Advertise on podcast: Udsyn

Vi lever i en tid, hvor vi hele tiden konfronteres med, hvem vi egentlig er. Hvem er vi danskere, og hvad vil det sige at være borger i Danmark og indgå i det danske demokrati? Eller sagt på en anden måde: Hvilke selvfølgeligheder eller forforståelser er vi alle enige om, inden de værdimæssige og politiske diskussioner overhovedet begynder? Flere og flere mener tilsyneladende, at det er noget, der både kan måles og aflæses. I hvert fald viser en ny undersøgelse, at tre ud af fire danskere mener, at demokratiske værdier er en direkte forudsætning for at blive tildelt statsborgerskab. Folketinget, som tildeler statsborgerskaber, har i øjeblikket sat sagsbehandlingen på pause, mens man undersøger, om der skal indføres en samtale med ansøgerne og en screening af deres sociale medier. Udsyn spørger professor emeritus Ove Kaj Pedersen, hvad det egentlig betyder at være borger i Danmark, og hvordan forventningerne til både borger og stat har udviklet sig herhjemme gennem de seneste 500 år. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det lykkedes Danmark, Grønland og USA at lande en aftale, som alle tilsyneladende er tilfredse med. Verden er altså ikke blevet fuldstændig vanvittig - endnu. Den tanke kunne man ellers godt få, da USA's præsident i et skelsættende øjeblik ikke ville afvise at bruge militærmagt for at erhverve sig Grønland. Flere europæiske lande reagerede ved at sende soldater nordpå, for at forsvare Grønland mod USA, vores nærmeste NATO-allierede. Verden har forandret sig markant på få år. De største og stærkeste nationer gør i stigende grad, hvad de vil, og folkeretten er under pres. FN befinder sig i sin dybeste krise siden Folkeforbundet, og den regelbaserede verdensorden, der engang kunne tvinge selv stormagter til forhandlingsbordet, synes pludselig langt svagere. Udsyn spørger Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret ved Københavns Universitet, hvad der skal til, for at folkeretten kan genvinde sin indflydelse? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ursula von der Leyens State of the European Union-tale er blevet kaldt den vigtigste politiske tale i årevis - og måske er det rigtigt. Måske vil historikere om mange år se tilbage på netop denne tale og endda citere den, fordi den sagde noget væsentligt om den tid, vi lever i nu. Det overordnede tema i talen, der blev synkront oversat til mange sprog, var sammenhold eller splittelse i Europa. Kan og vil vi stå sammen, når ydre og indre fjender forsøger at splitte os? Ønsker vi et samlet og stærkt Europa eller et fragmenteret og svagt et? Det var det retoriske spørgsmål, der bandt talens dele sammen. Udsyn spørger Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, hvilken betydning talen har, og om vi kan regne med, at de mange forslag faktisk vil materialisere sig i konkrete politiske initiativer. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Forleden kaldte skatteministeren problemerne med de nye ejendomsvurderinger så "skøre", at han næsten ikke kunne forklare dem. Samtidig har en række sager om dobbelt- og trippelbeskatning igen sat skattevæsenet under pres. Efter år med skandalesager og 13 skatteministre siden 2010 er spørgsmålet, hvor meget tillid der er tilbage til skattesystemet. Danmark er stadig et af de lande i verden, hvor borgerne har størst tillid til hinanden og til de offentlige myndigheder, men hvor mange sager kan skat tåle? Udsyn spørger Christian Bjørnskov, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, hvad der sker, hvis danskernes tillid til skatten - og måske dermed staten - begynder at smuldre. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Svenskerne skal snart til valg, og det er en anledning til at undersøge, hvordan det egentlig går hos vores broderfolk. Mange danskere har nok et bestemt billede af Sverige, som de er vokset op med, og som handler om "forbudssverige", om det pæne og ordentlige Sverige med orden i penalhuset, der søger konsensus og insisterer på at holde fast i de humanistiske idealer, selv når hele resten af verden forlader dem. Men holder dette billede stadig? Hvis man skeler til den politiske debat, ser det i hvert fald ikke helt sådan ud: De fleste partier er nu enige om, at der skal føres en stram udlændingepolitik, en hård linje over for kriminalitet og selv deres neutralitet har de vekslet til et fuldgyldigt medlemskab af NATO. Udsyn spørger historiker fra Københavns Universitet, Sidsel Eriksen, hvor dybt forandringerne i Sverige stikker? