1476366347
Playful Learning Podcast

Advertise on podcast: Playful Learning Podcast

Categories
Country
United States
This podcast has
41 episodes
Language
Danish
Explicit
No
Date created
2019/08/13
Latest episode
2025/07/04
Average duration
33 min.
Release period
75 days

Description

Leg er afgørende for børn og unges udvikling og læring. Og i en tid med fokus på mistrivsel og skoletræthed er det vigtigt at vægte legende tilgange i vores dagtilbud og skoler. I denne podcast kan du blive klogere på, hvad en legende tilgang kan bidrage med i dit arbejde med børn og unge. Uanset om du er pædagog eller lærer, om du arbejder med børn i vuggestue eller udskoling, kan du få gode ideer og inspiration til hverdagen. Playful Learning Podcast er en del af Playful Learning, et samarbejde mellem professionshøjskolerne i Danmark og LEGO Fonden. Læs mere på playful-learning.dk

Unlock Playful Learning Podcast podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Social media

Check Playful Learning Podcast social media presence


Podcast episodes

Check latest episodes from Playful Learning Podcast podcast


Legende læringsfællesskaber - portræt af en legeglad indskolingslærer
2025/07/04
Hvordan skaber man undervisning, hvor børn føler sig set og får lyst til at lære? I dette afsnit møder vi Danielle Grandeville, indskolingslærer på Ole Rømer-skolen, hvor over 98% af eleverne er tosprogede, og hvor leg er det bærende princip i både relationsarbejde, sprogudvikling og undervisning. Gennem sanselige rollespil, fællesskabslege og tidsrejser til bronzealderen arbejder Danielle med at styrke børnenes deltagelse, nysgerrighed og sproglige selvtillid. Hun fortæller om at turde slippe kontrollen, følge børnenes spor og give dem frirum i skolen, hvor de aldrig føler sig forkerte. Et afsnit for dig, der vil inspireres af en legeglad indskolingslærer, der hellere følger børnenes idéer end sin forberedte ugeplan. Tilrettelæggere: Rebecca Sørensen og Anne Haugbølle Thomsen Playful Learning er støttet af LEGO Fonden.
Lasse Spang Olsen: Livsfarlig og livsnødvendig leg
2025/06/18
Hvad sker der, når legen ikke begrænses til barndommen og samværet med børn, men bliver en livsform og levevej – gennem hele livet? I dette afsnit af Playful Learning Podcast møder vi Lasse Spang Olsen – filminstruktør, stuntmand og legemenneske. Med nysgerrighed som drivkraft og kroppen som redskab har han, fra barndommens fald til voksenlivets stunts, gjort legen til sit kald og sit arbejde. Han fortæller, hvorfor det er vigtigere at være nysgerrig end modig, hvordan hans egen far lærte ham at sætte ild til sig selv – og hvorfor han mener, at enhver malebog bør afskaffes. Og så slår han et slag for vigtigheden af at lege vildt, falde og fejle – uanset om man er barn eller voksen. Et afsnit til dig, der vil inspireres af det legende menneskes bud på kreativitet, mod og livslang læring – med sved på panden og glimt i øjet. Vært: Rebecca Sørensen Tilrettelæggelse og produktion: Rebecca Sørensen og Anne Haugbølle Thomsen Playful Learning er støttet af LEGO Fonden.
Risikofyldt leg - en pædagogs perspektiv
2025/05/23
Risikofyldt leg kan se farlig ud – men den kan være afgørende for, at børn lærer at håndtere modgang, mærke egne grænser og opdage, at de kan mere, end de tror. I dette afsnit besøger vi daginstitutionen Vandpytten, hvor pædagog Thomas Birk Møller og hans kollegaer arbejder med risikofyldt leg som en naturlig del af hverdagen. Gennem konkrete situationer og faglige refleksioner giver Thomas indblik i, hvordan mod og mestring opstår, når børn støttes i at udfordre sig selv – ikke over evne, men lige uden for deres komfortzone. Vi taler om børns behov for at erfare og eksperimentere – og om hvordan voksne kan skabe rum for det, uden at lægge låg på legen med velmenende bekymringer. Et afsnit for dig, der er nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe børn med at vokse og trives – ikke væk fra det farlige, men igennem det. Tilrettelæggere: Rebecca Sørensen og Anne Haugbølle Thomsen Playful Learning er støttet af LEGO Fonden.
Vi leger ikke “bare” – leg som pædagogisk faglighed
2025/02/13
