Bernsteins cigaretetui

Advertise on podcast: Bernsteins cigaretetui

This podcast has
23 episodes
Language
Publisher
Explicit
No
Date created
2024/01/10
Latest episode
2025/08/28
Average duration
-
Release period
39 days

Description

Frederik Cilius modtog i sensommeren 2023 et cigaretetui i sterlingsølv af en ældre dame i Tølløse. Etuiet skulle eftersigende have tilhørt den verdensberømte dirigent og storryger Leonard Bernstein. Sammen med Mikael Bertelsen går han på jagt i verden af i går for at finde ud af, om der er hold i historien.

Unlock Bernsteins cigaretetui podcast Email contact info,
Listeners & Audience details

Email contact information

Direct podcast contact details

Listeners

Audience numbers & engagement insights

Audience details

Podcast Insights

Podcast episodes

Check latest episodes from Bernsteins cigaretetui podcast


23. cigaret
2025/08/28
Sæson 2, afsnit 12. I den tidlige sommer 2023 skulle Anne-Marie Mærkedahl pudse sølvtøj, og da hun stod med et cigaretetui mellem hænderne, som hun havde arvet fra den tidligere forligsmand Mette Koefoed Bjørnsen, slog tanken ned, at forære etuiet til den klassiske musiker og entertainer Frederik Cilius. Efter sigende skulle cigaretetuiet engang have tilhørt den amerikanske dirigent og komponist Leonard Bernstein, men da det ikke var verificeret, satte Cilius sig for at efterforske historien bag sammen med Mikael Bertelsen. Nu er de to på besøg hjemme hos Anne-Marie Mærkedahl, for at fortælle hende, hvad de fandt ud af. Med sig har de også en Zippo-lighter, der måske engang har tilhørt komikeren Dirch Passer.  Dette er sidste afsnit af Bernsteins cigaretetui.
more
22. cigaret
2025/08/21
sæson 2, afsnit 11. Anne-Marie fra Tølløse, der i sin tid forærede Frederik Cilius et cigaretetui, er flyttet fra det østlige Nordvestsjælland til Nørrebro i København. For at afslutte cirklen og to års research og efterforskning af Leonard Bernstein og det myteomspundne cigaretetui, ringer Frederik Cilius og Mikael Bertelsen på døren i boligejendommen Alderstrøst. De har samlet deres omfattende viden, så de kan forelægge den for Anne-Marie. Der er kaffe på kanden, og der må ryges indendøre.
more
21. cigaret
2025/08/14
Sæson 2, afsnit 10. Inden Bernsteins Cigaretetui endegyldigt lukkes, vil Frederik Cilius og Mikael Bertelsen opsøge Anne-Marie fra Tølløse, der oprindeligt forærede Frederik Cilius det nu mytologiserede etui i sølv. Men inden de to ihærdige efterforskere når dertil, har de nogle huller og skudhuller, der skal lukkes. Et tip til Fyns Stiftstidende om de sølvstempler, der er i etuiet, viser sig at føre tilbage til en jødisk familie i Tyskland, der havde patent på at gravere det særlige mønster, der er i cigaretetuiets låg.
more
20. cigaret
2025/08/07
Sæson 2, afsnit 9. Hvad skal der ske med det afsjælede legeme efter endt forskning? Og er der en forbindelse mellem urolighederne på Nørrebro i København d. 18. maj 1993 og Bernsteins cigaretetui? Frederik Cilius modtog oprindeligt cigaretetuiet som en gave fra en ældre dame i Tølløse. Inden Cilius og Mikael Bertelsen kan afslutte deres årelange efterforskning, vil de to opsøge 'Anne-Marie fra Tølløse' for at fortælle hende om alt det, de har fundet ud af, og forhåbentlig få svar på nogle af de spørgsmål, der dukkede op undervejs.
more
19. cigaret
2025/04/18