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Saudi-Arabien, Pakistan og Tyrkiet har netop indgået en forsvarspagt, som kan få stor betydning for magtbalancen i regionen. Tyrkiet råder over NATO's næststørste hær, Pakistan har atomvåben, mens Saudi-Arabien er den økonomiske sværvægter. Saudi-Arabien er samtidig et land i voldsom forandring. Oliepenge bliver i stigende grad investeret i grøn energi, og styret forsøger at gøre op med den strenge, dogmatiske wahhabisme til fordel for en mere moderat udgave af islam. Det traditionelt meget konservative kongedømme anlægger nu forlystelsesparker, arrangerer musikfestivaler og åbner for en grad af løssluppenhed, som tidligere var utænkelig. Men udviklingen er stadig styret og finansieret af den saudiske kongefamilie, der på den anden side fortsat ikke tøver med at fængsle dissidenter. Udsyn spørger Fannie Agerschou-Madsen, mellemøstforsker og postdoc ved RUC, hvilken rolle Saudi-Arabien forsøger at indtage i regionen - og hvordan vi overhovedet skal forstå de forandringer, landet gennemgår. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Sidste fredag holdt minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, et spektakulært pressemøde iført outdoorbukser, med en død ulv liggende for sine fødder. Forud var gået et kortere forløb med kornede private optagelser, lokale bekymringer, betegnelsen "problemulv" og en jagt med termiske droner. Forløbet er et eksempel på en medielogik, hvor dramatiske begivenheder hurtigt udvikler sig til panik, hvad enten det gælder ulve, AI, sociale medier, migration eller skovbrande. Medierne går fra "breaking-" til panikmode, politikerne vil vise handlekraft, og snart afløses ét drama af det næste. Udsyn spørger Jannie Møller Hartley, professor i kommunikation og journalistik på RUC, hvad der sker med medierne og med os? Hvorfor synes vi at leve i konstant paniske tider? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Billederne af titusinder af unge mænd, der trængte ind i Ceuta, sendte chokbølger gennem Europa. Først så det ud til at være et pludseligt, uforklarligt sammenbrud af grænsen - så kom de politiske reaktioner, grænsekontrol og krav om handling ved EU's ydre grænser. Senere fulgte spekulationer om mulig marokkansk medvirken og indblanding fra både USA og Rusland - og ikke mindst meldingen om, at mere end hundrede migranter druknede på vej over havet. Hvad betyder det hele for fremtiden for EU's asyl- og migrationspolitik? Udsyn taler med lektor Martin Lemberg-Pedersen fra Center for War Studies på SDU om, hvad vi egentlig har været vidne til. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hen over sommeren har naturbrande i Europa tvunget hundredtusindvis af mennesker på flugt, mens enorme skovområder er blevet forvandlet til aske. Røgen, evakueringerne og de orange himle er ikke længere billeder fra fjerne egne - de er blevet en del af Europas sommer. Men hvorfor brænder det så voldsomt? Er brandene et nyt normalbillede i et varmere klima? Og hvad kan vi gøre, før næste gnist bliver til endnu en katastrofe? Udsyn taler med professor og institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Vivian Kvist Johannsen, om naturbrande, klimaforandringer og kampen for at gøre Europa mindre brandbart. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Udsyn bruger sommeren på at tage landet rundt og undersøge livet for dem, der er mest udsatte og usynlige. Når man lever det allerhårdeste gadeliv, som kvinder, der kommer i Reden, gør, kan det være svært at tro på eller bare drømme om, at der findes et liv på den anden side. Men hvordan ser det ud på den anden side, hvis man en dag lykkes med at slippe væk? Vært, tilrettelægger og klip: Henning Macdonald Due Lyddesign: Julius Spenner Redaktør: Camilla Madsen DR er bekendt med kvindernes rigtige navne. Kvinderne har modtaget honorarer af Reden for at medvirke.