Leg er afgørende for børns udvikling – men den kommer ikke altid af sig selv. Pædagoger spiller en central rolle, ikke kun som dem der rammesætter lege, men som aktive medlegere. Når voksne professionelle deltager bevidst, nærværende og indlevende i børns leg, hjælper de både legen og børnene nye steder hen. Det understreger legeforsker Ditte Winther-Lindqvist, som i dagens afsnit dykker ned i nutidens legekultur og viser os, hvordan voksne kan overvinde usikkerhed og træde mere aktivt ind i børns legeunivers. Vært: Tobias Heiberg Tilrettelægger: Anne Haugbølle Thomsen og Mathilde Wistoft
Kan leg være vej til stærkere fællesskaber?
2025/01/29
Leg kan være en pædagogisk nøgle til at styrke fællesskabet i skolen. I denne episode taler vi med inklusionsforsker Janne Hedegaard Hansen om, hvordan vi kan skabe mere plads til leg og legende tilgange i skoledagen. Når børn får flere muligheder for at lege og udforske, bliver det lettere for dem at deltage og føle sig som en del af fællesskabet. Men udnytter vi legens potentiale nok til at skabe deltagelsesmuligheder i skolen? Det spørger vi Janne om i samtalen. Vært: Tobias Heiberg Tilrettelægger: Mathilde Wistoft og Anne Haugbølle Thomsen
Skab læringsglæde med rum og materialer i skolen
2024/11/29
Klasselokalet er toneangivende for stemningen i en undervisningen. Et lokale med borde og stole på rad og række uden ting på væggene kan hurtigt blive ensformigt; men så snart man begynder at tænke i brug af materialer og det rummelige kan der opstå legende magi! I dette afsnit udforsker vi, hvordan rum og materialer kan medtænkes i undervisningen for at styrke elevernes læringsglæde, nysgerrighed og deltagelsesmuligheder. Lærer Anne Marie Tidemand guider os igennem sin praksis, hvor omgivelserne er i centrum for hendes arbejdsdag med eleverne på Lyngholmskolen. Med i studiet har vi også legeforsker Helle Marie Skovbjerg, der stiller skarpt på, hvad forskningen siger om leg, rum og materialer. Når du har lyttet til afsnittet, vil du forhåbentligt blive inspireret i at tænke i nye legende baner, når det kommer til din egen undervisning. Find mere inspiration på Playful Learnings faglige legeplads playful-learning.dk Vært: Tobias Heiberg Tilrettelægger: Mathilde Wistoft og Lærke Nees
Artikel: Vi laver et mudderrum til troldene!
2024/11/16
I en 3. klasse med elleve forskellige nationaliteter og blandede sociale baggrunde er leg og legende undervisning livsvigtig. Kom med en helt almindelig mandag formiddag hos lærer Danielle Grandeville og hendes 3. klasse på Ole Rømer-Skolen i Høje-Taastrup. I artiklen får vi eksempler på fordele og udfordringer ved arbejdet med legende tilgange. Du kan finde flere historier fra praksis på playful-learning.dk. Artiklen er skrevet til udgivelsen Hvorfor skal vi lege? af Signe Tonsberg, indtalt af Tobias Heiberg og tilrettelagt af Rebecca Sørensen.
Sæt dine f*g i bevægelse
2024/09/26
Stillesiddende undervisning, ensformige dage og manglende deltagelse er nogle af de faktorer, der kan gøre elever uengagerede og forhindre dem i at få det fulde udbytte af undervisningen. Bevægelse er et didaktisk greb, der ikke kun bryder stilstanden, men også åbner for nye læringsoplevelser og interaktionsformer blandt eleverne. I dette afsnit bevæger vi os ned i, hvordan bevægelseslege kan integreres i undervisningen for at styrke både elevernes læring og trivsel. Sammen med Andreas Bolding Christensen fra UCL, der forsker, underviser og laver kompetenceudvikling i bevægelse for lærere og pædagoger, udforsker vi, hvordan kropslige erfaringer kan understøtte fagligt stof. Når du har lyttet til afsnittet, vil du være rustet til at planlægge dine egne bevægelseslege og kende de didaktiske argumenter for, hvorfor bevægelse er en vigtig del af undervisningen – uanset f*g og klassetrin. Find mere inspiration på fageneibevægelse.dk eller hold øje med nye værktøjer og idéer på Playful Learnings faglige legeplads playful-learning.dk Vært: Tobias Heiberg Tilrettelægger: Mathilde Wistoft
Tema: Fællesskabende pædagogik
2024/05/02
I denne episode fokuserer vi på fællesskabende pædagogik og ser nærmere på Lillehammer kommune i Norge. Kommunen arbejder med fuld inklusion og lukkede sine sidste specialtilbud i 2014. Trond Johnsen, som er skolechef i kommunen, deler deres erfaringer og giver indblik i de udfordringer, de møder i forbindelse deres målsætning om fuld inklusion. Trond fortæller også om deres børnesyn, og hvordan de arbejder med legende tilgange og genkendelighed i overgangene fra børnehave til skole. Vært: Tobias Heiberg, programchef i Playful Learning