Sæson 2, afsnit 8. Hvem ville bedre kunne bekræfte, om cigaretetuiet har tilhørt Leonard Bernstein, end dem, der stod ham nærmest?   Igennem det seneste år har der været gentagne forsøg på at få Bernsteins børn i tale, så de kunne fortælle, om det kan have nogen gang på jord, at deres far i 1965 spontant byttede sit cigaretetui for Carl Nielsens guldfyldepen.  Nu er det endelig lykkedes at få Bernsteins søn, Alexander Bernstein, der er formand for The Leonard Bernstein Office, til at medvirke i et telefoninterview, men Frederik Cilius bliver forhindret på grund af lykkelige omstændigheder.
more
18. cigaret
2025/04/09
Sæson 2, afsnit 7. Er der en mulig forbindelse mellem Kongen af Buganda i Afrika og Bernsteins cigaretetui? Hvad var en af Amerikas største filmstjerners Golden retriever klædt ud som til Halloween? Og er det på grund af en far, der har smurt for tykt på for mange gange, at Frederik Cilius har fået nok af Mikael Bertelsens anekdoter? Spørgsmålene tårner sig op i jagten på sandheden om det cigaretetui i sølv, som Frederik Cilius har fået foræret af Anne Marie i Tølløse.
more
17. cigaret
2025/04/02
Sæson 2, afsnit 6. En lille dreng så et cigaretetui i sølv til højre for Leonard Bernstein ved et middagsselskab i Odense. Hvis der var andre øjenvidner, der så etuiet, da Bernstein var på Fyn i maj 1965, så ville det være et gennembrud. Derfor rækker Frederik Cilius og Mikael Bertelsen ud til redaktøren på Fyns Stiftstidende, Hans Faarup, for at bringe en efterlysning.
more
16. cigaret
2025/03/26
Sæson 2, afsnit 5.  Det kan godt være, at Frederik Cilius har arvet Leonard Bernsteins cigaretetui, men Mikael Bertelsen har en ven, der engang har spillet bordtennis med Prince på Skanderborg Festival. Frederik Cilius interesserer sig ikke for moderne rockmusik, men han bliver udsat for musikalsk anekdotisk ping-pong, da Mikael har sat den legendariske koncertbooker Per Abildtrup stævne i Amager Bio for at høre historien om, dengang Per var bybud og på sin rute mødte en verdensstjerne i Gothersgade i København. OPDATERET: Ved en beklagelig fejl var der faldet en anekdote ud af afsnittet. Der har i den løbende redaktionelle bearbejdning af radioserien været uenighed om, hvorvidt en fortælling om Blekingegadebanden, der i sin tid gemte et våbenlager tæt på Amager Bio, passede ind i fortællingen om cigaretetuiet, men den er nu lagt ind i den nye version.
more
15. cigaret
2025/03/19
Sæson 2, afsnit 4. Hvad der siden skete, efter at Frederik Cilius og Mikael Bertelsen besøgte Ingeborg Brügger på plejehjem. Der blev efterfølgende optaget en tre og en halv time lang udsendelse, der aldrig blev sendt. Nu prøver vores to efterforskere igen at finde ud af, om overleveringen af cigaretetuiet i 1965 er sand. Optagelsen af dette afsnit foregår i Skovshoved Kirke, hvor Frederik Cilius og Mikael Bertelsen møder en mand, der engang som dreng, sad på skuldrene af Leonard Bernstein.
more
14. cigaret
2025/01/11
Sæson 2, afsnit 3. Frederik Cilius er nu indehaver af Bernsteins Cigaretetui, Dirch Passers Zippo-lighter og en vinylplade, signeret af blokfløjtevirtuosen Michala Petri. Mikael Bertelsen har en direkte kontakt til den tidligere kulturredaktør Ingeborg Brügger, der engang var veninde med forligskvinden Mette Kofoed-Bjørnsen, der i sin tid arvede Bernsteins Cigaretetui. Hvis Ingeborg Brügger kan genkende den skråskrift, i det følgebrev, der har fulgt cigaretetuiet, og måske endda kan bekræfte, at håndskriften tilhører Mette Kofoed-Bjørnsen, så er det sikkert, at det cigaretetui, denne radioserie handler om, engang har tilhørt Leonard Bernstein.
more
13. cigaret
2025/01/05