Udsyn bruger sommeren på at tage landet rundt og undersøge livet for dem, der er mest udsatte og usynlige. På værestedet Reden på Vesterbro lever kvinderne det hårde gadeliv, og det er kroppen og relationerne, som betaler. For når man sætter alt ind på at jagte stoffer og skaffe penge til at købe dem, sætter man resten af livet på stand by. Vært, tilrettelægger og klip: Henning Macdonald Due Lyddesign: Julius Spenner Redaktør: Camilla Madsen DR er bekendt med kvindernes rigtige navne. Kvinderne har modtaget honorarer af Reden for at medvirke.

Udsyn bruger sommeren på at tage landet rundt og undersøge livet for dem, der er mest udsatte og usynlige. Livet er skåret brutalt ind til kernen for de kvinder, der kommer i Reden - et døgnåbent værested og rådgivningssted kun for kvinder på Vesterbro i København. De skal tjene penge til at købe stoffer, og de gør det ofte ved at sælge sex på gaden, hvor prisen er lav. Vi følger Candy og Louise i deres jagt på kokain og penge. Vært, tilrettelægger og klip: Henning Macdonald Due Lyddesign: Julius Spenner Redaktør: Camilla Madsen DR er bekendt med kvindernes rigtige navne. Kvinderne har modtaget honorarer af Reden for at medvirke.

Udsyn bruger sommeren på at tage landet rundt og undersøge livet for dem, der er mest udsatte og usynlige. Mellem dyre lejligheder og smarte cafeer på Vesterbro ligger Reden - et døgnåbent værested og rådgivningssted kun for kvinder. Det bliver kaldt et frirum for nogle af landets mest udsatte kvinder, men det har altid været en lukket verden for alle andre. Nu er det lykkedes DR's journalist, Henning Macdonald Due, at blive inviteret indenfor. I fem dage har han fulgt kvinderne og dokumenteret det liv, de lever. Vært, tilrettelægger og klip: Henning Macdonald Due Lyddesign: Julius Spenner Redaktør: Camilla Madsen DR er bekendt med kvindernes rigtige navne. Kvinderne har modtaget honorarer af Reden for at medvirke.

Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet. Uden for værestederne og de kommunale samarbejder findes en anden slags hjælp - mere direkte og privat - og nogle gange mere desperat. Sådan en slags hjælp er Næstehjælperne, et netværk, hvor mennesker betaler hinandens mad, strømregninger og husleje, fordi de ikke har andre steder at gå hen. Men hvad betyder det, når civilsamfundet ikke bare hjælper, men bliver sidste udvej? Tilrettelægger og producer: Tine Møller Sørensen, med hjælp fra Marie Serup Skotte. Lyddesign: Søren Elbek. Fortæller: Tilde Maja Fredriksen. Redaktør: Camilla Madsen.

Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet. For nogle kan deres livssituation blive så overvældende, at de faktisk forsvinder helt fra systemets synsfelt. I Slagelse er der nogen, der ikke giver op og bliver ved at lede. Men hvad sker der med vores tillid til samfundet, når systemet for nogle mennesker ikke længere lyder som hjælp - men som krav, regler og risikoen for at blive misforstået? Tilrettelægger og producer: Tine Møller Sørensen, med hjælp fra Marie Serup Skotte. Lyddesign: Søren Elbek. Fortæller: Tilde Maja Fredriksen. Redaktør: Camilla Madsen.