de to træningskampe mod Silkeborg IF og Elche CF, som på flere måder var meget forskellige, men cheftræner Jacob Neestrup var godt tilfreds med udbyttet af dem begge. Ud over en stemningsreportage fra FCK Medias dækning af Elche-kampen, så kan du også høre U19-forsvareren Hjalte Bidstrup fortælle om hans erfaringer med, at talentholdene skal skyde straffespark efter uafgjorte ligakampe. Desuden fortæller U19-assistenttræner Martin Vingaard om, hvorfor han tog med til La Manga de sidste dage af træningslejren. Og det var ikke kun for at mindes de gode, gamle dage, hvor han i sin aktive karriere ofte delte værelse med Lars Jacobsen i La Manga...
Podkort #2 fra La Manga
2025/01/31
I denne episode fra F.C. Københavns træningslejr i La Manga kan du høre Kevin Diks fortælle om sit skifte til Borussia Mönchengladbach - hvad betyder det i forhold til foråret i København, og hvilken rolle er han tiltænkt i den tyske Bundesligaklub. Du kan også møde Christoffer Monty, der har en fortid som målmand i vores talentafdeling, men nu har lagt handskerne på hylden og er fysisk træner på vores U15-hold, mens han læser idræt på universitetet - og er med hernede i La Manga som en del af Andrew Clarks fysiske trænerteam. Til sidst tager vi en tur med ud på golfbanen, hvor spillerne havde en fælles teamaktivitet torsdag eftermiddag på driving range og putting green, og hvor det hurtigt viste sig, at nogen var mere erfarne end andre...
Podkort fra La Manga #1
2025/01/28
I det første podcast-postkort fra F.C. Københavns vinter-træningslejr i La Manga kan du blandt andet høre Amin Chiakha fortælle om sit vilde efterår og om forventningerne til foråret. Pantelis Hatzidiakos fortæller om de første indtryk fra La Manga og om glæden ved at læse bøger, og til sidst fortæller Mohamed Elyounoussi om, hvordan han holder formen ved lige, mens han sidder ude med en mindre skade - samt lidt om hvordan han følger sine tidligere klubbers skæbner på godt og ondt.
Ole Qvist - KB- og landsholdslegende og FCK's første målmandstræner
2024/12/04
Ole Qvist var en del af KB's guldhold fra 1974, som for nylig blev hyldet i Parken i anledning af 50-året for mesterskabet. I den anledning har podcastvært Torkil Fosdal talt med ham om hans lange KB-karriere, hvor han også var med til at vinde guld i 1980 og satte klubrekord med 505 førsteholds kampe, da han stoppede i 1987. Ole Qvist fik landsholdsdebut i 1979 i Sepp Pionteks første kamp som landstræner, og i 1984 var han en solid ankermand, da Danmark kvalificerede sig til EM-slutrunden i Frankrig og var meget tæt på at nå helt til finalen. To år efter var han også med, da Danmark for første gang var med til en VM-slutrunde, men på grund af et svimmelanfald mistede han pladsen og fik ikke spilletid i Mexico. I 1992 blev han deltidsansat som F.C. Københavns første målmandstræner, og da klubben i slutningen af 90'erne ønskede en fuldtidsansat træner, valgte han at stoppe og hellige sig sit civile job som motorcykelbetjent og senere motorsagkyndig, indtil han som 70-årig gik på pension for fire år siden.
FCK's første pigetalenthold
2024/10/31
Ud over seniorholdet i 2. division har F.C. København etableret det første talenthold for piger. Casper Hansen, talentchef FCK Piger, fortæller i denne podcast om dette første lille, men vigtige skridt i retning af at opbygge en talentafdeling for piger. Foreløbig er det en mindre gruppe piger på årgang U12-U13, og den skal udvikle sig til en større trup til sommer. Der er dog endnu et stykke vej til en fuldt udbygget talentafdeling, og lige nu er planen at søge licens i 2027 til egentlig turneringsfodbold. Casper Hansen fortæller om baggrunden for disse overvejelser, og hvordan vi allerede i dag balancerer den enkeltes udvikling ved, at pigerne både træner i egen gruppe samt træner og spiller kampe med drenge. Han glæder sig også over den store interesse for efterårets Træn Med FCK-aktiviteter og fremhæver både opbakningen internt i klubben og fra vores moder- og samarbejdsklubber, der også kan mærke, at F.C. Københavns engagement i kvindefodbolden er med til at øge interessen for fodbold for piger.
Stephan Andersen om Real Betis
2024/10/23
Stephan Andersen spillede otte måneder i Real Betis i sæsonen 2013/14, og selv om opholdet, spilletiden og resultaterne ikke gik som ønsket og forventet, så har han kun godt at sige om klubben og byen, som han stadig følger. Det taler han med podcastvært Torkil Fosdal om i denne episode, hvor vi varmer op til F.C. Københavns Conference League-kamp mod Real Betis på Estadio Benito Villamarin i Sevilla - og også hører lidt om, hvad Stephan laver i dag, hvor han har lagt både støvlerne og handskerne på hylden.
Kilmarnock-optakt og U19 sæsonpremiere
2024/08/21
Til onsdagens træning i Parken talte vi med Mohamed Elyounoussi og Jacob Neestrup om forventningerne til torsdagens playoff-hjemmekamp mod Kilmarnock FC. Desuden fortæller U19-angriberen Roberto Risnæs om, hvordan det var at træne med A-holdet for første gang samt om sidste weekends Otten Cup i Holland og forventningerne til U19-holdets ligapremiere i Aarhus på fredag.
Overvejelser før returkampen i Ostrava
2024/08/14
Inden afrejsen fra København til Ostrava fortæller Jacob Neestrup og Thomas Delaney om overvejelserne før den vigtige returkamp i Conference League-kvalifikationen, hvor løverne har en 1-0-føring med i bagagen fra den første kamp i Parken. Syv gange før er F.C. København rejst til en europæisk returkamp med en ét-måls sejr fra det første opgør i Parken, og de kampe kan du genoplive i form af korte lydklip fra til sidst i podcasten.
Banik-optakt med tjekkisk FCK-historik
2024/08/06
Cheftræner Jacob Neestrup fortæller om sine forventninger til mødet med Banik Ostrava, og FCK TV's Christian Boier forklarer, hvordan vi selv håndterer det at skulle streame en international turneringskamp på FCK's platforme. Til sidst fortæller podcastvært Torkil Fosdal lidt om Banik Ostravas historie, som også omfatter begge vores tidligere tjekkiske profiler, Libor Sionko og Zdenek Pospech. Til sidst i podcasten kan du (gen)høre et interview med Pospech, da han besøgte FCK i forbindelse med en udekamp i Olomouc mod FC Zlin i 2017.  
Magpies-returkamp, Boilesen-genoptræning og lidt om rygnumre
2024/07/31
Trods en 3-0-sejr i det første opgør i Gibraltar har F.C. København stadig et stykke arbejde, der skal udføres i returkampen, fortæller Jacob Neestrup og Magnus Mattsson. Langtidsskadede Nicolai Boilesen har holdt lidt ferie, men er nu tilbage og genoptræner, og han har nået en lille milepæl i det lange forløb. Til sidst leger podcastvært Torkil Fosdal lidt med tallene og spørger Victor Froholdt, Orri Óskarsson og Jordan Larsson om deres forhold til rygnumre - og afkræver Thomas Delaney svar på nogle mulige forklaringer på, hvorfor han igen har nummer 27 på ryggen.

Podcast reviews

Read F.C. København podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on F.C. København relevant audience podcasts


What do you want to promote?