Sæson 2, afsnit 2. Frederik Cilius aner ikke, hvor Bernsteins cigaretetui befinder sig, for det er gemt væk i en flyttekasse på et fjernlager, mens hans villa i Hvidovre gennemgår en større genopbygning. Oveni hatten skal Cilius være far for tredje gang, samtidig med at han kaster sig ud i hovedrollen i Jeppe på Bjerget på Det Kongelige Teater. Mens cigaretetuiet har været ude af syne, har Frederik intetanende gået rundt med den danske komiker Dirch Passers Zippo-lighter i lommen, og som om det ikke var nok, så møder han også sin barndoms store idol, fløjtevirtuosen Michala Petri.
more
12. cigaret
2024/12/26
Sæson 2, afsnit 1. Frederik Cilius er vågnet op i en køjeseng af plastic i en skurvogn i Hvidovre, og som om det ikke var nok, så er Bernsteins cigaretetui også forsvundet i et kaos af skimmelsvamp og flytterod. Læg dertil, at Mikael Bertelsen udsætter Cilius for en særlig ondsindet form for anekdote-tortur, som han skal trækkes igennem, før han endelig får svaret på hvem, der engang har været Zippo-lighterens ejermand.
more
11. cigaret
2024/03/20
Afsnit 11. I denne sæsonfinale af 'Bernsteins cigaretetui' tager Frederik Cilius og Mikael Bertelsen på Det Kongelige Bibliotek for at lede efter spor. Her er der nemlig afsat flere hyldemeter med kasser, der opbevarer breve, dokumenter og fotografier fra Carl Nielsen og hans familie.  På biblioteket mødes Mikael og Frederik med deres hold af efterforskere - superresearcheren Marie Vest-Hansen og dokumentspecialisten Rikke Hoberg Therkildsen.  Vi håber, at de kasser med breve og fotografier, der er gemt for eftertiden, kan hjælpe os med at finde ud af, hvem der har skrevet den lap papir, der lå i cigaretetuiet.  Hvis det er professor Eggert-Møllers håndskrift, så er vi meget tæt på at have løst mysteriet. 
more
10. cigaret
2024/03/13
Afsnit 10. Egentlig var radioserien om Bernsteins cigaretetui berammet til at strække sig over ni afsnit, men i deres efterforskning har Mikael Bertelsen og Frederik Cilius sat så mange skibe i søen, at der er alt for mange løse ender til at kunne binde en sløjfe på historien. I dette afsnit fører jagten på det mytologiske etui vores to kulturinteresserede venner fra Hvidovre til Den Sorte Diamant, hvor nogle kasser fra Det Kongelige Biblioteks fjernlager måske gemmer på et svar.
more
9. cigaret
2024/03/06
Afsnit 9. Hensynsfuldt omfavnedes de og med et kys overrakte Bernstein Irmelin spontant sit cigaretetui til hende. Hun reagerede ved at give ham en guld fyldepen, som min mor havde givet Carl. Skæbnens veje.  Sådan stod der på den lap papir, som var blevet så vandskadet, at den var ulæselig, som fulgte med etuiet, men som dokumentspecialisten Rikke Hoberg Therkildsen ved hjælp af avanceret fotoanalytiske teknikker og materialeanalyse har fået genskabt.  Hvis dette brev er skrevet af professor Eggert-Møller, så er vi så tæt på målet og det øjeblik, hvor Bernsteins cigaretetui kom på danske hænder.  Vi mangler dog stadigvæk at finde fotografen Jesper Høms originale fotografier af Bernsteins besøg i København, få undersøgt sølvmærket i etuiet og finde frem til Susanna Kyle, der var barn af den sølvsmed, som måske var skaberen af Bernsteins cigaretetui.  Heldigvis har både Frederik og Mikael været ude i verden og lede efter flere spor. 
more

Podcast reviews

Read Bernsteins cigaretetui podcast reviews


0 out of 5
0 reviews

Podcast sponsorship advertising

Start advertising on Bernsteins cigaretetui & sponsor relevant audience podcasts


What do you want to promote?

Ad Format

Campaign Budget

Business Details