Tema: trivsel og skoleglæde - med Marie Holt Hermansen
2023/08/18
Trivslen daler blandt børn og unge. Hvordan skal vi forstå denne udvikling? Hvad er årsagerne? Og hvad kan vi gøre for at styrke trivsel og skoleglæde? Det undersøger vi i denne temaserie af Playful Learning Podcast - med et særligt fokus på den legende tilgang. I tredje og sidste afsnit af serien fortæller Marie Holt Hermansen, som er fhv. formand for Danske Skoleelever, om elevernes oplevelse af udfordringerne ved at gå i skolen. Samtalen kredser om, hvordan vi kan lave varieret, legende og praksisnær undervisning, hvor flere har lyst til og mulighed for at være med.
Tema: Trivsel og skoleglæde - med Johanne Schmidt-Nielsen
2023/08/14
Trivslen daler blandt børn og unge. Hvordan skal vi forstå denne udvikling? Hvad er årsagerne? Og hvad kan vi gøre for at styrke trivsel og skoleglæde? Det undersøger vi i denne temaserie af Playful Learning Podcast - med et særligt fokus på den legende tilgang. I andet afsnit fortæller Johanne Schmidt-Nielsen, som er generalsekretær i Red Barnet, om deres seneste børnebarometer-undersøgelse, der blandt andet peger på, at 31% af børnene ikke oplever, at alle er med i fællesskabet i klassen. Lyt med og bliv klogere på børnenes egne perspektiver, og hvordan en legende tilgang kan bidrage til at styrke klassefælleskabet.
Tema: Trivsel og skoleglæde - med Noemi Katznelson
2023/08/08
Trivslen daler blandt børn og unge. Hvordan skal vi forstå denne udvikling? Hvad er årsagerne? Og hvad kan vi gøre for at styrke trivsel og skoleglæde? Det undersøger vi i denne temaserie af Playful Learning Podcast - med et særligt fokus på den legende tilgang. I dette afsnit gør vi status på udviklingen og diskuterer trivselsbegrebet med Noemi Katznelson, som er professor og leder af center for ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.
Leg For Dig på besøg i Drømmebakken
2023/02/07
Leg For Dig er i fuld gang med at udforske legens muligheder i tæt samarbejde med praksis. Lyt med i dette podcastafsnit, hvor vi følger en af projektets ambassadører, Lis Rahbek. Vi tager dig med på besøg i daginstitutionen Drømmebakken i Aarup. Her arbejder Lis tæt sammen med det pædagogiske personale om at blive klogere på legestemninger og hvordan man som voksen bliver en nærværende medleger.
På ekspedition i legen m. Rane Willerslev
2022/12/13
I dette afsnit af Playful Learning Podcast tager vi dig med til EXPLO 22 – Playful Learnings årlige begivenhed, hvor deltagere fra alle projekter i programmet samles for at udforske og dele inspiration og erfaringer på tværs. I år var deltagerne inviteret ud på en legende ekspedition, som blev rundet af foran et lejrbål. Her sad Rane Willerslev klar til en samtale om, hvordan legen har været en helt afgørende drivkraft i den måde, vi som mennesker har udviklet os gennem tiden. Helt tilbage fra urmenneskets tid har leg haft betydning for både vores innovationskraft og vores livskvalitet.
Afsnit 22: Mod til at fejle i en perfekthedskultur
2022/08/24
Presset på unge i dag er stort, og flere og flere synes at mistrives. Perfekthedskulturen fylder, og de unge skal præstere godt i alle livets forhold – i skolen, i gymnasiet og blandt vennerne. I denne debat spørger Playful Learning, hvorfor så mange unge føler sig pressede og hvilke konsekvenser det har. Trivsel og præstationer bør kunne gå hånd i hånd, men hvordan skaber vi de bedste rammer for dette? Og hvordan styrker vi modet til at fejle blandt de unge i en tid præget af høje præstationskrav? Paneldeltagere Alma Tynell, forkvinde for DGS  Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole Kasper Hjulmand, træner for det danske fodboldlandshold  Noemi Katznelson, professor i ungdomsforskning  Tobias Heiberg, programchef Playful Learning

Podcast reviews

Read Playful Learning Podcast podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Playful Learning Podcast relevant audience podcasts


What do you want to promote?